Hverdagen

Bella i katte himlen


OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I dag har min dejlige og skønne Bella-mis fået fred, og er kommet i katte himlen. Jeg har det ganske elendigt, og selvom at jeg er glad for at have været med hos dyrlægen, så var det alligevel utroligt svært og hårdt, men samtidigt var det en smuk og fredfyldt ting at være med til. Og det undre mig så meget ro jeg har i maven og i sjælen, nu hvor Bella har fået fred. Jeg har nu i længere tid måtte vakle imellem at sætte hende igennem alle de pinsler af undersøgelser for at finde ud af først hvorfor hun hostede, og dernæst hvorfor hun ikke ville spise.

Weekenden er gået ganske elendigt, har måtte tvangsfodre hende med sprøjte både fredag, lørdag og søndag. Det har ikke været sjovt, specielt ikke for Bella, som har kæmpet imod at få maden, og ja, heller ikke for mig, som bare har måttet se til, uden at kunne gøre til eller fra, og bare se min skønne kis-kat forsvinde ind til ingenting.

I går tog jeg dog på loppemarked med Linda i Forum, bare for at få tankerne væk fra det hele, det hjalp også at være af sted, men lige så snart jeg kom hjem, og Bella igen kæmpede for ”ikke at få maden”, så gik det op for mig som et chok, at det altså ikke gik længere, og jeg begyndte at indstille min hjerne til at sige at nu måtte det være slut, og at hun ikke skulle lide længere. Jeg synes ikke det var et værdigt liv for hende længere, at hun ikke kunne spise selv, og at jeg skulle give hende mad, som hun ikke ville have. Hvis bare hun havde villet spise maden fra sprøjte – og så man kunne håbe at hun senere ville kunne komme til at spise selv, men kunne desværre godt se hvor det bar hen ad.

Det var ligesom om at hun bare havde givet op, det var så hårdt at se at hun bare svandt hen, så jeg er utrolig glad for at jeg tog beslutningen for hende, og gav hende sjæle fred i dag. Hendes øjne så helt anderledes ud, og lignede slet ikke hende selv. Og hun var blevet utrolig tynd. Kan slet ikke holde ud at tænke på det – det gør bare ondt indeni.

Nu vil jeg huske hende for noget godt, og ikke det dårlige til sidst, jeg har haft mange gode år med hende, hun nåede at blive 15 år, 5 måneder og 12 dage. Hvilket må siges at være en flot alder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mens jeg skriver dette, ligger Bianca med hovedet på mit lår, og bare nyder at jeg er hjemme igen, hun er endnu ikke begyndt at undre sig over hvor Bella er – og hvorfor hun mon ikke er kommet med hjem. Men det kommer nok senere.

Men altså igen, det var så fredfyldt oppe ved dyrlægen, først snakkede vi om urne til kremering, og jeg ville også gerne have lavet et lille halssmykke ud af hendes aske, så har bestilt et lille rødt hjerte, som jeg kan gå med om halsen. På én måde synes jeg det lyder lidt underligt at man kan lave det, men på den anden side synes jeg tanken er ganske smukt. Urnen skal så begraves i min mors have, når den kommer tilbage fra kremering om 16-17 dage.

Da dyrlægen så havde fortalt om ovenstående ting, så forklarede hun mig hele vejen igennem, hvad hun gjorde. Først fik Bella en sprøjte som gjorde at hun sov, der gik kun 5-10 minutter så sov hun helt og var slap. Hun sagde hun godt kunne komme til at kaste op af sprøjten, men det gjorde hun ikke, der kom kun en smule savl ud af munden. Dernæst gav hun hende en sprøjte som fik hjertet til at holde op med at slå. Og alt imens at hun lagde sig til at sove, talte jeg beroligende til hende, og fortalte hende hvor utroligt højt jeg elskede hende. Og da hun endelig fik fred og hendes lille hjerte holdt op med at slå, så kyssede jeg hende farvel og strøg hende over pelsen. Hun virkede slet ikke som om hun var rigtigt væk, mere som om hun blot lå og sov. Det var så smukt, og jeg er glad for at jeg oplevede det, og ikke blot havde afleveret hende deroppe, og bedt dem om at give hende fred, er glad for at jeg var med under hele seancen.

Nu er jeg så hjemme igen, og er trist, men har også fået en utrolig indre ro i maven og i sjælen, det er så ubeskriveligt, fordi jeg burde sidde og græde helt vildt synes jeg, som jeg gjorde i timerne fra jeg bestilte tiden hos dyrlægen kl. 9 i morges, og til kl. 13 hvor vi tog derop. Men det gør jeg ikke, jeg prøver at være stærk, og komme igennem det, også for Bianca’s skyld, som jo ikke forstår hvor hendes kære søster kis-kat er blevet af. Jeg håber inderligt på at Bianca vil leve mange gode år endnu, så jeg ikke skal igennem dette mareridt igen foreløbigt.

