Tag Archive | nytår

Julen & Nytåret

Jeg nåede jo ikke så langt hvad angår julen, jeg fik kun sat billede ind af mine julegaver. Men vil da også gerne lige skrive lidt om juledagene.

Juleaften blev jeg hentet af min moster og familie, vi kørte i Roskilde Domkirke, og det var flot som altid deroppe. Vi var der 1 time før, men det var en god gudstjeneste da den først gik igang. Senere tog vi hjem til min moster, hvor jeg sad og hyggede mig lidt med strikketøj og sådan. Mens de andre nussede rundt og lavede mad,  og resten af gæsterne ankom. Vi skulle være 14 i år, så det var lidt af en samling, det var rigtigt hyggeligt, og vi havde en skøøøøn aften.

Vi gik til bords omkring kl. 18, og fik lækker flæseksteg og and med alt hvad der tilhører. Senere kom der selvfølgelig Ris a’la mande, til dem som ville ha det og risengrød til de andre. Det var min yngste kusine der fik mandlen for risengrøden, og min mor der fik den af de med ris a’la manden.

Så blev det tid til at skulle danse om juletræet, og det var rigtigt hyggeligt, og endte selvfølgelig ud med at vi løb rundt i hele huset, da vi sang den sidste sang. “Nu det jul igen, og nu det jul igen, og julen varer……”.

Og så blev der ellers pakket gaver op på livet løs de næste par timer. Jeg tror vi var færdige med at pakke gaver op ved 24 tiden. Og vi gik måske igang ved 20 tiden, så lidt af en lang  – men utrolig dejlig aften.

Jeg fik nogle skønne gaver, som i kan se i forrige indlæg. Jeg er super glad for dem alle :-) Og fik kun 1 som skulle byttes, nemlig serien “Klovn” da jeg fik 2 af dem.

1. Juldag vågnede jeg hos min mor, havde sovet der, da det blev sent juleaften, vi var først kommet i seng kl. 3 ca. Og jeg var godt træt det meste af dagen. Min mor kørte mig hjem, og jeg slappede bare af  og nød at jeg ikke skulle så meget den dag. Om aftenen var jeg dog lige et smut nede hos nogle venner fra Drop-in, men ellers stod den på totalt afslapning.

Fordi jeg vidste godt at jeg skulle ud igen de næste 2 dage, så det var bare med  at “lade batterierne lidt op”. 2. Juledag var jeg så hjemme hos min moster igen, vi skulle holde julefrokost med min mors fætter og familie også. Og det var rigtigt hyggeligt som sædvanligt. Det var lune retter som alle havde taget med, og der manglede bestemt ikke spor. Jeg var SÅ mæt da jeg tog derfra ved 23 tiden.

3. juledag var det jo min kære kusines fødselsdag, og hun blev fejret med manér om aftenen. Vi havde en dejlig aften, i familiens skød. Og det var dejligt at også få noget andet end julemad, der var nemlig boller og lækker lagkage.

d. 28/12 stod jeg tidligt op og stod nede i Føtex allerede kl. lidt i 10, det var jo en søndag, så de åbnede ikke før. Jeg fik pengene tilbage for min serie “klovn”. Og kørte så i Kvickly for at handle ind, jeg manglede bla. noget strømpegarn, og så skulle jeg h lidt bad også, havde været helt tørlagt for mad, siden d. 23/12.

d. 29/12 slappede jeg af om dagen, og om aftenen var jeg i biffen og se “Avatar” med Drop-In – de betalte det hele, så det var ganske dejligt. Det var en kanon film, som jeg virkelig nød at se, også selvom at jeg først havde frygtet at den var SÅ lang. 2 timer og 3 kvarter, det er altså lang tid at sidde i biografen, men det føltes ikke så langt, fordi den var så god.

d. 30/12 slappede jeg af derhjemme, og ladede op igen. for at gøre klar til nytårsaften, som skulle fejres hjemme hos Laura. Vi endte med at ha en kanon hyggelig nytårsaften, og det har vi ikke prøvet før at være sammen netop denne dag. Så det må man sige er endnu en udvikling i vores venskab.

Jeg kom hjem til Laura ved 12 tiden, og så skulle vi ellers ned og handle lidt ind, inden butikkerne lukkede kl. 15. Vi fik handlet rigtigt meget ind, og inden da havde vi lige været et “smut” forbi garnbutikken, Laura ville også gerne lære at strikke sokker, så hun købte også noget strømpegarn, og jeg fandt noget i “Bella broderi og strik” i Brønshøj til kun 18 kr. nøglet, det synes jeg dælme var billligt. Kvickly skal ha både 20 eller 25 kr. for deres flerfarvet strømpegarn, hvilket jeg synes er dyrt, men har da købt det indtil nu.

