Mit livs længste gåtur


I dag har jeg været ude og gå mit livs længste gåtur. Nemlig 17,54 km. Troede aldrig at det skulle overgå mig at gå så langt. Men Farmor og jeg havde set at der var “Mølleåvandringen” oppe ved Kgs. Lyngby. Og den havde vi hørt om skulle være SÅ smuk, og det var den sørme da også. Hold da helt op, har aldrig gået så mange kilometer omgivet af så skøn natur.

2017-04-09 11.45.22

Da vi ankom til afgangsstedet, stødte vi på en venlig mand, som holdt i bilen lige før os. Det viste sig at han skulle gå turen alene, og han ville da gerne følges med os på vores tur. Ud over Farmor og jeg, havde vi også endnu en af Tåspidserne med Ruth.

Vi gik ind og meldte os til, og fik udleveret et rutekort. Og så begyndte vi at gå kl. lidt over 9. Og vi gik faktisk hele ruten langs mølleåen, hvilket var meget igennem skov og utrolig flot natur. I forhold til at gå på almindelige stier, og villeveje, så var det så skønt at gå rundt inde i Dyrehaven.

Ruten gik fra Møllevej 4, 2800 Kgs. Lyngby. Og vi kom på ruten helt ud til Øresund, og Strandvejen, det var ret vildt.

2017-04-09 10.56.07

Faktisk havde jeg kun tænkt hjemmefra at vi skulle gå 12 km. men det var sådan indrettet at når man havde gået ca. 6 km, så var der en resteplads, hvor man kunne købe sandwich mm. og der skulle man så vælge, om man ville fortsætte de ca. 6 km hjem, eller om man skulle gå 5 km ud i en tange, og så tilbage til restepladsen, og SÅ gå de 6 km hjem. Og jeg havde altså aldrig troet at jeg nogensinde skulle gå så langt. Men Farmor og Ruth ville gerne gå længere. Og ham vi havde mødt ved bilen, som vi også fulgtes med, ville også gerne gå 17 km i alt. Så jeg lod mig overtale, og ved du hvad ?!?

J E G   K L A R E D E    D E T ! ! !

Hele 17,54 km i alt, og jeg er SUPER stolt af mig selv.

2017-04-09 13.10.01

Må dog indrømme, at da vi nåede tilbage efter den tange på de ekstra 5 km, ville jeg gerne have haft at rastepladsen var “mål”. Men det var den jo ikke, så vi gik videre derudaf. Kort efter rastepladsen holdt vi vores frokostpause. Det var hyggeligt, vi sad på et træ der var væltet, og spiste vores mad, kiggende ud på mølleåen, så smukt.

På et tidspunkt da vi var ved at være i mål, kom der et skilt med 2,8 km tilbage. Der må jeg sige at mine hofter smertede, og min store vabel under venstre fod gjorde ekstra ondt, men jeg ignorerede det, og var SÅ stolt over at jeg kom i mål. Og har det faktisk fantastisk godt i dag, og nu hvor jeg er kommet hjem, er jeg helt høj over at jeg kunne klare det.

Er helt høj over at nu kan jeg gøre det igen en anden gang, så det er bare op på hesten, og videre derud af. Mine små ruter herhjemme på 3-5 km, det er jo ingenting nu hvor jeg ved at jeg kan gå så langt som i dag.

2017-04-09 13.18.11

Men alt i alt en skøn tur, og jeg er super glad for det hyggelige selskab, og glæder mig allerede til næste gang vi skal ud og vandre igen.

Og læg lige mærke til hvor dejligt solen skinner nu, den kom frem den sidste time vi gik, det var faktisk okay, at den ikke var der hele tiden, så var det nok blevet alt alt for varmt. Men det var rart nok at den kom lige til sidst.

Men lige under 4 timer var jeg om at gå de 17,54 km, og Endomondo skrev faktisk at jeg havde forbedre min 10 km med 22 min, så nu tog den kun 2 timer og 7 minutter. Det var da ret flot synes jeg.

Advertisements

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i sundhed og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s