Du vil altid være elsket…

Kære Morfar

Dette er skrevet til dig, fordi jeg altid vil elske dig, og altid har gjort dette. Du forlod denne verden alt for tidligt i tirsdags. Jeg havde glædet mig meget til at komme over og besøge dig og fejre din 75 år’s fødselsdag om 2 uger. Jeg havde glædet mig til at give dig et kæmpe knus – og fortælle dig hvor meget jeg holder af dig.

Min højt elskede Morfar

Jeg havde glædet mig til dit venlige sind, dit dejlige smil, din hosten når du ikke kunne få luft, ja, alle de ting som kendetegner DIG – dig som person. Jeg ved godt at du har været syg i et års tid nu, men nu troede vi alle lige at det gik okey igen. Men skæbnen ville at du skulle herfra, og det er med tårene trillende ned af kinderne, at jeg nu skriver dette.

Men jeg har brug for det, brug for at komme ud med det. Derfor dette blogindlæg.

 Jeg husker dig – min kære morfar – hvordan du alle de år jeg har kendt dig, og kan huske, har siddet bag din skrivebord, første mange år af mit liv, husker jeg du altid talte i Walkie talkie ved skrivebordet, du talte med gud og hver mand, som du kunne få radio forbindelse med. Somme tider fandt jeg det sjovt, at sidde og lytte lidt på, men de andre talte også sjovt (Bornholmsk somme tider), og det samme gjorde du, og jeg forstod ikke altid hvad der blev sagt.

Morfar

Du røg altid dine store cigarer, og cigeretter, du hyggede dig bag dit skrivebord, men du var også god til at hygge om mig, da jeg var barn. Da jeg blev 9 år, gik du og mormor fra hinanden, og ja, det var en svær tid, som jeg ikke helt forstod dengang. Men du skal vide jeg har mange gode minder fra jeres hus  på Korshavevej.

Morfar

Senere flyttede du til Bornholm, og har tilbragt de sidste mange år af dit liv der. Og det var også der det endte, en sommerdag i tirsdags. Du var faldet om på badeværelset, og ingen kunne hjælpe dig, jeg håber det er gået stærkt, og at du ikke har følt smerte. Jeg håber at du nu sidder og våger over familien, deroppe i himlen, jeg har brug for dig, og jeg har brug for at du er der stadig for mig, og at jeg kan tale med dig, lige når jeg har brug for dig, fordi jeg ved du nok skal være der og lytte.

Morfar

Du boede de sidste mange år sammen med en dejlig kvinde, jeg håber inderligt at vi kan holde kontakten til hende, hun betyder også meget for mig, og jeg ved hun også vil savne din familie, hvis vi pludselig en dag ikke var der og besøge hende længere. Jeg savner dig allerede, og du er ikke engang begravet endnu, jeg savner dig, dit skæve smil, din sjove humor, og dit skønne væsen. Du er den første bedsteforældre jeg har måtte give slip på, og det gør vitterligt ondt.

Smukt billede - fundet på internettet

Jeg ved godt at jeg har været “forskånet” meget igennem livet, jeg har ikke mistet et hav af mennesker, indtil nu “kun” – min oldemor som 13 årig, og min faster for få år siden. Men ondt gør det alligevel. Du skal vide at jeg elsker dig, og at jeg holder utroligt meget af dig, og at du altid vil være i mit hjerte.

Smukt billede - fundet på internettet

Tanker og det størtste knus fra dit barnebarn Henriette

Intet varer evigt…

… heller ikke kærligheden. Det går ikke altid som man vil nogle gange, og heller ikke denne gang. Det gik simpelthen for stærkt alt sammen for mig, jeg kunne slet ikke følge med, og måtte til sidst hive i håndbremsen, og sige stop. Det var ikke med min gode vilje jeg gjorde det, men jeg følte jeg blev nødt til at passe på mig selv. Så jeg ikke havde risiko for at gå ned på at jeg ikke kunne følge med i det tempo, jeg blev nødt til at køre i.

Jeg skrev jo også et indlæg umiddelbart før jeg mødte ham, om at jeg gerne ville være single i noget tid, inden jeg fandt en ny kæreste, men som jeg også skrev, kunne man jo ikke sige fra hvis der pludselig skulle dukke noget interessant op på kærestefronten.

Men altså, ja – det skal bare tages i et stille og roligt tempo næste gang – når/hvis der bliver en næste gang. Det gør der jo nok. Men som jeg har skrevet tidl. så vil jeg utroligt gerne lære at bo alene, og finde mig selv, det nåede jeg jo helt ærligt dårligt nok, jeg boede her alene præcis 1 måned efter jeg flyttede fra Kim, før jeg mødte en ny kæreste. Og ja, det var sku hurtigt, men jeg troede jeg var klar til det, så jeg sprang ud i det. Ja, det gjorde jeg – men når jeg så pludselig ikke kan følge med længere, og måske slet ikke “har fundet mig selv, og der hvor jeg bor nu” så er det altså utroligt svært at rumme et andet menneske også. Og så  især så tæt på én.

