Projekt Køkken #1


Ang. projekt køkken, er der følgende updatering. Vi har været ude og kigge en masse på vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Fordi efter vi havde målt op i torsdags, ‘opdager’ jeg uheldigvis, at der findes utroligt mange rør i vores køkken!!! – Hvordan det end kan have gået forbi min næse før. Men altså – det korte af det lange er – at vaskemaskine/tørretumbler kan kun være 45 dyb x 60 cm bred og opvaskemaskine kan kun være 45 bred x 60 cm dyb. Dvs den ene skal være saml foran, og den anden skal være smal bagud pga. de (undskyld sproget) lorterør!!! Ja, fordi de har godt nok skabt mange problemer inde i mit lille hoved.

 Det er nemlig ikke så nemt at finde en vaskemaskine OG tørretubler i et – som kun er 45 dyb, man kan godt få dem med kun vaskemaskine, det har vi fundet ud af hos Gorenje. Men som vi ser der har de dem ikke som kombi maskiner.

Opvaskeren, det er nemt nok at finde, f.eks. har BOSCH en udemærket én. Så det ‘problem’ er løst. Nu er det bare det at finde en vaskemaskine/tørretubmler med kort dybde. Hvis nogen skulle falde over nogen på nettet eller i en butik, hører vi meget gerne fra jer.

Desuden er vi meget i tvivl om, om der skal laves helt nyt køkken med nye elementer, eller om vi skal ‘genbruge’ – fordi de to elementer vi hiver ud af højre side af køkkenet, ville være ideelle at sætte over på venstre side af køkkenet, som jo pt. står helt tomt, undtagen et køleskab. Desuden kom min mor med den gode idé, at man kunne sætte de to elementer som henholdsvis er skuffesektionen & grydeskabet lidt fra hinanden, og sætte hylder om imellem, og evt skifte det stof ud som hænger foran nogle åbne hylder i gavlen af køkkenet, og så sætte nyt stof over begge steder. Så man ligesom havde lidt åbne hylder også, uden skabslåger.

Fordi det min far og jeg erfarede da vi var ude og kigge i fredags, det var at netop den farve træsort som vores køkken er lige nu, det findes umidddelbart ikke lige, i hvert fald ikke hos ‘SKAB selv’ som vi var i.

Der afleverede vi også vores tegning over køkkenet. Og han ville så vende tilbage når han havde lavet en konkret tegning over vores køkken, og sat de elementer ind som jeg valgte. Kim var nemlig ikke med, så han skal jo også kunne lide det.

Anyway, dilemma dilemma, nyt eller genbrug’s køkken. Jeg går mest ind for genbrug, pga. at overskabene er et rent helvede at sætte nyt ind af, der er bla. en kæmpe gasmåler, rør og alt muligt andet som driller, hvis vi genbruger, er det kun bordpladen som ikke duer og derfor skal skiftes, og skal skæres ud til rør mm.

++++ er også at jeg har en ide om, at det ikke er lige så krævende, fordi at leve uden et køkken alt for længe, det kan jeg altså heller ikke. Især ikke når jeg er hjemme hele dagen, og sådan.

—— ved at ikke få et nyt køkken?!? Ja, det siger vel sig selv, hvem vil ikke gerne have nyt fra top til bund.

 MEN – man skal også tænke på økonomien, vi har ikke vundet i lotto, vi skal blot til at ligge vores lån om, og har derfor nu mulighed for at låne ekstra penge, så det er penge vi ikke har vi bruger på dette.

SÅ!!! Derfor går jeg ind for genbrug, jeg tror faktisk med en super fed bordplade, at det kunne blive et super køkken. OG jeg vil få mine hvidevarer, som jeg har ønsket mig så længe.

Det vi skal kigge på i IKEA i løbet af weekenden nok, er hvad der er af muligheder for overskabe i venstre side, da der ikke er noget der nu. Det skal gerne være noget som evt. kan hvile på bordpladen, da væggen er lavet af pap stort sæt. Og derfor kan der ikke hænge noget der, jo – det kan der, men du kan ikke komme noget deri så! – Og hva nytte har man så af overskabe.

Gode råd er dyre – men synes lige jeg ville komme med en update omkrign projekt køkken.

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget . Bogmærk permalinket.

7 svar til Projekt Køkken #1

  1. ~laura~ siger:

    Morgen,

    Dejligt med en opdate.

    Men hvad vil du med en kombi vaske-tumbler? Maskiner i den størrelses orden kan dårligt tage sengetøj, og det er vel egentligt kun de store ting som strengt taget kræver at blive tumblet. Desuden er alle slags kombi ting sarte – hvis den ene del går i stykker, så er du på rumpen og må undværer begge dele.

    Mit råd er at gå efter en vaskemaskine som kan centrofugerer med 1400-1600 omdrejninger pr minut og så tage en tur i vaskekælderen de få gange du skal havde håndklæder og sengetøj vasket.
    Maskinen skal desuden havde et “hurtigt” program til tøj som ikke er grov beskidt, samt mulighed for en extra gang centrofugering. Så er du rigeligt dækket ind.

