Hverdagen

~ Onsdag d. 1. Juni 2005 ~ Kl. 14.30 ~


 *Ponk, Ponk, Ponk* Ja hele 3 gange, så må jeg hellere skrive lidt *S* Havde simpelthen ikke overskud i går, læste i stedet for, men i dag skal det så være *S*

 I tirsdags i sidste uge, var jeg oppe hos Dorte igen, min nye psykolog, og det gik ganske fint, vi talte stadig baggrund. Bagefter tog jeg mig en rask cykeltur på 9,5km ud af Roskildevej og tilbage af Jyllingevej. Det var rart nok at komme ud og cykle lidt *S* Fik handlet ind, og vaskede tøj senere.

 Vi var jo startet på kur om mandagen, og indtil nu gik det så fint nok, men jeg havde mig selv mistænkt for at spise for lidt point, og derfor blive ekstremt træt, og oveni det havde jeg glemt at tage noget af min medicin, så jeg havde faktisk sove ad H til frem til onsdag, så jeg måtte desværre melde mig syg på arbejdet. Lena blev ret ked af det, men altså jeg kunne jo ikke gøre for det selv.

 I stedet lå jeg og dasede i sengen og halvsov lidt, og hørte lydbånd imens, jeg hørte bog 2 af ”Familien Gregersen” og så hørte jeg starten af ”Hun valgte døden” som er en Virkelighedens Verden bog.

 Torsdag brugte jeg dagen på at forberede mig til loppemarkedet, jeg skulle have sorteret det sidste af bøgerne og skrevet priser i dem, og så skulle jeg sætte priser på garntingene 🙂 Da det var forbi, læste jeg bogen ”På Rejse Med Sjælen” færdig, det var en bog som TV2 havde skrevet ud fra deres serie i 2004 af samme navn. Den var ret god og spændende, om reinkarnation som jeg jo selv tror på.

Om aftenen skulle vi så ud til Anja (Kims søster) og Peter og spise aftensmad, og det gik bare rigtigt godt, vi hyggede os som sædvanligt i deres selskab, og vi blev der vidst alt for længe – hehe, jeg var i hvert fald ikke meget værd dagen efter. Men det var så hyggeligt, at vi blev der til 22.30, og kørte så igennem byen på vej hjem, over Rådhuspladsen, der sad folk ude på Cafeerne og drak Kaffe og øl, og det hele så bare så hyggeligt ud 🙂

Fredag skulle jeg så have været i skole, men som sagt kom jeg møj sent i seng, altså fik først mine sovepiller kl. 23, og plejer at tage dem kl. 21, så derfor sov jeg også det længere. ØV! Men altså jeg håber de har set EN film på EN gang denne fredag, fordi ellers kommer jeg og ser noget halvt næste gang 😦 Men min far kom og hentede os kl. 12, og Kim havde meldt sig syg, fordi der ikke var så meget at lave på arb. så han var også hjemme, og det passede min far fint, fordi så kunne vi køre med det samme, vi fik pakket det sidste der skulle med til Hedehusene, og så kørte vi derud af *S*

Derude fik vi så frokost, og jeg måtte se at få brugt nogle af alle de opsparede point fra kuren, så jeg åd lidt usundt til at starte med, for at ikke ha for meget underskud i energien! Far og jeg fik pakket bilen, og det hele kunne næsten være der, på nær en stor flyttekasse, så var der 17 foldekasser i min fars bil, det må da sige sig at være en god stationcar – ikke? *G* Plus der var 5 banankasser med bøger.

Om aftenen fik vi Gisou, som er en af mine yndlingsretter, den får vi tit herhjemme også, som består af Hvidkål, gulerødder, løg og hakket oksekød, MUMS!!! Uden noget tilbehør, normalt får vi rødbeder til, men salat smager også godt til 🙂

Jeg gik så i seng kl. 20.30 allerede, tog mine sovepiller kl. 19 fordi jeg skulle op kl. 6 næste morgen, sov dog til 6.30, og stod så op og fik noget morgenmad, og smurt en madpakke 🙂
Vi kørte ned på hovedgaden, og mødtes med de andre, og fik stille og roligt stillet bordene op og sat tingene på plads 🙂 Far hjalp Michael i år i stedet for mig, og det passede mig helt fint, også at Kim var blevet hjemme, fordi så kunne jeg i fred og ro sætte tingene op som JEG ville ha det, fordi der var INGEN struktur på det overhovedet, selvom at det faktisk var delt op i kasser *G* Men altså, lidt hjælp var det dog. Men altså, der var for lidt bordplads, og for lidt gulvplads, nede foran. Så det var lidt surt, folk kunne ikke altid se det de ville på bordet, fordi der stod kasser nede foran 😦 Men sådan var det bare, så måtte de spørge og række ind over *S*

