Kinesisk, Dyrlæge og stille weekend

I onsdags var jeg som sagt tidl. i min blog, ude og spise med min mor og hendes kæreste, vi tog på kineser restaurant, og vi fik deeejlig mad….. Jeg havde sat mig for at jeg ikke ville spise så meget hele dagen, for at det bedre kunen betale sig at få ta selv bord. Det endte med at jeg ikke havde spist de sidste 7  timer inden vi skulle derop, puha, jeg var godt nok sulten Men på den gode måde….. forventnings måde. Men alt i alt havde vi en god aften, og det blev en dejlig tur ud og spise.

Jeg tror også jeg har glemt at skrive om Bianca og hendes dyrlæge besøg, i hvert fald kan jeg ikke helt huske det, så nu skriver jeg om det. Da vi var til dyrlægen første gang, pga. hendes kløen på maven, sagde de jo at vi skulle få taget en blodprøve, for at ligesom se hvad det i så fald kunne være der ellers var galt med hende. Det fik vi så gjort, og hendes hvide blodlegmer’s tal så helt ad H til ud. De skulle lige omkring et 6 tal. Men lå på 2,8 første gang (17/7-2009), og 2,1 næste gang (7/8-2009), så kom vi igen en hel mdr. efter nemlig (11/9-2009), og der var tallet steget helt til 3,2. Og det er jo et fremskridt i den rigtige retning, det må man sige. Så det glæder os (min mor og jeg), nu håber vi så når vi skal derned igen til december, at de kan sige at tallet er steget yderligere…. Jeg håber på det bedste i hvert fald. Men det var lidt om dyrlæge besøget, som jeg tror jeg har glemt at skrive om.

Idag har jeg bare brug for en stille og rolig dag herhjemme, synes jeg har været på farten de sidste par uger, og ikke haft en eneste hjemmedag – hvor jeg bare kunne slappe af en hel dag….! Kan godt mærke at jeg lidt overbooker mine uger, og det er ikke godt for mig, for næsten hver 2-3 dage jeg er ude, trænger jeg til én Henriette dag, hvor jeg kan se tv, sidde ved computeren, læse, høre lydbog, eller være kreativ en hel dag, bare FORDI jeg IKKE skal noget!

Jeg kan mærke på mig selv nu at jeg er ved at kokse helt sammen, så idag måtte jeg takke nej tak, da min moster ellers så venligt spurgte om jeg ville derhjem og spise, og senere ringede min farmor for at høre om jeg ville ses i morgen, puha, måtte vente med at svare på det til i morgen sagde jeg. Har vitterlig brug for MIG tid, og alene tid. Ellers kan jeg ikke “lade op”.

Tænker også tit over, tænk hvis jeg rent faktisk havde haft et 37 timers job stadigvæk, hva så? Hvordan ville det ha gået, hvordan ville det ha påvirket mit hoved? Ja, jeg ved jo det ikke fungere dengang, jeg havde et fuldtidsjob, jeg knækkede jo også på det, og sygdommen brød ud, men altså…. damn det er svært. Jeg ved bare jeg må passe på mig selv, og det gør jeg bedst sådan her. Er egentligt glad for en weekend helt uden planer. Lige nu er det lørdag eftermiddag, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal finde på.

Jeg burde:
~ Støvsuge
~ Ta opvasken
~ Ta et bad
~ Rydde lidt op
~ Lytte til lydbøger, da jeg er håbløst bagud i dem jeg har hjemme fra biblo.
~ Hygge mig, slappe af, foran kuk-kassen med mit strikketøj.

Tror sku nummer chock vinder Har mest lyst til det nederste på listen

Ikke så stor en brøler alligevel :-)

Det viste sig at det ikke var så stor en brøler jeg havde lavet med min medicin i weekenden alligevel. Jeg fik snakket med min psykiater idag, godt nok var jeg ved at tro at hun slet ikke ville ringe, men omrking kl. 16.30 var hun i røret. Og jeg forklarede hende situationen, da min næste tid først er om over 1 uge – hun måtte jo vide hvordan det stod til med mig.

