Hverdagen

Hyggedag hos Laura – inkl. en tur ved Utterslev Mose


Lidt spontant fandt jeg på at ta hjem til Laura – tænkte, jeg har jo ikke andet end tid, så det gør jo ikke spor at det tar en time at ta hjem til hende, også selvom at jeg ikke bliver der hele dagen eller sover der eller noget. Så jeg spurgte Laura, om det var okay at jeg tog ud til hende, og så vi kunne hygge os i et par timer, og det var ok med hende, bare at jeg kom hjem til hende, og at vi ikke skulle vandre op og ned af strøget.

2009-05-12 - Utterslev Mose04

 Vi startede med at få en sandwich, jeg havde ikke fået frokost, og var blevet godt sulten af alt den rejsetid. Så jeg købte to sandwich med op til os, og så spiste vi, og derefter gik vi en tur ned til Utterslev mose. Det var ganske smukt, og der var bla. gæs-linger. Nøøøøj hvor var de søde og nuttede og ikke mindst vamsede, så man bare havde lyst til at kramme dem 😉

2009-05-12 - Utterslev Mose11

Denne her flok, synes vi godt nok var lidt “overkill” – enten var det to mødre der var ude, eller også havde dette par, fået uendeligt mange gæs-linger. Jeg kan tælle omkring 20 i et kuld, det lyder jo helt absurt! *Hehe*

2009-05-12 - Utterslev Mose15

Himlen var så smuk, og jeg tog dette billede, op ad en bakke, og så med træer i begge sider, det blev overraskende godt synes jeg.

Bagefter gik vi op og købte en isvaffel, og gik over og satte os i en lille park/have hvor Laura bor. Spiste vores is, og så gik vi op til Laura igen. Vi hyggesnakkede lidt, mens jeg hæklede lidt. Laura var godt kvæstet ovenpå at hun havde haft besøg dagen før, kunne jeg mærke, så jeg smuttede hjemad igen ved 17.30 tiden.

Jeg var så heldig at der kom en bus ligesom jeg kom ud til vejen, fint tænkte jeg, og jeg lurede togtider mens jeg sad i bussen. Der gik et 18.07 mod Slagelse, og et 18.14 mod Kalundborg – fint tænkte jeg, da jeg landede på hovedbanen kl. 18.09, jeg når ikke det mod slagelse, men da jeg kom ned på perronen, holdt begge tog der, hmmm…. så sætter man sig selvfølgelig ind i det som skal afgå først, ikk’ ?

Men det skulle jeg ikke have gjort, fordi det larmede og regerede, og pludselig (da toget 18.14 var afgået fra den anden perron) siger de i højtalerne, at toget jeg sad i mod slagelse, ville blive aflyst, da toget ikke kunne køre…. hmmm….. alle ud af toget, en overfyldt perron på den anden side. Og så ventede vi ellers alle på endnu et tog mod Kalundborg, som skulle afgå kl. 18.34. Pludselig siger damen så i højtalerne, at nu kører tog ikke fra perron 7 men perron 5, dvs. alle skulle ned under tunellen, og skifte perron.

Ja faktisk, så tænkte jeg den tanke et par gange ‘Er det her skjult kamera, sådan som de pisker rundt med os?!?’ hehe….. Men det tror jeg næppe det var, tror bare det var DSB i nøddeskal. Men jeg ser positivt på det, jeg havde min bog med, og stod og læste de 20 min, jeg skulle vente på næste tog, og så tog jeg det meget afslappet og stille og roligt, ingen stress, jeg skulle jo ikke hjem og nå noget.

Da jeg kom til Roskilde, var jeg blevet sulten igen, og havde lyst til noget frugt, så købte ind i Føtex, bla. jordbær og lidt aftensmad. Og så gik jeg over på den anden side af stationen, og hentede min cykel, og kørte hjemad. Nøøøj hvor var jeg også træt da jeg kom hjem. Sad og stenede lidt tv, om aftenen. Og ellers gik jeg tidligt i seng.

Jeg drømte helt vildt meget i nat, så jeg vågnede først ved 12 tiden, og var drøn træt hele dagen, så jeg sov igen fra 13-16. Det er noget værre skidt, fordi det hjælper altså ikke spor at sovemere end som så. Det bliver man hverken mere frisk af eller noget, barer mere sløv.

Jeg burde have været nede i værestedet “Drop In” i aften, men jeg var simpelthen så udmattet, at jeg ikke orkede det. Nu sidder jeg her og tænker, om jeg mon kan holde mig vågen til at læse lidt, så burde jeg gøre det, fordi mine biblobøger skal jo afleveres igen snart.

Kan i ha’ en god aften derude i blog-verdenen 😉

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s