1 års dag for min livsstilsændring ;-)

I dag d. 6 maj er en helt speciel dag, det er nemlig præcis 1 år siden jeg startede på min livsstilsændring, jeg har tabt 20 kg, og det er jeg super duper stolt af, og de skal aldrig på igen, nu skal jeg bare se fremad, og blive ved med at leve denne gode og sunde livsstil.

2017-05-06 10.16.32

For præcis 1 år siden var jeg i Fredensborg med min moster og min mormor, det var en fredag, og vi var bare på en lille familieudflugt. Vi var blandt andet nede og se Fredensborg by, og ude og spise på en hyggelig kro lidt udenfor byen. Mens vi sidder og venter på maden, viser min moster mig sit smart-watch, og at hun lige skulle taste sin mad ind i app’en. Mig som elsker gadgets og teknologi, synes det var sindssygt smart, og jeg måtte da selv ha sådan et ur tænkte jeg. Michael havde fået et i fødselsdagsgave i marts 2016. Og det var ikke rigtigt kommet i brug, og da vi prøvede det på ham, var det for lille, så jeg købte det af ham, og han købte et nyt og større, og SÅ var vi i gang.

Så tænk lige, at fra slet ikke at tænke på kost eller motion, så kan sådan en lille ting som et smart watch sætte gang i alt det her jeg nu har foretaget mig et helt år nu. Jamen hvad skal dette dog ikke ende med 🙂

2017-05-06 11.39.03

Men i dag skulle så fejres med maner – og det må den sige at den også er blevet, jeg har nemlig været med min kusine Mille ude og gå 10 km via Hedelands vandringen som gangforeningen Tåspidserne havde arrangeret ude i Reerslev nær Hedehusene. Det var en super god tur, og vejret var slet ikke til at klage over, eller jo det var det faktisk, vi havde nemlig klædt os helt og aldeles forkert på, vi skulle ha smidt jakker, trøjer osv. i bilen da vi gik fra startstedet. Ej, man må ikke klage over vejret, det var nemlig 18 grader og høj sol. Og det var skøøøøøønt vejr at gå i, dog havde vi begge ret meget sort tøj på, som gjorde at vi svedte ret meget, og det var ikke så rart. Men vi klarede den, og vi nåede i mål *weeee*

2017-05-06 09.55.11

Det var også en utrolig smuk tur igennem Hedeland, masser af grøn natur, og bakker op og ned, så vi må ha gået en masse “etager” i dag 🙂 Lige da vi var kommet ned i Hedeland fra Reerslev af mødte vi dette gæslingepar og deres mange unger, måske var der 2 sæt gæslinger fordi der var altså mange unger, og de vraltede ned i søen, lige over den sti vi gik på, desværre var vi langt væk derfra, så beklager billedkvaliteten.

2017-05-06 11.38.47

Vi gik i et godt tempo, mindst 5,5 km i timen, og det var fint tempo for mig – Mille førte for og hun går altså okay stærkt, hvilket var fint for mig, men til sidst kunne jeg godt mærke at jeg var træt, og at min hofte igen gjorde lidt ondt. Jeg har prøvet at skåne den onsdag, torsdag og fredag fordi den gjorde stadig lidt ondt fra de 20 km sidste søndag, og mandag og tirsdag gik jeg kun 2 km pr. dag, og fik sindssygt ondt, så derfor måtte jeg slappe lidt af midt på ugen. Men i dag kom det lidt igen, æv æv, håber at det kun er en lille overanstrengelse fra i søndags, og ikke en skade jeg skal leve med for evigt, det magter jeg altså ikke.

2017-05-06 12.29.31

Men sikke en dag, jeg er så mega stolt af mig selv, at jeg har gennemført det første år af min livsstilsændring. Nu fortsætter jeg og nupper lige et år mere, og et mere, og et mere. haha. Det er jo for resten af livet, så det er skønt nok. Elsker det.

Jeg var allerede hjemme kl. lidt over 12, så kunne sagtens nå på spejdernes loppemarked henne ved Islev kirke, så jeg hoppede frisk op på cyklen og kørte derhen, købte 2 hæklekits til sommerfugle, og en sort kjole. 15 kr. pr. del, 45 kr. i alt, det var vildt billigt.

2017-05-06 11.38.35

Nu er jeg kommet hjem igen, og orker ikke så meget mere resten af dagen, tror den står på altanhygge når solen kommer hertil om 1 time eller noget. Og så måske bare sidde derude og hækle lidt. Jeg har vidst også gjort dagens gode gerning, og så slog jeg endda min 10 km tid med 10 min, vildt ikke, er så stolt af mig selv. Kan nok takke Mille for at min 10 km blev slået, da hun og jeg gik vildt godt og i samme tempo.

Tak for en hyggelig vandretur søde kusine.

Reklamer

Dejligt solskinsvejr

I dag har jeg været ude og gå 6 km i det skønneste solskinsvejr. Det var en skøn tur, og jeg havde Marian fra strikkecafeen med, det var en så hyggelig tur, vi gik rundt om Kagsmosen, og snakketøjet gik derud af imens, det er så hyggeligt og super motiverende at have en at gå sammen med, både i går og i dag, tror jeg ikke umiddelbart at jeg var kommet ud og gå hvis jeg ikke havde en aftale med hende.