Jeg forklarede hende, at det var gået helt smertefrit at trappe ud af truxal, og at jeg nu på egen hånd (dog ikke med vijle) var på vej ud af Efexor, hun synes det lød fint at fortsætte, da jeg nu ikke havde taget efexor i 2 døgn nu, så kunne jeg lige så godt fortsætte.

Jeg spurgte hende til råds, om hvad hun mente om det, skulle hun udskrive en recept som jeg kunne afhente, og få nogle efexor hjem, som jeg så kunne ta hver 2.-3. dag som vi havde talt om, eller skulle hun blot sige at vi var kvit nu med det præperat?!?

Hun valgte den sidste løsning, hun synes det var godt at jeg ikke havde haft så mange bivirkninger ved at stoppe, kun det at jeg har kunnet mærke nogle små spjæt i mit hoved. Psykiateren forklarede at man i starten af udtrapning af efexor godt kunne ha nogle influenza lignende tegn, uden at det egentligt var influenza. Men det har jeg slet ikke haft noget som helst af.

Så jeg er glad for at hun tog det som hun gjorde, og ikke blev vred på mig over at jeg havde glemt at forny min recept i fredags – anyways, jeg er glad for at jeg nu kun er på Abilify. Og nu må vi se om jeg kan få en god snak med hende, omkring dette også i næste uge. Ikke at jeg tror jeg skal helt ud af medicinen, men vil hellere ha at de tar det seriøst, og at jeg får en diagnose som passer mere på mig.

Det er jo alligevel et stykke tid til 1. september hvor min psykiater holder op, så jeg tænker, måske der kan nåes noget sammen med hende alligevel, eller også er det måske bedste at lære den nye psykiater at kende, og så få lavet en psyktest der.

Nå men jeg vrøvler igen, jeg tror jeg vil slutte for idag. Det jeg blot ville skrive og opdatere var, at jeg nu er ude af efexor, og det går godt med det.

Tanker om livet

Jeg må indrømme at jeg har lavet lidt af en brøler i denne weekend, med min medicin. Jeg har simpelthen glemt at få lavet en ny recept på min antidepressive medicin, og tjah, det gør så at jeg ikke havde piller til mere end fredag aften +1 som buffer. Egentligt skal jeg alligevel trappe ud af det antidepressive medicin, jeg føler mig ikke spor deprimeret så ja, hvorfor ikke…. det er også efter eget ønske.

Men det er altså ikke spor med vilje – jeg opdagede blot fredag aften da jeg skulle pakke min medicin at jeg ikke havde mere end 2 piller tilbage, den ene tog jeg fredag aften, da jeg jo skulle til min mors fødselsdag, og jeg vidste det ville blive et helvede uden at jeg tog pillen.

Nå men i går nat var jeg alligevel så smadret ovenpå en ellers dejlig dag med hele familien, men jeg var udmattet og træt, så gik næsten direkte i seng da jeg kom hjem. Uden at ta’ min efexor. Fint nok – jeg var bevidst om det denne gang, og ikke ligesom sidst da jeg glemte min medicin for 1 mdr. siden…… Der havde jeg det jo skidt hele næste dag, uden at ane hvorfor.

Men idag har jeg vidst  og været mere opmærksom på hvis der skulle komme nogen forandringer, og det gjorde der egentlig ikke først på dagen. Men efter kl. 14-15 stykker begyndte jeg fysisk at kunne mærke i kroppen, at jeg manglede min medicin – jeg vil ikke sige at jeg hverken er mere eller mindre deprimeret, fordi det vil man slet ikke kunne mærke endnu, plus jeg får den aller laveste dosis 37,5 mg, og det siger lægeren stort set ingen virkning har alligevel, så jeg kan lige så godt trappe ud af det.

Og nu er det jo gået så fint med at trappe ud af truxal, jeg havde slet ingen bivirkninger what so ever….. Men dette bliver lidt sværere, at komme helt ud af efexor, men jeg har besluttet at lade min ‘buffer pille’ være til i morgen, og se hvordan to nætter uden efexor vil være, hvis det føles okay, og kun lidt fysisk afhænghed, som små pluserende spjæt inde i hovedet, så kan jeg godt klare det….. Så vil jeg ringe og forhøre mig hos min psykiater i morgen, og høre hvad hun siger, om det alligevel ikke er tid til at trappe helt ud, og nu hvor jeg så har været 2 dage foruden, hvorfor så ikke fortsætte…..

