Katten i favnen, slik og en god film ;-)


Jeg sidder her med Bianca liggende i mine arme, mens jeg skriver blog, det er kanon hyggeligt. Hun følger lidt med i hvad der sker på skærmen. Hehe. Den tossede kat. Ellers nyder jeg aftenen med lidt hygge herhjemme alene, og en god film. For noget tid siden var der en 3 delt serie, som hedder “Slangen i Paradis” som jeg synes er vildt god. Den kunne jeg godt tænke mig at se igen, inden jeg flytter, så nu er jeg gået i krig. Den varer 4,5 time ialt. Så det er jo en hel aften / dag man kan bruge på tv-kiggeri, tid jeg ikke har for meget af for tiden.

Men idag nåede jeg da lidt ting alligevel. Fik lavet lidt hjemmeside for www.hedehusene-arbejdsgruppe.dk idag. Jeg lagde bla. nye hæklede larver ind, og så fik jeg lagt 4 nye sæt dukkedyner ind. Så jow jow, lidt nyt kommer der ind på siden.

Bagefter tog jeg over til en fra www.rokken.dk med noget garn og færdigstrik til de hjemløse. Det var rigtigt hyggeligt, og jeg var der nok en halv times tid, vi sad og sludrede lidt, og det var rart med lidt adspredelse hjemmefra.

Så tog jeg hjem og tog en lille lur, var blevet vækket i morges af vækkeuret. Og var altså ikke helt frisk endnu, så jeg sov lige en times tid mere. Senere fik jeg bund i alle vores mapper og fælles papirer, de er nu helt sorteret, så der ikke ligger noget som ikke er kommet i mapper endnu. Hvilket er utroligt rart.

Jeg nåede såmænd ikke at pakke en eneste kasse idag, men det går nu nok også, jeg har både søndag/mandag/tirsdag til det. I morgen giver jeg den en skalde.

Jeg fik dog pakket hele soveværelset ned igår, det var kanon godt. Fik tømt alt under sengen og det i kommoderne. Så jow jow, det går da lidt fremad. Vi måtte dog smide alle flyttekasserne ud som min far havde købt. Kim må købe nogle nye til mig, da hans kat havde strintet på dem, og dem ville jeg selvfølgelig ikke pakke mine ting ned i. De stank langt væk. Æv bæv, 200 kr. ud af vinduet. Men vi fik købt lidt igår, så nu har jeg 20 junior kasser af pakke i. Nu må vi se hvor langt de rækker, der er en del ting som ikke kan være i junior kasserne, så jeg skal have dem nr. større er jeg helt sikker på.

Jeg skal nok nå at pakke det er jeg helt sikker på, ingen tvivl om det. Det er bare så ufatteligt svært at ta sig sammen til det synes jeg. Også fordi jeg vil gøre det “rigtigt” – forstået på den måde, at jeg gerne vil ha pakket det til kælderen på en gang, og det til lejligheden i seperate kasser, så jeg ikke skal stå og pakke om når jeg kommer til Roskilde.

Men på et eller andet tidspunkt, bliver jeg nok nød til at blot pakke og pakke, og ikke tænke så meget på at gøre alting så fandens korrekt. *hehe*

Nå men jeg vil løbe igen, ville bare give en status på pakning – lige nu står den altså på råhygge med kattene. Det skal jo også passes😉

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s