Tag Archive | julemarked

Hygge søndag

Igår var jeg sammen med min mor og hendes kæreste på tur. Vi var bla. på Svanholm julemarked i Skibby. Og det var bare super hyggeligt at komme op og se julemarkedet. Min veninde Linda har boet deroppe, og hun stod i en bod på markedet. Og da hun har talt en del om stedet, så ville jeg gerne op og se hvad det var for noget.

Vi kørte derop ad ved 11 tiden, op over Frederikssund, og videre til Skibby, da vi ankom til Svanholm, var vi lidt rundt og kigge på bla. kunst udstilling, hyggelige boder og salg af økologisk grøntsager.

Da vi kom over til Caféteriaet så vi at der var rundvisning hver hele time, og kl. var næsten 12, så vi løb ud og fik fundet rundviseren, og i næsten en time, fortalte hun om Svanholm, hvilket var yderst interessant at høre om. Vi hørte bla. om gamle dage, og hvem der havde ejet Godset som nu er lavet om til et kollektiv. Vi hørte om deres egen børnepasning, så spejl salen, og hilste på kø’erne. Det var rigtigt sjovt at høre om, og er glad for at vi tog rundvisningen.

Så gik vi så inde i Cafe’en, og fik et stykke kage og gløgg. Bagefter hilste jeg på Linda & Maria, som stod sammen i bod deroppe. Det var rigtigt hyggeligt at hilse på dem, og sikke meget de havde produceret, nu glæder jeg mig til at høre om de har fået solgt en del, og om de var tilfredse med salget.

Bagefter kørte vi en tur op i min mors kærestes sommerhus, og lige så om alt stod endnu, efter den store storm søndag i forrige uge. Og det gjorde det, så vi var der kun kort, og så kørte vi ned og spiste, og så hjemad mod mig.

Vi lavede dog lige et smut-stop i Roskilde, og så på det flotte dekorerede julehus, som er sådan her pyntet hvert eneste år. Det er helt vildt, bla. kører der et lille lokomotiv rundt inde midt i juleudstillingen, og julemanden står og kigger ud af vinduet. Jamen, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, andet end at jeg er målløs, over at nogen pynter SÅ meget op til jul. Og så er jeg alligevel ret facineret over det.

Hvis du skulle få lyst til at se julehuset, og bor i nærheden af Roskilde, så er det bare at dreje fra Københavnsvej ned af Byageren lige ved Ro’s Torv & Jysk, og fortsætte lige ud lige indtil du når over togskinnerne, og vejen munder ud i Drosselvej. Det er nemlig ikke til at overse, når først du kommer ned af bakken. Skal selvfølgelig ses når det er mørkt udenfor, ellers kan man ikke se de flotte flotte julelys.

Plantefarvernes Julemarked

Idag har jeg været på et rigtigt hyggeligt julemarked her i Rødovre. Det var Plantefarvernes årlige julemarked, som afholdes d. 20 + 21 november 2010. Du kan læse mere om markedet her. Så hvis du er til håndarbejde, og unikke hjemmelavede kreationer, så skulle du helt klart ta og kigge forbi i morgen søndag. Adresse: Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.

Jeg købte disse søde ting. Først en stor kat med snor til at hænge den på juletræet. Dernæst købte jeg de to små ens katte, som jeg blot skal ha sat en snor i så de kan hænge på juletræet. Og til sidst købte jeg en kosmetik pung, som ikke skal bruges til kosmetik, men til min hæklenål, saks, målebånd og hvad jeg ellers lige skal ha ved hånden når jeg er igang med at strikke/hækle. Det er meget rart at ha en lille samling på det synes jeg, på billedet er der for 105 kr. Billigt ikk’ ? 30 kr. for den store kat, 15 kr. pr. stk. for de små, og 45 kr. for “kosmetikpungen”. Alle tingene er jeg super glad for :-)

Rigtigt hyggeligt julemarked

I søndags stod jeg jo i loppebod på julemarkedet i Hedehusene, det kan vidst ikke ha’ forbigået nogens næser :-) Og det var bare en rigtig hyggelig dag, som gik kanon godt, og som sædvanligt slog vi alle tidligere rekorder, hvilket er en præsentation i sig selv.

Faktisk startede jeg allerede lørdag med at stille op nede på skolen, fra kl. 14-17 havde vi nemlig mulighed for at stille alle vores varer op, og jeg nåede at sætte det hele op, selvom at det så lidt uoverskueligt ud med loppeboden, da der var MANGE ting i år. Bla. havde vi fået doneret en hulens masse porcelænsnisser, som jeg tidligere har vist frem her på bloggen. De tog en krig at stille op, men hold da op de solgte godt, der var virkelig mange der var interesseret i dem, så det var kanon dejligt at en venlig sjæl ville donere alle de flotte nisser til os.