Det er også noget svært noget alt det med medicin, men jeg synes jeg har godt kontrol over den, og hvordan den virker på min krop, hvilket egentligt er en dejlig fornemmelse….. Før i tiden da jeg var lidt af en prøveklud for min tidl. psykiater hvad angår medicin (vi taler 9 år tilbage i tiden), der havde jeg igen som helst kontrol over bivirkninger eller hvad der virkerde hvordan og hvorfor, hvad der var godt for mig, og hvad der var skidt. Fordi hun skiftede præperat på mig hele tiden, og det var skide hamrende irriterende, når jeg tænker tilbage på det den dag idag, fordi jeg nåede jo aldrig at få et præperat til at virke, før jeg kom over på noget nyt. Måske det også forklarer hvorfor jeg havde det så skidt som jeg havde det, og hvorfor jeg ikke kunne holde mit liv ud.

Det kan jeg altså langt bedre den dag idag, og jeg elsker faktisk livet, jeg er ikke spor deprimeret længere (alle kan have enkelte dårlige dage), men det er slet ikke sådan at jeg er nede i længere tid mere…. hvilket egentligt er dejligt at ikke skulle bekymre sig om at være nedtrykt.

Ud over at jeg så er trappet ned i truxal (beroligende) og skal til at trappe ud af efexor (antidepressivt), så får jeg også Abilify (antipsykotisk). Og psykotisk har jeg nu aldrig været, jeg har været tæt på måske, men når jeg tænker på hvordan jeg har set andre mennesker være psykotiske, sådan rigtigt paranoide og den slags, så tænker jeg – hmm – det har jeg jo aldrig haft disse symptomer.

Hvorfor får jeg så antipsykotisk medicin – jo ser du – det aner jeg faktisk heller ikke….. faktisk tror jeg ikke det har nogen virkning på mig, jeg tror at psykiaterne har toalt misfortolket mig. Jeg har tidl. fortalt om en mand der fulgte efter mig, og som en clairvoyant person fjernede fra mig. (og ja, hvis man er psykiater, og ikke tror på sådan noget, så diagnistisere man vel folk dybt psykotiske) Hmm…. det er bare ikke spor fair…. Den diagsnose (skizofreni) har fulgt mig nu i 9 år, og jeg har aldrig selv troet på den, ej heller har min kære veninde Laura….. hun tror jeg har en slags form for personlighsforstyrrelse, og jeg kan kun give hende ret….. Noget andet end skizofreni fejler jeg i hvert fald, fordi jeg er jo ustabil i perioder, og kan have svært ved at føre en normal hverdag med arbejde og den slags, ligeledes kan jeg være utrolig bange for uhyggelige ting, som spøgelser, og uhyre, og kan ikke se en gyserfilm uden den ‘hænger fast’ i mit indre i flere årtier bagefter…… Jeg så engang en rigtigt uhyggelig en, jeg husker jeg var barn dengang, og den kan stadig spøge i mit hoved den dag idag….. Min far skal lige have sig undskyldt – at han selvfølgelig troede jeg sov under dynen, mens jeg lå i stuen, men det gjorde jeg altså ikke….

Og fordi man er en skræmt sjæl, skal man så ha en diagnose klæmpret fast på én i så mange år? Tjah, jeg synes i hvert fald ikke det er spor fair….. Derfor kunne jeg vildt godt tænke mig at få en ny psyktest lavet. Især fordi jeg tror de kunne finde ud af hvad jeg så i virkeligheden fejlede, og kunne behandle mig ud fra den diagnose.

Men nu har jeg jo endelig fået en god ny psykiater, men hun stopper så til september, og ja, så må jeg pænt væbne mig med tålmodighed, til jeg får en ny, og kan spørge ham/hende, om de vil lave en psyktest på mig til den tid.

