En slags genoplivning….


…. af min blog – den har nu ligget stille i knap 2 år. Men nu føler jeg endelig at jeg har noget på hjertet igen, og har lyst til at skrive om dette.

Jeg har nemlig sat mig for at lave en drastisk kostomlægning, og det har lykkes mig at tabe en hulens masse kilo, og nu kommer kampen om at holde det, og det med at blogge om, det vil hjælpe mig på vej, da jeg tænker at det forpligter, ikke kun over for mig selv, men især også overfor mine læsere !!! Hvis der da er flere tilbage, efter at jeg ikke har blogget i knap 2 år. Men nu får vi se, det kommer jo nok.

2016-05-14-20-36-59

Som billedet ovenfor siger, så er det starten på et nyt liv, et liv – som jeg allerede elsker utroligt højt, denne livsstils ændring har betydet bedre humør, større velvære med min krop, samt en sundere krop indeni. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan min krop var tidligere, og hvor ringe en stand den var i. Jeg havde simpelthen mishandlet den på det groveste de sidste mange mange mange år – desværre, kan jeg kun sige, og det ærgre mig at jeg ikke kunne se det selv.

Som jeg lever sundt nu, kan jeg godt indse at det ikke altid er lige så godt det jeg kom i skrudten tidligere, men mens man er i det kan man slet ikke se det. Jeg vidste da også godt at jeg vejede alt for meget, men motion og sundhed, det lå så fjernt fra mig.

Men en dag – da jeg var på tur til Nordsjælland med min mormor og min ene moster, endte vi på en kro og skulle ha nogle smørrebrødsmadder, min moster som har et pulsur/skridttæller ville lige taste sin mad ind i sin telefon, så hun kunne registrere sine kalorier. Dette synes jeg var vildt facinerende, så jeg tænkte over det, og ville også gerne selv ha fingrene i sådan et ur, synes nemlig at det var super sejt, at den kunne tælle ens skridt og hvor mange kilometer man gik på en dag, samt at der var en tilhørende mad app som kunne registrere ens mad man tastede ind, og på den måde kunne man holde øje med hvor mange kalorier man fik, samt at man ikke fik alt for mange.

Skæbnen ville at Michael faktisk havde fået sådan et “Garmin Vivosmart HR” smartwatch i fødselsdagsgave i marts, og den dag jeg var afsted til Nordsjælland, og som er den dag jeg tæller min kostomlægning fra var d. 6. maj.

En masse komplikationer med at Michael fik en ny tlf, og nyt sim-kort, gjorde at han ikke havde fået gang i det pulsur endnu, så da jeg kom hjem fra Nordsjælland, fortalte jeg ham om alt det med at man kunne indtaste kalorier og se skridt mm. Og han var også imponeret, og vi satte gang i hans ur, og connectede det til hans mobil. Men uret var for lille til ham, så det endte i stedet på min arm (heldige mig), jeg var lykkelig, endelig kunne jeg prøve alt det sjove (jeg elsker gadgets og sjov teknik), så jeg begyndte at skrive ind hvad jeg havde spist dagen i Nordsjælland, samt den begyndte at tælle mine skridt, hvilket var skønt, og yderst motiverende, da den jeg talte flere og flere jo mere jeg bevægede mig. Ja logisk nok – men for mig da jeg ikke havde uret, så sad jeg bare på min flade på sofaen og spiste usundt, der var jo ingen grund til at bevæge sig yderligere. Hmm…..

Jeg fik så købt et ur til Michael, så han også havde et, og så var vi ellers igang. Så min startdato er altså:

6. maj 2016

Dvs. jeg har været igang i ca. 5½ måned nu, og har tabt 19,8 kg, hvilket jeg er super stolt af, ud over det har jeg tabt 60 cm fordelt rundt på kroppen, hvilket siger mere end kilogene synes jeg næsten.

Jeg har siddet og fundet en hulens masse før billeder frem, desværre har jeg ikke så mange efter billeder, sjovt nok, har jeg bare ikke fået taget dem endnu, for jeg er ikke lige så bange for kameraer som jeg har været tidligere. Jeg hadede dem før – der kom jo aldrig rigtigt noget godt ud af dem – æv æv.

vaegttabs-billede-01-med-dato

Se bare der til venstre hvordan dellerne stritter ud af blusen ved maven, puha, blir helt skidt bare ved synes, og disse billeder har jeg MANGE af !!! Det til højre har jeg tabt 13 kg, og man kan allerede se hvordan ansigtet har ændret sig gevaldigt, det er helt vildt.

Jeg er så stolt for hver kilo der ryger, og selvom at det ikke føles som at det har været en kamp, så er det alligevel nogle gange svært at lade være at synde, men jeg har det sådan at jeg tidligere har gået på “kur”, og det holder jo aldrig, fordi når kuren så er færdig, så taget man det hele på igen, det er i hvert fald sket for mig. Nej nu har jeg sagt til mig selv, at jeg gerne må synde, bare jeg spiste 90% sundt, så må de sidste procenter godt være usundt, og dage hvor man blir bundt noget sødt, jamen så sig da ja, ellers går du alligevel død i din kostomlægning, så jow, jeg er hverken fanatisk eller noget.

