En smuk dag


Det var sådan en smuk dag i onsdags, vejret var godt, kirken var smuk som altid, blomsterne pyntede, og så kom det som et “brag” – DER stod kisten, og om lidt skulle vi alle sige et sidste farvel til Morfar. Jeg kunne slet ikke bære det, jeg havde det skidt lige da vi kom ind i kirken, og først kunne jeg slet ikke sætte mig ind i at han lå der i kisten, ja, vi tog en masse billeder, for at forevige dette øjeblik, men jeg kunne slet ikke forlis mig med at min dejlige og kære morfar lå i den kiste som vi alle stod omkring.

Jeg tror først at det gik op for mig, da vi begyndte at sætte os, og præsten læste flotte ting op omkring ham, og der blev sunget salmer som var utroligt smukke. Bla. blev der sunget “op al den ting som gud har gjort”, allerede der under den første salme, der var jeg ved at bryde helt sammen, det var bare SÅ smukt det hele.

Senere blev der sunget “De nære ting” – som også er en utrolig smuk sang. Den måtte vi ikke synge med på, men der kom i stedet en kor-sanger og sang den, og nøøøøj hvor sang hun godt, lige ind og rørte mit hjerte. Præsten læste noget mere op – og jeg lyttede så godt jeg kunne, og det var smukke ting han læste op. Men altså, jeg sad også lidt i min egen verden, og bare græd. Jeg blev så berørt af det hele.

Der blev sunget en salme mere, men jeg kan ikke huske hvilken, den kendte jeg ej heller så godt. Min moster holdt også den smukkeste tale – mens min mor og min anden moster stod ved siden af, puha, den slog også benen væk under mig, jeg kunne slet ikke holde tårene tilbage. Det var så flot gjort søde moster, du beskrev ham liiiige som jeg kan huske ham også. Som vores alles far/morfar.

Da serimonien var overstået, skulle alle familier, op og ligge en rose eller anden blomst på kisten, det var nok det sværeste af det hele, fordi det var simpelthen det sidste farvel. Min mor gik først, så mig, og så resten af familien, puha, det var hårdt. At ligge rosen, og vide at man aldrig aldrig aldrig fik ham at se igen, ikke engang kisten. Det var hårdt, og vi græd allesammen som pisket.

Da vi kom ud af kirken, stod vi der lidt, og så gik vi ned og så hvor det var han skulle bisættes. Dernæst kørte vi hjem til min morfars samlever, og fik kaffe og boller/kage. Det var dejligt at være herhjemme, men jeg savnede også allerede serimonien i kirken. Vi sang en af morfar’s yndlingssange da vi kom herhjem, den hedder “Du er min øjesten”. Der blev jeg rørt igen, men med glæde – fordi jeg vidste at den ville han godt have hørt i kirken, men den sang måtte vi ikke synge, da det ikke var en salme.

Vi kørte op og kiggede på blomsterne, de havde lagt ud der hvor han skulle bisættes. De var så smukke, og de holdt sig godt, trods varmen. Han bliver først bisat efter vi alle er taget hjem, men morfars lillesøster og morfars samlever, han lovet at være der, når han kommer i jorden.

Senere, da de fleste af gæsterne var gået, så var der kun selve familien tilbage, og så gik vi over og købte noget mad her i Østermarie, til 13 personer. Det var rigtigt hyggeligt, at spise sammen, og så brød vi op lidt senere.

Alt i alt en rigtig smuk dag, og vi kunne ikke ha ønsket os bedre vejr til sådan en smuk bisættelse.

Morfar – du skal vide at du altid vil være i mit hjerte og i mine tanker. Jeg holder utroligt meget af dig, også selvom at du ikke er her længere, så jeg kan gi dig et kæmpe knus, men du vil altid ha en plads i mit hjerte alligevel.

Tak for alt.

Advertisements

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s