Frustration og glædes tanker

Dette indlæg kommer nok til at handle om mange blandede ting. Da jeg har en del tanker jeg gerne vil ud med. Jeg ved godt at jeg har talt om det tidligere, at jeg er vildt frustreret over at jeg ikke har kunne tabe mig siden oktober 2016. Jeg havde jo tabt præcis 20 kg, og var nu nede på 85 kg. Min kampvægt var 105 kg da jeg var på det allerhøjeste, og bare at skrive det her på bloggen, det er en kæmpe overvindelse. Men bliver nødt til det for at forklare mine frustrationer for jer.

2017-04-04 15.21.47

Faktisk var jeg omkring oktober 2016 nede omkring de 83 kg, men det stabiliserede sig hurtigt til omkring de 85-86 kg, og det har jeg så kæmpet lige siden. Lidt op den ene dag, lidt ned den næste, slet ikke til at holde ud. Jeg VIL og jeg KAN komme længere ned i vægt. Er jo 175 cm høj, og jeg skal ned på 76 kg for at være indenfor normalvægt ifølge BMI beregneren. Jeg ville dog selv være godt tilfreds med at veje 78-79 kg, bare under 80 kg så er jeg super glad.

Men det er ligesom om at de sidste 5-7 kg bare sidder super godt fast, og det er klart, de første røg jo som var de betalt for det. Så let går det jo ikke hele vejen, desværre. Ville ønske at jeg stadig kunne smide 2-3 kg om ugen som de første par uger, men nej, så let skal livet ikke være. Nu skal der nemlig kæmpes utroligt meget for at tabe mig, og jeg gør det gerne, men må indrømme at jeg desværre også har dage og perioder hvor motivationen bare er helt i bund, og jeg føler at alt kan være lige gyldigt, og nu kan jeg lige så godt smide håndklædet i ringen, og gi totalt op. Men så er der alligevel en lille stemme indeni mig, der RÅBER op: “Du skal kæmpe videre”, så det gør jeg. Og er glad og stolt over at jeg ikke bare har givet op – det må jeg endelig huske at klappe mig selv på skulderen for.

Jeg føler bare at der er dage hvor jeg ligeså godt kan give los og være ligeglad med det hele, og bare siger til mig selv, i dag må jeg gerne – og så gir jeg den bare en skalle de næste par dage, og det ved jeg jo inderst inde godt er en totalt forkert indstilling, hvis jeg virkelig gerne vil af med de sidste kilo, og holde vægten der. Fordi det jeg så synder en dag, og tager 1 kg på af, skal jeg så kæmpe først for at få det kilo af, før at jeg kan komme videre ned i vægt, og sådan svinger min yoyo-agtige vægt 1-2 kg, op og ned, og jeg kommer ikke videre, æv æv.

Jeg kom for resten i tanke om at min badevægt kunne måle fedtprocent, vandprocent, og muskelmasse. Jeg fandt brugsanvisningen frem, og tastede min alder, højde osv. ind, så nu kan jeg da holde lidt mere øje med, om fedtprocenten falder og om muskelmassen stiger, det kunne være super sejt at følge med når det går den rigtige vej.

Men ud over mine frustrationer i dagens indlæg, vil jeg også lige nævne nogle gode ting der er sket. Deri glæden i overskriften på dette indlæg.

2017-04-19 21.02.36

I onsdags var jeg som nogen allerede har set jeg lagde et billede ud af på Instagram og Facebook, ude og gå aftensvandring med Tåspidserne i Roskilde, i Sct. Jørgensbjerg, det var en vildt god tur, især fordi det var Farmor der førte turen, og det er jo hendes barndomshjem der ligger der. Og hun kender alle de små gader og stræder, så vi fik virkelig set en masse hyggelige ting. Vi startede ved Vikingeskibsmuseet, og gik så 7 km, det var en utrolig smuk tur, ud i Kællingehaven, og videre op til Sct. Hans hospital, og fordi Sct. Jørgensbjerg kirke, Domkirken, og byparken. Alt i alt en kanon smuk og hyggelig tur, i godt selskab med alle de flinke mennesker i Tåspidserne.

