Frustration og glædes tanker

Dette indlæg kommer nok til at handle om mange blandede ting. Da jeg har en del tanker jeg gerne vil ud med. Jeg ved godt at jeg har talt om det tidligere, at jeg er vildt frustreret over at jeg ikke har kunne tabe mig siden oktober 2016. Jeg havde jo tabt præcis 20 kg, og var nu nede på 85 kg. Min kampvægt var 105 kg da jeg var på det allerhøjeste, og bare at skrive det her på bloggen, det er en kæmpe overvindelse. Men bliver nødt til det for at forklare mine frustrationer for jer.

2017-04-04 15.21.47

Faktisk var jeg omkring oktober 2016 nede omkring de 83 kg, men det stabiliserede sig hurtigt til omkring de 85-86 kg, og det har jeg så kæmpet lige siden. Lidt op den ene dag, lidt ned den næste, slet ikke til at holde ud. Jeg VIL og jeg KAN komme længere ned i vægt. Er jo 175 cm høj, og jeg skal ned på 76 kg for at være indenfor normalvægt ifølge BMI beregneren. Jeg ville dog selv være godt tilfreds med at veje 78-79 kg, bare under 80 kg så er jeg super glad.

Men det er ligesom om at de sidste 5-7 kg bare sidder super godt fast, og det er klart, de første røg jo som var de betalt for det. Så let går det jo ikke hele vejen, desværre. Ville ønske at jeg stadig kunne smide 2-3 kg om ugen som de første par uger, men nej, så let skal livet ikke være. Nu skal der nemlig kæmpes utroligt meget for at tabe mig, og jeg gør det gerne, men må indrømme at jeg desværre også har dage og perioder hvor motivationen bare er helt i bund, og jeg føler at alt kan være lige gyldigt, og nu kan jeg lige så godt smide håndklædet i ringen, og gi totalt op. Men så er der alligevel en lille stemme indeni mig, der RÅBER op: “Du skal kæmpe videre”, så det gør jeg. Og er glad og stolt over at jeg ikke bare har givet op – det må jeg endelig huske at klappe mig selv på skulderen for.

Jeg føler bare at der er dage hvor jeg ligeså godt kan give los og være ligeglad med det hele, og bare siger til mig selv, i dag må jeg gerne – og så gir jeg den bare en skalle de næste par dage, og det ved jeg jo inderst inde godt er en totalt forkert indstilling, hvis jeg virkelig gerne vil af med de sidste kilo, og holde vægten der. Fordi det jeg så synder en dag, og tager 1 kg på af, skal jeg så kæmpe først for at få det kilo af, før at jeg kan komme videre ned i vægt, og sådan svinger min yoyo-agtige vægt 1-2 kg, op og ned, og jeg kommer ikke videre, æv æv.

Jeg kom for resten i tanke om at min badevægt kunne måle fedtprocent, vandprocent, og muskelmasse. Jeg fandt brugsanvisningen frem, og tastede min alder, højde osv. ind, så nu kan jeg da holde lidt mere øje med, om fedtprocenten falder og om muskelmassen stiger, det kunne være super sejt at følge med når det går den rigtige vej.

Men ud over mine frustrationer i dagens indlæg, vil jeg også lige nævne nogle gode ting der er sket. Deri glæden i overskriften på dette indlæg.

2017-04-19 21.02.36

I onsdags var jeg som nogen allerede har set jeg lagde et billede ud af på Instagram og Facebook, ude og gå aftensvandring med Tåspidserne i Roskilde, i Sct. Jørgensbjerg, det var en vildt god tur, især fordi det var Farmor der førte turen, og det er jo hendes barndomshjem der ligger der. Og hun kender alle de små gader og stræder, så vi fik virkelig set en masse hyggelige ting. Vi startede ved Vikingeskibsmuseet, og gik så 7 km, det var en utrolig smuk tur, ud i Kællingehaven, og videre op til Sct. Hans hospital, og fordi Sct. Jørgensbjerg kirke, Domkirken, og byparken. Alt i alt en kanon smuk og hyggelig tur, i godt selskab med alle de flinke mennesker i Tåspidserne.