Men jeg er fortøstningsfuld, jeg har stadig mine gude skønne veninder, som holder med mig, af mig, og elsker mig for den jeg er. Og dem vil jeg ikke bytte for noget andet i denne verden. Desuden har jeg min skønne familie, som også bakker mig op, det ved jeg de vil gøre. Så egentligt er jeg et meget priviligeret menneske. Synes du ikke?

Kærligheden?!?

Den skal nok komme, jeg vil prøve at lade være med at “skynde på den”. Og bare lade den komme til mig, når tid er – OG når jeg selv føler jeg er klar til den…

Foråret blomstre ~ hjertet smiler

Jeg har det rigtigt godt for tiden, føler jeg er inde i en god periode. Og så hjælper det vel altid på det kolde vejr, at man er lidt små-forelsket *Smiler sødt* Min “gamle ven” fra Facebook, jeg skrev om tidligere, har jeg nemlig set en hel del mere til, og vi er faktisk blevet kærester

Han er en rigtig sød fyr, og jeg føler at dette kunne føre til noget rigtigt godt ude i fremtiden. Lige nu sidder jeg her med sommerfugle i maven, vi skal nemlig ses igen imorgen, og jeg savner ham rigtigt meget. Vi har ikke set hinanden siden mandag morgen…. og ihhh – det er hårdt at være en forelsket tøs *B*

Så jeg render rundt og er rigtig glad i låget for tiden, og kan slet ikke få armene ned af bar’ glæde. Og dette er en rigtig rar følelse. Især når man møder en sød fyr, som er dejlig, unik og meget forstående og bare holder af en som den man er. Ligeleder føler jeg jo for ham, så kan det være meget bedre

*Miss you right know*

23. August 2007 *5 Års Dag Idag*

 *Billedet er taget på vores forlovelses og 1 års dag d. 23. August 2003*

Det hele startede for 5 år siden i dag. Og dog, vi havde jo kendt hinanden i nogle måneder inden vi officielt blev kærester.

Men hold da op hvor tiden er fløjet af sted. Hvor er den blevet af? Jeg føler lige jeg har mødt dig skat, og jeg elsker dig overalt på jorden, og vil ikke miste dig for noget i verden.

Melodi: Du er min øjesten:
“Du er min øjesten
en bette dejlig en er du
Og når vi to følges ad
så er jeg altid glad som nu
Du er et stykke af himlens blå
Alverdens lykke, den vil du få
Hvem kommer så på den grønne gren
Det gør min øjesten og jeg”

Som du selv sang for mig den anden dag. Jeg elsker den sang, og nu synes jeg lige du skulle se den her.

Kim – jeg holder virkelig meget af dig. Det skal du vide… Jeg er sikker på at vi to skal blive gamle sammen  

 Kys fra din forlovede

Fredag d. 29. Juni 2007 Kl. 14.12

Fr. Møller anbefalede mig at se denne Danielle Steel Film i går – Den hedder “Once in a Lifetime”.

Jeg var godt klar over at jeg ikke kunne “stjæle” tv´et i den bedste sendetid for Kims vedkommende, nemlig kl. 22.30 – 24.00 – så derfor satte jeg DVD´en til at optage den.

Snedig som jeg var – sagde jeg til Kim i formiddags, at det var helt OK – at han tog op til sin far for at rode med MC. *Weee* Var min første tanke, så kan jeg nemlig se den gode anbefalede film fra i går.

Nu skal det jo bare ikke lyde som jeg ikke gad at tage med op til hans far og mor, fordi det gad jeg godt, jeg orkede bare ikke at se på dem rode med MC hele dagen. Og jeg tror nemlig ikke hans mor var hjemme til at “underholde” mig

Sååå da Kim gik, så smed jeg benene op på sofaen, og strikketøjet i hånden (stadig hjemløse halstørklæde og pulsvarmere). Og smækkede filmen på skærmen.

Uha – Danielle Steel has done it again. Den var super god - og er netop sluttet – så nu har jeg helt lyst til at sætte en til på. Bare for hyggens skyld, det er nemlig så skønt at sidde og strikke og slappe af.  Jeg har nemlig nogle få på DVD og nogle på VHS, så muligheden for at se endnu en er der helt sikkert.

Kim og jeg besluttede os nemlig for i morges, at vi holdt store oprydningsdag i morgen. Der skal jeg nemlig alligevel vaske, og det giver mulighed for at mens tromlerne ruller – at jeg kan ordne noget herhjemme også.

Så i dag ? Der står den bare på ren og skær afslapning.

