2 x 50 år, Sølvbryllup samt 1 x 30 år


Sikke en feeeeeeeeeest vi har haft nu i nat – igen igen – hehe. Hvor har det dog været hyggeligt at være til noget hver weekend de sidste mange uger. Ja så meget, at jeg næsten ikke har haft tid og overskud når jeg var hjemme, til at få opdateret min blog ordentligt.

Jeg startede ud med at min kære mor fyldte 50 år d. 4. Juni. Der var jeg til morgenfødselsdag sammen med familien og en hel del af hendes arbejde. Om lørdagen holdt hun så fest hjemme i min moster og onkels have. Til mad fik vi lækker kinesermad fra Golden House i Greve. Og til dessert var der frisk frugt med den lækreste creme til. Der var vi omkring 30 mennesker, og det var kanon varmt vejr, hvis nogen kan huske det for godt og vel 3 ugers tid siden. Ja så varmt at man næsten ikke kunne bære at vi skulle sidde inde i sådan et varmt telt, og nu – ja, så går man næsten og ærgre sig over alt det regnvejr. Ja, vi mennesker er ikke til at sætte helt tilfredse *G*

D. 11/6 var jeg til morgen-sølvbryllup med hornmusik og det hele. Det var min moster og onkel som havde sølvbryllup, og det var en god morgen. Og der kom en del mennesker og ønskede dem tillykke på dagen. Så holdt de fest d. 14/6. Og der var både Kim og jeg med, og det var også en god fest, ligesom min mors. Dette blev dog holdt på et hotel, med 3 retters menu og det hele. Det var super lækker mad vi fik, og der var en hel del gode indslag under middagen.

Bla. var der en sang “Jeg vil male dagen blå” – hvor man så skulle op og male på et maleri, som derefter skulle gives til sølvbrydeparret, når alle gæsterne havde været oppe og male på det. Det var farverne på sangene der afgjorde hvornår man skulle op og male, havde man en grøn sang, skulle man op og male når der blev sunget “Jeg vil male dagen grøn” osv. osv. Det blev et skønt maleri, hvor der kom mange personlige ting ind, som Bornholm, cykler, og ikke mindst tallet 25😉

Jeg udgiver nu sangen her, da utroligt mange allerede har spurgt efter den. Føl dig fri til at kopiere den herfra min blog. Du skal blot ændre det med rødt/Fed skrift.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

Maibrit og Michaels sølvbryllup

Lørdag den 14. juni 2008

 

Mel: Vi vil male dagen blå

 

Vi vil male med palet. Tror I det bli’r et portræt?

Vi vil ønske Jer tillykke, med det værk, vi nu vil brygge.

Det bli’r vort symbol på lykke. Vi vil male med palet

Vi vil male dagen blå, med en solskinsstribe på,

vælge lyset frem for skyggen, gi’ os selv et puf i ryggen

tro på alting – selv på lykken, vi vil male dagen blå.

 

:: Vi vil male med palet …

 

Vi vil male dagen gul, solen som en sommerfugl

sætter sig på vores hænder, alle regnvejrsdage ender.

Der står maj på vor kalender. Vi vil male dagen gul.

 

:: Vi vil male med palet …

 

Vi vil male dagen rød, med den sidste roses glød      .

Vi vil plukke kantareller, løvemund og brændenælder

Leve i det nu – det gælder. Vi vil male dagen rød.

 

:: Vi vil male med palet …

 

Vi vil male dagen grøn, dyb og kølig flaskegrøn,

sætte tændte lys i stager, glemme rynker, dobbelthager,

håbe på vort spejl bedrager. Vi vil male dagen grøn.

 

:: Vi vil male med palet …

 

Vi vil male dagen hvid, nu hvor det er ulvetid,

købe franske anemoner, for de sidste tyve kroner,

lytte til Vivaldis toner. Vi vil male dagen hvid.

 

:: Vi vil male med palet …

 

Vi kan alle li’ kulør, det gir fest og godt humør.

Maibrit Michael skal nu hyldes. Vores glas skal atter fyldes.

Ganerne vil gerne skylles. Det gir også lidt kulør.

 

Vi har malet med palet. Det blev ikke et portræt,

men vi håber det gør lykke, og at det hos jer vil hygge –

at det bli’r symbol på lykke. Vi har malet med palet.

 ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

 

I lørdags d. 21/6 var vi så til min anden onkel’s 50 år’s fødselsdag, det var også en god fest, som blev holdt hjemme hos ham selv. Også med 3 retters menu. Det var også igen endnu en rigtig hyggelig aften. Bla. så havde jeg fundet en sjov sang på internettet. Som jeg havde lavet lidt om på, og sat billeder ind af min onkel, og så var det meningen at der skulle stå hans navn som underskrift på sangen.

Han blev godt forundret over at der kom en sang ind, som han skulle have lavet. Men igen – der gik ikke længe før han gættede at det nok var fra mig og resten af familien, da jeg jo altid ligger inde med mange billeder af familien. Sååååå jeg måtte have haft en finger med i spillet *Smiler*

Om søndagen d. 22/6 skulle Kim og jeg så direkte fra min mor hvor vi havde sovet, ind til min veninde Laura, som fyldte 30 år. Der var åben reception, så det var ikke et fast tidspunkt man skulle komme på – havde jeg i hvert fald forstået, så vi kom omkring kl. 14 tror jeg nok. Det var endnu engang en god fødselsdag, vi fik lidt af drikke, lagekage, kage/tærte, og lækre jordbær der var dyppet i chokolade *MumZ*

Til gave fik Laura en hjemme-hæklet tæppe, som jeg havde lavet på kun 7 dage. Det var knald-rødt, og med sort hæklet kant. Det havde talt alt min tid i de 7 dage det stod på, og mit mål var at det skulle nåes inden fredagen hvor jeg skulle ud til hende om søndagen. Og det nåede jeg fint, jeg gik igang med det d. 10, og var færdig d. 17. Ud over tæppet, fik hun også en fin kurv, med alt muligt godt i. Champagne, syltetøj, to fine krus til kaffe/the, chokolade, the, og lidt slik. Kan ikke helt huske om der var mere i kurven? Så må du rette mig Laura *B*

I denne uge, har jeg så bare været hjemme, de forgående uger, har jeg jo været en del ude i Hedehusene, hvor festerne er blevet holdt. Også lidt i hverdagene, da min far bla. har holdt 1 uges ferie, og der blev jeg derude, så det har været rigtigt hyggeligt, og det har festerne skam også.

Men men men – jeg er også glad nok for at være hjemme igen, og kunne slappe af. Det har jeg så prøvet her i løbet af ugen. Mandag var jeg dog inde om aftenen og se Sankt Hans bål, sammen med min Mor, Steen & Kim.

Tirsdag var jeg sammen med Lene ude og lurer genbrugsbutikker om dagen, og til strikkeklub hos hende om aftenen. Det var kanont hyggeligt, vi var 5 ialt.

Onsdag der var Linda her, vi skulle lave kort, og jeg fik faktisk mest foldet teposefoldningerne, men fik kun lavet 2 kort med sommerfugle motiver. Men det er også rart at blot have foldet lidt, så har jeg til når min mor og jeg skal lave kort sammen, der får vi nemlig lavet en hel del. Især når jeg har foldet på forhånd.

Igår var Maria herhjemme om aftenen, jeg fik hæftet ender på alle mine mange projekter (mest hjemløse halstørklæder), og Maria synes det var så hyggeligt at montere, at hun monterede 4 sæt pulsvarmere, 1 sæt af dem er også til de hjemløse.

Om dagen igår, var jeg i distriktscenteret, det var rigtigt rart at være derinde igen, efter strejken. Jeg fik en god snak med min kontaktperson. Så det var jo bare skønt.

Idag har jeg haft lidt af en sløv dag må jeg indrømme. Jeg har mest bare tullet rundt herhjemme, og ikke rigtigt været udenfor, vejret har så heller ikke budt til det med alt det regnvejr.

Jeg har ligget og sovet i eftermiddag, og det endte så også med at Kim tog alene op i Pinta og spillede. Der er jo fest i aften, hvor han skulle spille med bandet. Men jeg må indrømme at jeg slet ikke var i party humør, så jeg blev altså hjemme, og det har også været meget godt, at få slappet noget mere af. Jeg har stenet 3 film, som jeg havde optaget på DVD’en. Og nu er kl. næsten midnat, og jeg er også godt træt.

