21 km – ny personlig rekord

I dag har jeg gået 21 km sammen med min gå-veninde. Det var en skøn tur i pragfuldt vejr. Og dermed har jeg slået min tidligere rekord der var på 20 km, som jeg jo gik i Holbæk. Jeg er så stolt af mig selv at jeg kan holde til det, og at jeg gør det. Og ja, nu håber jeg så at vægten vil belønne mig for det 🙂

Det var en ret hård tur, vi startede med at gå omkring damhussøen og engen, der er ca. 10-11 km, så tog vi Kagsmosen som ikke er så lang, måske 2-3 km, og så sluttede vi af med Ejby mose, som er de resterende km, da vi gik fra Kagsmosen og over til Ejby mose, der må jeg indrømme at jeg var ved at gå kold, og kunne sagtens have vendt om der, men det gjorde jeg ikke. Jeg fortsatte og det er jeg super stolt af, det må jeg sige.

Jeg sendte en snap-chat ud til min familie, og ja, som min moster skrev tilbage, det var jo nærmest en halv-marathon – haha. Ja det har hun jo ret i, og sådan havde jeg slet ikke tænkt selv. Men er dog glad for at jeg “kun” gik turen, og ikke skulle løbe den, puha, det havde slet ikke virket.

I dag fik jeg strukket godt ud, og det tror jeg helt sikkert har hjulpet på den lange tur, jeg har mindre ondt end jeg ellers normalt har efter sådan en lang tur. Det plejer at smerte helt vildt, og jeg kan slet ikke rejse mig fra sofaen eller noget, når jeg har gået sådan en lang tur normalt.

Er også stolt af ovenstående billede, jeg forbedret min 20 km med 1 time og 16 minutter, men da jeg gik den sidst, holdt jeg nok 30 min pause imellem de 2 x 10 km vi gik i Holbæk. Men hvis vi så siger en forbedring på 45 min er da også mega flot. Men vi gik også ret hurtigt, på et tidspunkt siger min Endomondo at vi gik 6,2 km i timen, hvilket er ret hurtigt, normalt går man 5-5,5 km i timen.

Super tur – det må jeg sige. Så nu håber jeg at jeg efter en god nats søvn, er klar til i morgen igen. Vi har i hvert fald aftalt at jeg skal med på noget af ruten i morgen, jeg ved at jeg ikke kan gå 21 km igen, så går med om Ejby mose, uden at gå om Damhussøen først, hvilket jeg også synes er okey, når jeg nu har givet den en mega skalle i dag 😉

Skøn tur omkring Damhussøen

I dag sov jeg lidt længe, vågnede først kl. 9.15, må ha trængt til det. Kort efter ringede farmor, og hun trængte virkelig til en gåtur i dag. Hun foreslog at komme ind til mig, så vi kunne gå en rigtig lang tur sammen, og det var jeg sørme frisk på.

Vi mødtes ved 11 tiden og gik til kl. 13. Så 2 timers gåtur, det var fantastisk at komme lidt i gang igen. Har været lidt dvask på det sidste, og har haft lidt svært ved at komme afsted på egen hånd. Må indrømme at det er lettere når man har nogen der venter på én. Men ja, det er jo bare at hanke op i sig selv, så skal man nok komme ud.

Min nye gåveninde er desværre faldet og slået knæet, så det varer noget tid før hun kan komme ud og gå de lange ture igen. Det er ret ærgerligt, fordi jeg var lige kommet så godt i gang med de lange ture, men derfor var det også skønt at farmor ringede i dag og havde lyst til en tur.

Farmor og jeg gik samme rute som jeg plejer at gå, ned til Jyllingevej, rundt om Damhusengen og Damhussøen og tilbage igen, dog gik vi ind fordi stadion på vej hjem, og forbi plejehjemmet. Men ja, en rigtig rigtig hyggelig og god tur, og dejligt at komme ud og blive luftet lidt igen.

10 km kom vi op på så det var meget godt gået. Det var vores mål hjemmefra, og det nåede jeg da jeg gik op af trapperne derhjemme, så det var meget tilpas. Farmor valgte at køre hjem igen med det samme, Tarzan hendes hund havde det ikke så godt i nat, så hun ville gerne hjem og se til ham, hvilket jeg udmærket forstår. Så nu sidder jeg bare og slapper af herhjemme, og skal ikke andet end at hygge lidt med hækletøj og noget tv tror jeg.

