Gåtur i nærmest frostvejr


I dag havde jeg besluttet at jeg skulle tilbringe dagen herhjemme, og lave så lidt som muligt, og lade op til at skulle af sted til julemarkedet på søndag. Men jeg var kun lige stået op, og sat mig i sofaen med et tæppe, og småfrøs lidt, så ringede Marian fra strikkecaféen, og spurgte om jeg var frisk på en gåtur i dag.

Jamen hvordan kan man dog sige nej, det var utroligt koldt udenfor, kunne se frost på biler og på græsplænen, men solen skinnede jo, og man får jo varmen så snart man kommer af sted, så jeg betænkte mig i 1-2 sekunder, og sagde så fluks ja tak til en gåtur i nærmest frostvejr.

2016-11-10-11-14-36

Det var en utrolig smuk tur, vi gik ned omkring Kagsmosen, i stedet for vores “normale rute” som vi nu har gået masser af gange. Vi skulle jo prøve noget nyt, og det var en dejlig tur. Stien rundt om Kagsmosen var dog ikke ryddet eller saltet, så vi måtte gå ude i græsset i kanten af stien, for ikke at falde så lange vi var. Men altså, trods frostvejr, og som det kan ses på billedet, is på mosen og frost på bladene, så klarede vi turen, og holdt varmen – så det var super godt.

Jeg er så glad for at hun ringede og spurgte om jeg ville med ud og gå, ellers var jeg aldrig kommet længere end til at hænge på min sofa i dag.

Vi gik 4,13 km på 1 time og 4 minutter, det var super flot synes jeg.

Så endnu en sejr til mig, og det skal jeg huske at klappe mig selv på skulderen for 🙂

 

1 thoughts on “Gåtur i nærmest frostvejr

Skriv en kommentar