~ Lørdag d. 20. August 2005 ~ Kl. 12.44 ~ Kim Er Blevet Indlagt På Psykiatrisk Adr. Torsdag ~


 Jeg skylder nok mine kære læsere en forklaring, samt mine bekymrede venner og veninder på MSN, jeg har nemlig haft skrevet overskriften her fra dagbogen, inde på MSN nu siden torsdag, men ikke været så meget online, så en del har spurgt til Kim – men forgæves. Dog har de få jeg har haft overskud til at tale med, også støttet mig godt:-) Og tusind tak for det, uden jer ville jeg ikke havde kunnet klare det.

 Kim havde det utroligt skidt natten mellem onsdag / Torsdag. Og havde utroligt mange selvmordstanker, og han kunne slet ikke holde det ud, til sidst valgte han at vække mig (Hvilket jeg er glad for nu) Men i situationen var jeg helt ude af den, ikke mindst fordi jeg havde sovet utroligt dårligt natten før, og havde ligget vågen i næsten 8 timer inden jeg sov igen. Så da han vækkede mig var min første tanke, ih hvor irriterende, men da han så fortalte mig hvad der var på færre og han havde det skidt, var jeg pludselig lysvågen.

 Han fik ringet og talt med sin ene søster, som var utrolig flink for ham at tale med, og hun foreslog os så at vi ringede ud til psykiatrisk skadestue og fik en snak med dem, og det gjorde han så. Da hun hørte ham sige at han havde det skidt, og havde brug for hjælp, så foreslog hun at vi kom derud. Problemet var bare min træthed, så motorcyklen var udelukket, og jeg havde også lidt tidl. på natten taget en ekstra truxal, for at sove godt og igennem, i forhold til natten før. Så jeg spurgte Kim helt ærligt, hvad han synes jeg skulle gøre. Og han sagde at han helst ville hentes og køres derud, og så kunne jeg blive hjemme, og det forgudede jeg ham for.

 Så vi ringede stille og roligt 112, forklarede dem at det ikke var en hastesag, men at vi simpelthen ikke kunne nummeret til politiet i hovedet, så derfor 112. Vi spurgte om de på nogen måde kunne få tid til at sende en politibil, som kunne køre ham ud på skadestuen, fordi som jeg så, var det ikke forsvarligt at sende ham med en alm. Taxi, og politiet var ganske flinke, det kom efter 20 min. Og hørte os lidt frem og tilbage, og tog så Kim med på skadestuen. Jeg var lettet, og tog så lidt mere truxal, så jeg kunne få sovet igennem, og så sov jeg fra 8-14 og var godt frisk da jeg vågnede, og så kørte jeg ud til Kim for at se hvordan han havde det.

 Og han havde så også fået sovet lidt, fået noget beroligende, og havde det lidt bedre, men stadig meget påvirket af hans tanker som så.

 Men altså, har så været ude og besøge ham hver dag siden torsdag, og skal også derud i dag…! Jeg savner at have ham herhjemme, men igen, jeg har det bedre med at han er under hospitalets ansvar, og ikke mit herhjemme.

 Har man selvmordstanker, er det ikke altid lige sjovt at alt er af glas/porcelæn herhjemme, bevares, man kan gemme knivene væk fra køkkenskuffen, men hva så lige med alt det andet man evt. kan skade sig selv med? Ja jeg spørg bare? Så indlæggelse er det ultimative bedste for Kim lige nu.

 Hvis du spørger mig hvornår han kommer hjem igen, så kan jeg ikke svare dig, måske om nogle dage, men også først måske om nogle uger? Vi tager det stille og roligt, og en dag ad gangen. Vi har ikke travlt, og jeg synes det er godt hvis han er helt fri for selvmordstanker før han kommet hjem igen. Ingen tvivl om det….!!!

 Så det var lidt af en forklaring, hvad jeg ellers har lavet må i undvære i denne tid, jeg er lidt stresset over Kim, og siden hen det med Emil, som jeg også prøver at tænke så lidt så muligt på. Men det hele er svært, plus det hele også skal fungere herhjemme, og det er svært at få det til at hænge sammen, men jeg klarer mig herhjemme, føler mig forholdsvis stærk i det. Og ja, har ikke lyst til at krybe ud til de gamle, bare fordi Kim ikke er hjemme, tror det er okay for mig, at prøve at være lidt alene nogle dage, det har jeg jo aldrig prøvet i mit liv. Så nu har jeg chancen….!!

 *Med tanker til Kim* fra Henriette

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Psyken og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s