Torsdag d. 20. September 2007


 ~ Hvor skal jeg starte – Hvor skal jeg ende ~

Ja, puha. Det er utroligt længe siden jeg sidst har opdateret – og der er mange grunde til det – som jeg nu vil berette om her. Jeg har simpelthen ikke vidst helt hvad jeg skulle skrive, så derfor vil jeg nu langt om længe, prøve at få det hele skrevet ned, også for at komme ud med det hele.

Jeg vil tage det lidt i rækkefølge, fra sidst gang jeg opdaterede d. 23/8. Here we go….

D. 26/8 var jeg ude og gå “Ecco Walkaton” sammen med hele min mors familie. Vi gik 10 km. Og det var ganske hyggeligt. Vejret var lidt som så da vi skulle til at af sted regnede det nemlig helt ustyrligt, men det holdt op, og vi fik først en byge da vi var ved at være i mål. Så alt i alt en god tur, omend mine fusser var ret ømme i hele to dage efter😦

Men det gik til et godt formål, og det kan jeg godt lide. Derfor vil jeg gerne gøre det igen en anden gang.

D. 1/9 var vi til min kusine Lulu’s Svendegilde. Hun er nemlig blevet udlært som Kok. SUPER godt gået søde kuzzie. Det var en kanon fest synes jeg. Vi var først hjemme ved 3 tiden, og sov ved 4 tiden, så var godt smadret dagen efter, men hvem er ikke det efter sådan en hyggelig fest, i familiens selskab.

Nu kommer den sørgelige del af denne beretning. Min Kære Faster Anne – som har været syg af brystkræft i utrolig lang tid – sov stille ind d. 4. september Kl. 11 på Herlev Sygehus – i en alt for tidlig alder, nemlig 52 år. Verden er så uretfærdig, at den tog min kære faster fra os alle.

Men jeg kan stadig høre hendes stemme, hendes smil, hendes latter inde i mit inderste i mit hoved. Hvilket er rart.

D. 7/9 var vi til begravelse i Dragør Kirke. Det var sådan en smuk begravelse, og præsten var så utrolig god til at prædike. Vi talte faktisk alle om at vi hørte faktisk efter hvad præsten sagde. Jeg kommer nemlig til at tænke på andre gange jeg har været i kirke, og jeg ikke har, kunne følge ordentligt med, da præsten var lidt triviel at høre på. Men ham her, der bisatte Anne, han var så dygtig, at han fik alle tryllebundet, og alle hørte efter hvad han sagde, hvilket var utroligt smukt synes jeg.

Jeg må indrømme at jeg sad med en kæmpe klump i halsen under hele begravelsen, men kunne ikke græde, kunne ikke komme ud med det – men da orgelet begyndte at spille “Om Lidt Blir’ Her Stille” – ja, så væltede tårerne ud. Dette blev spillet mens kisten blev båret ud. Tror alle fældede en tåre der.

D. 11/9 var vi ude igen ved kirken, for at sætte urnen i jorden. Det var igen meget smukt, og jeg er glad for at jeg var med til denne del også, for at ligesom få en “afslutning” på det hele. Da de ved begravelsen jo blot havde kørt “væk” med kisten. Og man havde stået der og følt sig helt tom indeni bagefter.

Derfor var det meget rart at se urnen, og se den komme i jorden. For at ligesom få det afsluttet. Blomsterne blev så lagt pænt ovenpå hendes gravsted, og der blev også taget nogle billeder. Det var utroligt smukt alt sammen, og meget fredsfuldt.

Og jeg tror faktisk hun sad oppe i himmelen og kiggede ned på os da vi satte urnen ned. Ligesom vi kommer ind til kirken, er der solskin igennem skyerne lige over os, men længere væk kan man kun se gråvejr. Og der tror jeg hun skabte solskin over os, for at vise os at hun virkelige vågede over os.

Senere tog vi ned og fik en øl/sodavand. Og der var det ligesom om at hun forsvandt igen, og det blev koldt og kedeligt vejr hen over os. Utroligt – synes jeg – fordi jeg tror virkelig på at de døde kan våge over os.

Men på sin vis synes jeg at det var godt hun fik fred, især når hun var så syg til sidst. Selvfølgelig ville jeg have håbet at hun ville have overlevet. Men siden januar har det faktisk gået ned ad bakke😦

Men dette er der ingen der kan tage fra mig – nemlig mine tanker omkring hende.

Mit sidste gode minde om hende, vil jeg lige beskrive her: 1. Juledag 2006 – vi er til Julefrokost hos Farmor og Farfar. Anne, hendes mand, min far, Kim og jeg er der. Anne sidder og fortæller om at de skal til USA – Los Angeles og besøge deres søn, og så skal de på krydstogt hele vejen af vestkysten. Hun er livsglad og skøn at høre på, og hun glæder sig virkelig til denne tur. Og vi andre glædede os sådan over at de snart skulle af sted. Mener det var allerede i starten af 2007 de skulle have været af sted.

Men ak nej, det kom de aldrig, da Anne blev syg igen. Hvilket jeg synes var så ærgerligt, fordi det ville virkelig have været et lyspunkt i hendes liv, efter at hun allerede havde været syg længe på det tidspunkt.

