Hverdagen

~ Mandag d. 27. Februar 2006 ~ Senere: ~ At Blive Kærester som Psykisk Syge~


 Jeg vil gerne skrive lidt om hvordan man bliver kærester, i hvert fald hvordan ”Hoff” og Jeg blev det i tidernes morgen.

 Debatten der har sat gang i mit hoved, er en blog inde på mingler.dk fra en pige som hedder ”Nadjab”

 Jeg lærte Hoff at kende inde på en #depression.dk chat, som desværre nu er nedlagt. Vi sad sammen en aften og chattede, og jeg havde været single lidt, og det havde han også, begge efter et længere psykisk sygdoms forløb.

 Jeg ville gerne have nogle at drikke sammen med, men de fleste af dem som også sad inde på chatten, var fra Jylland {Sjælland her}, så det var lidt langt væk. Men Hoff rakte forsigtigt hånden i vejret, og sagde, ”Mig – mig – mig – jeg er fra København, og vil gerne mødes med dig”.

 Jeg bad så om han ville sende et billede, ikke at det betød noget, jeg skulle jo ikke være kæreste med ham (i hvert fald var min intention ikke det). Han dukkede så op, men da jeg åbnede døren, så jeg straks at han så LANGT bedre ud i virkeligheden end på billedet, som vidst også var nogle mdr. gammelt.

 Vi sad så og snakkede hele natten, og drak hvad jeg nu havde af ting i køkkenet, det indbegreb f.eks. 6 stk. 3 mdr. for gamle øl, som Hoff slubrede i sig, og jeg først fortalte ham om år efter *GGG* I kærlighed og krig, gælder alle knep nemlig….. Og nu havde jeg jo opdaget at han så ganske nydelig ud, og at jeg faktisk var en del interesseret i ham.

 Men tiden gik, efter den aften, og vi tilbragte oceaner af tid sammen, uden at nogen af os ville være kærester (Ja, han troede i hvert fald ikke jeg ville, eller også turde jeg ikke indrømme det, af frygt for at det ikke var gengældt).

 Vi gik i en klub for unge psykisk syge, og der sagde alle også efterhånden, ”Er i ikke snart kærester i to?!?!”.

 Men nej, fordi Hoff havde hørt af en (dum) psykiater, at to psykisk syge det var dødsdømt som et forhold, fra starten af, det ville bare ikke fungere. Så sådan blev det, ingen kæresterier hér eller dér…. Selvom at jeg hungrede efter at blive hans.

 Men igen, ingen af os spurgte?!? Ingen af os sagde, orv ja, skulle vi ikke blive et par?!?

Vi sov faktisk tit sammen, nød hinanden selskab, og sådan, var sammen i dagtimerne. Men alligevel, var spørgsmål ”usagt” – ”Skal vi være kærester?!?!?”

 ”Ja”, ”Nej”, ”Ved ikke”?!?

 Men en dag satte jeg mig ned, og sagde direkte til Hoff, at nu måtte han tænke over det, og komme med et svar, fordi jeg HAVDE følelser for ham, ingen tvivl om det. Men jeg ville så høre om de var gengældt. Og det lovede han så at tænke over, og så tog han ind til sin terapeut i Distriktscenteret.

Da han kom hjem, havde han et svar sagde han, han havde faktisk besluttet sig inden han kom derind, men hans terapeut havde kun givet ham mere lyst. Ved at sige: ”Følg dit hjerte, og ikke din hjerne” som i dette tilfælde sagde ”nej”.

 Så krammede vi hinanden, og kyssede i lange baner, og resten, ja det er ”memories”…… Vi har nu været kærester i:

 3 år – 6 måneder – 4 dage – 6 timer og 17 minutter.

 Men hvem tæller *Blink*

 Love you Honey 😉

/Risle

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s