Det er bare svært, fordi jeg synes altid der er noget der kommer imod mig, først at jeg flyttede DPC fra Vanløse til Frederiksberg, så gik Kim og jeg fra hinanden, og psykiateren behandlede mig med fløjelsehansker, fordi hun troede jeg var ved at falde fra hinandne, hvilket jeg slet ikke var. Og nu er jeg så kommet til Roskilde, og de behandler mig sku stadig med fløjelshandsker, fordi jeg er jo ny i Roskilde by, jeg har lige været ude for et stort brud med min eks. osv osv. Ja OG!! Jeg er ligesom kommet videre – no offence Kim, men det er jeg. Og det forstår de bare ikke i Distriktscenteret. Jeg vil ha de behandler mig med repsekt, og giver mig den behandling jeg har brug for, også selvom at jeg tit giver udtryk for at jeg ikke har brug for den, og mere hyggesnakker deroppe med min kontaktperson. Men altså, det er fordi hun tar emner op, som slet ikke er relevante for min situation, og jeg tror hun har misforstået mig, i hvor jeg er i mit liv lige nu.

Nå men det korte af det lange er, at jeg må ha se at få forklaret min kontaktperson alt dette, og få talt med min psykiater når tid er efter september, og hørt om jeg kan få lavet en ny psyktest, det ville sku være dejligt.

Måske jeg bare skulle slutte her, inden jeg vrøvler for meget derud af, men det var rart at få læsset lidt af. Flot hvis du stadig læser med, jeg har skrevet hele 1294 ord, så klap lige dig selv på skulderen.

Thor holdt mig vågen i nat

3 timer måtte jeg ligge vågen før jeg igen faldt i søvn, ovenpå at Thor havde vækket mig i nat. Nu er der jo her ikke tale om en hvilken som helst Thor, men netop ham der kommer med tordenvejret…. Det var nemlig et skrækkeligt vejr over Roskilde i nat. Jeg blev vækket kl. 2.45 af nogle ordenlige brag. Og et regnvejr jeg næppe har hørt så vildt før.

Jeg skyndte mig først op og hæv stikket ud af begge computere, så lagde jeg mig igen for at sove, men ak, det var ikke sådan lige til. Lå så bare og lyttede til torden og regnvejr, hvilket egentligt var hyggeligt nok, bare ikke kl. 3 om natten, hvor jeg ‘plejer at sove skønhedssøvn’ *hehe*

Nå men, da tordenvejret var drevet over, kunne jeg selvfølgelig ikke falde i søvn igen. Og i stedet for at ligge og vende og dreje mig, tænkte jeg at jeg kunne da lige ligge lidt i sengen med den bærbare computer, med trådløst internet. Men nej, den ville nemlig ikke gå på nettet – og min tanke var straks – (efter adskillige genstart af både router og computer) at tordenvejret havde påvirket mit internet, så jeg ikke kunne komme online. Hmm…. så satte jeg nogle serier på DVD’en, og lå og stenede dem i 2 timer yderligere. Så 3 timer var jeg vågen i nat, og hvor er jeg træt igen idag, pga. det.

Jeg stoppede jo ellers på truxal igår, men hvad hjælper det at prøve at være udhvilet, når man så ligger vågen 3 timer om natten Btw, indtil videre går det fint med nedtrapningen….

Nå men jeg faldt så omkuld igen ved 6 tiden ca. og sov så til kl. 11.30, nu sidder jeg her på den stationære computer, og ja, det var altså lidt ’sjovt’ i morges da jeg stod op, fordi – du kan godt huske mit trådløse netværk var blevet påvirket af Thor i nat – ikk´?

Nope, det var blevet påvirket af MIG selv, jeg havde jo netop hævet stikket ud til den stationære, helt ud af kontakten, med det resultat, at der sidder routen jo til det trådløse netværk, og den var der selvfølgelig heller ingen strøm til, ergo derfor kunne min bærbar ikke komme på nettet i nat…. hmmm…. fjollede mig !!!

Men sådan kan det jo gå, man kan ikke huske på alt her i verden – vel? Og jeg må indrømme at jeg også bare var så træt i nat, men blot ikke kunne sove, at jeg nok ikke havde kunnet lave andet end at stene lidt tv.

