Hverdagen

Et smukt farvel til elskede Bianca mis


1998 - Bianca sofa

Kun halvanden måned efter jeg måtte sige farvel til min elskede Bella mis, måtte jeg så tage et hjerterskærende farvel igen i dag, til min elskede Bianca mis. Hun havde svært ved at trække vejret i morges da jeg vågnede, og jeg ringede straks til dyrlægen og fik en tid med det samme. Min far hentede mig, og kørte mig derop, og jeg tænkte det skal dyrlægen nok klare, hun skal bare have taget et røntgen billede, og så se hvad der er galt, så hun kan behandle hende, og hun kunne blive rask igen.

Hun sagde hun ville ringe når hun vidste mere, og at hun helst ville have at jeg fik hende hjem i dag, så hun ikke skulle overnatte hos dyrlægen. Men sådan kom det ikke til at gå, fordi da hun ringede, fortalte hun om en masse ting der var galt med Bianca, ja – må indrømme at min hjerne slog fra, så jeg hørte ikke rigtigt efter, pga. at jeg kunne var interesseret i at høre om hun skulle have fred eller ej. Og det sluttede hun så med at sige, at det skulle hun, der var ikke noget de kunne gøre, når hun ikke kunne trække vejret normalt.

2006-02-26 - Bianca03

Dyrlægen havde lagt Bianca i en ilt kasse, så hun bedre kunne trække vejret, indtil jeg kom derop og fik sagt farvel. Hun havde inden da taget et røntgen billede og scannet hende, da hun ikke ville lægge ordentligt stille når hun skulle have taget billedet, mest pga. at når hun lå ned så kunne hun ikke få vejret. Så de endte med at scanne hende. Og det de kunne få ud af det, var at hun havde en tumor rundt om hjertet, og som pressede på hendes indre organer, så hun kunne ikke få vejret ordentligt.

Hun viste os billederne – og forklarede hvad de havde kunnet se, og bagefter gik vi op i et af undersøgelses rummene, og hun tog Bianca ud af ilt kassen, så vi kunne give hende et kys på panden, og nusse hende, mens hun fik bedøvelse, og selve indsprøjtningen der gav hende fred.

Det var utroligt hårdt, at stå i samme situation som med Bella, blot d. 14. oktober 2013, og nu 1 måned og 14 dag efter – må igennem alt sammen igen – med elskede Bianca mis. Det var så hårdt, men jeg er glad for at Michael smed alt hvad han havde i hænderne derhjemme, og kørte med mig derop. Jeg nåede at sidde 20 min hos Bianca inden han kom, og det var rart at lige få sagt ordentligt farve.

Som med Bella, var det et smukt farvel, og en god gestus at jeg gav Bianca, at komme derop – og fået sagt farvel på en ordentlig måde. Dyrlægen spurgte nemlig da hun ringede, om hun bare skulle klare det eller om jeg ville komme derop, og der gjorde jeg det meget klart, at vi kom lige så hurtigt vi kunne, og at vi godt ville være der hos hende, når hun skulle have fred.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg fik jo det smukke røde hjerte lavet af Bellas aske, og nu vil jeg få lavet et sort hjerte at Biancas aske. Så kan jeg gå med dem begge i min halskæde. Jeg føler det nemlig så rart, at jeg har Bella tæt på mig, og det vil jeg gerne have med Bianca også.

Da vi kom hjem fra dyrlægen fik vi pakket madskåle, kattebakke osv. Væk, og nu skal det blot i kælderen. Jeg ved jo at jeg skal have kat igen, men jeg vil også gerne have friheden, så jeg vil gerne måske vente lidt til jeg får en ny kis-kat. Men lad os nu så hvor længe jeg kan holde det løfte. Her er nemlig SÅ tomt, når der ikke er nogen kis-katte at nusse med. Savner jer begge Bella & Bianca – så ustyrligt, og helt op til skyerne og tilbage igen….

Reklamer

10 thoughts on “Et smukt farvel til elskede Bianca mis”

  1. fantastisk som du kan skrive om dine følelser for dine katte. En rigtig god terapi for dig. Jeg føler meget med dig. Pas på jer selv I to. Knus

  2. Du har været en fantastisk missemor, ingen af dem har kunne ønske sig mere kærlighed og et bedre hjem, du har virkelig gjort alt for dem også her til sidst, hvor du skulle være med til at hjælpe dem herfra og har vist din styrke til at gøre alt det bedste for dem også en stor tak til Michael, for at han slap hvad han havde i hænderne og ilede op og stod dig bi, ved dyrlængen. Tænker på jer…..Stort knus herfra…..