Men det er en så stor sejr at man kommer ud og gå trods man måske har en skidt dag derhjemme, så går det hele meget bedre når man kommer ud og vandre.

2016-11-23-14-12-23

I dag gik turen som sagt omkring Kagsmosen, den plejer at tage 1 time og 5 min, og er på 4,3 km. Vi gik så en anden tur hjem, af noget stisystem, og da vi lige var i gang med en god snak så fulgte jeg Marian hjem.

Da vi havde skiltes ved Aldi hvor hun bor, så tænkte jeg alligevel, musik i ørene, og gi den en lille skalle mere. Så jeg gik om bag Aldi hvor der også ligger en mindre sø, og så gik jeg lige 1,7 km mere, så endte på de 6 km.

Jeg måtte endda da jeg stod ved mit lyskryds, og ville hjem, gå en lille omvej, da jeg VILLE op på de 6 km, så gik 3-4 blokke tilbage af den store vej, og så gik jeg ind til mig selv, og da jeg nåede opgangsdøren, så sagde hun (Endomondo sportstracker) i mine hovedtelefoner, 6 km på 1 time og 30 min. Vildt skønt, så kunne jeg gå op af trapperne med god samvittighed, nu sidder jeg så her og slapper af, og det skal jeg resten af dagen. Weeee.

2016-11-23-14-10-56

Tog dette sjove billede nede ved søen. Er det 3 på stribe man siger eller er det 4 på stribe ? Haha. Kan ikke huske det. Men her er i hvert fald 4 ænder på stribe. Ret godt fanget synes jeg.

2016-11-20-08-06-33Faldt over denne sjove tegning på Facebook den anden dag, kan ikke lige huske hvem af mine venner der delte den. Men sjov var en, haha. Så jeg er måske bare født på den forkerte planet, siden jeg vejede for meget for et ½ år siden. Men tro mig, nu er jeg på vej til at komme tilbage til den RIGTIGE planet – nemlig jorden, da min vægt jo stadig er stabil, og gå stille og roligt ned af.

Dog vil jeg sige at jeg savner at det går så stærkt som det gik i starten, der tabte jeg jo 2-3 kg om ugen. Nu skal jeg være heldig hvis jeg taber 200-300 gram på en uge. Nogen uger står vægten bare stille, så det er altså ikke fordi jeg ikke vil nævne hvordan det går længere, der er dog bare ikke så meget at skrive om, desværre. Jeg er stadig på -20 kg, og så måske 0,5-1 kg mere ned af. Men det svinger frem og tilbage. Såååå….. men gir ikke op, kæmper blot videre og videre.

Mine gåture og sund kost, det ER vejen frem, og jeg klare den, det er jeg helt sikker på 🙂

Kan også takke min kære Farmor for det skønne vejr i dag, hun fylder nemlig 79 år i dag – så TAK søde Farmor for det skønne vandre vejr, håber at du også har haft tid til at nyde det med en ekstra gåtur med Tarzan måske ? Stort tillykke herfra i hvert fald. Du er en gæv kvinde, som ikke fejler spor trods din alder, man kan jo ikke se på dig at din dåbsattest skulle passe til dit energi niveau 😉

Solskins snevejr

Til trods for at jeg ligger snot forkølet herhjemme, blev trangen til at få noget frisk luft idag alligevel for stor. Jeg klædte mig godt og grundigt på, og begav mig ud i det kølige vejr. Allerede da jeg kom udenfor hoveddøren til opgangen, opdagede jeg at jeg havde glemt mine ekstra bukser – så havde kun 1 par utroligt tynde bukser på, men orkede ikke at vende om.

Derfor gik jeg derud af, med kameraet i lommen, klar til at ta nogle dejlige snebilleder. Jeg ville over i parken, og det gik også fint – det første stykke var fortorvet ryddet, men da jeg kom over til parken, var der selvfølgelig ikke noget der var ryddet, stierne var krop umulige at gå i, og jeg må indrømme det føltes som dagens motion, at jeg var ude og gå. Selvom turen var kort – føltes den lang, pga. at man skal gå med så høje knæløft, at det gør helt ondt i benene.

De lovede jo “sne-storm” igår, og ja, det var da frygteligt vejr fra kl. 14 ca. og frem til aftenen. Det sneede og fygede med sne. Og var ganske umuligt vejr at komme ud i, så idag lå der altså ikke så meget ekstra sne. Hvilket egentligt undrede mig gevaldigt i morges da jeg stod op.

Solen har skinnet det meste af dagen idag, og det var også det der fik mig til at gå udenfor, det så ikke så koldt ud, men tro mig det var det skam. Det blæste dog ikke så meget, så, så slemt var det heller ikke!

Sådan et fortov herude til venstre, kunne man godt ønske sig overalt i DK – men altså, det er langt fra sådan realiteterne er – desværre. Jeg var f.eks. i Føtex i mandags, hold da op der var mange steder der ikke var ryddet, når jeg måtte trække cyklen, og at cykle var faktisk ikke muligt særligt mange steder, ud over de helt store veje.