~ Mandag d. 1. August 2005 ~ Kl. 10.34 ~


Så blev det endelig mandag, og løn dag. Juuubiihuuu….. !!! Måske vi skal til Roskilde eller Tåstrup i dag, bare for at kigge lidt rundt. Men vi ved det ikke helt endnu, måske det bare bliver en slapperdag….!

Jeg vil fortsætte hvor jeg slap sidst, nemlig at Sergio var på vej til Danmark. Vi mødtes inde på hovedbanen kl. 9.59. Jeg hentede ham nede på perronen, og han var ikke engang særlig svær at finde, han lignede sig selv ud fra billederne.

Så gik vi en lang tur ned af strøget, og kiggede på butikker og nød at vi ikke skulle nå noget som helst…. Vi kiggede meget på bogbutikker, og han faldt også pladask for de der store Dan Brown bøger, til 350 kr. stykket. Altså på engelsk selvfølgelig. Han taler til hverdag så meget engelsk, at han er en hel del bedre til at tale og læse det end jeg er…!

Men han synes at efter et stykke tid, var jeg også ganske god til det, dog var der mange ord jeg måtte forklare ad omveje, og så få ham til at oversætte for mig…!

Men vi nåede helt ned til Nyhavn, og dernede tog vi en havnerundfart, og det var han meget betaget af. Bagefter ville han så gerne se Amalienborg, og der gik vi så ned. Vi fik en god lang snak nede på havnen, hvor jeg bla. Fortalte ham lidt om min sygdom, som han altid har haft lidt svært ved at forstå i brevene. Jeg skriver normalt heller ikke så meget om det…!

Bagefter gik vi tilbage til Nyhavn, hvor vi fandt en sød pige der ville køre os i Cykeltaxi tilbage til Hovedbanen, fordi der havde vi opmaxineret hans taske. Så kørte vi hjem til os med toget.

Og derhjemme fik vi pasta til aftensmad, da jeg ikke havde nået at handle ind på vejen. Senere gik vi op til Lene, som jeg skulle aflevere en fødselsdaggave hos. Hun havde nemlig føsda d. 14. Juli. Vi blev der i 1½ time ca. og hyggede os gevaldigt deroppe. Senere gik vi ned så Sergio kunne tjekke mail, og han viste os nogle billeder fra hans Spaces på MSN.

Søndag vågnede jeg først sent, og Sergio var vågen sammen med kim, jeg var jo også først kommet i seng vildt sent, så det var forståeligt nok jeg sov længe. Men det forstod han også godt. Han ved godt jeg er på medicin og sådan.

Så kørte vi ned og handlede ind til mexicansk mad, men det var næsten umuligt på en søndag….! Ingen butikker havde åbent ud over Super Brugsen, og det endte med at vi købte det alle kender som Mexicansk mad, nemlig Totillias og oksekød og krydderi. Men det mente Sergio ikke var spor Mexicansk. Han skulle bruge nogle grønne Chili, og det kunne man selvføli ikke få. Så det blev Dansk/Mexicansk mad vi fik – Hehe.

Senere tog vi så i Tivoli. Vi brugte ikke så mange penge på at prøve noget, faktisk var det kun Sergio og mig som prøvede noget, nemlig DÆMONEN!!!! Jeg er vildt stolt over jeg prøvede den, MEN, jeg kan også sige at det er både første og sidste gang det sker. HOLD KÆFT HVOR VAR DEN UHYGGELIG!!! Hehe – men altså. Sergio synes den var sjov, og han turde godt prøve den igen – Hehe – men så måtte det blive uden mig, og det gad han ikke. Den kostede også 60 kr. at prøve…! Bagefter tog vi hjem og lavede aftensmad, og så fik vi set 3 afsnit af FRIENDS sæson 10, som Sergio ikke havde set før. Så gik jeg i seng, og Kim og Sergio blev oppe og så noget om Kurt Cobains Død.

Næste dag skule Sergio så rejse, han skulle over til Århus og besøge en pige der hedder Pia. Jeg satte ham på en bus kl. 9 som skulle køre ham over Kalundborg til Århus. Og det gik fint med at finde det osv. Inde på Valby station.

Da jeg kom hjem, ville Kim gerne ud og købe nogle nye fisk, så vi kørte i regnvejr ud til Enghave og købte nogle. Senere brugte jeg dagen på at ligge billeder ud under ”Diverse Billeder” så i andre kan se at Sergio var i DK…!

