~ Mandag d. 12. Juni 2006 ~ Kl. 12.22 ~ Fed Sommerfest I Andelsboligforeningen ~


I lørdags holdt vi sommerfest der hvor vi bor, det var helt vildt hyggeligt, vi startede kl. 14 med at nogen spillede fodbold, og andre spillede Kubb. Og nogen (Læs: Mig og nogle andre) sad og snakkede og hyggede os i det gode solskinsvejr.

Vi var nemlig utrolig heldige med vejret, det regnede ikke 1 sec. Det var bare skønt. Vi sad så og hyggede os hele eftermiddagen, og kl. 17.30 tændte vi op i grillen, og kl. 18.30 grillede vi, og senere stod den bare på fri bar (fadølsanlæg + vin + sodavand) det var utroligt hvad de havde stablet på benene, dem fra festudvalget.

Vi havde købt nogle krydrede hakkebøffer, som vi kunne lave burger ud af, og så nogle ostepølser, salat og kartoffelsalat.

Vi havde en vildt hyggelig aften, Kim gik dog ind og lagde sig kl. 20, han havde simpelthen fået for meget sol, og var godt ør i hovedet. Så han gik ind og hvilede sig lidt, mens jeg blev ude. Jeg nød det gode selskab. Og blev ude helt til kl. 1. Så går der jo to timer før min medicin virker, så jeg sad og chattede og rodede med computer til kl. 3, og så faldt jeg også omkuld.

For at gå lidt tilbage hvor jeg slap sidst. Så kan jeg fortælle at jeg for 14 dage siden var til “Terre des hommes” aften hos Farmor hvor vi var en 5-6 stykker der lavede nisser og andre ting. Det var rigtigt hyggeligt, og jeg valgte at sove derude.

Onsdag lå jeg bare brak derhjemme, var så træt, så meldte afbud til “Kost og motion”. Torsdag/fredag havde jeg vildt ondt i maven, med mavekneb og sådan. Så der blev jeg hjemme fra skole, og plejede mig selv, faktisk startede det lidt onsdag. Dog fik jeg det bedre i løbet af fredagen, og far hentede mig så på vej hjem fra arbejde med katte og det hele.

Da Lene, min onkel og moster og jeg, skulle stå i loppebod lørdag. Det gik også fint med at pakke bil osv. Jeg tog det hele ud (da det lå i en pærevælling) og sorterede det om, så det nemmere kunne stilles op næste dag.

Lørdag måtte jeg så sidde på forsædet med en 3-hjulet cykel – Hehe. Men vi kom derned, og pakkede ud, i lidt broget vejr. Og pludselig begyndte det bare at regne, og vi blev vildt kede af det, men tog det i stiv arm, og gik og lagde plastic over vores boder og tog det af igen, osv osv. Men jeg tjente da 1.050 kr. alligevel, et var okay godt. Især når man tænker på at det meste bare var “gammelt ragelse” – Hehe. Men jeg havde også en del film i år, plus alle strikkepindene, og 3D kort. Så det hele lagt sammen, gir det det beløb der. Men alt i alt en ok dag, til trods for regnvejr, nu håber vi på bedre vejr d. 3. September hvor vi skal stå dernede igen, så er loppemarked for mit vedkommende slut for i år.

Søndag havde Mor fødselsdag, så der var vi deroppe hele familien. Det var rigtigt hyggeligt, og jeg havde fået fremkaldt billeder af misserne (alle 3) til både min mors fødselsdag, og til fars dag dagen efter. Det blev de begge rigtigt glade for.

Mandag var det familie udflugt, og der skulle vi i dyrehaven (Ved Bakken – Forlystelsespark i Klampenborg). Vi skulle spise medbragt mad, hvor alle havde lavet lidt. Det smagte vildt godt, og var rigtigt hyggeligt det må jeg sige. Også selvom at det øs regnede da vi kom derud, men det holdt op i løbet af en ½ time.

Tirsdag var jeg til strikkeaften hjemme hos Helle, hun bor lige på den anden side af Flintholm, så det var nemt at komme derover. Det var Maria, Helle og jeg. Det var hygsomt, og jeg lavede et sjal færdigt og lavede videre på et andet. Var hjemme ved 22 tiden igen.

Onsdag var jeg ikke i “Kost & Motion” orkede det simpelthen ikke, så jeg lå hjemme på sofaen indtil jeg skulle mødes med Lene inde på Nørreport 16.20. Vi skulle ind og kigge i hendes boghanldel “Arnold Busk” hvor hun arbejder på deres lager/hovedkontor. Det var ret sjovt – også for hende, at sætte ansigt på de folk hun taler i tlf. med hver dag.

Torsdag/fredag havde jeg sovet utroligt skidt, så der var jeg ikke i skole. Jeg lå simpelthen bare hjemme i sengen og lavede ingenting, eller så tv, jeg var så træt så træt. Nogen nætter vågner jeg kl. 4-5 stykker, kan ikke sove mere, og er stadig træt, men kan ikke falde i søvn igen. Ihhh altså hvor jeg hader det. Og så kan jeg slet ikke mande mig op til skolen.

Lørdag har jeg skrevet om, der var sommerfest. Søndag var jeg hjemme og sove til kl. 15, og så tog vi op i Pinta, og jeg solgte nogle strikkepinde til dem, da de skal til at strikke for de hjemløs. Det må jeg skrive noget mere om en anden dag. Skolen er nemlig ved at være forbi. Og jeg skal hjem snart.

I morgen skal jeg ud til Farmor igen, til terre des hommes aften, og onsdag skal jeg til hudlæge med det jeg har haft af eksem i flere måneder på armen. Det var alt for nu, vi tales ved.

/Risle

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s