Det begyndte også at regne lige som vi havde 1,5 km tilbage, så der måtte vi have regnjakke på, og vi blev da godt våde inden vi nåede helt hjem. Men ellers gik vi i stort set tørvejr, så det var skønt nok.

Alt i alt en dejlig tur, som jeg håber at vi kan gøre igen en anden gang, det var så hyggeligt at farmor tog bilen og kørte herind. De sidste par gange jeg har været i Hedehusene hos Farmor og Farfar, der har det bare regnet hele dagen og vi har ikke haft lyst til at gå en lang tur. Plus jeg lidt havde mistet modet lidt.

Synes at det med at vægten bare stod stille, det var lidt træls, og jeg synes ikke jeg orkede at gøre noget for at den gik nedad igen, men nu har jeg fået blod på tanden igen, og vil prøve at give den en ordentlig skalle igen, og spise sundt, mindre portioner, og ikke synde som jeg har gjort tidligere når jeg er ude. Selvfølgelig vil jeg heller ikke være fanatisk, men jeg vil synde med måde, hvis det endelig skal være. Det duer jo ikke at når jeg først spiser noget usundt så går jeg all-in, og vægter svinger opad, og så kan jeg bruge den følgende uge på at smide det ene kilo igen. Og sådan kan det så svinge frem og tilbage. Så vægten aldrig ryger nedad, men ja, det skal altså ændres fra nu af. Jeg ønsker virkelig brændende at vægten kan gå ned igen, så må der også ske en ændring, og jeg må op på hesten igen.

Jeg ville være så super glad hvis jeg kunne smide de sidste 8-10 kg, men det er jo også som alle godt ved, dem der er de sværeste at smide, desværre. Hvis bare det gik lige så let som de første kilo da jeg begyndte at tabe mig i maj sidste år, ja, så ville det jo gå let som en leg. Men så let skal det åbenbart ikke lige være.

Men som jeg nok tidligere har skrevet her på bloggen, så giver jeg ikke op, jeg VIL og jeg KAN godt komme af med de sidste kilo, så det skal bare lykkes.

Julemærkehjemmet og Ladywalk

Jeg er et par dage bagud med bloggen her, men der har været sket så meget, som har forstyrret mine tanker, og som har skabt en masse negativ energi for mig. Nu prøver jeg at se fremad og lysere på tingene.

Jeg var nemlig så uheldig at da jeg kom ned til bilen mandag formiddag, så var der dælme nogen der havde stjålet mit venstre forhjul. Helt ærligt hvor dumme har folk lov at være, er det chikane, tyveri eller har der blot været en der stod og manglede sådan et hjul. Det vides ikke, men jeg var godt frustreret da det skete, og hele mandag og tirsdag gik med at få bilen på “hjulene” igen, og ud og køre. Heldigvis var jeg så heldig at mekanikeren kom hjem og satte et af mine vinterdæk på mandag eftermiddag, og allerede tirsdag formiddag skrev han igen at nu var der et nyt hjul til mig som jeg kunne komme ned og få sat på. Jubiii. Og hvilken service de gav mig. Det må jeg nok sige. Det var “Skan X” i Rødovre som var så flinke imod mig. Jeg er så glad for at jeg nu kan bruge bilen igen.

Men tilbage til det bloggen handler om, nemlig sundhed og mine gåture. Som overskriften lyder så var jeg i søndags ude og vandre 10 km oppe i Frederiksværk ved Julemærkehjemmet Kildemose. Det var en rigtig hyggelig dag, og ruten var perfekt – de havde virkelig fået planlagt det godt, vi gik nemlig af alle de små kringelkroge og stier, og det var SÅ hyggeligt. Vi nåede lige i mål, og var ved at køre derfra da regnen kom, så det var jo perfekt, at vi ikke skulle gå i regnvejr.

