Jeg slog min egen rekord ;-)


Selvom at du måske har set det billede jeg lagde ind af min gåtur i går via Instagram og Facebook, vil jeg da alligevel nu hvor jeg er hjemme igen, skrive et indlæg på bloggen om dette.

2017-04-30 11.37.52

I går var endnu en stor dag i mit vandre-liv. Jeg slog nemlig min egen rekord på tidigere 17,5 km, jeg var nemlig ude og vandre i Holbæk i går, og gik hele 20 km. Wow, ja, er stadig helt mundlam og vildt stolt af mig selv over at jeg gjorde det.

Ruterne var sådan at man kunne gå 3 forskellige 10 km ruter, og en 5 km rute. Vi startede godt ud med at gå rute 1, nemlig 10 km ruten som var mærket op, de to sidste 10 km ruter ville så være klar når vi kom tilbage til start/mål stedet. Men jeg tænkte, det er jo underordnet, for vi 5 fra Taaspidserne som havde fulgtes derop, havde lidt talt om hjemmefra at jeg ikke kunne gå 20 km derfor skulle vi kun gå 10 + 5 km. Jeg synes jo i starten af denne måned, da jeg gik de 17,5 km, at det var sindssygt hårdt at gå de sidste kilometer, så derfor må jeg indrømme, at jeg kviede mig lidt, da de andre begyndte at tale om endnu en 10 km. Men SÅ tænkte jeg også, hvis de kan – kan jeg dælme også, jeg var jo den yngste de andre er jo alle sammen meget ældre end jeg, ligesom Farmor. Og det var altså ikke pga. gruppepres, men i stedet fordi jeg tænkte ved mig selv, at jeg VILLE og jeg KUNNE, og det beviste jeg jo også, da vi nåede i mål med de 20 km.

2017-04-30 12.48.38

Da vi kom i mål efter de første 10 km, sad vi lige og fik lidt at spise og drikke, og holdt nok 25 min pause, hvori jeg ikke stoppede Endomondo, da jeg ville ha at der skulle stå et højt tal på mit Apple watch når vi nåede i mål. Så begyndte snakken ellers, og jeg sagde at jeg gerne ville gå 5 km, fordi jeg ikke rigtig troede på mig selv. Og var også lige ved at stå helt af, og bare sige, at jeg blev altså ved hytten, og blot sad og ventede på de andre, og så sad der to af Taaspidserne ved siden af, som tilbød mig et lift hjem til Fløng, hvor farmor bor, og så kunne jeg selv tage videre hjem derfra. Men altså, så blev jeg alligevel stædig, og tænkte som jeg skrev før at jeg kunne og jeg ville med videre. Og det gik jo også utroligt fint, og jeg førte nærmest trop hele vejen, og gik forrest og fandt ruten via et kort vi havde fået udleveret.

2017-04-30 13.49.04

Og hold da helt op, jeg var slet ikke til at skyde igennem, da vi kom i mål, jeg var så stolt, og smilede over hele femøren. Dog manglede jeg lige 200 meter, for at uret/endomondo sagde 20 km, så farmor var sød at gå med de sidste 200 meter, og sørme så om hun så da vi vendte om for at gå tilbage til hytten, ikke lige sagde, jeg tror lige at jeg løber i mål, det vil se gå ud. haha. Og det gjorde hun så, jeg må indrømme at jeg ikke kunne løbe bare 10 meter på det tidspunkt. Min højre hofte og min venstre fod gjorde sindssygt ondt, og jeg kunne virkelig mærke hver en knogle i min krop. Men jeg havde gennemført turen, og var stolt – ud over alle grænser. Så jow, som jeg ofte får af vide – så kan man altså mere end man selv lige tror. Og det er jo ganske rigtigt. Og jeg gjorde det helt og aldeles frivilligt, ingen tvang mig, så jeg var selv ude om at knogler og led smertede. Haha.

2017-04-30 13.51.11

Vi fik så nogle madder da vi kom i mål – og sad og hyggede os lidt. Og så kørte vi hjemad igen. Da vi kom hjem til Farmor, så sad vi og hyggesnakkede lidt. Min tanke var egentlig at tage hjem i går, men efter jeg havde siddet og slappet af, og da vi skulle til at spise aftensmad, så kunne jeg nærmest ikke gå, fordi min højre hofte smertede så meget. Men i dag hvor jeg har fået en god nats søvn, så går det altså meget bedre. Men kan dælme godt mærke at jeg ikke skal ud og gå en lang tur i dag, det duer simpelthen ikke.

2017-04-30 13.51.27

Men alt i alt en fantastisk tur i går, og dejligt selskab. Og jeg gør det altså gerne igen en anden gang. Nu bliver det bare sværere og sværere at slå min egen rekord, nu hvor jeg er kommet så højt op i km.

Som vist oppe på første billede, så læg lige mærke til vejnavnet, det synes jeg altså er meget sjovt, at der er en vej i Holbæk der hedder “Henriettevej” – jeg måtte selvfølgelig lige op forbi den og stå foran skiltet, da vores anden rute gik lige forbi. Vildt sjovt, ikke ?

Skriv en kommentar