I fredags var jeg så ude og gå hjemme ved mig selv, trods der var byger hele dagen, så vovede jeg mig ud, og kom op på 4 km, og da det begyndte at regne den sidste kilometer begav jeg mig hjemad i tørvejr.

I går lørdag vaskede jeg 5 store maskiner tøj, så der blev det ikke til nogen gåtur, da jeg var helt og aldeles radbrækket i ryggen da jeg kom op fra vaskekælderen.

MEN – nu skal du bare høre, i dag har været en stor dag. Både Michael og jeg har været ude og løbe vores første rigtige tur i formiddags. Selvom at du nok tænker at det blot var en lille tur, når jeg siger vi løb 2,68 km, så er det altså laaaaaangt for os, når vi ikke har løbet før. Vi gjorde det at vi løb f.eks. 2 lygtepæle, og gik 2 lygtepæle, det gik meget godt, og pludselig kunne vi løbe 3 og 4 lygtepæle, før vi måtte holde pause, og gå lidt for at få luft igen. Det var lidt hårdt at løbe på asfalten på stien, så vi så en trappe op til volden, lige ved siden af hvor vi bor, og der løb vi oppe, i naturen mellem træerne. Jeg er SÅ stolt af os begge to, at vi er så super seje, og at vi bare gjorde det. Og selvom at det var mega hårdt, og vi var kvæstet da vi kom hjem, så sidder jeg nu med den bedste følelse i kroppen, og føler næsten at jeg kunne tage en tur mere lige nu. Men må nok hellere blive hjemme, da jeg tænker, at jeg heller ikke skal overanstrenge mig, og få ondt til i morgen.  Men super sejt gået af både Michael og jeg, det er i hvert fald ikke sidste gang vi gør det, man føler også at vi fik forbrændt langt flere kalorier, og på langt kortere tid, end man bruger på at gå f.eks. Og nu hvor jeg ikke bryder mig om træningscentre, så er dette en vildt god mulighed for at komme lidt op i tempo, og få pulsen mere op end på en gåtur.

2017-04-16 14.09.49

Fik desværre ikke taget et billede af mig selv i det super seje trænings-løbe-tøj jeg har købt mig, men det må jeg gøre næste gang. Så i må nøjes med dette populære blomsterbillede fra Snap-chat 😉

Og se – nu blev det et helt positivt indlæg dette her, trods det startede med sorte og dystre tanker, og det skyldes nok at jeg er helt høj efter den løbetur. Så nu er humøret steget, efter at jeg fik skrevet om løbeturen.

Kinesisk, Dyrlæge og stille weekend

I onsdags var jeg som sagt tidl. i min blog, ude og spise med min mor og hendes kæreste, vi tog på kineser restaurant, og vi fik deeejlig mad….. Jeg havde sat mig for at jeg ikke ville spise så meget hele dagen, for at det bedre kunen betale sig at få ta selv bord. Det endte med at jeg ikke havde spist de sidste 7  timer inden vi skulle derop, puha, jeg var godt nok sulten 😉 Men på den gode måde….. forventnings måde. Men alt i alt havde vi en god aften, og det blev en dejlig tur ud og spise.

Jeg tror også jeg har glemt at skrive om Bianca og hendes dyrlæge besøg, i hvert fald kan jeg ikke helt huske det, så nu skriver jeg om det. Da vi var til dyrlægen første gang, pga. hendes kløen på maven, sagde de jo at vi skulle få taget en blodprøve, for at ligesom se hvad det i så fald kunne være der ellers var galt med hende. Det fik vi så gjort, og hendes hvide blodlegmer’s tal så helt ad H til ud. De skulle lige omkring et 6 tal. Men lå på 2,8 første gang (17/7-2009), og 2,1 næste gang (7/8-2009), så kom vi igen en hel mdr. efter nemlig (11/9-2009), og der var tallet steget helt til 3,2. Og det er jo et fremskridt i den rigtige retning, det må man sige. Så det glæder os (min mor og jeg), nu håber vi så når vi skal derned igen til december, at de kan sige at tallet er steget yderligere…. Jeg håber på det bedste i hvert fald. Men det var lidt om dyrlæge besøget, som jeg tror jeg har glemt at skrive om.

