Frustration og glædes tanker

Dette indlæg kommer nok til at handle om mange blandede ting. Da jeg har en del tanker jeg gerne vil ud med. Jeg ved godt at jeg har talt om det tidligere, at jeg er vildt frustreret over at jeg ikke har kunne tabe mig siden oktober 2016. Jeg havde jo tabt præcis 20 kg, og var nu nede på 85 kg. Min kampvægt var 105 kg da jeg var på det allerhøjeste, og bare at skrive det her på bloggen, det er en kæmpe overvindelse. Men bliver nødt til det for at forklare mine frustrationer for jer.

2017-04-04 15.21.47

Faktisk var jeg omkring oktober 2016 nede omkring de 83 kg, men det stabiliserede sig hurtigt til omkring de 85-86 kg, og det har jeg så kæmpet lige siden. Lidt op den ene dag, lidt ned den næste, slet ikke til at holde ud. Jeg VIL og jeg KAN komme længere ned i vægt. Er jo 175 cm høj, og jeg skal ned på 76 kg for at være indenfor normalvægt ifølge BMI beregneren. Jeg ville dog selv være godt tilfreds med at veje 78-79 kg, bare under 80 kg så er jeg super glad.

Men det er ligesom om at de sidste 5-7 kg bare sidder super godt fast, og det er klart, de første røg jo som var de betalt for det. Så let går det jo ikke hele vejen, desværre. Ville ønske at jeg stadig kunne smide 2-3 kg om ugen som de første par uger, men nej, så let skal livet ikke være. Nu skal der nemlig kæmpes utroligt meget for at tabe mig, og jeg gør det gerne, men må indrømme at jeg desværre også har dage og perioder hvor motivationen bare er helt i bund, og jeg føler at alt kan være lige gyldigt, og nu kan jeg lige så godt smide håndklædet i ringen, og gi totalt op. Men så er der alligevel en lille stemme indeni mig, der RÅBER op: “Du skal kæmpe videre”, så det gør jeg. Og er glad og stolt over at jeg ikke bare har givet op – det må jeg endelig huske at klappe mig selv på skulderen for.

Jeg føler bare at der er dage hvor jeg ligeså godt kan give los og være ligeglad med det hele, og bare siger til mig selv, i dag må jeg gerne – og så gir jeg den bare en skalle de næste par dage, og det ved jeg jo inderst inde godt er en totalt forkert indstilling, hvis jeg virkelig gerne vil af med de sidste kilo, og holde vægten der. Fordi det jeg så synder en dag, og tager 1 kg på af, skal jeg så kæmpe først for at få det kilo af, før at jeg kan komme videre ned i vægt, og sådan svinger min yoyo-agtige vægt 1-2 kg, op og ned, og jeg kommer ikke videre, æv æv.

Jeg kom for resten i tanke om at min badevægt kunne måle fedtprocent, vandprocent, og muskelmasse. Jeg fandt brugsanvisningen frem, og tastede min alder, højde osv. ind, så nu kan jeg da holde lidt mere øje med, om fedtprocenten falder og om muskelmassen stiger, det kunne være super sejt at følge med når det går den rigtige vej.

Men ud over mine frustrationer i dagens indlæg, vil jeg også lige nævne nogle gode ting der er sket. Deri glæden i overskriften på dette indlæg.

2017-04-19 21.02.36

I onsdags var jeg som nogen allerede har set jeg lagde et billede ud af på Instagram og Facebook, ude og gå aftensvandring med Tåspidserne i Roskilde, i Sct. Jørgensbjerg, det var en vildt god tur, især fordi det var Farmor der førte turen, og det er jo hendes barndomshjem der ligger der. Og hun kender alle de små gader og stræder, så vi fik virkelig set en masse hyggelige ting. Vi startede ved Vikingeskibsmuseet, og gik så 7 km, det var en utrolig smuk tur, ud i Kællingehaven, og videre op til Sct. Hans hospital, og fordi Sct. Jørgensbjerg kirke, Domkirken, og byparken. Alt i alt en kanon smuk og hyggelig tur, i godt selskab med alle de flinke mennesker i Tåspidserne.

I fredags var jeg så ude og gå hjemme ved mig selv, trods der var byger hele dagen, så vovede jeg mig ud, og kom op på 4 km, og da det begyndte at regne den sidste kilometer begav jeg mig hjemad i tørvejr.

I går lørdag vaskede jeg 5 store maskiner tøj, så der blev det ikke til nogen gåtur, da jeg var helt og aldeles radbrækket i ryggen da jeg kom op fra vaskekælderen.