Ærgelser & nedtrapning

Nu sidder jeg her for 2. aften i træk, og ærgre mig over at jeg ikke kan klare at ta til de ting som jeg egentligt brænder for. Ihhh pis osse   Det er hverken pga. angst eller lignende, jeg er simpelthen bare SÅ fandens træt konstant og hele tiden.

Derfor synes jeg også at det var et godt valg jeg tog sammen med min psykiater idag, at laaaangt om længe trappe ud af Truxal ‘for good’…..!!!  Det var jo planen allerede da jeg boede sammen med Kim, og jeg var også kommet helt ned på 15 mg. som er laveste dosis, men så gik vi fra hinandne, og jeg flyttede Distriktscenter, og tjah, de turde så ikke røre ved min medicin før de kendte mig lidt, og vidste det var okay for mig at gøre det.

Så fra og med idag, skal jeg ikke ta truxal længere. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Som hun sagde ville det nok være bedste bare at ta en kold tyrker, jeg burde ikke få bivirkninger af det, og jeg burde kunne komme ud af dem utroligt let, som hun sagde.

En dårlig ting hun kom med, var dog at hun havde fået job tæt på sin bopæl, og derfor stoppede d. 1/9-2009. ÆV!!! Fordi hun virker utrolig sød og symptatisk, og jeg kan rigtigt godt lide hende. Men altså – ihhh – hver gang der sker noget godt for mig, så forsvinder de ud af mit liv igen… Nu vil jeg prøve at holde mit straight til medicinen, og se at komme så langt ud af Truxal og Efexor inden hun stopper, som det hele tiden har været planen, er på laveste dosis på begge præperater pt. Og det har jo hele tiden været planen, som bare nu blev udsat i 8 mdr.

Men nu føler jeg at jeg er faldet godt til i Roskilde, og jeg føler det kunne være et godt sted at ta fat med det psykiske lige nu. Og så håber jeg altså at jeg får noget mere energi, når truxalen er totalt ude af min krop, jeg er sikker på at det er den som sløver mig til at sove 12 timer i døgnet, og til at sove til middag også….. Jeg har nemlig rigeligt at se til, så det er ikke fordi jeg keder mig….

I aften skulle jeg f.eks. have været i strikkeklub, og jeg havde glædet mig helt vildt, og havde ting jeg skulle have haft med til Linda, men jeg vågnede først her 18.15 ca. og skulle have været der kl. 19, det er kun for et par timer, så hvis jeg virkelig skulle have haft noget ud af det, skulle jeg været taget afsted kl. 17. Hmm – men hvad lavede jeg der? Sov!

Igår ville jeg også vildt gerne have været med Drop-In ud og bowle, set nogle nye mennesker, men ak nej, det blev det heller ikke til. Nu skal jeg ikke noget i nogle dage, hvilket måske også er rart nok når nu jeg skal ud af truxal, hvis jeg skulle blive skidt tilpas.

Min mor kigger dog lige forbi i morgen, og vi skal ordne nogle ting, men ellers mener jeg resten af ugen ser fri ud, hvilket jeg glæder mig megt til. Bare at være mig selv herhjemme, og slappe af – læse bøger, opbygge mere energi, og bare lade op til næste gang jeg skal noget.

Vaskedag – inkl. tur i IKEA

Idag valgte jeg ubevidst at sove ret længe. Jeg tror jeg har trængt til det ovenpå de to dage hvor jeg har skulle været op tidligt. Jeg ved godt at det måske ikke er tidligt for andre ‘normale’ mennesker. Men det er tidligt for mig når vækkeuret ringer 8.15 for at jeg kan være i Gruppen kl. 10. Så mon ikke jeg har haft godt af at sove længe idag, og jeg kan gentage det igen i morgen. Det skal jeg først ind og snakke med min kontaktperson kl. 13.30.

Ellers har jeg brugt dagen på at vaske idag. Der var lige til 2 store maskiner, og 1 lille. Men én af de store maskiner var ude af drift, så den kunne ikke bruges. Æv bæv. Så måtte vaske og tørretumble af to omgange. Men det gik lige. Jeg klarede det hele på 2½ time.

