~ Lørdag d. 19. Februar 2005 ~ Kl. 16.24 ~


 Jeg må nok hellere se at få opdateret, da jeg er håbløst bagud. Jeg vil starte med at fortælle lidt om sygdomme, så kan vi tage hvad jeg har lavet den sidste uge bagefter🙂

 Det går bedre med mig, langt bedre må jeg sige, men det er nok kun de piller jeg får der holder det i dvale desværre. Men knopperne er på retur, jeg har ikke så mange tilbage, men stadig nok til at se at jeg stadig er en del syg. Men det gode ved dem er – at de ikke klør mere, slet ikke🙂 Og det er jo en lettelse, og fødderne har det også fint nok. Dog sov jeg hele torsdagen væk, og der tog jeg først pillerne kl. 20 om aftenen, og der mærkede jeg at det med at jeg ikke kunne gå, var ved at komme tilbage, så jeg har det altså stadig i kroppen – sygdommen – og det skræmmer mig en del. Men altså jeg håber at den virus jeg har fået er ved at forsvinde, det er jo positivt at jeg få færre og færre knopper hver dag. Så på en måde må de jo være ved at forsvinde helt, på overkroppen er de stort set væk, og på benene er de ikke så slemme mere heller. Så alt i alt går det den rette vej. Dog kan lægerne stadig ikke sige hvad der er galt – lægen havde ikke fået svar på alle prøverne i tirsdags da vi var derude, så derfor skal jeg derud igen i næste uge og håber på at få mere svar der, dog siger han at jeg ikke skal stille for mange forhåbninger, da han godt kan risikere slet ikke at kunne finde ud af hvad jeg har fået knopperne af, og hvad det kan være jeg fejler?

 Dog havde han en god ting at sige, og det var at det bestemt ikke skyldes en allergisk reaktion, og det er jeg meget glad for🙂 Jeg var så bange for at det kunne være sæbe, vaskepulver, eller dyr f.eks. det sidste ville jeg slet ikke have kunnet overleve, at jeg f.eks. ikke måtte beholde min højt elskede katte *Snøfter bare ved tanken* Men det var altså ikke det som var galt kunne han sige, det var en udefinerbar virus indtil videre. Så jeg må bare væbne mig med tålmodighed, og se hvad han siger på onsdag. Men jeg har det bedre, og har ingen feber, men har koldsved over det hele meget af tiden, men jeg klarer mig og er i bedring – og det er jo bare positivt🙂

 Tilbage til dagbogen – efter jeg havde skrevet i fredags, så chattede jeg med CyberRaga inde på #depression.dk Chatten – det var mægtigt hyggeligt, og derefter lagde jeg mig over i sengen og lyttede til lydbånd, jeg startede på ”Ikke uden min datter” som du kan finde boganmeldelse på + to bøger mere og filmanmeldelse på ”Ikke uden min datter” også🙂 Da jeg nu er færdig med at se den også, du finder det ude i menuen til venstre🙂

 Lørdag vågnede jeg og sad oppe ved computeren og hørte resten af Mads og Monopolet, det var ret godt. Så brugte jeg ellers det meste af dagen på at høre lydbånd, jeg strikkede en del imens og lavede 3D kort også🙂

 Så udløb mine auktioner, og jeg pakkede varer ind mens jeg så starten af ”Melodi Grand Prix” jeg synes helt klart det var en der havde fortjent at vinde ham Jakob fra Stjerne For en aften, lad os så bare håbe han kan give den hele armen til det internationale melodi grand prix, ja egentligt var jeg glad for Brødrene Olsen ikke vandt, jeg synes det havde været lidt unfair, at bare fordi de var kendte, at de så evt. skulle vinde, og vinde det internationale igen, og hvis de ikke gjorde det, ville det også være en skuffelse, så godt ham Jakob vandt🙂

 Efter det så jeg en rigtig god film ”Sporløst Forsvundet” som bare var en rigtig Thriller, og som jeg så helt alene – *Ser stolt ud* – fordi Kim gik i seng da kl. var blevet mange, og altså jeg kendte slutningen, nok også kun derfor jeg turde se den, men den var da et gensyn værd🙂

 Søndag skulle jeg have været sammen med CyberRaga men hun måtte aflyse da hun stort set var sneet inde, og ikke kunne magte hvordan hun dog skulle kom frem til mig i det snevejr, og det forstod jeg fuldt ud, så det var okay at aflyse, der var næsten ikke andet at gøre, fordi busserne havde nok også kørt som vinden blæser vil jeg tro😦 I stedet kiggede min mor forbi, og vi hyggede os med at lave nogle 3D kort sammen.