/Solsikkens-Sang

~ Onsdag d. 23. August 2006 ~ Kl. 12. 55 ~ Vores 4 Års Dag I dag ~

I dag er det vores 4 års dag, og vi har ikke rigtigt de store planer, dog har vi en plan om at evt. tage i Planetariet og se noget om Regnskoven kl. 18 i aften. Ellers ikke rigtigt noget.

 Kim er på arbejde i dag, og jeg har fri. De skulle filme på arbejdet i dag, og det bliver nok hårdt for ham, så måske det ikke bliver så meget vi når i dag. Muligvis skulle de nemlig også filme noget med hans MC, hvis vejret var til det. Lad os nu se.

 Jeg har skrevet et rigtigt sødt kort til Kim, som jeg håber han bliver glad for. Det er jo tanken der tæller

 Håber på en god dag, lige nu i afslappet tøj, med strikketøj og en god serie på DVDén, så jeg hygger mig indtil Kim kommer hjem, og vi skal hygge lidt sammen

 /Risle

~ Mandag d. 27. Februar 2006 ~ Senere: ~ At Blive Kærester som Psykisk Syge~

 Jeg vil gerne skrive lidt om hvordan man bliver kærester, i hvert fald hvordan ”Hoff” og Jeg blev det i tidernes morgen.

 Debatten der har sat gang i mit hoved, er en blog inde på mingler.dk fra en pige som hedder ”Nadjab”

 Jeg lærte Hoff at kende inde på en #depression.dk chat, som desværre nu er nedlagt. Vi sad sammen en aften og chattede, og jeg havde været single lidt, og det havde han også, begge efter et længere psykisk sygdoms forløb.

 Jeg ville gerne have nogle at drikke sammen med, men de fleste af dem som også sad inde på chatten, var fra Jylland {Sjælland her}, så det var lidt langt væk. Men Hoff rakte forsigtigt hånden i vejret, og sagde, ”Mig – mig – mig – jeg er fra København, og vil gerne mødes med dig”.

 Jeg bad så om han ville sende et billede, ikke at det betød noget, jeg skulle jo ikke være kæreste med ham (i hvert fald var min intention ikke det). Han dukkede så op, men da jeg åbnede døren, så jeg straks at han så LANGT bedre ud i virkeligheden end på billedet, som vidst også var nogle mdr. gammelt.

 Vi sad så og snakkede hele natten, og drak hvad jeg nu havde af ting i køkkenet, det indbegreb f.eks. 6 stk. 3 mdr. for gamle øl, som Hoff slubrede i sig, og jeg først fortalte ham om år efter *GGG* I kærlighed og krig, gælder alle knep nemlig….. Og nu havde jeg jo opdaget at han så ganske nydelig ud, og at jeg faktisk var en del interesseret i ham.

 Men tiden gik, efter den aften, og vi tilbragte oceaner af tid sammen, uden at nogen af os ville være kærester (Ja, han troede i hvert fald ikke jeg ville, eller også turde jeg ikke indrømme det, af frygt for at det ikke var gengældt).

 Vi gik i en klub for unge psykisk syge, og der sagde alle også efterhånden, ”Er i ikke snart kærester i to?!?!”.

 Men nej, fordi Hoff havde hørt af en (dum) psykiater, at to psykisk syge det var dødsdømt som et forhold, fra starten af, det ville bare ikke fungere. Så sådan blev det, ingen kæresterier hér eller dér…. Selvom at jeg hungrede efter at blive hans.

 Men igen, ingen af os spurgte?!? Ingen af os sagde, orv ja, skulle vi ikke blive et par?!?

Vi sov faktisk tit sammen, nød hinanden selskab, og sådan, var sammen i dagtimerne. Men alligevel, var spørgsmål ”usagt” – ”Skal vi være kærester?!?!?”

 ”Ja”, ”Nej”, ”Ved ikke”?!?

 Men en dag satte jeg mig ned, og sagde direkte til Hoff, at nu måtte han tænke over det, og komme med et svar, fordi jeg HAVDE følelser for ham, ingen tvivl om det. Men jeg ville så høre om de var gengældt. Og det lovede han så at tænke over, og så tog han ind til sin terapeut i Distriktscenteret.

Da han kom hjem, havde han et svar sagde han, han havde faktisk besluttet sig inden han kom derind, men hans terapeut havde kun givet ham mere lyst. Ved at sige: ”Følg dit hjerte, og ikke din hjerne” som i dette tilfælde sagde ”nej”.

 Så krammede vi hinanden, og kyssede i lange baner, og resten, ja det er ”memories”…… Vi har nu været kærester i:

 3 år – 6 måneder – 4 dage – 6 timer og 17 minutter.

 Men hvem tæller *Blink*

 Love you Honey

/Risle