I mandags var jeg ude og gå 7 km “Ladywalk” med farmor og min kusine, det var også en rigtig hyggelig tur, trods det var ret overskyet og regnen kunne komme når som helst, så holdt det altså tørvejr. Det var faktisk fint gåvejr, i det at det heller ikke var solskin og alt for varmt, så alt i alt en dejlig aften at være ude og gå i.

I det billede der ligger ovenfor, der er det med de lyserøde T-shirts fra sidste år, og det med de lilla T-shirts er fra i år, kan de se forskellen både på min farmor og jeg, vi har jo tabt os en del hver især, og jeg synes altså at vi ser skide godt ude nu ! 🙂

Og selvom at jeg godt ved at de T-shirts man får udleveret svinger i størrelserne. Så kunne jeg ikke passe en 2 x XL sidste år, og de var løbet tør for 3 x XL så jeg måtte op i en 4 x XL. Den i år er “bare” en XL. *Ser vildt stolt ud smiley*

Tirsdag var jeg ude og gå 5 km før strikke cafeen. Og nåede ikke ud at gå om eftermiddagen. Men i går onsdag var mine nye gå-veninde og jeg ude og gå, vi havde egentligt planlagt at gå rundt om Damhussøen, men det blæste jo en halv pelikan, så vi gik en anden tur, og jeg fik lært en ny rute, nemlig ned til Ejby mose. Den blev 10,5 km, og jeg forbedre sørme min 10 km igen igen, med 1 min og 16 sekunder. Så nu er jeg nede på at 10 km tager 1 time og 42 min. Det er jo nærmest kapgang jeg går snart. haha. Ej, men stærkt går jeg i hvert fald, det må jeg indrømme.

I dag har jeg planer om at skulle ud og gå igen, måske turen går rundt om Damhussøen og engen i dag, nu hvor det ikke blæser nær så meget. Det er meget rart at vejret har lagt sig lidt.

Damhussøen, Vest volden og Harreskoven

Som overskriften siger, så kommer jeg lidt vidt omkring her for tiden på mine gåture. Jeg har nemlig været ude og gå en hel masse det sidste stykke tid, faktisk mere end hvad jeg plejer når jeg kigger på min statistik på Endomondo. Indtil videre er jeg oppe på 88 km i maj måned, normalt går jeg mellem 30-60 km på en måned, alt efter om det er vinter og koldt udenfor eller sommer og lækkert vejr som nu. Så jeg er godt stolt af mig selv. Og jeg vil gerne til at gi den en ordentlig skalle igen, og kæmpe for vægten. Og kan altså se hvor meget ekstra det giver når jeg går nogle ekstra lange ture hver dag.

Kr. himmelfarts dag var Michael og jeg ude og gå knap 10 km, nede fra en skole lidt herfra, hvor Rødovre gangforening havde arrangeret en vandretur. Vi fulgte en rute på 6 km som foregik ude på Vest volden, og det var en SÅ smuk tur, normalt går jeg på asfalt stien hele vejen til Jyllingevej og længere nogle gange, men denne gang gik vi kun meget lidt på asfalt stien, men gik mere inde mellem træerne langs med åen. Det var så hyggeligt og smukt. Og i og med at vi også gik derned til startstedet nåede vi på den måde op på 10 km, det var så flot gået af os.

Fredag kørte jeg Michael til en samtale han skulle til oppe ved Harreskov st. Mens han var inde til samtalen gik jeg den smukkeste tur ovre i Harreskoven. Den blev til 3,5 km kun, men hvor var det skønt og smuk natur. Store høje træer, sumpet område og små søer rundt omkring langs stien jeg gik på. Jeg var en smule bange for at fare vild, så ville ikke udfordre mig selv og gå meget længere – men det skulle jeg bare ha gjort, da jeg havde god tid mens han var til samtale. Men en lille tur er jo bedre end ingenting.

Og da jeg kom tilbage satte jeg mig og hæklede lidt og hørte lidt podcast, så tiden gik hurtigt nok, inden turen gik hjemad igen. Det var svært dog at holde masken mens jeg sad og lyttede til podcast ude i venterummet, jeg hører nemlig “Anders og “Anders podcast”, kender I det ? Det er Anders Lund Madsen og Anders Breinholt der tidligere var “De sorte spejdere” på P3 for en del år tilbage, de er genopstået nu som podcast som man kan downloade og høre. Det er sindssygt sjovt, og jeg er flad af grin hver gang jeg hører det. Jeg må indrømme at det til tider er svært ikke at grine højlydt, mens jeg f.eks går mine ture eller sidder i et offentligt sted og lytter, og folk glor altså lidt mærkeligt på en når man griner når man går eller sidder alene. Men det er det hele værd, så kan klart anbefale denne podcast. Du kan se video her, eller hente deres podcast via Itunes, som kun er en lydfil.

