sundhed

Skøn tur omkring Damhussøen

I dag sov jeg lidt længe, vågnede først kl. 9.15, må ha trængt til det. Kort efter ringede farmor, og hun trængte virkelig til en gåtur i dag. Hun foreslog at komme ind til mig, så vi kunne gå en rigtig lang tur sammen, og det var jeg sørme frisk på.

2017-07-01 12.23.15

Vi mødtes ved 11 tiden og gik til kl. 13. Så 2 timers gåtur, det var fantastisk at komme lidt i gang igen. Har været lidt dvask på det sidste, og har haft lidt svært ved at komme afsted på egen hånd. Må indrømme at det er lettere når man har nogen der venter på én. Men ja, det er jo bare at hanke op i sig selv, så skal man nok komme ud.

Min nye gåveninde er desværre faldet og slået knæet, så det varer noget tid før hun kan komme ud og gå de lange ture igen. Det er ret ærgerligt, fordi jeg var lige kommet så godt i gang med de lange ture, men derfor var det også skønt at farmor ringede i dag og havde lyst til en tur.

Farmor og jeg gik samme rute som jeg plejer at gå, ned til Jyllingevej, rundt om Damhusengen og Damhussøen og tilbage igen, dog gik vi ind fordi stadion på vej hjem, og forbi plejehjemmet. Men ja, en rigtig rigtig hyggelig og god tur, og dejligt at komme ud og blive luftet lidt igen.

2017-07-01 13.12.11

10 km kom vi op på så det var meget godt gået. Det var vores mål hjemmefra, og det nåede jeg da jeg gik op af trapperne derhjemme, så det var meget tilpas. Farmor valgte at køre hjem igen med det samme, Tarzan hendes hund havde det ikke så godt i nat, så hun ville gerne hjem og se til ham, hvilket jeg udmærket forstår. Så nu sidder jeg bare og slapper af herhjemme, og skal ikke andet end at hygge lidt med hækletøj og noget tv tror jeg.

Det begyndte også at regne lige som vi havde 1,5 km tilbage, så der måtte vi have regnjakke på, og vi blev da godt våde inden vi nåede helt hjem. Men ellers gik vi i stort set tørvejr, så det var skønt nok.

2017-07-01 12.23.14

Alt i alt en dejlig tur, som jeg håber at vi kan gøre igen en anden gang, det var så hyggeligt at farmor tog bilen og kørte herind. De sidste par gange jeg har været i Hedehusene hos Farmor og Farfar, der har det bare regnet hele dagen og vi har ikke haft lyst til at gå en lang tur. Plus jeg lidt havde mistet modet lidt.

Synes at det med at vægten bare stod stille, det var lidt træls, og jeg synes ikke jeg orkede at gøre noget for at den gik nedad igen, men nu har jeg fået blod på tanden igen, og vil prøve at give den en ordentlig skalle igen, og spise sundt, mindre portioner, og ikke synde som jeg har gjort tidligere når jeg er ude. Selvfølgelig vil jeg heller ikke være fanatisk, men jeg vil synde med måde, hvis det endelig skal være. Det duer jo ikke at når jeg først spiser noget usundt så går jeg all-in, og vægter svinger opad, og så kan jeg bruge den følgende uge på at smide det ene kilo igen. Og sådan kan det så svinge frem og tilbage. Så vægten aldrig ryger nedad, men ja, det skal altså ændres fra nu af. Jeg ønsker virkelig brændende at vægten kan gå ned igen, så må der også ske en ændring, og jeg må op på hesten igen.

2017-07-01 12.22.12

Jeg ville være så super glad hvis jeg kunne smide de sidste 8-10 kg, men det er jo også som alle godt ved, dem der er de sværeste at smide, desværre. Hvis bare det gik lige så let som de første kilo da jeg begyndte at tabe mig i maj sidste år, ja, så ville det jo gå let som en leg. Men så let skal det åbenbart ikke lige være.

Men som jeg nok tidligere har skrevet her på bloggen, så giver jeg ikke op, jeg VIL og jeg KAN godt komme af med de sidste kilo, så det skal bare lykkes.

Reklamer
Hverdagen

Regnvejrstanker

Sikke de dog regner i disse dage. Nu er det 2. dag at det har regnet helt ustyrlingt, og blæst en halv pelikan….. ja ikke fordi jeg har været ude og mærke det – jeg har pænt blevet indendøre, og bare slappet af. Men det ser ikke spor rart ud…… Jeg vil ha SOMMER og SOL nuuuuuuu *Smiler*

Hvad har jeg så bedrevet den sidste uges tid, hvor jeg ikke har fået blogget, jo ser du…..

…. jeg var jo ude og spise med min mor og hendes kæreste på hendes fødselsdag sidste torsdag, vi var på “Vivaldi” her i Roskilde, og jeg bestilte en ret, som normalt er vildt god, men denne gang var den sølet ind i en slags Sur/Sød chili sovs, og jeg kunne slet ikke spise den….. så spiste mine kartofler, og spiste mig nok først mæt, da vi var på havnen bagefter og få en isvaffel 🙂

Sidste fredag var vi så på familie-udflugt – hele den pukkelryggede var afsted, og det var en rigtig hyggelig dag. Vi skulle ud og sejle i kano, og senere spise frokost sammen i det fri. Alle havde medbragt noget mad, og så var det ellers bare at ta for sig af retterne. Vi var heldige med vejret, det regnede stort set ikke da vi var ude og sejle, og da vi skulle spise kom der nogle dråber, men ikke en hel byge. Bagefter ledte vi efter et sted der var læ, og endte med at ta’ på Frilandsmuseum’et. Det var rigtigt hyggeligt, at være rundt og se alle de gamle huse osv. Bagefter drak vi kaffe og spiste lidt kage ude i det fri igen, og så var det ellers tid til at ta hjemad igen. Kl. var her også 18, og vi havde mødtes kl. 11 om formiddagen, så alle var godt trætte.