Idag har jeg bare brug for en stille og rolig dag herhjemme, synes jeg har været på farten de sidste par uger, og ikke haft en eneste hjemmedag – hvor jeg bare kunne slappe af en hel dag….! Kan godt mærke at jeg lidt overbooker mine uger, og det er ikke godt for mig, for næsten hver 2-3 dage jeg er ude, trænger jeg til én Henriette dag, hvor jeg kan se tv, sidde ved computeren, læse, høre lydbog, eller være kreativ en hel dag, bare FORDI jeg IKKE skal noget!

Jeg kan mærke på mig selv nu at jeg er ved at kokse helt sammen, så idag måtte jeg takke nej tak, da min moster ellers så venligt spurgte om jeg ville derhjem og spise, og senere ringede min farmor for at høre om jeg ville ses i morgen, puha, måtte vente med at svare på det til i morgen sagde jeg. Har vitterlig brug for MIG tid, og alene tid. Ellers kan jeg ikke “lade op”.

Tænker også tit over, tænk hvis jeg rent faktisk havde haft et 37 timers job stadigvæk, hva så? Hvordan ville det ha gået, hvordan ville det ha påvirket mit hoved? Ja, jeg ved jo det ikke fungere dengang, jeg havde et fuldtidsjob, jeg knækkede jo også på det, og sygdommen brød ud, men altså…. damn det er svært. Jeg ved bare jeg må passe på mig selv, og det gør jeg bedst sådan her. Er egentligt glad for en weekend helt uden planer. Lige nu er det lørdag eftermiddag, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal finde på.

Jeg burde:
~ Støvsuge
~ Ta opvasken
~ Ta et bad
~ Rydde lidt op
~ Lytte til lydbøger, da jeg er håbløst bagud i dem jeg har hjemme fra biblo.
~ Hygge mig, slappe af, foran kuk-kassen med mit strikketøj.

Tror sku nummer chock vinder 🙂 Har mest lyst til det nederste på listen 🙂

Loppemarked, Sindnet & Dyrehaven

Så er det vidst ved at være tid igen, til at opdatere min blog. Ved godt jeg forsømmer den lidt, og selvom at jeg oplever en masse gode ting, jamen så er det ikke alt jeg synes bør berettes om her. Anyways, her kommer en update siden sidste gang.

d. 29/8-09 stod jeg i loppebod i Hedehusene, det var en kanon dag, selvom at vejret ikke lovede alt for godt, så blev det alligevel en dejlig dag. De lovede en del regn, blæst og gråvejr generelt. Men altså, vi fik kun ÉN stor byge, ellers slap vi fint. Jeg havde plastic med, så jeg slap fint med at kun måtte kassere 6 bøger, da jeg kom hjem igen, resten blev reddet af plastic’en. Det var alt i alt en dejlig dag, og jeg eeeelsker jo at være kræmmer, og rydde ud i mine gamle ting og sager, og så sælge det 2 gange om året, så det er jo bare skøøøøønt 🙂

d. 2/9-09 var jeg med 5 andre fra Sindnet.dk på en Café inde i Saxogade, det var en rigtig hyggelig eftermiddag, det må jeg sige. Sjovt at møde nogle nye mennesker, som man tit chatter med inde på siden. Først spiste vi sammen på café’en, og senere tog to af de andre hjem, og så gik vi 4 andre videre over på et værtshus, og spillede noget terning, og drak lidt. Alt i alt en dejlig dag 🙂

d. 5/9-09 var jeg til fødselsdag hos min onkel og min fætter’s kæreste, de holdt det sammen, og det var dejligt at se familien igen. Rigtig god føsda, med ALT for megen spisen kage, og boller, puha, jeg var mæt da jeg kom hjem i hvert fald *Deeeeejligt*

