Hverdagen · Psyken

~ Lørdag d. 10. December 2005 ~ Kl. 21.27 ~


 Så er jeg tilbage igen, kun kort, fordi jeg er på vej i seng snart. Jeg fik jo ændret lidt på farverne siden sidst, fordi der var mange der sagde at sort var for svær at læse på den mørkerøde. Var ellers vild med farven, men hvis folk ikke kan læse hvad jeg skriver, er det jo omsonst at have en HP. Så jeg valgte en lidt mere rød farve, nogen siger den ”skriger” til en, men altså. Rød skal den jo være når det er jul, og det blev den så – take it or leave it *GGG*

 Mandag i sidste uge var jeg oppe og se en der hedder Anika oppe i DPC, hun var fra Hvidovre hospital, og hun og en anden skulle lave en rapport/test omkring mig, for at se om jeg er sådan kommet videre efter min første indlæggelse i 2000. Det tager 3 gange i alt, og så får jeg svar på hvad de synes. Det er lidt spændende men jeg ved stadig ikke så meget, men skriver noget mere omkring det efter konklusionen. Om aftenen var der Robinson finale, og ja – ud af de 3 der var tilbage, synes jeg at det var fint at Mogens vandt.

 Tirsdag var jeg oppe hos Dorte, det var 2. sidste gang, og det var skønt at få talt lidt med psykologen.

 Onsdag var Kim og jeg oppe i DPC til at lave julehygge, og vi flettede julehjerter på livet løs, som skulle pynte på juletræet, nogle lavede konfekt og andre lavede juledekorationer. Og til sidst spiste vi risengrød – og gæt hvem der fik den ene af de 2 mandler? MIG MIG MIG!!!! Jeg vandt en sød lille porcelæns nisse……

 Torsdag var jeg med Farmor i Jyllinge, Kim og jeg havde sovet hos Farmor og farfar, og det var vildt hyggeligt, vi var oppe til kl.22. og gik så i seng, og tidligt næste morgen kørte vi ud mod Jyllinge, hvor Farmor og jeg skulle stå i en julebod, og sælge nisser. Vi solgte alligevel for 6.000 kr. bare om torsdagen, men der var også mange mennesker i centeret. Men fredag/lørdag var folk nok til julefrokoster fordi der solgte de ”kun” for 3.000 kr. og 2.000 kr. så 11.000 kr. i alt tjent til Terre Des Hommes, som egentligt kun var ”rester (nisser) fra de riges bord”. Altså rester fra det store julemarked i Hedehusene.

 Fredag kom Vibeke – min nye hjemmevejleder. Hun skal komme 2 timer om ugen, og hjælpe mig med rengøring og madlavning. Indtil videre har hun været her 2 gange, og vi har mest ordnet køkken. Køleskab, skraldspandrummet, 3 køkkenskabe og den lille fryser. Måske vi bliver færdige næste gang – det håber jeg virkelig, så skal vi i gang med det vi har i stuen og soveværelset, det bliver hårdt at rydde op der….. Fordi der er så meget ”lort” at tage stilling til, skal det på loftet, skal det gemmes eller hvad? Men jeg er rigtig glad for hende indtil videre.

 Fredag var også dagen hvor vi hentede vores nye MC. Det var skønt at få den hjem, men der har været en del småproblemer med den, den skal ligesom køres til, så vi har købt et par smådele til den indtil videre, nu må vi se – Kim låner den pt. Ud til og fra Sankt hans, og det er fint nok, jeg orker ikke at køre på noget der kan risikere at gå ud, (Fordi det f.eks. er koldt udenfor) og så ikke kunne starte den igen, så indtil den er kørt til er det mest Kim der kører. *S*

 Lørdag var vi ude i T-Hansen og købe en ny god lås til den, der fulgte kun en lille skivelås med, og den så ret bette ud, så vi købte en ordentlig metal-lås til den….

Søndag skulle vi ud og gå med Disney, det er en i Kims familie (lidt langt ude i familien) som arb. for Disney, og der kunne man gå 5 km. Til ære for julemærkehjemmene, og det støttede vi så med et beløb for hver km vi gik….. Senere kørte vi lige op og besøgte Laura, fordi hun boede lige ved siden af hvor vi gik…..

Mandag skulle jeg op og se Karin, men igen havde de glemt at melde afbud, så i stedet for kom jeg tidl. ind til Jakob som jeg skulle have set bagefter. Jeg gik ned i Zeldox til 40 mg. Og efter nytår skal jeg af mig selv gå ned til 20mg zeldox, og så blive på normal dosis Truxal og Efexor.

Om aftenen lavede Lene og jeg lys som vi selv støbte ud af lyserester som vi har gemt hele året igennem, så du må ENDELIG ikke smide lysestumper ud kære læser, så hellere give dem til os. Vi laver dem i dåser og gamle mælkekartoner, det er ret sjovt må jeg sige, men det tager bare tid *G* Men så længe man har det sjovt med det.

Tirsdag i denne uge, var Vibeke her igen, det har jeg jo skrevet om, vi nåede lidt mere af køkkenet.

Om aftenen var jeg i Tivoli med http://www.sindnet.dk  som jeg er begyndt at komme på chatten hos. Der er en chat ligesom på #depression.dk  og så har folk profiler derinde, hvor man kan møde andre mennesker, og Nej det er ikke kun en datingside, men en side især for psykisk syge mennesker, men der er dog også raske mennesker. Jeg har allerede fået en del nye venner derinde. Kig ind forbi – du vil ikke fortryde det *S* Jeg er i hvert fald glad for det.

Onsdag var jeg ikke på arb. de havde vidst ikke plads til mig, havde jeg forstået, så jeg tog ikke derud, men jeg havde nok misforstået det :-/

Torsdag havde jeg møde med Anika og Anne som begge er psykiatere. De skulle færdiggøre det projekt ang. 801, det var ret hårdt, fordi denne gang varede det næsten 4 timer, og jeg var helt ør bagefter.

Fredag havde jeg bare vasketid, og om aftenen var Kim og jeg bare herhjemme og stenede en masse tv.

I dag lørdag stod Janusz og ringede på da vi lige var stået op, så ham og Kim var lige ude og prøve den nye MC, og så kørte de ud og fik en øl, og så har Kim og jeg ellers bare set film i dag.

– Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
– Fars fede Las Vegas Ferie
– Monas Verden
Så en rigtig film stener dag i dag igen.

 I morgen skal jeg med Farmor og ungerne I Tivoli. Det bliver rigtigt sjovt, det glæder jeg mig meget til. Kim tager tidligt ud til Michael (min onkel) og laver lidt på MC´en.

 På tirsdag skal jeg ud og købe alle de julegaver sammen med mor. Det bliver også hygsomt….

 Julesmil fra Henriette

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s