  3. Kæreste skønne niece. Du skriver så smukt og rørende at jeg nu sidder med tårer i øjnene og tænker ingen dyr kan få det bedre end hos dig. Du er vidunderlig ved dine katte alle de år de har levet og du forstår at give dem fred når livet ikke længere er værdigt. Mange kunne lære meget af dig 🙂 Selvfølgelig skal du have kat igen – det er bare spørgsmål om tid. De bedste tanker fra moster Maibrit

  4. Hej søde Henriette!!
    Det er jeg rigtig ked af at høre og så kan jeg ikke engang ringe til dig. 😦 Jeg ringer til dig i morgen når jeg kommer hjem.
    Det føles især trist for mig med Bianca, da hun var der for mig da jeg var ked af det.
    Det husker jeg med meget varme følelser.

  5. Kære Kirsten
    Tak for den søde kommentar. Du har ganske ret i at det er en form for terapi for mig, at jeg bearbejder mine oplevelser når jeg skriver dem ned, og det har været rigtigt godt for mig i dette tilfælde med mine elskede katte.
    Kram fra Henriette

  6. Kære Mor
    Tak for din søde kommentar og hilsen, du har ret i at jeg altid har givet mine katte omsorg og kærlighed. De har ikke kunne få det bedre noget andet sted, og det ved jeg godt, og det er også derfor at jeg har det så svært ved at de pludselig ikke er her mere, når jeg nu har elsker dem som mine børn i 15½ år, så er der pludselig så tomt, når de ikke er der til at nusse mere. Men jeg ved jeg er stærk og at jeg nok skal komme igennem sorgen, selvom at det er svært. Er glad for at jeg har haft oplevelsen at have dem så nær ved mig, og bare det at jeg var med til at se dem blive født, det var stort, og noget jeg aldrig vil glemme, ej heller hvis jeg en dag skulle få en ny kat at elske. Så vil Bella og Bianca altid være i mit hjerte. Og nu har jeg snart dem begge tæt på mig igen, når jeg også får det smykke-hjerte som jeg har bestilt med Biancas aske. Det er så smukt.
    Kram fra Henriette

  7. käre Henriette
    jeg er så ked af at du har mistet bella og Bianca så tät på hinanden. De var noget helt specielt. Jeg elskede dine katte og alt de gav en.
    sender dig varme hilsener fra Falun i Sverige
    kram Maria

  8. Kære søde moster
    Tak for din søde kommentar og hilsen. Kan godt forstå du sidder med tåre i øjnene, det må jeg indrømme jeg også har gjort når jeg har læst de kommentarer jeg har fået her på bloggen og på Facebook. Det er så rørende ord folk skriver, og de rør mig meget, så jeg også sidder med tårer i øjnene når jeg læser dem. Det er rart du skriver at jeg har været en god misse-mor, det ved jeg også godt, jeg har i hvert fald gjort mit bedste, og elsker dem begge helt op til skyerne og tilbage igen. Og vil altid gøre det fremover også, nu ved jeg at de har hinanden oppe i katte-himlen, og de skal nok passe godt på hinanden.
    Ja, selvfølgelig skal jeg have kat igen, nu må tiden vise hvornår det bliver, men du har ret i, at jeg ikke kan undvære en kat på længere sigt, jeg elsker at have nogen at gå rundt og “snakke” med, også selvom at de ikke saver igen 😉
    Kram fra Henriette

  9. Kære Linda
    Tak for din søde kommentar og hilsen. Kan godt forstå at du har det svært ved at Bianca har fået fred, kan godt huske hvor glad du var for hende, og ja, hun var kær da hun lå på dit skød, og hjalp dig igennem en svær tid. Det er klart – hun vil altid være savnet. De vil de begge to, men måske jeg får en lige så nusse-syg kat som dem jeg har mistet. Og så skal du være hjertens velkommen til at sidde med den på skødet igen 🙂
    Glæder mig til at du ringer når du er hjemme igen.
    Kram fra Henriette

  10. Kære Maria
    Tak for din søde kommentar og hilsen. Ja, de var nogle skønne katte, og kan godt forstå du er ked af at jeg har mistet dem, du har jo også nydt deres selskab ofte. De gav nemlig en så meget kærlighed, og nusseri hvis man havde brug for det. Det var SÅ skønt 😉
    Kram fra Henriette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s