d. 8/9-09 – var jeg en tur med Laura i dyrehaven, nøøøj hvor var det en god dag, lang med god, og træt for fødderne!!! Vi tog toget op til Klampenborg, og gik en tur i dyrehaven, Laura var rigtig god til at føre os det “rette” sted hen, og dog….. hun havde set et spisested nede i venstre hjørne af kortet, og vi kiggede begge tit på kortet, og synes begge at vi skulle derned, “problemet” var bare, at der ikke var noget spisested, det var vidst lukket, ligesom det spisested 1½ km, længere nede i skoven, og så måtte vi trave de sidste 1½ km, for at få noget “dyrt” mad at spise, men på det tidspunkt var vi SÅ trætte, at vi bare væltede om i stolene, og bestilte noget mad 😉 Dernest måtte vi ta en bus mod Nørreport (45 min.’s bustur), fordi vi ikke må ta’ toget i vores begrænsninger ved at ha pensionist tog kort. Derinde i København, gik vi så ned ad strøget, målrettet mod Fona2000 – det var en hyggelig tur, men mine fødder havde 3 vabler, og var meget ømme….. Men jeg klarede den, og kom heltskinnet hjem til Roskilde også…. TUSIND TAK for en kanon hyggelig eftermiddag Laura 😉

D. 10/9-09 – var jeg i DPC (Distriktscenteret), og snakke med min kontaktperson dernede, vi er ved at få styr på hvad vi skal tale om i vores samtaler, og hvordan det skal foregå. Jeg føler lidt indtil videre, at jeg kun har fået snakket om løst og fast, ala jeg kunne gøre med en veninde også, jeg trænger til noget terapi, og det vil vi så starte på nu. Og f.eks. snakke om specifikke emner, fra gang til gang.

Bla. skal vi næste gang snakke om, hvordan og hvorledes, med hvis jeg gerne vil fordybe mig i mine gamle journaler, og dagbøger, for at indse, hvor godt jeg egentlig har det nu. Jeg tænker tit tilbage på at jeg HAR været meget syg, men jeg tænker aldrig på HVOR godt jeg har fået det sidenhen. Jeg har jo for nyligt fået bekræftet af min psykiater, at jeg har en diagnose der hedder Skizofreni, men altså, ja, jeg tvivlede jo, fordi at jeg har det så godt, som jeg har det nu og her.

Det bliver en hård rejse at finde tilbage i mit liv, og læse hvordan jeg har haft det tidl. og sådan! Men altså – det bliver hårdt, men også godt når jeg får terapi imens. Jeg håber jeg kan klare det, og det ikke bliver for hårdt for mig.

Jeg kan nemlig også mærke at jeg har det svært og er blevet mere følsom for tiden. F.eks. alt det med min morfar’s død i sommers, det har berørt mig meget synes jeg. F.eks. var der bare en der i sin blog havde skrevet et Youtube.com indlæg, med sangen “Du er min øjesten”, og den er bare SÅ rørende, OG en af mine morfar’s yndlingssange. Jeg er ret sikker på at det var den sang, vi sang til min morfars begravelse, hjemme i hans hus, efter begravelsen, og puha, da jeg så hørte den igen, via Youtube, så trillede tårene bare. Jeg saaaaaaavner ham rigtigt meget, og hvad kan man stille op ved det, andet end at være trist, og mindes ham på en god måde?

Måske er det fordi jeg er trappet ned i “Efexor” som jeg er anti-depressivt, det hjalp jo på, at jeg sådan lidt fik dæmpet for de følelser som kom tæt på mig. Men egentligt, vil jeg ikke tilbage på Efexor, fordi jeg føler at det er langt bedre, at man kan FØLE end at man IKKE kan føle….. Jeg må ha levet lidt i en oste-klokke tidl. pga. medicinen. Og det har jeg ikke lyst til igen, men det er stadig svært når man kan tude over de mindste ting, som f.eks. programmet “Sporløs” eller noget, der bare rør én i hverdagen.

Nå jeg vrøvler vidst derud af igen igen, jeg vil smutte for idag. Hygge derude i cyberspace.

Tanker og følelser

Det går nogenlunde med at bo alene i lejligheden, jeg må dog indrømme at jeg somme tider savner alt det jeg havde tidligere i mit liv. Men man kan ikke få alt hvad man ønsker sig i denne verden. Og nu må ja ta’ og leve livet som det former sig lige nu, og det er jo i Roskilde, og alene i en 1 værelses lejlighed.

