Imorgen sker det ;-)

Så er det imorgen det sker, at jeg rundet det skarpe hjørne 30 år. Det bliver lidt spændende at se hvad dagen mon bringer. Jeg har ingen planer om at nogen skal komme forbi, jo – min farmro har truet med at hun måske kommer. Men ellers skal jeg bare hygge herhjemme, og om aftenen skal jeg ud og spise med min far, min mor, og min mors kæreste. Vi skal på kineser restauranten i Greve, hvor jeg bare elsker at være. Det er super god mad man får derude 😉 Alt i alt, skal det skam nok blive en god dag håber jeg.

Igår brugte jeg dagen på at skrive ting ind på min shop hjemmeside. Den er langt fra færdig, da jeg kun nåede at sætte biller ind af bøgerne igår, men jeg regner med at få sat resten af teksterne ind idag. Jeg har jo fået en del gratis oprettelser på auktioner på QXL. Så regner med at starte hvad jeg har på hjemmesiden. Og se om jeg kan komme af med noget af det. Hvilket ville være rart, at have så lidt i lejligheden, inde jeg skal flytte.

Senere ringede Lene, og vi kørte sammen op i Rema og fik handlet og aflevet flasker, hvilket var fint, fordi jeg havde en hel del. Bagefter var Lene med inde og se på nogle af de loppeting, jeg ikke selv er int. i længere. Mest fordi at de var for store, til at opbevare. Vi fik båret tingene ned til Lene, og bagefter gik jeg ind og sad og chattede lidt, samt foldede nogle teposer til kort.

Senere så jeg ‘Maj og Charlie’ på TV3, og så kom Kim hjem med en ny fisk, som desværre var så stresset fra dens tidligere akvarie, og nu blev jagtet helt vildt i det nye, fordi det var en han. Og så tog Kim den op, og satte den ned i det lille akvarie, som vi tidl. havde platyer i, men dem har Laura jo fået.

Jeg kom i seng ved 00.30 tiden, og vågnede idag ved 7.30 tiden. Idag skal jeg rydde lidt op, så skal jeg i DPC kl. 12, og så skal jeg holde strikkeaften i aften. Det skal nok blive kanon hyggeligt, at se nogle skønne quinder igen. Holder utroligt meget af alle jer fra strikkeklubben 😉

Månedens Sidste Hjemløse Strik

Jeg vil da lige vise frem, hvad jeg har nået her i slutningen af måneden af hjemløsestrik. Selvom at jeg har strikket og strikket, synes jeg altså at de andre inde på www.rokken.dk får strikket meget mere end jeg. Jeg begriber altså ikke hvordan de gør det – hehe. Strikker de også i søvne eller hvordan?

Nå, men jeg har jo lært noget nyt, ‘snoninger’ og jeg er utrolig glad for at Maria ville lære mig det. De er lavet over 9 masker, så de er temmelig brede over håndryggen på pulsvarmerne.

Her ses de lidt tættere på. Så man rigtigt kan se snoningen.

Det blev tidligere på mdr. også til 2 sæt karrygule pulsvarmere. De er dog uden snoninger eller noget.

Og til sidst et halstørklæde, ala dem jeg har lavet allerede. Jeg mener jeg skrev om noget garn tidl. som jeg havde købt oppe på Cirkuspladsen i Bellahøj til et loppemarked, tæmmeligt meget for 20 kr. Det er der nu min. blevet 5 halstørklæder til de hjemløse, og muligvis når jeg et mere af det garn. Så jaaaaa, det var en god ting jeg købte det, og det har også været ganske rart at strikke i.

Igår slappede jeg ellers bare af og så en masse tv, og strikkede og hæklede lidt. Om aftenen var Kim ude og hjælpe en ven med at sætte nyt akvarie op. Og jeg så ‘Sommer’ på DR1.

Idag måtte jeg melde afbud til ‘Gruppen’ – jeg kunne simpelthen ikke vågne i morges, jeg stod godt nok op og fik noget morgenmad, og troede jeg kunne ta afsted, men trætheden overmandede mig. Og jeg gik ind og sov 1½ time mere.

Da jeg så stod op, fik jeg ringet ind til sygedagpenge kontoret. Og der fik jeg afvide at jeg nu bare kunne komme ind og få mine feriepenge skrevet under. Jeg har nemlig gået og ikke rigtigt vidst hvad jeg skulle stille op med dem. Men nu fik jeg skrevet dem under af Jobcenter. Og nu kan jeg sende dem ind til Feriekonto. Super – så er der én mindre ting at tænke på!

Ellers har jeg ingen planer for idag. Ej, heller i morgen, ud over at måske få handlet lidt ind i morgen. Jeg tror ikke jeg tager ud til Farmor og ‘laver nisser’ – synes det bliver alt for presset, hvis jeg også skal nå i Gruppen på onsdag. I stedet må vi finde en dag hun kan komme herud, Kim skal nemlig hjælpe hende med at lave en plakat til Julemarkedet d. 9. November. Og pludselig går tiden, og de skal jo også printes osv. osv.

Så jeg tror jeg vil sætte mig ind og strikke lidt videre, og så slappe af foran kuk-kassen. Jeg trænger til at slappe lidt af nemlig.

Vaskedag – inkl. tur i IKEA

Idag valgte jeg ubevidst at sove ret længe. Jeg tror jeg har trængt til det ovenpå de to dage hvor jeg har skulle været op tidligt. Jeg ved godt at det måske ikke er tidligt for andre ‘normale’ mennesker. Men det er tidligt for mig når vækkeuret ringer 8.15 for at jeg kan være i Gruppen kl. 10. Så mon ikke jeg har haft godt af at sove længe idag, og jeg kan gentage det igen i morgen. Det skal jeg først ind og snakke med min kontaktperson kl. 13.30.

Ellers har jeg brugt dagen på at vaske idag. Der var lige til 2 store maskiner, og 1 lille. Men én af de store maskiner var ude af drift, så den kunne ikke bruges. Æv bæv. Så måtte vaske og tørretumble af to omgange. Men det gik lige. Jeg klarede det hele på 2½ time.

Bagefter gik jeg op og lagde tøjet på plads med det samme, hvilket jeg aldrig når før flere dage efter. Så jow jow, der er sket STORE ting og sager idag *Hehe*

Lene skrev så og spurgte om jeg havde lyst til en tur med i IKEA når hun havde vasket det hun skulle idag. Det sagde jeg så ja til. Og kl. 18.30 tog vi ud mod den i Genfofte – tror jeg det er den ligger.

Lene skulle have nogle foldekasser i stof, som kunne lynes op i bunden, og så kunne de fylde ingenting når man ikke brugte dem. Se DET synes jeg var smart, så dem hoppede jeg også lige på. Problemet var bare at vi ikke kunne finde dem i “æske-afdelingen”, i de store pakninger, hvor der var flere str. i. Men Lene havde en ide om, at man kunne få dem oppe på 1. sal. Så der gik vi så op, og ledte og ledte. Men da vi kom igennem næsten hele 1. sal, så var de der pludselig, i nogle sam-pakninger.

FEDT – så drog vi ned mod kasserne, men vi kunne dælme ikke finde ud af hvor de havde alt 2. sorterings varene henne. Sådan et rum har de i den IKEA ved Tåstrup. Hvor man kan se på nedsatte ting og sager. Hmmm…… så det blev vi snydt for 😦

Jeg er så lige kommet hjem, og tror jeg vil sætte mig ind til Kim, og slappe lidt af med mit strikketøj, er igang med de pulsvarmere med snoninger 😉