Hverdagen, Psyken, Strikning & Hækling

Strikning, strikning og atter strikning


….. og en anelse hækling er det blevet til siden sidst. Jeg deltager jo i en strikkedyst via www.rokken.dk – hvor jeg har sat mig det mål at lave 2 point (F.eks. et halstørklæde) hver 3. dag. Og indtil den 18, strikkede jeg halstrøklæder på livet – der blev det til 6 halstørklæder, alle i målene 20 x 150 cm.

Hvilket er ret meget synes jeg. Men igen, kan godt se at de må varme meget mere, end de bitte små nogle jeg ellers har lavet – så vil nok fortsætte i de store mål fremover, selvom at man hurtigt bliver træt af at strikke på det, når det skal være så langt og bredt.

Ellers er jeg så startet på at lave pulsvarmere, ud fra det point-system vi har på rokken, giver de godt nok kun 1 point. Men jeg kan vidst godt nok at lave 2 på 3 dage. Men om jeg holder mit point system frem til d. 30 ved jeg ikke helt. men ellers så går det nok også.

Jeg har jo stadig også den store bestilling på larver. Jeg er igang med den sidste nu. Så det går da. Men ja, det var godt at jeg fandt nogle som kunne bruges i min farmors kælder, som blot manglede at blive syet sammen. Og så har en anden fra arbejdsgruppen hæklet 2 stk. Juuuubiii – hvor heldig kan man være.

Jeg har også langt om længe fået færdig gjort dette sjal. Jeg har endnu ikke bestemt mig til om det skal være til mig selv, sælges, eller om det skal være en gave til en jeg kender? Men fedt er det synes jeg. Og det har taget en ‘krig’ at lave på hæklenål 3.

Basuna gjorde mig omærksom på denne side idag: http://www.yearbookyourself.com/ – inde på siden kan du se hvordan du selv ville se ud fra 1950-2000. Dette billede er af mig anno 1960. Synes selv det var ret sjovt at prøve.

Ellers har jeg været til to fødselsdage – en i min mors familie, og en i Kim’s familie. Begge var gevaldigt hyggelige.

Forrige tirsdag sov jeg ude ved min farmor, det var måske sidste gang i et stykke tid at jeg kunne sove der fra tirsdag til onsdag. Fordi nu er jeg startet i noget ‘gruppe-terapi’ hver mandag og onsdag i Distriktscentetet. Hvilket jeg er rigtig glad for, er sikker på at det nok skal blive godt at være der, selvom at det har været svært at være ‘ny’ i denne uge, som var den første.

Igår var jeg til strikkeklub på Frederiksberg, og det var også ganske hyggeligt, at komme ud og ‘skvadre’ lidt med de andre strikke-tøser. Jeg nød det i hvert fald gevaldigt, men hold da op hvor var det hårdt at komme op i morges.

I morgen har jeg vasketid igen, men ikke lige så meget vasketøj som sidst, så mon ikke det kan gøres med bare 3 maskiner ca.

Ellers sker der ikke så meget spændende herhjemme. Jeg slapper af og nyder livet, så meget jeg nu kan. Lige nu kan jeg godt mærke at det begynder at blive efterår. På den ene side, nyder jeg det, at der snart er brune blade på træerne. Og at luften er kold i mit ansigt når jeg går udenfor. Men på den anden side – så hader jeg det. Fordi jeg plejer at gå og blive lidt små-trist når efteråret kommer 😦

Men lad os nu se, om jeg mon ikke kan komme igennem det dette år. Jeg vil så forforærdeligt gerne, men nogle kan kan man ikke klare alt her i livet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s