~ Lørdag d. 13. August 2005 ~ Kl. 18.14 ~ Emil har fået fred ~ Gud være med dig min elskede skildpadde ~


 Det er med sorg i hjertet at jeg skriver dette indlæg, det bliver kort, men jeg er nød til at skrive det ned, for at få lettet mit hjerte.

 I går valgte dyrlægen at Emil skulle have fred. Da han sandsynligvis led under den behandling vi gav ham. Og det så desværre ikke ud til at der var nogen bedring for ham, nu havde han været i behandling i 2½-3 uger, og der var ikke sket noget godt for ham.

 Så at bibeholde behandlingen med kalkinsprøjtninger og tvangsfodring, var ingen god ide. Så hun valgte altså freden for ham. Og det var virkelig med et stik af sorg i hjertet, at jeg holdt ham for sidste gang. Og bare nussede hans små arme og hans lille hoved, og sagde ”Farvel – Lille Skat” til ham, og forlod rummet så dyrlægen kunne gøre sit stykke af arbejdet.

 Jeg tudbrølede, ingen hemmelighed i det, jeg er af person meget følsom, og det gjorde virkelig ondt i både mig og ikke mindst også Kim, men jeg er glad for at han i det mindste holdt hovedet koldt. Og støttede mig og trøstede mig.

 Da vi gik derfra, var jeg så vred på mig selv, mest fordi jeg alligevel følte, at JEG kunne have gjort en forskel. Men igen – jeg tror ingen kunne have gjort en forskel. Emil var meget syg, og som jeg har hørt andre sige, så er skildpadder meget længe om at vise tegn på sygdom, og når det så endelig viser sig, er de tit så forværret at de ikke kan overleve, og dette var så tilfældet her.

 Jeg er meget ked af det i dag, har ikke kunnet tage mig sammen til noget som helst, for at glemme det hele i går tog jeg lidt ekstra beroligende, og det viser sig også i min træthed i dag. Men altså – min dag i går var et mareridt, at sige farvel til et kært kæledyr, det er aldrig særligt rart.

 Men altså må jeg se at komme ovenpå igen, jeg savner bare nogle at hvile op ad, og jeg føler mig lidt alene for tiden, flere af mine veninder har været bortrejst pga. sommerferien, men heldigvis er de ved at vende hjemad igen snart! Jeg kan godt mærke at jeg har været i underskud på den front nemlig ~ Sender jer de skønneste tanker ~

 Ud over dette kan jeg lige kort nævne lidt om min uge, selvom jeg må indrømme jeg ikke har særligt meget lyst til det lige nu, da sorg mest fylder mit hoved.

 Jeg var til fødselsdag hos Nicki sidste weekend, så har jeg været oppe og se vores nye bibliotek som åbnede i mandags, det er blevet rigtigt flot. Og så har jeg været en tur med mine forældre til Knuthenborg dyrepark i uges løb. Så lidt er der sket, ud over det med Emil.

 ~ Du vil altid være i mine tanker og ikke mindst mit hjerte – kære Emil Skat ~

 Hugz
Henriette

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s