Jeg må indrømme at jeg savner livet i Vanløse. Jeg savner hverdagen, at der er en der kommer hjem i løbet af dagen, jeg savner hverdagen, hvor vi var to om alting, bare det at handle ind, tage ud og spise med nogen, ned i kiosken sent om aftenen og købe slik, baaare fordi der var noget godt i tv.

Jeg savner tosomheden, og alligevel må jeg også indrømme at jeg nyder at være alene. Jeg nyder at det kun er mit eget rod jeg skal rydde op efter, min egen opvask som begge dele er langt mere overkommeligt nu, og kan gøres på under 5 min. hver dag, hvis man holder det nede.

Men alligevel kan det godt blive ensomt at bo alene, selvom at jeg har en super god familie, som kommer forbi flere gange om ugen, og liiiiige kigger til hvordan jeg mon har det. Og om jeg skulle sidde og kede mig. Hvilket jeg jo sjælendt gør, jeg hygger mig jo ekstremt meget med TV, strikning, mine tebreve, som jeg folder af til kort. Og tjah, det er ikke hobbies jeg mangler. Men jeg mangler selskab. Jeg savner også bare det at få et KRAM – noget så simpelt som et kram. Er det for meget at forlange? Èn der vil nusse mig, en der vil holde om mig, og sige “Du er god nok som du er!” Én som vil vil elske mig for lige præcis den jeg er. Og ikke være tilbageholdende med at vise det.

Er jeg klar til en ny kæreste i mit liv?!? Egentligt tror jeg det ikke. Men altså jeg savner nærheden, jeg savner at have en at dele mit liv med. Men skal det være liiiiiige nu?!? Nej, jeg tror det ikke. Jeg tror og bilder mig selv ind at det vil være super sundt for mig, hvis jeg boede alene i noget tid. Altså f.eks. at sætte mig et mål at jeg SKAL være single det næste år! Men hvad så hvis Mr. Right dukker op? What to do then?

For at få nogle facts på bordet, som kan få dig som læser til at forstå, hvorfor single tiden kunne være vigtig for mig. Siden jeg var 15 år ca. har jeg haft en kæreste. Som 19 årig flyttede jeg sammen med ham jeg blev kæreste med som 15 årig. Og har siden da boet mere eller mindre sammen med nogen hele tiden. Jeg har sammenlagt været single i 8 mdr. ca. på 15 år GISP!!! Det ser vildt ud, når man stiller det op på den måde. Plus jeg så nu har været single i knap 4 ½ mdr. Det giver ca. et års singletid ialt, på 15 år. Det er altså ikke meget tid, hvor jeg har haft tid til at lære “Hvem er jeg som person ?!?” Hvem er personen bag min identitet, jeg har altid “spejlet mig” i et andet menneske som jeg havde tæt på mig. Det kan ikke være sundt tænker jeg. Det må være godt at skulle lære sig selv bedre at kende.

F.eks. har jeg altid skrevet dagbog. Ligesom jeg gør nu, men også privat. Og jeg kunne vildt godt tænke mig at læse den igennem, fra ende til anden, og se hvem der gemmer sig i den. Altså ting om mig….. som jeg f.eks. har “overset” eller glemt. Ting som ville hjælpe mig med at skabe mit JEG….! Problemet er bare, at for at skulle kunne læse min dagbog både den offentlige og private, skal jeg sætte mig ned og få styr på den, den er både i hådnskrevet versioner og forskellige word dokumenter på computeren, og jeg skulle gerne samle det år for år, og derefter printe det ud, så det kan sættes i mapper, og tjah, det er måske bare en lidt uoverkommelig opgave, men jeg kunne vildt godt tænke mig at få styr på det, det vil betyde meget for mig, at jeg havde styr på den del af mit liv…..!

Laura og jeg har snakket meget om at “rydde op i sit liv”. Og det kan man gøre på mange måder, dette kunne være en som hjalp mig med at få styr på mit mentale rod, fordi det har fyldt meget i mit hoved på det sidste, at der ikke er styr på den del – at dagbøgere flyder.