De kærligste tanker og minder sender jeg til dig min elskede Bella-mis – må din sjæl få fred hvor end du er ❤ ❤ ❤

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Advertisements

8 thoughts on “Bella i katte himlen

  1. Sødeste Henriette. Du har idag vist at du er en rigtig dyre-elsker og tænkte mere på Bella end på dig. Først blev jeg ked af det på dine vegne når jeg læste dit indlæg men så blev jeg bagefter glad og stolt over at have så skøn en niece som dig der virkelig har tænkt på Bellas bedste. Og det er helt rigtigt Henriette nu skal du nyde alle de gode minder du har – for du og Bella har været heldige at I har haft hinanden så længe. Sender alle mine bedste tanker til dig. Mange kram fra din moster Maibrit :-)))

  2. Kære du. Hvor er du sej. at skrive hele historien om Bella og denne her dag. Det har været God terapi for dig. Nu har din Bella fået fred. Hun har haft et skønt liv hos dig. Og hvor er det fint af dig med hjertet. Jeg synes du håndterer det her helt fint. Jeg håber Michael er med dig i alt det her. Mange tanker til dig og kærlig hilsen Kirsten

  3. Kære Henriette jeg sidder nu og snøfter ved tanken om hvad du har måtte igennem i dag, det er aldrig rart at miste nogen man holder af, hverken dyr eller mennesker, men det er nok værst at miste et dyr, fordi de kan jo ikke fortælle hvor de har ondt, eller hvad man kan gøre for dem, men 15 år er meget godt for en kat, min den første blev 12 år og døde i naboens have og det 8 1/2 år siden. Hilsen Tina fra Terre des Homes

  4. Kære Henriette. Hvor er du bare et godt og betænksomt menneske, du vil alle det bedste og ikke mindst dine elskede katte. Jeg husker det som i går, den dag vi en tidlig morgen tog i mod dem og du lagde dem i dine hænder lige fra de var helt nye og skulle have flaske, da deres mor var blevet syg, allerede der viste du din kærlighed og omsorg for dine katte. De har bestemt ikke kunne ønske sig en bedre mor end dig. Jeg er bare så stolt af den måde du har taklet dette på, selv om det har været utroligt svært, så er det lykkedes dig at finde ro omkring Bella, det er en fantastisk egenskab du har. Hvor var det godt at du kunne have Michael og far med derude, så I sammen kunne hjælpe Bella videre. Stort kram fra din mor!

  5. Kære moster Maibrit

    Tak for din kommentar.
    Ja, vil nyde alle de gode minder jeg og Bella har sammen, der findes rigtig mange, og vi har været så heldige at ha hinanden selskab i virkelig mange år, og det betyder utroligt meget for mig. Hun vil altid være i mit hjerte.

    Kram fra Henriette

  6. Kære Kirsten

    Tak for din kommentar.
    Du har ganske ret i at det er god terapi at skrive alt sammen ned, dette bruger jeg meget, når jeg er trist eller ked af det. Og synes det hjælper rigtigt godt. Det er også en god måde at fortælle ens kære hvad som er sket. Uden man skal ringe rundt, og være helt grådkvalt over ens sorg.
    Synes også det med det røde hjerte de ville lave, var en utrolig smuk ting, det er jeg utrolig glad for at jeg gjorde, så jeg altid har et minde, og ville kunne have hende tæt på mit eget hjerte.
    Michael har været en utrolig støtte i dette, og jeg er utrolig glad for at vi har hinanden, så vi kan støtte os op ad hinanden. Det betyder utrolig meget, da vi begge er utrolig påvirket af det.

    Kram fra Henriette

  7. Kære Tina

    Du har ret, det er aldrig sjovt at miste nogen man virkelig holder af, og det gjorde jeg virkelig med Bella. Er dog glad for at jeg stadig har hendes søster Bianca tilbage. Hun er simpelthen blevet så opmærksomheds søgende, da det jo har været Bella der af gode grunde har fået min opmærksomhed de sidste par uger. Og nu får Bianca alt den opmærksomhed hun fortjener.
    Det var også en flot alder din første kat fik, kan godt forstå hvis du også stadig kan savne katten, selvom at det er nogle år siden. Tror aldrig savnet helt forsvinder, man vil altid have dem i hjertet.

    Kram fra Henriette

  8. Kære mor

    Tak for din kommentar. Og tak for rosen. Ved godt at jeg har gjort det rette for Bella’s skyld. Og jeg husker også SÅ tydeligt den dag de blev født 2. maj 1998, husker at du ringede og fortalte at Misser var ved at føde, og jeg som lige var flyttet hjemmefra, hastede hjem til dig og far, og fik set hele fødslen af mine dejlige kis-katte. Husker også godt hvor skrøbelig lille Bella var, og at hun skulle have mælk via en pipette, og ja, skrøbeligheden har fuldt hende gennem livet, men trods alt har hun levet et fantastisk liv.
    Jeg håber at hun har det bedre hvor hun har nu, da det ikke var et værdigt liv for hende hvis det var fortsat. Jeg er glad for at hun fik fred, og er glad for at Michael og far var med mig.
    Jeg håber du havde en god første dag på dit nye job, og jeg ved du også ville ha ønsket at være med mig og sige farvel til Bella hvis du havde kunnet.

    Kram fra Henriette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s