Mandag d. 25. Juni 2007 Kl. 5.57


~ Hyggelig og Afslappet Weekend ~

Det har været en rigtig god weekend, som startede med at Kim og jeg tog ud til min Onkel til fødselsdag – hvilket var rigtigt hyggeligt, især at se hele familien igen. Vi grillede og hyggede os gevaldigt.

Senere på aftenen spillede Kusine Line, Kim og jeg “Trivial Persuit” hvilket var rigtigt sjovt. Line vandt – hun var også rigtig god til det 😉

Vi kørte hjemad ved 23 tiden, og så et afsnit “Alias” – og så på hovedet i seng for mit vedkommende – Kim blev en del længere oppe.

Lørdag stod jeg op ved 10 tiden, hyggede mig gevaldigt i nattøj og dyne foran kuk-kassen. Bla. så jeg en autentisk film der var i tv´et – og senere så jeg 4 afsnit Beverly som jeg var bagud med.

Da Kim endelig stod op, så vi mere “Alias” – og gæt hvad vi helt glemte – og først så i TV kl. 21.30?

SANKT HANS AFTEN…… Altså – hvordan kan man glemme det? Vi ville gerne have været nede ved Damhussøen og se bål. Men ak nej, da vi opdagede det, var bålet helt sikkert allerede brændt ned – da de starter ret tidligt dernede. æv bæv – vi må vente til næste år med at se bål igen….

Søndag stod vi begge tidligt op, og lagde en god plan for dagen – nemlig at vores kæmpe rod inde i vores klædeskab skulle ryddes op – vi har nemlig et 6 længet klædeskab for 4 af dem er til tøj, og to af dem er til “rod”. Og der kunne vi altså ikke finde en dyt inde længere…

Så mens Kim lavede noget middagsmad – så lagde jeg hele indholdet af skabet ud på gulvet, så vi bedre kunne overskue at rydde op i det. Og det tog godt nok nogle timer, men det blev også gevaldigt fint – hvis vi selv skal sige det….

Nu har jeg så planer om, at jeg i denne uge SKAL nå at få sat orden i vores papirer – vi har så meget liggende som ikke er sat på plads, og det irriterer mig…. Især når man liiige skal finde et bestemt papir – og det ligner mig heller ikke at ikke have styr på det. Sååå – nu skal det være – alt skal være ryddet væk i løbet af ugen – det er et mål jeg vil sætte !!

Ud over det skal jeg vidst ikke nå så meget andet end at vaske og se Laura en gang i denne uge – nu må vi se hvad dag der passer hende bedst 😉 Hun står nok op lige om lidt, så kan jeg høre hende ad.

Knus fra
Solsikkens-Sang

Advertisements

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s