I søndags var jeg oppe og stemme, det var meget godt at få det gjort, selvom at jeg ikke var så sikker på hvad jeg mon skulle stemme på – men fik da en kanditat – som jeg synes kunne være okay….

I mandags var jeg ude hos min farmor og spise, min far og hans kæreste kom også derud, og det var en rigtig hygeglig aften, jeg havde cyklet til Hedehusene (8km), da min mormor – som lige var kommet forbi – skulle samme vej, og så tænkte jeg at min farfar måske kunne fikse min cykel lidt op, så den blev bedre at køre på, det viste sig at flere af egerne var knækket, og der var flere småfejl på den, som han nu har rettet, det har bare ikke været vejr til at hente den desværre.

I onsdags havde jeg besøg af min nye støtte/kontaktperson, vi talte lidt om hvad vi skulle bruge tiden på sammen, og aftalte at vi skulle ses de næste 3 gange, og se på nogle væresteder her i Roskilde, så jeg har noget at ta’ mig til, når jeg evt. keder mig herhjemme 😦

Og så har det jo eller bare været skidt vejr de sidste to dage, og har ikke rigtigt indbudt til udendørs aktiviteter, så jeg har venligst holdt mig indendøre…… Jeg skal sku’t ikk’  nyde noget af det blæse/regnvejr. *Hehe*

I weekenden skal jeg bla. op til min mor i Helsingør, som holder sin fødselsdag, vi er alle inviteret til Bruch, som gerne skulle holdes i det fri, så jow kryds lige fingre for os hva, at vejret bare bliver en DEL bedre *G* Ellers må vi være indendørs….

Så ja, det var lidt om hvad jeg har lavet den sidste uges tid, so sorry, jeg ikke har fået opdateret, men har bare ikke lige haft lysten og tiden til det…..

Hverdagen

Søndag d. 29. Juli 2007 Kl. 12.29

 ~ ‘Sommervejr’ ~

Ja, det er måske så meget sagt, at det er sommervejr, godt nok skinner solen lidt her i dag, eller den prøver på det. Men dette billede er fra i fredags, hvor det stort set regnede hele dagen.

Læg evt. mærke til de store regndråber, og regnen som siler ned skråt i billedet.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene om dette ‘sommervejr’ – Kim og jeg har ferie nu, og det er rigtigt ærgerligt, at man slet ikke har lyst til at tage nogen steder hen, når der kommer de enorme byger hele tiden.

Som jeg vidst skrev i mit tidligere indlæg, så holder vi jo ferie hos min far. Da han er på ferie på Bornholm i 14 dage. Vi skal bla. passe misser – som ‘prøver’ at hygge sig med vores katte. Meeeeeen det er ikke helt godmodigt 😦

Hun er jo mor til vores katte, men det er ikke møjt moderkærlighed der er over dem, efter 9 år. Men det går da fint med at have dem alle 3 under samme hustag.

Jeg kom herud torsdag aften, og jeg slappede mest bare af med en film, mens Kim var til musik, han kom så herud senere.

Fredag sov Kim utrolig længe, og jeg sad og hyggede mig med at se lidt tv, omend der ikke var meget at se. Her er jo ikke alle de mange kanaler som vi er vant til derhjemmefra. Plus at der ikke er noget optaget tv…. Så den står på DVD film.

Jeg brugte også hele dagen på at tage utrolig mange regnvejrsbilleder. Da det stort set silede ned hele dagen. Jeg fik nogle ret gode nogle i kassen, så det er jeg ret glad for.

Kattene var også lidt ude fredag, men de løb ind da regnen væltede ned, og stod i døråbningen og snusede ud mod det “underlige noget” der kom ned fra himlen. (De har vidst aldrig set/prøvet regnvejr før).

Senere på dagen, kørte vi så til City2, som er et stort indkøbscenter. Vi lurede en masse butikker, og fandt da også lidt. Men vi storshoppede ikke rigtigt.

Bla. fandt vi:
Et alm. stort ur til at hænge i stuen
Nogle lygter til Kims cykel
2 DVD film til mig

Så fik vi lidt at spise på en Café, og så kørte vi hjemad igen, hvor vi fik handlet lidt madvarer ind.

Lørdag stod den på afslapning hele dagen. (Man skal jo slappe af når man har ferie – ikk’  ?). Vi så bla. lidt film, og sad og hyggede os ved computeren meget af dagen.

Senere kørte vi op til Roskilde Havn, og fik en enorm is. Og gik os en lille tur. Og fik taget nogle flere billeder deroppe også.

Faktisk har vi taget en del billeder herude, og efter jeg har kigget dem igennem, synes jeg faktisk der er ret mange gode imellem.

Du kan se mange af dem her. Der kommer hele tiden nye til, som vi tager dem.

I dag skal Kim hjem og til musik igen. Jeg skal være sammen med Mormor, hun ville give mad i dag. Og så har vi aftalt at gå en tur. Det glæder jeg mig til.

Så jeg må nok hellere se at komme i gang med dagen. Ellers kommer jeg aldrig videre – Thi hi.

/Solsikkens-Sang