 Om eftermiddagen brugte jeg tiden på at sætte priser på de bøger jeg havde liggende, og scannet dem så de var klar til at blive skrevet ind, så nu ligger de bare og venter på mig🙂

 Krøniken var rigtig god om aftenen, dog døde Erik og det synes jeg var ganske katastrofalt, det må jeg indrømme, som en anden inde på #depression.dk Chatten sagde – så burde han havde fået en konfrontation med faren og ligesom bevist at han godt kunne klare sig uden hans hjælp, og han kunne få bevist at han godt kunne starte sit eget firma op, altså at det desuden var farens skyld at han ikke fik den kontrakt i hus med typehusfirmaet, og derfor begik selvmord, det har jeg bare intet til overs for, fordi den far han er bare så OND😦 Jeg glæder mig meget til serien starter igen ved juletid, der er bare SÅ længe til synes jeg😦

 Mandag skulle vi på Socialcenteret og til samtale med Kims nye sagsbehandler, han har jo skiftet socialcenter fordi vi er flyttet sammen, så derfor skulle han have en samtale + at vi skulle tale om hvad der videre skulle ske med Kim, fordi han ville jo gerne droppe ud af hans revaplan, fordi han følte det var for uoverskueligt at starte på skolen igen, så det talte vi meget om deroppe. Og hun var nu ret skeptisk over det i starten, og begyndt at fable om flexjob osv. og det var jo noget han ønskede for 2 år siden eller mere, og nu kunne hun så kun foreslå det i stedet for at han skulle søge pension selv. Men heldigvis var Carsten fra Revacenteret og Trine fra Distriktscenteret med deroppe, og de talte for Kims sag, og sagde begge at flexjob ikke var noget for Kim overhovedet, og at han VILLE søge pension.

 Men når det så kom dertil, så sagde hun, hvis han selv søgte, så var det kun det som lå i sagen nu, dvs. skolepapirer og gennemført PC kørekort og den slags der ville tælle med i afgørelsen, men hvis hun søgte pension for ham, ville hun kunne samle alle de lægelige oplysninger ind det krævede, og først sagde hun at det ville hun ikke gøre for ham, og så brød Kim ligesom sammen, og vi alle trøstede ham, men så sagde hun ”imellem linierne” ville hun gerne søge pension for ham, så alle de lægelige papirer kom med i behandlingen af hans sag. Så det var jo meget godt at hun gerne ville det, men det var ærgerligt hun blev nød til at knække Kim for det først. Men hun skulle nok af pligt oplyse det med flexjob og alt det der før hun måtte sige at hun gerne ville søge for ham.

 CyberRaga kom ved 13 tiden, og vi skulle lave 3D kort sammen, det var endnu engang rigtigt hyggeligt, og jeg havde en skøn eftermiddag, det må jeg sige🙂 Tak søde🙂

 Tirsdag skulle jeg til hudlægen og som jeg skrev tidl. Så vidste han jo desværre ikke så meget, da der jo ikke var kommet svar på det med den prøve de havde taget af en af knopperne, men jeg venter spændt til på onsdag, om de har fået mere svar til den tid.

 Jeg havde desuden ikke kunnet sove om natten var oppe en times tid og tale med Sergio over MSN🙂 Det var meget dejligt faktisk, det er ham fra Mexico, så kl. var 21 om aftenen hos ham, da kl. var 5 om natten her!

 Om aftenen var jeg oppe og hjælpe Lene med at lave noget hjemmeside, hun skulle lave lidt nyt på hjemmesiden, så kig forbi, måske hun allerede har oploadet det🙂

 Jeg vågnede tidligt om natten onsdag😦 Og lå bare og så TV inde i stuen, jeg var bagud med Oprah og Dr. Phil, så jeg så en del af dem, mens jeg lå og halvsov på sofaen, og det hjalp en del, og fik også sovet 1½ time mere derinde, så det var fint nok.

