15 km’s cykeltur rundt Utterslev Mose


Igår var min kusine og jeg på en god cykeltur rundt Utterslev Mose, det var en vildt smuk og hyggelig tur, og jeg nød det rigtigt meget, dejligt med skønt selskab når man skal ud og cykle.

Jeg havde egentligt tænkt mig at vi ikke skulle cykle hele vejen rundt, turen ville nemlig blive 11 km hjemme fra mig af i Rødovre inkl. turen derned (3 km hver vej til og fra mosen) og så rundt om de 2 af moserne.

Kortet er venligst udlånt fra denne side.

Men da vi nåede til den 3. mose som ligger længst væk fra mig, sagde min kusine, at det kunne vi sikkert sagtens, så vi tog den sidste med som måler en 3-4 km ialt. Så alt i alt nåede vi op på 15 km. Hvilket jeg synes var rigtigt flot. Og jeg er godt tilreds med turen vi tog.

Vi kørte jo også i naturskønne områder, så det føltes ikke så langt som det i virkeligheden var, og det var bare skønt. Jeg cyklede jo også for 2-3 uger siden en tur på 21 km ud til Hedehusene, hvor min familie bor, og ja, det var en lang tur, men også ganske kedelig og uinspirerende langs Roskildevej hele vejen.

Vi oplevede også en masse ting på vejen. Da vi nåede halvvejs, satte vi os og spiste vores medbragte madpakker, det var ganske hyggeligt, og lige som vi havde spist rub og stub, så kom der den smukkeste svane-familie forbi, ungerne var stadig grå og pjuskede. Og de kom selvfølgelig for at tigge mad, men vi havde ikke mere, ellers havde vi nok givet dem noget.

Senere oplevede vi en ret sjov ting, vi kørte begge forbi sådan en stolpe, hvor der stod en masse om, her er der gangsti, her er der cykelsti, og hvad man måtte og ikke måtte langs mosen. Og pludselig ser vi dette skilt med “stang-tennis forbudt”, kigger begge to på skiltet, kigger på hinanden, og så skraldgriner vi, og må simpelthen køre tilbage, for at se om det virkelig kunne passe?!?

Og det kunne det!!! I hvert fald i de få minutter det tog os at tage billerne. Lige indtil jeg opdagede at det var et klistermærke, der blot var sat over skiltet “hund i snor”. Men sjovt var det, og vi grinede meget over det.

Bagefter turen, kørte vi hjem til mig og hyggede os nogle timer, og vi var godt kvæstet ovenpå sådan en dejlig tur, så vi slappede bare af resten af tiden vi var sammen.

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til 15 km’s cykeltur rundt Utterslev Mose

  1. Linda siger:

    Ja, det er en dejlig tur. Mig og John har gået den.
    Men så ikke på en gang. Vi gik på den ene side af søerne den ene dag og så på den anden side nogle dage senere.

    Det er godt du kommer op på din fine nye cykel!!!

  2. Du har ret, det er en skøn tur og man kører langs vandet hele tiden, vi nød den rigtigt. Ja faktisk blev jeg så begejsret, at min mor og jeg gik en lang tur dagen efter – rundt om den første og største mose. Det var også en kanon hyggelig tur🙂

    Jeg er stadig super glad for min nye cykel, så det er bare skønt når jeg kan komme ud og “lufte den”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s