Bagefter gik jeg op og lagde tøjet på plads med det samme, hvilket jeg aldrig når før flere dage efter. Så jow jow, der er sket STORE ting og sager idag *Hehe*

Lene skrev så og spurgte om jeg havde lyst til en tur med i IKEA når hun havde vasket det hun skulle idag. Det sagde jeg så ja til. Og kl. 18.30 tog vi ud mod den i Genfofte – tror jeg det er den ligger.

Lene skulle have nogle foldekasser i stof, som kunne lynes op i bunden, og så kunne de fylde ingenting når man ikke brugte dem. Se DET synes jeg var smart, så dem hoppede jeg også lige på. Problemet var bare at vi ikke kunne finde dem i “æske-afdelingen”, i de store pakninger, hvor der var flere str. i. Men Lene havde en ide om, at man kunne få dem oppe på 1. sal. Så der gik vi så op, og ledte og ledte. Men da vi kom igennem næsten hele 1. sal, så var de der pludselig, i nogle sam-pakninger.

FEDT – så drog vi ned mod kasserne, men vi kunne dælme ikke finde ud af hvor de havde alt 2. sorterings varene henne. Sådan et rum har de i den IKEA ved Tåstrup. Hvor man kan se på nedsatte ting og sager. Hmmm…… så det blev vi snydt for

Jeg er så lige kommet hjem, og tror jeg vil sætte mig ind til Kim, og slappe lidt af med mit strikketøj, er igang med de pulsvarmere med snoninger

Strikning, strikning og atter strikning

….. og en anelse hækling er det blevet til siden sidst. Jeg deltager jo i en strikkedyst via www.rokken.dk – hvor jeg har sat mig det mål at lave 2 point (F.eks. et halstørklæde) hver 3. dag. Og indtil den 18, strikkede jeg halstrøklæder på livet – der blev det til 6 halstørklæder, alle i målene 20 x 150 cm.

Hvilket er ret meget synes jeg. Men igen, kan godt se at de må varme meget mere, end de bitte små nogle jeg ellers har lavet – så vil nok fortsætte i de store mål fremover, selvom at man hurtigt bliver træt af at strikke på det, når det skal være så langt og bredt.

Ellers er jeg så startet på at lave pulsvarmere, ud fra det point-system vi har på rokken, giver de godt nok kun 1 point. Men jeg kan vidst godt nok at lave 2 på 3 dage. Men om jeg holder mit point system frem til d. 30 ved jeg ikke helt. men ellers så går det nok også.

Jeg har jo stadig også den store bestilling på larver. Jeg er igang med den sidste nu. Så det går da. Men ja, det var godt at jeg fandt nogle som kunne bruges i min farmors kælder, som blot manglede at blive syet sammen. Og så har en anden fra arbejdsgruppen hæklet 2 stk. Juuuubiii – hvor heldig kan man være.

Jeg har også langt om længe fået færdig gjort dette sjal. Jeg har endnu ikke bestemt mig til om det skal være til mig selv, sælges, eller om det skal være en gave til en jeg kender? Men fedt er det synes jeg. Og det har taget en ‘krig’ at lave på hæklenål 3.

Basuna gjorde mig omærksom på denne side idag: http://www.yearbookyourself.com/ - inde på siden kan du se hvordan du selv ville se ud fra 1950-2000. Dette billede er af mig anno 1960. Synes selv det var ret sjovt at prøve.

Ellers har jeg været til to fødselsdage – en i min mors familie, og en i Kim’s familie. Begge var gevaldigt hyggelige.

Forrige tirsdag sov jeg ude ved min farmor, det var måske sidste gang i et stykke tid at jeg kunne sove der fra tirsdag til onsdag. Fordi nu er jeg startet i noget ‘gruppe-terapi’ hver mandag og onsdag i Distriktscentetet. Hvilket jeg er rigtig glad for, er sikker på at det nok skal blive godt at være der, selvom at det har været svært at være ‘ny’ i denne uge, som var den første.

Igår var jeg til strikkeklub på Frederiksberg, og det var også ganske hyggeligt, at komme ud og ’skvadre’ lidt med de andre strikke-tøser. Jeg nød det i hvert fald gevaldigt, men hold da op hvor var det hårdt at komme op i morges.