Som noget nyt er jeg begyndt også at gå længere ture herhjemme også, fordi jeg har fået en ny gå-veninde, som også har sin nabo med nogle gange. Det er super hyggeligt, og jeg får rørt mig meget mere end jeg gjorde før i tiden. Der gik jeg jo 3-4 km herhjemme fra mig selv, og kunne aldrig drømme om at gå videre efter jeg havde gået på stien ned til Jyllingevej, der ligger jo ellers Damhusengen og Damhussøen lige hvis man fortsætter videre. Men for mig lød det HELT og aldeles uoverskueligt. Lige indtil jeg så nu har prøvet det, og så er det bare så let som ingenting at gå den rute, og den er 10,5 km hjemme fra mig selv, og rundt om både søen og engen og hjem igen.

Jeg havde meldt mig ind i en gruppe på Facebook der hedder “Matematisk vægttab“, har dog haft mine kampe med at følge kuren, men bruger nogle af værktøjer de skriver om, og så bruger jeg mine egne principper og sunde fornuft, det har jo virket fint før, har jo tabt de 20 kg på egen hånd uden at følge nogen kur, så hvorfor har jeg så meldt mig ind, jo for at få et ekstra skub, og det var lige hvad der skulle til. Nu er jeg godt i gang igen.

Inde i gruppen blev der så oprettet en Endomondo gruppe kun for brugere af Facebook gruppen, og jeg meldt mig fluks ind. Det var da sjovt at konkurrere med de andre om hvem der gik flest skridt på 1 måned. Men jeg sakkede jo hurtigt bagud med mine kun 30 km, og 1 pladsen hun havde gået 240 km på samme tid, og så lurede jeg hvor hun mon kom fra, og så viste det sig at hun boede 1 km væk fra mig. Gik så og tænkte lidt over om jeg mon kunne tillade mig at skrive og spørge om vi mon skulle følges på vores ture.

Fredag i sidste uge tog jeg mig så sammen og fik skrevet en kort Facebook besked, og svaret kom positivt tilbage, og nu har jeg allerede på 1 uge gået 3 ture rundt om damhussøen på 10 km minimum hver gang. Og det er så fedt at nu have nogen at følges med, især fordi vi går i samme tempo, så det passer mig så godt. Vi gå begge nær de 6 km i timen, andre der også vandre meget, går normalt 5 eller 5,5 i timen. Dvs. at 10 km tager 2 timer ca.

Min 10 km vil jeg tro tidligere lå på 2 timer og 10 min. Nu er den nede på 1 time og 43 min. Det er SÅ vildt at jeg kan forbedre den så meget på så kort tid. Da jeg gik på min årsdag for livsstilsændringen d. 6 maj, forbedre min kusine og jeg den til 1 time og 57 min mener jeg det var. Jeg har så første dag jeg gik rundt om damhussøen forbedre den med 6 min, og i dag også med 6-7 min. Jamen hvad skal det dog ikke ende med 😉

Jeg slog min egen rekord ;-)

Selvom at du måske har set det billede jeg lagde ind af min gåtur i går via Instagram og Facebook, vil jeg da alligevel nu hvor jeg er hjemme igen, skrive et indlæg på bloggen om dette.

I går var endnu en stor dag i mit vandre-liv. Jeg slog nemlig min egen rekord på tidigere 17,5 km, jeg var nemlig ude og vandre i Holbæk i går, og gik hele 20 km. Wow, ja, er stadig helt mundlam og vildt stolt af mig selv over at jeg gjorde det.