 Så fik Kim og jeg se ”Waterworld” den var ret dårlig synes vi begge to, men vi ville da begge gerne se slutningen, så vi så den til ende, selvom at den ikke var den bedste film vi har set. Jeg så Rabatten om aftenen og hørte mere lydbånd🙂

 Torsdag sov jeg dejligt længe, hørte bånd og strikkede det meste af dagen, var godt i gang med ”Dit barn er mit” som også er på lydbånd. Jeg var lige oppe hos Lene og printe et ark ud med en ældre dame der hopper op ad en lagkage, som skal bruges til Kims morfars 80 års fødselsdag, håber han bliver glad for det🙂

 Så kørte jeg ned og fik handlet ind, og så kom far forbi en times tid kl. 16-17, det var rart at se ham, han var rigtig sød og gav sig tid til at snakke med os begge🙂 Om aftenen hørte jeg mest bare bånd, og så fik jeg set ”Sporløs” & ”Når storken svigter” begge to yndlingsprogrammer.

 Fredag drømte jeg en masse om politik, fordi Kim sad og så noget om det på computeren, og derfor kom det ind i mine drømme, lidt underligt, men jeg ved at CyberRaga ved hvad jeg taler om, det er meget normalt.

 Jeg hørte lydbånd hele dagen, var godt træt i hovedet nemlig, og jeg så et afsnit af Dr. Phil, og bagefter satte jeg mig op til computeren, og brugte så resten af dagen heroppe, det var lidt vildt, for flyttede mig først kl. 1 om natten igen, men jeg hyggede mig så meget.

 Først talte jeg med Quelid inde på #depression.dk Chatten – det var rart at få en alvorssnak med ham derinde, det er ikke så tit det sker, så det var meget rart🙂 Senere fik jeg lokket CyberRaga derind, og Australiafan kom også derind og der kom et par nye derind som jeg heller ikke havde snakket med før. Så det var godt nok, det arbejde CyberRaga har gjort med at reklamere rundt omkring på nettet, bla. på netdokter har givet gode resultater, fordi der kommer hele tiden nye til, og det er jo bare dejligt🙂

 Jeg fik også scannet de nyeste 3D kort ind, og du finder numrene på opslagstavlen. Jeg ville gerne vise en del af dem frem inde i 3D kort, så det brugte jeg en del tid på, og jeg var 80 mails bagud derinde, så jeg fik også læst dem igennem, og der faldt jeg over Tinas side, hun er Diddl fan, og laver nogle utroligt flotte 3D kort også – hun er 14 år og rigtig dygtig synes jeg, og vi brugte næsten hele aftenen i går på at udveksle 3D ark med Diddl, og chatte🙂

 Ja som jeg skrev, så gik jeg først i seng ved midnats tid, inden voice chattede jeg med CyberRaga og så gik jeg over i sengen og lå og hørte på lydbånd, er næsten færdig med Dit barn er mit nemlig. Men faldt i søvn til den, så må vente med slutningen til senere i dag🙂

 I dag sov jeg så længe, det var faktisk ikke særligt behageligt, fordi jeg drømte at jeg skreg efter Kim fordi drømmen var væmmelig, og jeg skreg alt hvad jeg kunne og ville ud af drømmen, vågne – men kunne ikke, og jeg var desperat, fordi somme tider var det som om jeg åbnede øjnene i virkeligheden, men det gjorde jeg vidst ikke, og så til sidst overvandt jeg drømmen og åbnede øjnene rigtigt, og var helt vildt bange, fordi jeg forstod ikke at Kim ikke havde hørt jeg havde skreget, men det hele havde bare været inde i min drøm😦

 Så lavede jeg havregrød til morgenmad, og så kom der en god film, om en ung dreng på 15 år som blev far, og den var ret god, så den nød vi begge lige at se. Her mens jeg har skrevet dagbog har Kim været ret ked af det, der er så meget der går ham på lige nu, og vi kan ikke rigtigt gøre noget for at hjælpe ham, han kan bare ikke stoppe tankerne, og det er ret hårdt for ham. Men altså, nu snakker han i tlf. med sin far, og jeg håber det hjælper på ham, men jeg skal nok være der for ham også i denne svære tid!

 Nu vil jeg slappe af resten af dagen, og ikke lave noget særligt🙂

 Knus og kram fra Henriette

Om Solsikkens-Sang

Henriette aka Solsikkens-Sang, 38 år, bor i Rødovre, sammen med mine skønne katte. Af hobby’er har jeg, taskefletteri, teposefoldning, strikning og hækling. Jeg elsker min kæreste, mine nære venner, og min kære familie. Jeg bruger denne blog til at komme ud med mine følelser og af den vej skrive om mit liv som det nu engang former sig. Jeg håber du vil nyde at læse med. {Læs resten af min livshistorie på siden ‘Livet’}
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s