Så kommer dit næste spørgsmål nok også, jamen hvad har du så gjort for at tabe dig de 19,8 kg ? Jo ser du, for det første har jeg skåret alt usund mad væk, tør næsten ikke skrive hvor usundt og hvor meget slik jeg spiste før, men nu køber jeg det slet ikke når jeg er nede og handle, det eneste usunde der ryger i kurven er mine “Easis cookies”, som er uden sukker, de “koster” ikke så meget i kalorier, som alt mulig andet slik, og man SKAL ha noget der knaser somme tider.

Men Michael og jeg spiser utroligt meget stegt kylling og fisk med masser af stegte grøntsager til, det levede vi faktisk af til aftensmad de første mange mange måneder, nu udvider vi også med andre retter. Hvis vi skulle ha nogle ris til i stedet for de 500g pasta der nogle gange røg til retterne tidligere, så koger vi 1-2 deciliter ris, og kommer det i retten, så kommer vi noget neutral yoghurt over som er krydret med salt, peber og frisk hvidløg, måske lidt karry i, det smager godt, og er langt mere fedtfattigt end alm. dressinger.

Til morgenmad er jeg gået fra min 1,5% Yoggi pære/banan yoghurt, til 0,5% A38 hvilket har sådan en syrlig smag, og som smager fint hvis jeg kommer nogle halverede vindruer i, samt mit Easis cruch ovenpå. MUMS siger jeg bare. Min tidligere morgenmad kunne også let bestå af hvide krydderboller med nutella. puha, bare tanken gør mig helt skidt tilpas. Godt jeg ikke er DER mere, godt jeg er kommet videre.

Til frokost spiste jeg ofte noget varmt, det kunne være en rest fra dagen før, eller færdigretter og sådan. Nu får jeg 2 rundommer rugbrød, med f.eks. graved laks, eller levevis fiskefrikadeller, eller kyllinge frikadeller, eller kyllinge pålæg i skriver, og så masser af tomat og agurk til, det fylder godt i mavsen og har få kalorier det grønne.

2016-06-15-09-46-23

På ovenstående billede havde jeg tabt 8 kg, og var piv stolt over det. Min farmor sagde du skulle næsten prøve at holde 8 kg mel, bare for at mærke hvor hulens meget det vejede, og puha det var tungt at bære på, kan slet ikke forestille mig hvis nogen stak mig knap 20 kg, og sagde bær lige rundt på den her sæk hele dagen, jeg ville dø!!!! Men det har jeg jo gjort tidligere, og det er så sejt, hvis jeg selv må sige det, at jeg kan gøre dette.

Tidligere spiste vi nok også grillmad 2-3 gange om ugen, det var nemt og bekvemt, for os ja, men ikke for vores kroppe. Så velværet vi har i kroppen nu er helt og aldeles anderledes. Det kan næsten ikke beskrives med ord.

Men altså, kort og godt, jeg vil prøve at skrive mine tanker ned her på bloggen igen, fordi jeg føler virkelig at jeg har noget at skrive om igen, det var en svær tid at komme igennem de sidste par indlæg her på bloggen, som handlede om mine ældre kattes død, og det har jeg har svært ved at komme igang med at skrive igen, men her d. 14. oktober var det 3 år siden at Bella døde, og 1½ måned senere døde Bianca, og selvom at jeg stadig savner dem, må jeg se at komme videre, derfor vil jeg nu lave en masse blogindlæg, så de tidligere blogindlæg kan blive sat lidt væk i tankerne, og kun mindes på mærkedage og sådan. Har ofte haft lysten til at blogge, men følelserne har ikke været med, men det er de nu.

Til slut vil jeg bare sige, læg mærke til min cover billede, det er et træ fra min farmors have, med den blå himmel i baggrunden, og et citat som passer på mig og min krop som det føles nu “Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever”. Det gør jeg virkelig, lever på en helt anden måde, end jeg gjorde før❤

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i sundhed og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til En slags genoplivning….

  1. Line siger:

    Du er pisse sej smukke!!! Og du ser så godt ud – er virkelig stolt af dig og glæder mig til fortsat at følge din udvikling ❤️

  2. Kære skønne kusine
    Tak for de rosende ord, de betyder utroligt meget for mig, mere end du aner❤
    Knus

  3. Linda siger:

    Hvor er det dejligt at du er tilbage på bloggen.
    Så kan jeg også nemmere følge dig herovre i det svenske.
    Jeg er også piv stolt over dig Du er bare så sej!!!

  4. Tusinde tak for de rosende ord Linda, dejligt at høre at du også er stolt af mig, det varmer at høre. Og ja, skønt at du kan følge lidt med, mens du er lidt længere væk🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s