I weekenden har vi ikke rigtigt nogen planer, så vi må se hvad vi finder på af sjove ting.

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

28 svar til 2 x 50 år, Sølvbryllup samt 1 x 30 år

  1. Hanna siger:

    Hej,

    Jeg kan læse at du har været til en fest hvor der var en sang til maleri, vi står og skal til en fest, hvor vi har tænkt os at bruge denne sang, men vi har ikke kunnet finde den nogen steder. Vi tænkte om du muligvis ligger inde med sangen, og om du i så fald kunne tænke dig at dele den med os. Du kan skrive til mig på sesamz@hotmail.com.

    På forhånd tak for din tid.
    Hanna Vestergård

  2. Hej Hanna

    Selvfølgelig vil jeg hjælpe. Jeg har sendt dig en mail, med sangen – og billede af hvordan det så ud det færdige resultat.

    Mvh.
    Henriette

  3. Lene Søby siger:

    hej
    jeg vil meget gerne bruge din sang med maleriet. kan du hjælpe mig med at finde teksten – evt. maile den til mig, for jeg kan ikke finde den nogen steder. En rigtig god ide🙂

    På forhånd tak
    Lene

  4. Solsikkens-Sang siger:

    @ Lene – Jeg har hermed mailet dig sangen. Og håber du/I får en god fest.

  5. mathilde siger:

    Hej,

    Sikke mange ideer du har – Jeg kunne også godt bruge malerisangen.

    Vil du maile den til mig.

    tildeandersen@gmail.com

    Hilsen Mathilde

  6. Solsikkens-Sang siger:

    @ Mathilde – Jeg har nu også mailet sangen til dig, og jeg håber du får en god fest. Det er sjovt indslag i festen i hvert fald🙂

  7. Susanne Funk siger:

    Hej

    Jeg vil også meget meget gerne have tilsendt malerisangen!
    På forhånd tak :0).

  8. Solsikkens-Sang siger:

    @ Susanne Funk – Så har jeg også sendt sangen til dig.

  9. Charlotte siger:

    Hej

    Jeg står og skal til en konfirmation her i foråret, måske jeg også kunne bruge din sang, så hvis jeg også kunne bede om din sang – vil jeg på forhånd sige mange tak.

  10. Camilla Nielsen siger:

    Hej.
    Mine forældre fejre 2 x 50 års fødselsdag i foråret. Vil du hjælpe mig med sangen og også den sang med maleriet?
    Hilsn camilla

  11. Birthe siger:

    Hej.
    Min datter fylder 40 år.Jeg vil blive meget glad hvis du vil hjælpe mig med malerisangen.
    Hilsen Birthe

  12. Solsikkens-Sang siger:

    Så skulle der gerne være sendt ud til jer 3 sidste der har spurgt om sangen. Flere har lov til at spørge. Den var super sjovt at lave med alle gæsterne. og meget nem og lige til at gå til🙂

  13. gitte staunstrup siger:

    Hej hej….
    Ville være super dejligt, om du også vil sende maleri-sangen til mig. Jeg skal til sølvbryllup i maj.
    På forhånd tusind tak.
    Mange hilsner Gitte

  14. Solsikkenssang siger:

    Hejsa

    Jeg står også og skal til 50 års fødselsdag. Er der nogle der vil maile malerisangen til mig?

    På forhånd tak.🙂

  15. Solsikkenssang siger:

    Jeg står også og sjak til fødselsdag. Er der nogle der vil maile malerisangen til mig.

    Mange tak🙂

    Mail: rsolveig@jubii.dk

  16. Solsikkens-Sang siger:

    Så er der sendt ud til jer to der har spugt efter sangen. Undskyld ventetiden.
    /Solsikkens-Sang

  17. Bettina siger:

    Hejsa jeg syntes den ser rigtig spændene ud den maleri sang så du må meget gerne sende den til mig. Fin side du har skrevet. På forhånd tak. BB

  18. Bettina siger:

    Hejsa er der nogen der vil sende sangen til mig skal til sølvbryllup d. 10.4 og jeg syntes den er genial.. BB

  19. Solsikkens-Sang siger:

    @ Bettina – Så er sangen også sendt til dig.

    TIL ALLE ANDRE: Sangen er nu udgivet her i bloggen, føl dig endelig fri til at kopiere den og benytte den. Det er et utroligt sjovt indlæg til en fest.