Tirsdag skulle vi så ind og træne igen, det gik fint, men vi plejer jo at være der tirsdag eftermiddag, men fordi vi skulle pakke om eftermiddagen, var vi der om formiddagen, og der var godt nok mange, alle dem fra Fontana var der og vi var nok 20 mennesker derinde, det var lidt for mange til at træne samtidigt, men jeg fik da cyklet 15 spin, trænet 30 min, og 15 min. På alm. Cykel, så det var fint nok – at score 7 points

Så kørte vi hjem og fik pakket. Og det gik fint nok. Men så pludselig opdagede jeg at Emil var blevet helt blød i skjoldet, og det plejer han ikke at være, kun lidt på undersiden af maven, men nu blev han det også på oversiden. Så vi ringede rundt til diverse dyrehandler. Og til sidst endte jeg med at få fat i dem ude ved Dyrehospitalet ved Ellebjerg station. De var vildt flinke. Og de tog ham ind, dog var hende der havde med krybdyr at gøre gået for den dag. Kl. var også efter 16 da vi var derude. Men altså – de indlagde ham, og så skulle jeg ringe derud dagen efter.

Så kørte vi ud til Hedehusene med far og kattene, Kim blev hjemme fordi han skulle til en samtale på Socialcenteret onsdag kl. 11. Hjemme hos mine forældre fik vi kylling til aftensmad. Senere hjalp jeg mor og far med at pakke, de skulle rejse til Frankrig på bilferie dagen efter nemlig. Og Kim og jeg skulle så passe huset i 10 dage.

Onsdag morgen kørte mor og far kl. 5.30, jeg var oppe og sige farvel til dem, og så gik jeg i seng igen. Stod op og læste lidt i Harry Potter, som jeg er gået i gang med 1éren. Den har jeg lånt af min fætter Nicki. Og jeg har selv 2éren derhjemme…! Det bliver godt at komme igennem dem alle på et tidspunkt.

Så kom Kim herud kl. 13 ca. og vi kørte ned og handlede ind, og senere kørte vi ned til Farmor og Farfar, hvor vi skulle spise aftensmad. Vi skulle også kigge lidt på Nisser og jeg skulle lære at stikke et sjal. Det endte dog med jeg bare gik i gang med at stikke et i ret alt sammen. Og det er også blevet flot, det er næsten færdigt i hvert fald Glæder mig til at vise jer andre det herinde på hjemmesiden.

Torsdag vågnede jeg kl. 9, og satte en film på ”Når du mindst venter det” som var en rigtig romantisk film, den var ret god. Senere læste jeg lidt i bogen. Så ringede jeg til dyrlægen kl. 13, og hun sagde at han skulle have en ny lampe – ultraviolet som var specielt til krybdyr, så det kørte vi ned og købte i dyrehandlen. Så vi kunne vise hende den, når vi hentede ham dagen efter, og så købte vi noget lækkert økologisk mad til ham, som hun også sagde var godt for ham…!

Fredag kørte vi til Vanløse hvor Kim skulle til ørelægen igen, men han kunne IGEN ikke hjælpe ham, og han virkede faktisk totalt ligeglad, så Kim blev lidt ked over det, fordi det med hans kæbe/mund/øre irritere ham voldsomt. Bagefter kørte vi ud og hentede Emil, hun viste os hvordan vi skulle ”tvangsfodre” ham, og det så ikke særligt behageligt ud, det må jeg sige…! Men vi bliver jo nød til det hvis vi vil have ham rask igen. Han havde voldsom kalkmangel. Og han skal have noget pulver man blandet med vand, og babymos, så han kan få det sprøjtet ind i ham, det er ret så ubehageligt at gøre det, og han hader os nok for det, men det er jo for hans eget bedste at han får det. Så han må ligesom leve med det et stykke tid.

Lørdag var vi til Kims Niece Nilles fødselsdag, hun fyldte 10 år. Og vi skulle starte med at være ude i deres nye kolonihavehus, som de lige har bygget, dog ikke færdigt endnu, så vi sad ude i et kæmpe telt i haven. Der fik vi boller og kagemand, og senere kørte vi så hjem til dem og fik aftensmad. Det var en ret hyggelig dag, men puha hvor fik vi meget at spise, jeg var helt proppet da vi kom hjem, vi fik sådan en lækker gryderet, som bare smagte SÅÅÅÅ godt

Søndag skulle Kim ud og lave noget computer for hans onkel sammen med hans far, det var noget der tog lang tid, så jeg valgte at først sidde lidt udendørs med misserne, og så ringede jeg til min Kusine Line, og spurgte om hun ville med på loppemarked ude i Tåstrup, hvor vi kunne kigge lidt rundt Det var ret hyggeligt, og jeg fandt da også et par småting…!

Senere kørte jeg ned til Farmor og fodrede Miver, som er deres kat, og så kørte jeg hjem igen, og så den film jeg bla. Havde købt på loppemarkedet. Den var rigtig god…!

I dag ved jeg ikke helt om vi gider nogen steder, vejret ser lidt overskyet ud, men altså, kl. er heller ikke så mange endnu, så måske vi finder på noget senere?

Feriehilsner fra Henriette

Advertisements

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s