I morgen har jeg vasketid igen, men ikke lige så meget vasketøj som sidst, så mon ikke det kan gøres med bare 3 maskiner ca.

Ellers sker der ikke så meget spændende herhjemme. Jeg slapper af og nyder livet, så meget jeg nu kan. Lige nu kan jeg godt mærke at det begynder at blive efterår. På den ene side, nyder jeg det, at der snart er brune blade på træerne. Og at luften er kold i mit ansigt når jeg går udenfor. Men på den anden side – så hader jeg det. Fordi jeg plejer at gå og blive lidt små-trist når efteråret kommer

Men lad os nu se, om jeg mon ikke kan komme igennem det dette år. Jeg vil så forforærdeligt gerne, men nogle kan kan man ikke klare alt her i livet.

Psyken – En Svær Ting

Fysisk går det bedre. Jeg lyder stadig snottet, men føler mig ikke helt sådan længere, næsen løber ikke. Men kroppen er kun lidt utilpas stadigvæk. Dvs. at jeg har det som om jeg stadig er lidt forkølet, på den måde, at kroppen føles sløv i det.

 Men igår aftes var jeg alene hjemme, Kim tog op til sine forældre, og da jeg ikke var helt ovenpå valgte jeg at blive hjemme. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det gik fint de første par timer – men sent på aftenen, både sms’ede og ringede jeg til Kim, for at høre om han ikke snart kom hjem. Jo jo – det gjorde han da. Men han skulle liiiigeee….

Jeg tror ikke han forstod at jeg havde det skidt psykisk. Men han ringede dog alligevel hjem da han var ved at køre på motorvejen. Og vil talte sammen indtil han holdt herude foran døren.

Indan da, nåede jeg at ligge i en ½ time, med totalt tankemylder. Ja, der var sku ikke DÉN tanke jeg ikke fik igennem hovedet på den ½ time dér. Jeg følte virkelig at hele verdenssituationen blev vedt i mit hoved, og det føltes ret ubehageligt.

Det var både ting der var sket for nyligt, men pludselig dukkede hele mit liv op – i korte bidder – hist og her! Det var virkeligt ubehageligt. Jeg fik en slags døds-angst, og følte virkelig at der var ‘noget/noget’ i rummet omkring mig som ville mig det ondt. Jeg lå og talte til mig selv, i beroligende vendinger (inde i hovedet dog). Og fik virkelig beroliget mig selv, og da tlf. så ringede, så tænkte jeg – gid det er Kim, fordi jeg trængte virkelig til at have et menneske jeg holdt af i den anden ende af røret. Og ikke bare alle mine egne tanker, som nu var ved at drive mig til vanvid.

Han spurgte lidt ind til hvad der var galt, men jeg kunne ikke forklare ham det over tlf. jeg var simpelthen for bange for det. Bange for at dem  i rummet, kunne høre hvad jeg sagde (selvom min fornuft sagde mig der ikke var nogen, var jeg alligevel bange!). Og da han kom hjem, jamen så var jeg så udmattet og træt, at jeg ikke fik talt med ham om det, jeg havde også taget min medicin, og det gjorde godt, at få sovet lidt synes jeg.

Jeg er nu netop stået op for 1 times tid siden. Og vil se om jeg kan få noget ud af dagen, selvom at jeg har svært ved at ligge det igår bag mig. Det var det vildeste tankemylder jeg nogensinde har haft. Også fordi der var så mange aspekter i det.

F.eks. at min barndom, mine tidl. kærester og det hele kom op i mig. Jeg analyserede og kom til konklutioner, men alligevel kom der ikke nogen fast beslutning på noget af det. Altså!!! Det er svært at have en psyke som mig. Jeg er træt af den somme tider. Og ønsker bare at jeg kunne være ‘normal’ – whatever that means!!

Onsdag d. 23. Maj 2007 Kl. 19.31

Sikke meget som er sket siden I alle har hørt fra mig sidst. Jeg faktisk har jeg opgivet helt at opdatere fuldt ud siden jeg skrev sidst. Men lidt kan jeg da huske fra de sidste par uger.