Ang. at rydde op mentalt, så ryddede jeg op igår i min adressebog på Hotmail. Det var en rar fornemmelse, at blot rykke dem sammen der var dubletter af (til hjem, arbejde og MSN), og så slette dem som jeg ikke har kontakt til længere. Tror jeg vil gøre mere af den slags, jeg kom da fra 100 kontakter ned på 65 kontakter. Det synes jeg da var meget godt *Smiler stolt*

Jeg tror at det er sundt at jeg rydder op i mit liv. Og at Laura gør det samtidigt, det kan godt være at det ikke er de samme ting vi vil rydde op i, men bare det at vi er igang, det gør at vi motivere hinanden til hele tiden at holde gejsten oppe.

Nå men det blev et meget rodet indlæg – med masser af tanker som fyldte sig på. Jeg håber du har holdt ud, og læst med til slutningen 😉

~ Torsdag d. 16. Juni 2005 ~ Kl. 18.37 ~ Store Dagbogs Udskrivnings Dag ~

 Har rigtigt siddet og gjort mine dagbøger op i dag, der manglede kun at blive skrevet meget lidt håndskrevet ind. Men altså det blev gjort, alt imens jeg vaskede tøj, og så var jeg klar til at printe ud, det blev vidst til 200 sider udprintning i dag. Men prøv lige at holde fast mens jeg lader mit totale dagbogs-sideantal rulle over skærmen:

 4 Dokumenter fordelt således:
1995-2000 – 198 sider
2001-2003 – 261 sider (det var også 2003 jeg ”rigtigt” begyndte at skrive på HPén)
2004 – 303 sider (Et virkeligt ”hedt” år for dagbogskriveriet på nettet. Og er stadig ikke udprintet endnu.
2005 – 81 sider indtil videre (Heller ikke udskrevet endnu)

Dvs. 843 sider (punkt 12 + Punkt 11 de to sidste år) Lidt vildt at tænke på ikke?

 Såååå deeeeet – lidt vildt at jeg har mod på at sætte så mange ord på mine tanker og følelser? Jeg ved ikke helt om alle andre gør som jeg? Og ikke mindst hvis det gør, om de så gemmer det lige så sirligt som jeg? Mine dokumentar har jeg alle sammen, på nær et jeg har skrevet ind omkring 1993-1995 som ikke et på computeren men kun udskrevet. Så det er jo ret flot. Plus – jeg gemmer altså alle mine håndskrevne dagbøger og kalendere år efter år.

 Men bare rolig, det jeg skriver til HPén plejer jeg ikke at skrive i hånden, det gør jeg kun hvis jeg ikke har en computer nær mig, f.eks. når jeg er indlagt eller på ferie eller noget andet? Men alligevel har der da samlet sig en 10 stykker or so. Som er skrevet ind og regnet med i dette regnestykke.

 Jeg skal så have printet de sidste sider ud på et tidspunkt, fordi det er min intention at læse hele baduljen igennem, mest for at se hvordan jeg har haft det igennem årene, og også fordi jeg godt kunne tænke mig at se om der måske var noget jeg kunne bruge til en bog en dag? Det er jo min drøm, men vil gerne lige vide om der er noget af alt dette som kan bruges, noget af det som jeg kan relatere til nogle historier? Men det bliver sku barsk læsning, mit liv har ikke været lutter lagkage altid, det er det jo faktisk nu. Jeg har en vidunderlig kæreste, jeg bor et godt sted. Jeg har det godt psykisk osv. osv. Men altså – jeg HAR også været temmelig syg, og skrevet dagbog imens, men jeg tror det ville være et godt tidspunkt at læse det igennem nu, ikke mindst fordi, nu har jeg min Psykolog Dorte som jeg kan bearbejde det med. Hvis det skulle dukke noget op!

 Men alt i alt, så har jeg det fint nu, og er langt mere ovenpå end jeg har været de mange tidl. år med sygdom og sådan. Så jeg føler jeg godt kan klare en omgang ”memory look back”. Det vil nok blive hyggeligt også. Så det tror jeg at jeg vil begive mig ud i nu.

 Memories from Henriette