    Og så må jeg lige tilslutte mig genbrugsideen – særligt fordi det er “låne” penge i bruger på det. Havde I haft vundet i lotto og ejede et stort beløb, ville jeg anbefale et nyt køkken opsat af håndværker som kunne forstærke jeres “pap” væg så den også kunne bruges til overskabe.

    Er spændt på at se hvad I kommer frem til – og husk at byggearbejde ALTID tager længere tid end forventet, så det er nu du skal spise dig igennem menukortet på dit lokale pizzaria *G*

    Knus

  2. @ Laura – Ang. vaske-tørre-maskine, så vil jeg gerne være helt fri af vaskekælderen, da det er noget der virkelig plager mig at skulle derned, bestille tid, og at jeg så SKAL vaske når jeg har bestilt tiden. Jeg har desværre ikke den mulighed at blot vaske når jeg har lyst, som du har😦

    Jeg har selvfølgelig tænkt mig at vaske 1 maskine hver dag, og lade det tørre i lejligheden på tørrestativ, og ikke tørretumble alt.

    Jeg har noteret dine tips ned om hvor mange omdrejninger mm, den skal have. Så jeg er klar med listen når vi skal finde en ordentligt maskine.

    Jeg hælder også mest til genbrugsideén, jeg håber Kim er med på det også. Især fordi det er penge som vi pt. ikke har, vi skal bruge/låne.

    Desværre har du nok ret, at byggearbejde altid tager længere tid end man forventer. Men det med pizzariaet kan være et plus, pånær når man tænker på vægten😉

    /Henriette

  3. ~laura~ siger:

    Så skulle du måske droppe opvaskemaskine delen og få en tumbler ved siden af……Iøvrigt behøver en tumbler ikke stå med vandadgang da man kan få dem med kondensbeholder, så måske du skulle kigge efter plads i hjemmet til en lille tørretumbler et sted…………Det var egentligt et godt “tip” jeg lige kom på – som jeg selv ville kunne bruge herhjemme. Tak *klapper mig selv på skuldren* *G*

    Knus

  4. Cowspot siger:

    ” Men det med pizzariaet kan være et plus, pånær når man tænker på vægten” – Nu har et pizzarie jo også andet end fed mad. :0)

    Jeg havde engang en veninde der lejede en vaskemaskine, den havde hjul på og stod i et hjørne i køkkenet og når hun så skulle bruge den rullede hun den over til håndvasken og satte den til.
    Den var lille og utrolig praktisk, også selv om man skulle åbne toppen og lægge vasketøjet ned i.
    Når hun ikke brugte den, lagde hun en plade ovenpå og brugte den som ekstra bordplads.

    Syntes at din mors ide lyder rigtig god og sparsom. :=)

    Lene

  5. @ Laura – Det var faktsik en god ide, så vidt jeg er orienteret er det en ‘kondens’ tørretumbler, dvs. at der ikke skal bruges afløb til den. Måske den kunne stå på kontoret. Hmm…. Havde ikke tænkt på at den jo selvfølgelig bare kunne stå et helt andet sted i lejligheden end i køkkenet. Fordi jeg føler ligesom ikke jeg har plads til 5 hvidevarer i det lille køkken, hvis jeg også skal have lidt skabsplads😦 Men dit tip er super, tak for det. *Klap på skuldren til dig*

    @ Cowspot – korrekt man kan sagtnes få ikke fed mad på pizzariaet, måske jeg skulle leve af det så *S* Ellers må den stå på rugbrød.

    Den vaskemaskine du omtaler hedder en ‘Topbetjent vaskemaskine’ – og sådan en løsning har vi også været ude i. Altså at lade hele højre side af køkkenet stå, og så blot få en topbejent i venstre side, sætet en bordplade over, og så var det det. Men det er den MEGET skrabet løsning. Men ideén er god. Og noget vi også har haft med i tankerne. Lykkes genbrugsløsningen ikke – så vi piller nogle elementer ud og sætter hvidevarer ind – så bliver det nok løsningen med en topbetjent vaskemaskine, fordi den er lige til at hive ud og sætte over til vasken.

    Jep, synes også min mors ide lød rigtig god.

    /Henriette

  6. Rasmus Beck siger:

    Hej,
    Kort spørgsmål: Jeg skal også have fat i en opvaskemaskine med kortere dybde – på maks 45. Men kan ikke finde nogen. Kan du hjælpe med et modelnummer?
    Tak!
    Kh Rasmus

  7. Hej Rasmus
    Desværre kan jeg ikke hjælpe dig, da jeg aldrig kom videre med mit projekt køkken, end det du ser i indlægget. Men ledte også forgæves, og fandt aldrig nogen. Og køkken drømmen blev aldrig til noget. Men håber du har mere held med at finde en.
    Mvh. Henriette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s