Det som er sket i dag er nok det som jeg har mest brug for at skrive om, jeg er nemlig stoppet på jobbet i dag. Jeg har længe gået og haft det skidt, og ikke følt jeg kunne magte det flex-job jeg var blevet “kastet” ud i. Men alligevel har det været utroligt svært at indse dette. Jeg har vendt og drejet det med familie og venner og tak til alle jer som har lyttet og givet gode råd.

Faktum er at jeg har været sygemeldt de sidste 3 ugers tid ca. Og ikke har, kunne overskue / magte jobbet. Og desto længere tid der gik før jeg kom tilbage, desto sværere følte jeg også det blev.

Jeg var bla. oppe hos min psykiater forrige mandag, og han sagde at det var ok at melde sig syg 1½ uge endnu. Hvilket jeg så gjorde, efter at have gået hjemme og ikke vidste helt hvad jeg skulle stille op med at jeg havde det skidt og ikke følte at jeg helt slog til og overskuddet var der mm.

I dag var jeg så til møde med mine to kontaktpersoner, og det gik som jeg forventede, de støttede mig begge to (ligesom min psykiater gjorde) i at jeg ikke burde tilbage til jobbet. Og at jeg burde søge pension igen, hvilket gav mig en hvis ro i sjælen.

Så jeg gik hjem fra mødet og ringede direkte til min kontaktperson på jobbet. Og sagde det som det var, at jeg desværre ikke kunne komme tilbage, og at det bestemt ikke havde noget med jobbet som sådan at gøre, altså hverken det jeg lavede eller arbejdskollegaerne, men blot det faktum at jeg ikke kunne komme af sted om morgenen, ikke følte jeg nåede noget som helst herhjemme, og var dødtræt i det øjeblik jeg så HAVDE været af sted. Så derfor blev jeg nød til at melde “pas”.

Hvilket hun også godt forstod, og jeg fik en varm hilsen fra mine arbejdskollegaer, og hun sagde hun godt ville hilse dem alle sammen fra mig. Og det blev jeg utrolig glad for.

Så nu er der kun alt det papirarbejde tilbage, og så skal jeg finde ud af hvad der så skal ske, og hvornår jeg kan komme til at søge pension igen. Men hende fra “Job på særlige vilkår” ville hjælpe mig med det, og ellers ved jeg at Distriktscenteret også gerne vil.

Så det er ligesom der hvor jeg står lige nu. Ro i krop, sind og sjæl, efter jeg fik det afklaret, det kan jeg mærke allerede nu.

Det er også gjorde mig en stor forskel, var da jeg opdagede at jeg faktisk “kunne slappe af” hvis jeg bare kom lidt væk fra det hele. Laura og jeg ”flygtede nemlig fra hele omverdenen”, og tog over i hendes og hendes mands sommerhus, og det var så skønt at være af sted.

Både at vi kunne nyde hinandens selskab, og så det at vi kunne totalt koble af for det der foregår i vores hoved i hverdagen, det var så skønt at det ikke kan beskrives.

Vi havde ellers taget både bøger og en hulens masse strikketøj med derover, men det var ligesom om at vi mere havde brug for at slappe af, nyde vejret (når det tillod det), snakke om alt og intet, og bare være os selv, som man nu bedst gør når man er to…….

Alt i alt en skøn forlænget weekend, det må jeg sige. *Tusind tak Laura*

Ellers har jeg mest vimset rundt herhjemme, prøve at slappe af så godt som muligt, og prøve ikke at tænke over jobbet, hvilket har været utroligt svært.

Så jeg beder og håber på en nemmere hverdag nu, hvor der er kommet en afklaring på det hele.

Jeg har også begyndt på en masse nye strikkeprojekter, da jeg føler at det er noget der virkelig kan afstresse mig. Jeg ved ikke helt hvad det er med det, men det afleder mine tanker utroligt godt, det må jeg sige.

Puha, det var en lang smøre, jeg vil se om jeg kan opdatere lidt tigere nu hvor jeg ligesom har fået skrevet lidt nu igen. Ved at en “hvis person” har savnet det et stykke tid, ingen hint *Blink*

Knus fra
Solsikkens-Sang