Da de skulle til at hjem, stod hun med et stort rødligt sjal, og tog det på. Og jeg kan huske jeg beundrede det meget. Mener faktisk hun sagde at hun selv havde strikket det. Og hun satte sådan en latter op, som jeg aldrig vil glemme, den sidder stadig i mit indre. Hvilket jeg håber den altid vil gøre.

Tilbage til opdateringen.

9/9 Kom Bente/Hundeuld fra http://www.rokken.dk/ og hentede alt det hjemløse strik som jeg havde strikket hele året. Jeg mener det blev til omkring 45 halstørklæde fra min hånd. Plus utroligt mange som min farmor havde doneret, som var lavet af folk fra http://www.hedehusene-arbejdsgruppe.dk/ , men som ikke kunne sælges der. Og derfor gik de til de hjemløse i stedet for at blive smidt ud.

11/9 Var jeg også til strikkeaften hos Rikke. Det var rigtigt hyggeligt at ses igen. Vi var 4 denne gang, Rikke, Linda, Annette og jeg. Vi fik rigtigt knevret og strikket🙂 Og det bedste ved hele aftenen for mit vedkommende, var at Linda havde tebreve med hjem til mig, fra Peru hvor hun netop har været på ferie i 2 mdr.  Der var virkelig mange gode. Og ingen jeg havde i forvejen selvfølgelig. Jeg har allerede byttet alle bytterne væk næsten. Så de går jo som varmt brød. Hehe. Hvilket er klart, det er jo ikke så normalt at få tebreve her i Europa – helt fra Peru.

12/9 En sorg kommer sjældent alene. Pludselig var det min veninde Laura som var i sorg, hendes mor døde nemlig d. 12/9. Jeg har derfor prøvet at støtte hende så godt som hun har støttet mig igennem min sorg. Det var utroligt svært for hende er jeg sikker på, at skulle igennem sådan en sorg. Men hun har fået god støtte også fra hendes mand og søster. Og jeg ved de har taget sig godt af hende, og hjulpet hende igennem det hele. Jeg har prøvet at lytte og være der når hun har haft brug for det. Og hjulpet med det jeg nu kunne herhjemmefra. Hendes mor blev bisat d. 19/9.

Du må bare hive i mig Laura, når du er klar til at ses igen. Jeg ved du har brug for at komme ovenpå igen. Og jeg er lige her. 

15/9 Var jeg sammen med Lene. Vi var en tur i Zoo city og kigge – og senere kørte vi ud til Lene’s yndlings pizzeria, og købte hvidløgsbrød og tog hjem og så en rigtig tøzzefilm – nemlig “Svigermonster” som var utrolig sjov. Vi hyggede os rigtigt, og det var rart bare at kunne have det lidt sjovt ovenpå alt det andet.

18/9 Var Kim og jeg hjemme hos Farmor og Farfar, jeg lavede nisser og Kim spillede billard med Farfar. Bla. fik jeg klippet 200 bittesmå øre og 100 haler til nogle små mus som skal sælges på vores årlige basar via http://www.hedehusene-arbejdsgruppe.dk/ Det var en rigtig hyggelig aften, og jeg fik også vist hjemmesiden frem til alle de andre, da den har fået nye farver/design, og så har jeg opdateret den fuldt ud, med masser af nye ting.

19/9 Var jeg oppe hos min kontaktperson fra DPC. Og jeg havde det rigtigt skidt inden jeg skulle derop. Og havde faktisk lyst til at aflyse. En af mine net veninder, foreslog at jeg skrev ned hvad jeg havde på hjertet, og som jeg havde svært ved at få over mine læber, fordi så kunne det lette mig lidt, når jeg kom derop, og bare kunne stikke hende et brev, og så kunne hun læse det. Så det gjorde jeg så – og ja, det var faktisk rart nok.

Og hun forstod det faktisk, at jeg var ked af det og frustreret over hvordan hun havde tacklet det gangen tidligere. Så vi endte faktisk med at få en god snak. Hvilket jeg virkelig havde brug for. Hun er jo min kontaktperson, og det er meningen jeg skal få noget ud af at gå der, og ikke blot føle at jeg bliver overhørt, og ikke får en dyt ud af det. Så er virkelig glad for at jeg fik skrevet det brev, og sagt hvad jeg mente.

Så er vi nået til i dag. Og der skal bare slappes af, og ordnes tebreve, så de kan blive lagt ind på min hjemmeside: http://www.myteabags.com/ – men der er lang vej endnu. Puuuuha – det er helt vildt. Mangler nok 200 breve at beskære så de kan komme ind på hjemmesiden. Og flere er på vej med posten, fik nemlig byttet en masse den anden dag. Hvilket jo er rart nok, men puha et arbejde bagefter. MEN MEN MEN jeg elsker det jo, det er en fantastisk hobby det her. Lige efter min smag.

Så sidder du derude, og drikker du the af tebreve, så må du meget gerne tænke på mig, jeg er den glade aftager af dem, også selvom at jeg har dem allerede, fordi så bytter jeg dem bare væk🙂

Det var også noget af en smøre hva’ . Tror jeg vil smutte for nu, men det var også en hel måned næsten jeg skulle skrive om.

Take care.

Knus fra Solsikkens-Sang

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen, Kreativ og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s