  20. Anne siger:

    Hej Solsikkens-sang
    Meget fin ide med et maleri, der opstår under en sang! Mine forældre har snart sølvbryllup, og der skal den helt sikkert afprøves!
    Men jeg tænker lidt på, om der er tid nok til at skifte “malerhold” i sangen – eller om der skal indlægges nogle skålepauser? Hvad er din erfaring fra din mosters og onkels sølvbryllup?
    Det skulle jo helst blive en succes – og det er jo lidt svært at holde generalprøve…;-)
    På forhånd tak for svar:-)
    Hilsen Anne

  21. Solsikkens-Sang siger:

    @ Anne – Det var egentligt et relevant spørgsmål du kommer med der🙂 Jeg er nu ret sikker på at der er nok tid, men skålepauser er også ok at holde. Jeg mindes det som om at de sang f.eks. det “grønne vers” flere gange, til alle med den grønne farve var færdige med at male. Osv. til det “Blå vers” så sang de de til alle var væk fra maleriet igen, folk satte sig jo ned, når de havde malet.

    Jeg malede ikke selv, da jeg tog en hulens masse billeder i stedet for, men det er sådan jeg husker det, men hvis man ikke vil synge hver vers flere gange, så kan man jo altid skåle imellem hver vers, hvis det er det man ønsker.

    Håber det var svar nok, ellers må du skrive igen.

    Mvh.
    Solsikkens-Sang

  22. Henrik P siger:

    Hej solsikkens-sang
    Mine forældre holder 2 x 50 års fødselsdag i år så min bror og jeg ville blive rigtig glad hvis du ville maile sangen til os. Den lyder nemlig rigtig sjov, og eventuelt en beskrivelse af hvordan det skal foregå?

    Mvh
    Morten og Henrik

  23. Solsikkens-Sang siger:

    Hejsa Henrik

    Jeg har sendt dig en mail, ang. sangen. Håber i får en god fest.

    Mvh.
    Solsikkens-Sang

  24. Majbritt siger:

    Hej Solsikkens sang.
    Tak for en rigtig fin idé til et festligt indslag. Jeg skal til min søsters sølvbryllup om knap 14 dage og vil gerne lave dette indslag. Vil spørge hvordan du gjorde ang. maling og pensler. fyldte du bare noget maling på en pallet som så var tilgængelig oppe ved lærredet?, og havde du gang i flere pensler.
    Knuzz majbritt

  25. Hej Majbritt
    Jeg mindes at der stod et glas med vand, så man hele tiden kunne skifte imellem penslerne, da alle jo ikke ville tegne med samme farve.

    Farverne kan man købe i bøtter der kan stå, selfølgelig er de større og dyere, men tror det er lettere end at købe tuber som skal ud på en palet, og man skal jo også passe på folks fine tøj. Så jeg vil klart anbefale nogle små bøtter med maling i regnbuens farver.

    Rigtig god fest til dig om 14 dages tid🙂

    Mvh. Henriette

  26. Majbritt siger:

    Hej Henriette.
    1000, 1000 Tak for hurtig svar. Det lyder som en rigtig god idé. Du har nemlig ret i det med at passe på folks fine tøj, det har jeg også selv tænkt på. Jeg vil prøve at se efter nogle små bøtter med maling. Håber projektet lykkes🙂, i al fald en fantastisk god idé. Desværre er min mor meget syg af kræft, så det går rigtig meget af min tid med når ikke jeg er på arbejde, så har desværre ikke haft så meget tid til at gå og tænke i sølvbryllup. Men da jeg kun har den ene søster, vil jeg også utrolig gerne finde på et eller andet, men som sagt tid og ikke mindst overskud er virkelig lille, så du skal vide at det var en fantstisk lettelse da jeg faldt over din gode idé her. Endnu engang 1000 tak.
    Knuzz Majbritt

  27. @ Majbritt – Velbekomme da – det manglede da bare at hjælpe andre🙂

    Jeg kan godt se at du ikke har frygteligt meget overskud til sølvbryllup, når de mor ligger syg, men jeg håber det bedste for dig og din familie, og god fest🙂

  28. Pingback: Lidt sjov statestik fra Wordpress.com « Solsikkens-Sang

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s