I fredags var jeg så ude og gå hjemme ved mig selv, trods der var byger hele dagen, så vovede jeg mig ud, og kom op på 4 km, og da det begyndte at regne den sidste kilometer begav jeg mig hjemad i tørvejr.

I går lørdag vaskede jeg 5 store maskiner tøj, så der blev det ikke til nogen gåtur, da jeg var helt og aldeles radbrækket i ryggen da jeg kom op fra vaskekælderen.

MEN – nu skal du bare høre, i dag har været en stor dag. Både Michael og jeg har været ude og løbe vores første rigtige tur i formiddags. Selvom at du nok tænker at det blot var en lille tur, når jeg siger vi løb 2,68 km, så er det altså laaaaaangt for os, når vi ikke har løbet før. Vi gjorde det at vi løb f.eks. 2 lygtepæle, og gik 2 lygtepæle, det gik meget godt, og pludselig kunne vi løbe 3 og 4 lygtepæle, før vi måtte holde pause, og gå lidt for at få luft igen. Det var lidt hårdt at løbe på asfalten på stien, så vi så en trappe op til volden, lige ved siden af hvor vi bor, og der løb vi oppe, i naturen mellem træerne. Jeg er SÅ stolt af os begge to, at vi er så super seje, og at vi bare gjorde det. Og selvom at det var mega hårdt, og vi var kvæstet da vi kom hjem, så sidder jeg nu med den bedste følelse i kroppen, og føler næsten at jeg kunne tage en tur mere lige nu. Men må nok hellere blive hjemme, da jeg tænker, at jeg heller ikke skal overanstrenge mig, og få ondt til i morgen.  Men super sejt gået af både Michael og jeg, det er i hvert fald ikke sidste gang vi gør det, man føler også at vi fik forbrændt langt flere kalorier, og på langt kortere tid, end man bruger på at gå f.eks. Og nu hvor jeg ikke bryder mig om træningscentre, så er dette en vildt god mulighed for at komme lidt op i tempo, og få pulsen mere op end på en gåtur.

2017-04-16 14.09.49

Fik desværre ikke taget et billede af mig selv i det super seje trænings-løbe-tøj jeg har købt mig, men det må jeg gøre næste gang. Så i må nøjes med dette populære blomsterbillede fra Snap-chat 😉

Og se – nu blev det et helt positivt indlæg dette her, trods det startede med sorte og dystre tanker, og det skyldes nok at jeg er helt høj efter den løbetur. Så nu er humøret steget, efter at jeg fik skrevet om løbeturen.

Søndag d. 22. Juli 2007 Kl. 12.09

 Ja, må hellere se at få skrevet lidt om hvad jeg dog har bedrevet siden sidst. En hvis person kommer nemlig hjem fra ferie i dag, og jeg ved hun er nysgerrig over hvad jeg dog har lavet siden hun sidst har hørt fra mig.

Jeg starter tilbage fra d. 9. juli, hvor jeg ca. slap min dagbogsopdatering sidst.

Det var en mandag, og der skulle jeg være hjemme, da min Kusine (som jo snart flytter ud i bebyggelsen hvor jeg også bor), skulle have aflæst sin radiator. Så jeg skulle vente på en som kom og aflæste mellem Kl. 12-14. Han kom 13.55. Men det gjorde mig ikke spor, fordi jeg var alligevel hjemme den dag.

Senere så jeg “Sound of Music” som er en genial musical-film. Den var virkelig et gensyn værd. Ja, den var så god, at jeg faktisk glemte alt om at jeg havde en vasketid den dag, så den måtte jeg udsætte.

Onsdag var jeg i Zoocity med Lene, hun skulle kigge efter et fladt kradsebræt, som kunne bruges til at hænge på vægen ude i gangen. Men de kostede jo en hel bondegår, så det droppede vi igen. I stedet købte vi noget fedt legetøj til kattene i stedet for.

Torsdag fik jeg endelig de 6 byttehandler sendt med posten. Med ca. 30-50 tebreve i hver, så der var meget på vej retur til mig også. Om aftenen var jeg i Føtex med Lene og bare ose lidt.