Nå men, med vores nyindkøbte mad + strømpegarn, bedrog vi os hjemad, og så skulle vi liiige ha lidt frokost, og liiiige strikke lidt, og pludselig var kl. 20.30 og vi var stadig ikke begyndt på maden, hmmm…. men det blev der rodet bod på, vi pakkede strikketøjet væk, og satte maden over. Vi skulle ha lam, med kartofler, rødvinsovs og bønner. Det smagte rigtigt godt. Og senere fik vi “Chokolade fandang” (håber jeg har stavet det rigtigt, hele aftnene kunne jeg nemlig ikke huske det rigtigt navn nemlig). Og det var bare lækkert, chokolade kage med smeltet chokolade indeni, MUMS – siger jeg bare…..!

Den blev så spist kl. 23.45 mens vi sad og så 90 års fødselsdagen, og så så vi nytårsfyrværkeri, og alt det der, kl. 24. Det endte med  at vi først kom i seng kl. 2 om natten, og jeg var godt smadret på det tidspunkt må jeg indrømme!

Dagen efter lavede vi lækker brunch, som var rigtigt lækkert at stå op til. Og alt i alt havde jeg et fantastisk døgn hos Laura. Jeg drog hjemad igen kl. 12, 1. januar. Og det var dejligt at komme hjem til kattene, og se at de havde det godt, trods alt den larm der helt sikkert også har været herhjemme.

Til slut vil jeg blot ønske jer alle RIGTIGT GODT NYTÅR, og håbe i må få et fantastisk 2010 ;-)

3 x Jul & Bdr. Olsen i Roskilde

Jeg havde en fantastisk dag igår, jeg oplevede nemlig hele 3 gange jul: Julemarked, Juletræ og Julemanden :-) Nu er jeg rigtigt kommet i julestemning.
Min mor og jeg var rundt på en hulens masse julemarkeder og lidt loppeboder igår, det var rigtigt hyggeligt, og vi brugte en to timers tid på det. Vi så alt fra små markeder, til de helt store, og rigtigt kunsthåndværk som var utroligt flot.
Senere på eftermiddagen havde min mormor, moster og kusine spurgt om jeg ville med ned på torvet her i Roskilde, og se Julemanden tænde juletræet på torvet. Det var en kanon oplevelse, og noget jeg ikke har prøvet før.
Bla. kom Brødrene Olsen og optrådte, som du kan se nedenfor, det var nogle af de store hits de spillede, så de kunne rigtigt få folk til at klappe og synge med.

Brødrene Olsen på Roskilde Torv

Julemanden ankom i denne antikke brandbil, fordi træet var jo højt, så han skulle jo højt til vejrs, for at kunne tænde juletræet.

Brandbilen hvor julemanden ankom i

 Og det må man så sige at han gjorde med manér :-) Mere end jeg havde turdet håbe på, og selvfølgelig stod jeg klar med kameraet første gang vi talte ned fra 10, men som min moster så ”lærte mig” – så tænder julemanden aldrig lyset første gang når vi tæller ned, nej nej nej, man skal tælle højere og flere gange, før han vil tænde det. Og 3. gang var lykkens gang. Og så tændte han det, ser det ikke godt ud, næsten ligesom nytårs aften. 

Julemanden tænder det store træ på torvet

Jeg havde en kanon eftermiddag, og om aftenen tog jeg hjem og hyggede hos min moster, så alt i alt en god dag i familiens selskab.

*GODT NYTÅR TIL ALLE*

Vil blot ønske alle mine læsere, et bragende godt nytår. Jeg håber i alle får en skøn aften med hygge og samværd.

Jeg bliver hjemme i år, sammen de 3 katte, føler mig ikke rigtigt i stemning til nytår, da jeg jo som i nok ved, står midt i en flytning. Men jeg skal nok få en hyggelig aften er jeg sikker på :-)

Men GODT NYTÅR TIL JER ALLE

Knus fra Henriette

HAPPY NEW YEAR

Jeg vil blot slutte denne sidste dag på året med at ønske alle et bragende godt nytår. Håber i kommer godt ind i det nye år. Og ikke mindst får et fantastisk år 2008.

2007-12-31 - Happy New Year

Som vidst nok skrevet igår, holder jeg nytår hos min far – og vi skal bare slappe af og hygge os hjemme hos ham. Kim holder sammen med bandet. Og jeg er sikker på at han nok også skal få en rigtig hyggelig aften.

Der kommer vidst en masse godt i tv’et – og ellers skal vi nok bare ud og gå en tur ved midnatstid. Så alt i alt en stille og rolig aften for mit vedkommende.

Nu har jeg så været hos min far siden d. 22. December, og holdt juleferie, og det har været rigtigt hyggeligt, men må indrømme jeg også savner lidt at komme hjem, og det kan blive hverdag igen. Jeg har jo bla. fået en masse gode serier jeg gerne vil se lidt på – savner også at sidde og hygge med mine tebreve. Jeg har jo langt fra haft alt hvad jeg bruger i hjemmet, med ude hos min far. Såååå jow jow – det bliver fint at komme hjemad igen.

Meeeen – jeg har altså hygget mig ude hos min far! Vi har jo bla. været til en masse med familien – og det har været skønt.