MEN – nu skal du bare høre, i dag har været en stor dag. Både Michael og jeg har været ude og løbe vores første rigtige tur i formiddags. Selvom at du nok tænker at det blot var en lille tur, når jeg siger vi løb 2,68 km, så er det altså laaaaaangt for os, når vi ikke har løbet før. Vi gjorde det at vi løb f.eks. 2 lygtepæle, og gik 2 lygtepæle, det gik meget godt, og pludselig kunne vi løbe 3 og 4 lygtepæle, før vi måtte holde pause, og gå lidt for at få luft igen. Det var lidt hårdt at løbe på asfalten på stien, så vi så en trappe op til volden, lige ved siden af hvor vi bor, og der løb vi oppe, i naturen mellem træerne. Jeg er SÅ stolt af os begge to, at vi er så super seje, og at vi bare gjorde det. Og selvom at det var mega hårdt, og vi var kvæstet da vi kom hjem, så sidder jeg nu med den bedste følelse i kroppen, og føler næsten at jeg kunne tage en tur mere lige nu. Men må nok hellere blive hjemme, da jeg tænker, at jeg heller ikke skal overanstrenge mig, og få ondt til i morgen.  Men super sejt gået af både Michael og jeg, det er i hvert fald ikke sidste gang vi gør det, man føler også at vi fik forbrændt langt flere kalorier, og på langt kortere tid, end man bruger på at gå f.eks. Og nu hvor jeg ikke bryder mig om træningscentre, så er dette en vildt god mulighed for at komme lidt op i tempo, og få pulsen mere op end på en gåtur.

2017-04-16 14.09.49

Fik desværre ikke taget et billede af mig selv i det super seje trænings-løbe-tøj jeg har købt mig, men det må jeg gøre næste gang. Så i må nøjes med dette populære blomsterbillede fra Snap-chat 😉

Og se – nu blev det et helt positivt indlæg dette her, trods det startede med sorte og dystre tanker, og det skyldes nok at jeg er helt høj efter den løbetur. Så nu er humøret steget, efter at jeg fik skrevet om løbeturen.

Sommerferie *Weee*

Idag starter Kim sommerferie, og på sin vis kan man sige jeg så også har det nu i 3 uger, selvom at jeg går hjemme til dagligt. Vi har ikke rigtigt nogen planer om at tage nogen steder hen, vi har i hvert fald ikke aftalt noget (endnu). Men mon ikke det bliver til nogle ture rundt og se det Danske Land.

Min nakke var ellers ved at blive ok, men nu synes jeg altså at den gør lidt ondt igen, æv æv. Så igår og idag har jeg mest bare sovet. Igår sov jeg til kl. 11.30 og idag sov jeg til 10.30 plus jeg har sovet til middag i 2 timer, det er jo helt vildt, og jeg drømmer som bare fanden, og det er nogle underlige drømme, så det irritere mig lidt.

Søndag slappede vi blot af herhjemme det meste af dagen, om eftermiddagen cyklede vi ned til Damhussøen og tog 1 cykel med rundt, og så løb vi på skift, det var faktisk ret godt at prøve at løbe lidt, det har jeg aldrig vidst at jeg “kune”, eller kunne holde til kunne man bedre sige.

Mandag var jeg med Lene i Frederiksberg Centeret, hun havde desuden også fødselsdag i mandags (TILLYKKE med det). Og Kim og jeg gav hende penge til Pilgrim Smykker samt jeg havde lavet et sæt grydelapper til hende.

Tirsdag var min mormor herhjemme, hun kom ved 10 tiden, og vi sad og spiste lidt morgenmad, hygge snakkede. Og så kørte vi en tur på cykel rundt om Damhusengen og søen. På vejen hjem spiste vi på Café Vik. Og da vi kom hjem så lavede vi 23 Teposekort, de blev utroligt smukke, men min scanner vil ikke lige for tiden, så jeg kan ikke vise dem frem lige pt. 😦 Min mor kom så og hentede Mormor kl. 16 ca. og om aftenen skulle jeg i strikkeklub, og det var rigtigt hyggeligt endnu engang. Vi var 6 ialt – og havde en skøn aften. Jeg var først hjemme 23.15.

Onsdag skulle jeg vaske, og jeg havde jo sovet så utroligt længe igår at jeg var helt groggy, men alligevel fik jeg vasket alt – samt sengetøj og sådan. Så det var jo bare skønt. Om aftenene var Kim til musik, og jeg stenede film og strikkede herhjemme.

Idag har vi været et smut på posthuset med en pakke, og så kørte vi ned til Damhussøen og spiste en vaffel. I aften tror jeg ikke vi skal noget særligt.

I morgen kommer Linda herhjem og laver kort efter hun har været på job. Det skal nok blive rigtigt hyggeligt.