Oldemorsfirkanter Tæppe


Laaaaaaaaaaangt om længe, er mit oldemorsfirkanter tæppe endeligt færdigt. Dette er hvad der har været mit hemmer-nemmer-lige-projekt i de sidste par uger.

Jeg begyndte at lave firkanter for godt og vel 1½-2 år siden. For et år siden ca. lagde Laura dem op og lagde et fint mønster af L’er – det kan være lidt svært at gennemskue på billederne, men prøv at kigge på billedet ovenover, der er et gult L og et rødt L i næstyderste række. Yderste række er nemlig blå hele vejen rundt. Ind mod midten er der så yderlige et grønt L og et brunligt L. Inde i selve midten er der 2 rækker rødt, som ikke forestiller L’er.

Men efter Laura havde lagt dem op, kom jeg til at opdage at der skulle en enkelt sort kant om alle ca. 144 lapper. Det har så taget mig en krig (med pauser) at få gjort dette. For nogle få uger siden, begyndte jeg så endelig på at hækle det sammen. Jeg har været flittig og fik det næsten samlet på 14 dage, der er 16 rækker sååååå…. det var lidt over 1 række om dagen. MEN – så kom helvede – ENDERNE skulle HÆFTES!!!! Got damit, det var mange ender at hæfte, og det har så taget mig yderlige 14 dage at nå igennem det (med velfortjente pauser naturligvis *B*).

Til sidst skulle der en elegant kant rundt om, som blev lavet i stangmasker – 4 omgange i alt. Pyha, og SÅ var det endligt færdigt.

Jeg er ikke helt sikker på om jeg har mod på endnu et projekt i denne størrelse – men sjovt var det da at lave det, og jeg er da bare en anelse stolt af det.

Det var fantastisk synes jeg. Har allerede prøvet at sove med det. Og det er skøøøønt og lækkert at ligge med.

HER – skulle der så have været en opskrift til dette flotte tæppe, men kan dælme ikke finde nogen på nettet, såååå ligger nogen inde med en opskrift som er nem at forstå og på dansk, kunne jeg egentligt godt tænke mig at have den i min blog. Så andre kunne have glæde af den.

Jeg har nemlig kun fået fortalt hvordan man laver oldemorsfirkanter, og har ingen opskrift på det – desværre.

UPDATE:
Jeg har fundet en video, godt nok på engelsk på Youtube.com – håber du vil kigge ind der, hvis du søger en opskrift. Se indlægget her, hvis du vil se vidoen på youtube.com

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Strikning & Hækling og tagget , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Oldemorsfirkanter Tæppe

  1. ~laura~ siger:

    WOAW!!!!!!

    Hvor er det bare blevet FLOT – dejligt at se vision samlet og hvis jeg selv skal sige det så ser det ret så godt ud med “Lér”

  2. @ Laura – Tak for rosen af mit tæppe. Jeg er også selv godt tilfreds med resultatet🙂

    Det vil altid minde mig om dig med alle de L’er *Smiler*

  3. Pingback: Ny Sofa {Nu med billede} samt nyt tøj « Solsikkens-Sang

  4. Fr. Møller siger:

    Oldemorfirkant:
    Hækl – afhængig af din personlige hæklefasthed – 4-6 luftmasker og saml dem til en ring med en kædemaske.

    Start med 3 luftmasker = 1. stangmaske, 2 stangmasker, 2 luftmasker, 3 stangmasker – så har du det første hjørne. Fortsæt med to luftmasker mellem hjørnerne, til du er rundt.

    Efterhånden som din firkant vokser, bliver der bare flere og flere gange tre stangmasker med to luftmasker imellem mellem dine hjørner. Sværere er det ikke🙂. Hjørnerne skal bare være – hjørner – så går det faktisk af sig selv.

    Nåja, du slutter omgangen med at hæfte den sidste stangmaske med en kædemaske i den første stangmaske. Her kan du jo bryde garnet og starte med en ny farve. Det gøres bedst i et hjørne. Hvis du vælger denne teknik, vil jeg anbefale at du “skiffter hjørner” – ellers har firkanterne det med at trække sig lidt skæve.

    Men sværere er det egentlig ikke – lærte det vist, da jeg var en lille, sød pige på otte år🙂.

  5. @ Fr. Møller – Tusind tak for opskriften.

    En af dagene vil jeg ligge den ind i et indlæg for sig, hvis det er okay med dig?

    Så folk rigtigt kan se den. Jeg har jo længe søgt efter en sådan opskrift, og weeeee så havde du endelig en.

    1000 Tak.

  6. AnneKa siger:

    Det er et skønt tæppe, du har fået lavet !!

    Og det er dejligt at have på nethinden, når der hækles oldemorfirkanter. Det kan faktisk lykkes at få lavet så mange…

    Hvilken type garn har du brugt?

    Kh AnneKa

  7. Hej AnneKa.

    Velkommen til min blog.

    Ja, det er et dejligt tæppe jeg har fået lavet mig af oldemorsfirkanter. Og jeg er også super glad for det, og bruger det ofte. Og det kan sagtens lykkes at få lavet så mange firkanter, det er et større projekt at hækle dem sammen – det tog mig til gengæld noget tid. En anbefaling kunne også være at blot lave en kæmpe stor oldemorsfirkant. Bare fortsætte og fortsætte derud omgang efter omgang. Det blir også sjovt og flot. Dog er jeg ikke blevet færdig med et sådan tæppe endnu til mig selv.

    Ang. garn, så har jeg brugt alt slags garn, undtagen rent bomuldsgarn, og jeg har brugt dobbelt tråd. Så det blev lidt tykkere i det tæppet. Til kant har jeg brugt en 50% bomuld / 50% acryl garn i helårsgarn. Det gir en god og blød effekt. Men 100% helårsbomuld ville også sagtens kunne bruges. Så klø bare på med alle dine rester, acryl, bomulds (flame – det som er tykt/tyndt hele tide), det er der brugt super meget af til mit tæppe. Ja stort set alt kan bruges, kun fantasien sætter grænser.

    God fornøjelse🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s