~ Tirsdag d. 29. August 2006 ~ Kl. 13.24 ~ De sidste to filmdage & Sund Mad ~


 Det gik fint de sidste to filmdage i sidste uge, onsdag der optog de – til dokumentar programmet ang. Kims flex-job – ude på arbejdspladsen. De aftalte at mødes inde på Kims arbejde (Rigshospitalet) kl. 8.40, og så filmede de indgangen til hans arbejde, og så nede i afdelingen, hvor de bla. Fulgte ham i hans daglige gøremål, og så havde de også interview med hans chef og kontaktperson.

 Torsdag var det hovedinterviewet med Kim, det tog 1½ time at sætte op, fordi lyset drillede rigtigt meget. Men så fik Katarina som journalisten hedder, spurgt om alle de spørgsmål hun havde forberedt. De kom godt rundt om Kims sygdom, som den havde udviklet sig, fra da han blev stukket ned i 17 års alderen, og frem til i dag, hvor han er velfungerende og på arbejdsmarkedet.

 De mangler så nu, kun 1 optagelse, og et kræver godt vejr, hvor de skal ud og filme at Kim kører på MC. Der behøver jeg ikke være med, så jeg er ikke ”afhængig” af mere ang. det.

 I weekenden har vi bare slappet af, set en masse afsnit af Rejseholdet. Og lørdag var Tulle/Trine hjemme hos mig, det var vildt hyggeligt, og vi har det rigtigt godt sammen, og det er jo bare skønt😉 Vi nyder at snakke om hinandens strikketøj, og Trine er ved at blive rigtig god til det må jeg indrømme.

 I går var jeg nede og vaske, det trængte der virkelig til, og jeg havde udskudt det 2 dage i løbet af sidste uge, så nu var det ca. over 14 dage siden sidst, så vi havde snart ikke mere rent tøj *Hehe*

 Da jeg kom hjem, var Kim i godt humør, og vi ryddede op sammen, Kim tog opvasken, og kørte ned og handlede ind (hvilket plejer at være mit job), og så lavede han også mad! (Portergryde med vilde ris). Ja, han fandt opskriften inde på hjerteforeningens hjemmeside, og printede den ud, og førte den ud i livet.

 Det skal lige siges, at vi altså sjældent laver varm mad, men nu skulle det være. Kim vil gerne tabe sig nemlig, pga. hans stadig forhøjet kolestoroltal. Og jeg følger jo bare trop *SSS*

 Vi har jo også købt nye løbesko, som gerne snart skulle bruges, så mon ikke vi snart (imellem regnbyerne) kan finde nogle dage at gå/løbe lidt.

 ~ Risle ~

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s