Ruterne var sådan at man kunne gå 3 forskellige 10 km ruter, og en 5 km rute. Vi startede godt ud med at gå rute 1, nemlig 10 km ruten som var mærket op, de to sidste 10 km ruter ville så være klar når vi kom tilbage til start/mål stedet. Men jeg tænkte, det er jo underordnet, for vi 5 fra Taaspidserne som havde fulgtes derop, havde lidt talt om hjemmefra at jeg ikke kunne gå 20 km derfor skulle vi kun gå 10 + 5 km. Jeg synes jo i starten af denne måned, da jeg gik de 17,5 km, at det var sindssygt hårdt at gå de sidste kilometer, så derfor må jeg indrømme, at jeg kviede mig lidt, da de andre begyndte at tale om endnu en 10 km. Men SÅ tænkte jeg også, hvis de kan – kan jeg dælme også, jeg var jo den yngste de andre er jo alle sammen meget ældre end jeg, ligesom Farmor. Og det var altså ikke pga. gruppepres, men i stedet fordi jeg tænkte ved mig selv, at jeg VILLE og jeg KUNNE, og det beviste jeg jo også, da vi nåede i mål med de 20 km.

Da vi kom i mål efter de første 10 km, sad vi lige og fik lidt at spise og drikke, og holdt nok 25 min pause, hvori jeg ikke stoppede Endomondo, da jeg ville ha at der skulle stå et højt tal på mit Apple watch når vi nåede i mål. Så begyndte snakken ellers, og jeg sagde at jeg gerne ville gå 5 km, fordi jeg ikke rigtig troede på mig selv. Og var også lige ved at stå helt af, og bare sige, at jeg blev altså ved hytten, og blot sad og ventede på de andre, og så sad der to af Taaspidserne ved siden af, som tilbød mig et lift hjem til Fløng, hvor farmor bor, og så kunne jeg selv tage videre hjem derfra. Men altså, så blev jeg alligevel stædig, og tænkte som jeg skrev før at jeg kunne og jeg ville med videre. Og det gik jo også utroligt fint, og jeg førte nærmest trop hele vejen, og gik forrest og fandt ruten via et kort vi havde fået udleveret.

Og hold da helt op, jeg var slet ikke til at skyde igennem, da vi kom i mål, jeg var så stolt, og smilede over hele femøren. Dog manglede jeg lige 200 meter, for at uret/endomondo sagde 20 km, så farmor var sød at gå med de sidste 200 meter, og sørme så om hun så da vi vendte om for at gå tilbage til hytten, ikke lige sagde, jeg tror lige at jeg løber i mål, det vil se gå ud. haha. Og det gjorde hun så, jeg må indrømme at jeg ikke kunne løbe bare 10 meter på det tidspunkt. Min højre hofte og min venstre fod gjorde sindssygt ondt, og jeg kunne virkelig mærke hver en knogle i min krop. Men jeg havde gennemført turen, og var stolt – ud over alle grænser. Så jow, som jeg ofte får af vide – så kan man altså mere end man selv lige tror. Og det er jo ganske rigtigt. Og jeg gjorde det helt og aldeles frivilligt, ingen tvang mig, så jeg var selv ude om at knogler og led smertede. Haha.

Vi fik så nogle madder da vi kom i mål – og sad og hyggede os lidt. Og så kørte vi hjemad igen. Da vi kom hjem til Farmor, så sad vi og hyggesnakkede lidt. Min tanke var egentlig at tage hjem i går, men efter jeg havde siddet og slappet af, og da vi skulle til at spise aftensmad, så kunne jeg nærmest ikke gå, fordi min højre hofte smertede så meget. Men i dag hvor jeg har fået en god nats søvn, så går det altså meget bedre. Men kan dælme godt mærke at jeg ikke skal ud og gå en lang tur i dag, det duer simpelthen ikke.

Men alt i alt en fantastisk tur i går, og dejligt selskab. Og jeg gør det altså gerne igen en anden gang. Nu bliver det bare sværere og sværere at slå min egen rekord, nu hvor jeg er kommet så højt op i km.

Som vist oppe på første billede, så læg lige mærke til vejnavnet, det synes jeg altså er meget sjovt, at der er en vej i Holbæk der hedder “Henriettevej” – jeg måtte selvfølgelig lige op forbi den og stå foran skiltet, da vores anden rute gik lige forbi. Vildt sjovt, ikke ?