Så alt i alt en kanon juleferie – som desværre er gået alt for hurtigt, og nu er der kun 1 dag tilbage.

Kan i nu alle have en rigtig god aften – det er kun knap 8 timer tilbage af 2007.

Knus fra Henriette

Mandag d. 1. Januar 2007 Kl. 18.30

Så blev det d. 1. Januar 2007. Vi er gået ind i et nyt år, men dagene er næsten det samme.

I går var vi jo hjemme hos min Far og holde nytår. Det var en skøn aften. Vi fik lidt god mad, hyggede med vin, øl og drinks.

Jeg fik chattet lidt med dem der nu var online, og min telefon glødede med søde og sjove sms’er hele aftenen.

Vi gik en tur kl. 24, og kiggede lige forbi Farmor & Farfar, de blev glade for at vi lige hilste på.

Bagefter gik vi hjem og så en utrolig god koncert. “Musik og bøgetræer” mener jeg den hed. 25 års hitsange, det varede fra kl. 1-3 i nat. Og så var vi trætte og gik til ro.

Jeg sov helt til kl. 12 i formiddags.

Kim, min far og min onkel (som har været mekaniker), tog ud for at kigge på en “Fiat Punto” som vi havde set på den blå avis. Kim har længe kigget efter en bil til os. Men mange har været solgt når han har ringet på dem. Og andre har der været småfejl på så vi ikke var interesseret alligevel.

Men i dag så han på en ude ved Roskilde. Og den faldt han for. (Jeg faldt for farven, som var blå – min yndlingsfarve – man er vel ikke en “dum kvinde” for ingenting, som intet ved om biler). Hehe.

I morgen skal vi ud og afslutte handlen, da vi ikke kunne hæve de mange penge i dag, derfor aftalte vi at vi hævede en “crosset” check til ham i morgen, og kom forbi ved 17.30 tiden.

Det bliver dog kun Kim og hans far der tager ud og henter den. Da jeg skal holde strikkeklub på samme tidspunkt. Men jeg glæder mig meget til at se den – jo jo.

Men rigtigt godt nytår til jer alle. Jeg er glad for jer som har fulgt med i det gamle år. Håber I stadig vil følge med i det nye år.

Knus fra Henriette

Søndag d. 31. December 2006 Kl. 13.58

I dag oprandt dagen så, den sidste dag på året.

Lige nu hygger jeg mig her ved PCén, men ellers har jeg slappet af i dag. Og om lidt skal jeg i bad, og have mit nytårstøj på.

I går var vi hjemme hos min moster og spise og lave hendes PC. Og der fik jeg en skøn grøn bluse/kjole i et, som jeg har tænkt mig at tage på i dag.

Senere skal vi lave mad, og menuen står på:
~ Lørdagskylling {Til trods for at det ER søndag}
~ Babykartofler
~ Slik Ærter
~ Søde majs
~ Hvidløgsflute
samt kold dressing, og bretagne sovs.

Vi har hverken købt hatte eller pynt, men det er også mere fordi vi ikke går “vildt” op i Nytåret, vi skal bare hygge, ha god mad, og nyde noget godt i TVét.

Kl. 24 har vi tænkt os at gå en tur, hvis vejret altså holder til det. Men de lover storm og regn, så det kan godt være vi bliver indendørs, og nyder fyrværkeri herindefra.

Med ønske om at i alle må få et rigtigt GODT NYTÅR.

Nytårssmil fra Henriette

Tirsdag d. 19. December 2006 Kl. 14.25

I dag er der kun 5 dage tilbage til jul. Ja bare spørg min kusine Fie på 10 år, hun ved sikkert også hvor mange timer og minutter der er til vi skal åbne gaverne. *Blink*

Jeg glæder mig da også til juleaften, men allermest til at møde familien Juleaften og alle juledagene.

I kan lige få Kims og min plan for julen og dagene der følger.

24/12 – Jeg skal holde Juleaften hos min moster, sammen med hele min mors familie, inkl. min Farmand. Vi bliver vidst 12 personer, og der bliver rigtigt mange gaver at åbne, normalt er vi færdige ved 23-24 tiden først.

Kim holder Juleaften hos hans forældre, sammen med hans søster. De bliver 4 Juleaften, og skal også rigtigt hygge sig.

25/12 skal både Kim og jeg, sammen med min far hjem til min Farmor & Farfar og holde 1. Juledag.

29/12 Skal vi begge til min kusine Lulus fødselsdag.

31/12 Skal vi holde Nytår sammen med min Far, som ellers også skulle sidde hjemme Nytårsaften. Det glæder jeg mig rigtigt meget til, fordi jeg har ikke holdt sammen med ham i rigtigt mange år.

I søndags var vi hjemme hos min moster Maibrit og familie og få Gløgg & Æbleskiver. *mums* hvor det samgte, det var lige hvad vi trængte til, og der var masser af hygge med familien og hjemmelavet konfekt og sager.

Knus fra Henriette