Fredag sov jeg længe, senere var Kim og jeg ude og fodre fisk hos Laura. Og jeg havde modtaget tebreve med posten, så det sad jeg og ordnede meget af dagen også.  Senere fik vi ryddet lidt op, og ellers så startede vi på Sæson 4 af “ALIAS”.

Lørdag d. 14 (som jeg jo har skrevet om), var vi til fødselsdag hos min kusine Fie/Mille. Det var også dagen hvor Lene fyldte 30 år. Så 2 fødselarer på en dag. *weeee*

Søndag der kørte vi en tur op ad Strandvejen, vi kørte rigtigt langt op – og der var så smukt at køre og kigge ud over havet. Vi stoppede et sted, fik en is, og Kim noget kaffe. Vi satte os på molen, og fik taget lidt billeder og hyggede os.

Mandag fik jeg ryddet op, gjort rent, og støvsuget. Om aftenen var jeg i haven sammen med Lene, Bastian og Bella.

Tirsdag skulle jeg op til Karin fra DPC. Det var en hård omgang deroppe, jeg havde det rigtigt skidt, og var dybt frustreret og bekymret indeni. Ja, faktisk lidt af et nervevrag. Bla. Havde vi ikke planlagt hvad der skulle ske i fremtiden. Bla. skulle vi til en stor fest, vi skulle på ferie. Og ingen af delene var spor planlagt. Jeg var rigtigt ked af det hele dagen stort set. Dog livede jeg lidt op, da jeg så de flinke strikketøser om aftenen, som kiggede forbi mig.

Det hjalp lidt at de var så søde, og vi fik da også grinet en masse. Hvilket var helt rart, at få det hele lagt lidt på hylden for nogle timer.

Men onsdag spekulerede jeg videre. Mit hoved var ved at eksplodere. Jeg orker ikke rigtigt at komme mere ind på detaljerne her, nu er festen afholdt, og mine bekymringer vil jeg helst komme bag mig. Men jeg husker bla. At jeg skulle vaske onsdag. Og det SKULLE jeg bare, da jeg jo 1½ uge før havde glemt min vasketid, så der var kanon meget vasketøj. Hvilket jeg slet ikke kunne overskue.

Kim og jeg blev bla. Uenige om hvem der burde gøre det. Og jeg tabte igen. Kim var for træt sagde han. Og det gjorde mig endnu mere frustreret. Jeg havde bare lyst til at sætte mig nede i vaskekælderen og tude. Men frygtede alligevel at andre ville komme derned, og se jeg græd. Så holdt gråden indeni mig, hvilket jeg ikke tror, var spor sundt.

Da jeg kom op, havde Kim gæster – endnu engang kunne vi ikke få talt om de ting jeg bekymrede mig om, festen og ferien. Jeg var dybt frustreret igen. Satte mig ind til computeren, men kunne ikke koncentrere mig om noget. Igen havde jeg bare lyst til at tude… Men jeg holdt det endnu engang i mig. Og det var først næste dag jeg kom ud med det, mens Kim var på job.

Først torsdag aften fik vi talt om det hele. Kim sagde han støttede mig i, hvis jeg blev hjemme, da han godt kunne mærke at jeg havde det for skidt til at tage med. Min psyke spiller åbenbart et pus med mig lige nu. Jeg er så trist og ked af det indeni, men prøver inderligt ikke at vise det udadtil. Og spørger folk, “hvordan går det” stikker jeg dem som regel en “hvid løgn” da jeg ikke orker at snakke om det. Og det kan ikke være sundt tænker jeg nu mens jeg skriver dette.

Jeg aner bare ikke helt hvad jeg skal gøre ved det. Jeg har ikke spor lyst til at stige i medicin, men jeg tror heller ikke det er løsningen. Jeg tror bare at jeg skal have fred og ro til at komme igennem det.