 Vi solgte alle sammen nogen lunde for det samme dernede – alle 4 boder, Lene (min nabo) Min moster Jane og min Onkel Michael. Jeg fik solgt lidt 3D kort også, dog hende som plejer at købe flest købte ikke så mange 😦 *Snøft* Men jeg fik givet hende mit nummer, så måske hun ringer til mig når hun har brug for flere kort *S*

 Jeg opdagede dog dagen efter, at jeg ikke havde smurt mig ordentligt ind i solcreme, jeg var skoldet på hele bagsiden, altså på skulder og nakke, jeg havde smurt mig FORAN på armene, og slet ikke tænkt på at jeg havde solen i RYGGEN! *Fnis* Men sådan kan man jo altid være bagklog *G* Men altså mor smurte mig så ind i suncooler, som hjalp gevaldigt *S*

 Om aftenen grillede vi kylling og kyllingepølser og fik lækker salat til 🙂 Det smagte bare himmelsk. Søndag var vi igen hos mine forældre, vi blev der en dag mere og det var bare super, Kim og far havde været hjemme i lejligheden for at hente nogle ting til computeren, og havde så båret det hele på loftet, TUSIND tak 🙂 Det var bare super, også mest fordi så kunne vi være i en bil når vi skulle hjem søndag *S*

 Jeg startede på en ny bog, som en i min tagwall efterlyste for lidt tid siden, ”Smilenes Land” som handler om en ung pige som bliver taget for narkosmugling i Thailand, og kommer i et af de berygtede fængsler dernede. Godt nok er det en roman, men den er VILDT spændende, og der sker hele tiden noget nyt og interessant. Den minder lidt om Da Vinci mysteriet i det med at den har bitte små kapitler, måske 2-3 sider, og så sker der en anden handling et andet sted i bogen. Så man følger ret mange handlinger, og det kan jeg faktisk godt lide til en afveksling. De selvbiografiske jeg plejer at læse, de har en start og en slutning, og så har man bare at læse *G* Ikke så meget udfordring idet, selvom jeg også nyder at læse dem *S* Virkelighedens Verden bøgerne er jo hele min livssjæl *S*

 Mandag skulle jeg så have været til badminton, men min højre arm smertede så meget af solskoldning, at jeg måtte blive hjemme, Kim tog dog af sted selv! Og så ringede de og sagde at vores hold om eftermiddagen var aflyst også. Så altså en hel fridag, det var jo bare skønt. Jeg fik så endelig taget mig sammen og kørte ned i byen, og var på biblo, i Super Brugsen og i Netto. Og da jeg kom hjem, lå jeg bare og læste lidt *S*

 I går var jeg så oppe hos Dorte igen, og det gik godt deroppe. Vi talte stadig baggrund, og fik bare en kort snak, og så kørte jeg direkte hjem bagefter igen. Lå og læste hele dagen, fordi jeg bare ikke kunne slippe denne spændende bog *S*

 Senere på aftenen ringede jeg til CyberRaga, og så hørte jeg lidt lydbånd, ville gerne snart høre slutningen på ”Farvel Jessica” som er en bog jeg hører om et par adoptivforældre, der må give deres højt elskede datter tilbage efter kun 2½ år og en masse retssager. Den var bare SÅ rørende, og jeg sad næsten med en tåre i øjnene da jeg hørte den færdig her til morgen 😦

 Jeg fik nemlig en SMS om at jeg ikke behøvede at komme i dag, fordi der var ingen plads til mig i dag, så jeg blev hjemme, og nød en fridag til uden at vide det dagen før. Kim foreslog så at jeg tog med ham ind i klubben igen, og det ville jeg så gerne, så jeg sagde farvel til dem jeg lige sad og chattede med, og så hentede vi lige Kims Medicin – og jeg fik afleveret nogle biblobøger. Og så kørte vi direkte derind. De blev vildt glade for at se os derinde, og jeg fik hilst fra Laura *S* Vi blev der så og spiste, og så kørte vi hjem igen ved 14 tiden, de var lidt stressede derinde fordi de vidst skulle holde noget arrangement på fredag, så der var ikke så meget tid til snak, men vi hyggede os da derinde *S*

 Så handlede vi lidt ind på vej hjem, og vi kunne jo ikke lige lade være med at gå ind i dyrehandlen på vejen hjem, og kim sagde ”du køber ikke noget derinde” (jeg har købt Emil – min skildpadde derinde, og jeg kunne vildt godt tænke mig en til) Men hvem købte så noget, det gjorde Kim, han købte to fisk og nogle sten der ligesom lyste op når man havde lys i akvariet *S* Ser super sejt ud 🙂

 Så vi jeg slutte for nu 🙂 Vi skrives ved!

 /Henriette

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s