Mandag d. 29. januar 2007 Kl. 19.51


Teposesamling – Hva er det for noget?!?!?

Ja, det spørger mange mig om i dag, fordi jeg har det stående på min MSN *B*

Nu må jeg hellere komme med en forklaring.

Jeg har jo samlet på Teposer i flere år. Og hele tiden tænkt – en dag vil jeg starte på at klippe dem til og så gå i gang med at folde dem til søde motiver og til kort.

Men da jeg ikke har kunnet finde en i Københavns området endnu, der gerne vil lære mig denne skønne kunst. Ja, så er det altså desværre ikke blevet til et eneste kort endnu *Æv*

Men så har jeg på www.mingler.dk meldt mig ind i en gruppe med over 100 medlemmer, hvor man kan debattere om denne smukke kunst at fremstille kort.

OG – der er flere der ligefrem samler på dem, og en derinde har over 2.800 forskellige fra DK og hele verden. Ja det er helt vildt.

Men så besluttede jeg mig her for nogle uger siden, at det ville jeg altså også – altså samle på dem, og finde ud af hvor mange forskellige jeg i virkeligheden havde.

Så derfor købte jeg nogle plasticlommer der lige passer i størrelsen. Det er det samme som foto-lommer, der er bare 9 rum i. (Også kaldet “Pokemon-lommer” i børnesprog, da man ligeledes kan bruge dem til at samle på “Pokemon” i).

Jeg købte 20 lommer á 2,5 kr. stk. Og tænkte, ORK – det rækker jo til flere år. Men ak nej, det rækker ingen vegne, så nu håber jeg at min kære farmand, har købt nogle flere til mig i dag, han skulle nemlig alligevel forbi en boghandel.

Jeg satte mig så i formiddags, og lagde dem alle ud på bordet – først skulle jeg dog finde dem fra alle mine gemmer. Da jeg havde en del hist og her. Men så stille og roligt sorterede jeg dem alle, og der var en hel del jeg havde fået fra 3 andre inde på www.mingler.dk – det hjalp lidt på det hele, da der var mange specielle imellem fra dem.

Selv havde jeg nok kun halvdelen. Ca. 50 stk. Men da jeg var færdig, rundede jeg 114 forskellige. Puha, det er mange synes jeg. Både fra DK og udlandet. Dog ikke så mange udenlandske.

Nu sidder der i min fine mappe, med 1 af hver, og så derefter fra 1-5 byttere senere i mappen. OG jeg er død stolt af det jeg har lavet i dag.

Da mappen var færdig, så begyndte jeg at scanne dem alle sammen ind. Og de ligger nu på min PC, klar til at blive byttet med.

Indtil videre kender jeg kun få inde fra gruppen, og har kun fået kontakt til 2 over mail og MSN som gerne vil bytte. Men jeg er sikker på at der er flere inde i gruppen der gerne vil se deres gemmer igennem for at se om der er nogle jeg måske ikke har.

Gruppen er immervæk på over 100 medlemmer, der MÅ være flere der som jeg og de andre samler på dem, og ikke kun laver kort af dem.

Jeg vil prøve at ligge dem ind enten her eller på http://www.risle.dk  – men det fylder jo alt sammen. Og herinde betaler man jo pr. billede, eller dvs. jeg har allerede brut omkring 250 af mine 300 billeder, men kunne godt finde på at bare opgradere, og få noget mere plads og billeder. Det gør jeg nok, fordi jeg vil så gerne vise jer dem alle sammen. Også hvis jeg skal bytte med folk, så er det godt at have det vist et sted på nettet vil jeg mene, og ikke kun via mail.

Så jow jow – en ny hobby for mig er skabt i dag *Stor Smiler*

Knus fra Henriette

NB !! NB !! NB !! NB !! NB !! NB !! NB !! NB !! NB !! NB !!

Jeg har nu oprettet en side med min samling af Teposer. Og hvis du vil se hvilke byttere jeg har, så klik på et tilfældigt billede, og klik frem og tilbage, så vil der står: “Har til at bytte med / Have for Exchange”.

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Kreativ og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s