Meget af det jeg også plejer at tale med Laura om, har jeg måttet bide i mig. Da hun jo lige har været væk i 3 uger. Selvfølgelig har jeg andre at tale med. Men må indrømme at det har været svært at hun ikke har været hjemme. Så glæder mig til at hun kommer hjem i dag. Og vi kan få talt sammen igen. Fordi nogle gange er det altså nemmere at tale over MSN om tingene – i stedet for at ringe til familien eller sådan noget. Jeg ved godt at Laura og jeg også ses IRL. Men altså, bare det at hun liiiige er i den anden ende af MSN det hjælper som regel. Så du har været savnet søde…

Og selvom at vi har skrevet fysiske breve til hinanden mens hun har været i sommerhus, jamen så har jeg alligevel ikke fået fortalt hvad der rør sig oppe i mit hoved lige nu.

Nå, tilbage til dagene. Fredag tog min far med mig ud og købe en æske til mine tebrevsbyttere. Det er den i kan se på billedet her i mit indlæg. Den passer perfekt i højden, og det er jo bare super. Senere på fredagen, mødtes vi med min faster og fætter og far, i Roskilde. Hvor min fætter skulle kigge på en ny cykel. Vi hyggede os rigtigt, og det var rart at være lidt ude, i stedet for at blot være i lejligheden. Da vi havde købt en cykel til ham, kørte vi hjem til min far og spiste aftensmad sammen. Senere kørte vi hjem, og slappede af resten af aftenen.

Lørdag stod vi op ved 10 tiden. Kim skulle nå en masse inden han skulle af sted til festen. Jeg sendte ham af sted. Og så satte jeg mig ellers ned og slappede af. Først nogle timer med tv, og hækling. Hvilket var rart nok. Senere fik jeg endelig taget mig sammen til at lave lidt på tebrevene. Jeg arbejder jo pt. på en ny side til kun mine tebreve. Og der var en masse der skulle ligges ind. Bla. mine byttere. Som jeg så kunne komme i den æske jeg havde købt. De fylder næsten alle rummene, som du kan se på billedet. Og det er ALT hvad jeg har af byttere, men nogle byttere har jeg også over 50 ens af.

Jeg faktisk lavede jeg noget lidt “fjollet” statistik i går. Here it comes.

I min æske ligger der ca. 1264 tebreve, fordelt ud over 170 forskellige breve. Dvs. i gennemsnit har jeg 7 ens af hver. Men det holder ikke helt, da jeg ved mange af dem er der altså kun 1 af hver bytter. Plus nogle af dem er der 150 af den samme. Men jeg beholder dem altså stadig. Da det jo kunne være at jeg en dag vil lave kort af dem. Jeg leder stadig efter en i Københavnsområdet, der vil vise mig hvordan jeg folder tebreve til kort dekorationer.

Ang. vores ferie. Ja så ender vi altså med at være hos min Far og holde ferie. Mens han er på Bornholm med min faster og hendes børn. Vi havde ellers halvt planlagt at skulle have været af sted i nogle dage til Fyn. Men da vi ikke kan få passet vores katte hos min far. Plus min far havde et problem med at få passet “misser”. Jamen så valgte vi at hjælpe ham. Og så tage på nogle ture fra hans hjem af. Og ud på Sjælland. Bla. kunne jeg godt tænke mig at komme i “Knuthenborg Safaripark”.

Men hvis du kender et fedt sted på Sjælland + Lolland-Falster. Som vi bare MÅ se. Så skriv det venligst i min gæstebog/kommentar funktion. Gerne evt. med adresse, eller link til hvor vi kan finde mere om stedet/begivenheden.

Lige nu sidder jeg så her, det er søndag. Og Kim er ikke kommet hjem fra festen endnu, da han sov dernede.

Jeg tror jeg vil hoppe lidt ind foran Tv’et, savner at slappe lidt af i hovedet. Synes det rumstere for meget lige nu, efter jeg skulle skrive alt dette her. Hvilket irriterer mig helt vildt. Jeg gider ikke det med at ikke have rigtig kontrol over en selv.

Nå, men det var en update der ville noget. Jeg skal nok prøve at skrive lidt oftere i fremtiden.

/Solsikkens-Sang