Søndag gik det hele løs, og der kom rigtigt mange mennesker allerede fra kl. 9.30 af, selvom at julemarkedet første startede kl. 10. Men vi siger jo ikke nej til nogen, så vi lukkede dem alle ind – og der var mennesker i butikken lige fra morgenstunden af. De andre boder havde også masser at se til, det må jeg sige. Som min farmor og jeg snakkede om så har der nok været noget i nærheden af 400 mennesker i løbet af hele dagen, hvilket er ret mange. Hvor kunne det dog være sjovt at tælle dem, og se hvor mange der rent faktisk deltager i vores årlige julemarked. F.eks. kunne man dele en lodseddel ud med nummer på ved indgangen, så folk kunne vinde på indgangsnummeret, også selvom at det er gratis at komme ind.

Men ja, lotteriet blev udsolgt, som sædvanligt, og stofboden solgte også kanon godt, de måtte brede varerne ud i løbet af dagen, for at få det til at se ud af noget, da der var godt gang i den der. Det samme galt tombolaen, de havde også solgt en hel masse. Ja alle boderne gik faktsik utroligt godt, så vi klager skam ikke spor.

Tak til alle som var med til at gøre det en dejligt dag.

De sidste par dage har jeg bare ligget brak herhjemme, det tar hårdt på mig sådan noget med at være “på” i flere dage. Men jeg har hygget mig utroligt meget, og elsker jo at være kræmmer for en dag, så det er jo bare dejligt :-) Så klager bestemt ikke, men kunne godt ha brugt at jeg havde noget mere energi.

Jeg piskede mig selv ned og handle igår, da der ikke var en krumme i huset, nu er her fyldt op i køleskabet igen, hvilket er dejligt nok.

Eller slapper jeg bare af, og hygger mig – jeg strikker og hækler, ser tv, og laver ingenting og alting på én gang. Nyder livet, er det ikke sådan man siger.

Ha’ en dejlig aften derude i blog-land.

Julemarked for velgørenhed

Idag er der præcis en uge til at det store julemarked i Hedehusene løber af stablen. Og jeg glææææææder mig rigtigt meget til at være en del af det. Hvis du ikke skal noget på næste søndag, og bor du på Sjælland synes jeg du skulle kigge forbi, og få dig en dejlig og ikke mindst utrolig hyggelig dag.

Det er d. 14. november 2010 på Hedehusene Skole
i festsalen fra kl. 10-15. Græshøjvej 4, 2640 Hedehusene.

Ovenfor kan du læse mere om julemarkedet, og nedenfor kan du se et hyggeligt billede fra juleboden. Der findes også en garnbod, stofbod, tombola, loppebod og cafeteria hvor du kan købe gløg og æbleskiver og andre lækkerier, desuden er der lotteri, hvor du løbende kan købe lodder i løbet af dagen og vinde købmandskurve og andre flotte ting.

Det bedst af det hele er, at vi alle arbejder ulønnet, og har produceret alle de hjemmelavede varer du finder på julemarked selv, igennem hele år 2010, og at overskuddet fra vores salg af varer går til velgørenhed, til vores 46 fadderskabsbørn som vi har i Indien, Tanzania, Sri Lanka, og Thailand.

Lidt baggrundsviden – vi er omkring 15 damer der strikker og hækler og syer til børn i den 3. verden hele året rundt, dette sælger vi bla. via vores hjemmeside, men også via vores årlige julemarked. Vi gør dette fordi vi holder af at hjælpe andre hvor vi kan, og det er dejligt at vide at det man laver kan blive solgt til glæde for andre, samt til glæde for børnene som får støtte til mad og skolegang, via vores hjælpearbejde.

Så kom og støt op om et godt velgørenheds formål ;-)

Jeg er at finde i loppeboden, hvis dette skulle komme bag på nogen, jeg holder jo meget af at være “kræmmer for en dag” :-) Så hils endelig på – hvis du skulle komme ned forbi og kigge. Altid dejligt at se en læser fra min blog.

Julehilsner fra Henriette og www.Hedehusene-Arbejdsgruppe.dk

3 x Jul & Bdr. Olsen i Roskilde

Jeg havde en fantastisk dag igår, jeg oplevede nemlig hele 3 gange jul: Julemarked, Juletræ og Julemanden :-) Nu er jeg rigtigt kommet i julestemning.
Min mor og jeg var rundt på en hulens masse julemarkeder og lidt loppeboder igår, det var rigtigt hyggeligt, og vi brugte en to timers tid på det. Vi så alt fra små markeder, til de helt store, og rigtigt kunsthåndværk som var utroligt flot.
Senere på eftermiddagen havde min mormor, moster og kusine spurgt om jeg ville med ned på torvet her i Roskilde, og se Julemanden tænde juletræet på torvet. Det var en kanon oplevelse, og noget jeg ikke har prøvet før.
Bla. kom Brødrene Olsen og optrådte, som du kan se nedenfor, det var nogle af de store hits de spillede, så de kunne rigtigt få folk til at klappe og synge med.

Brødrene Olsen på Roskilde Torv

Julemanden ankom i denne antikke brandbil, fordi træet var jo højt, så han skulle jo højt til vejrs, for at kunne tænde juletræet.

Brandbilen hvor julemanden ankom i

 Og det må man så sige at han gjorde med manér :-) Mere end jeg havde turdet håbe på, og selvfølgelig stod jeg klar med kameraet første gang vi talte ned fra 10, men som min moster så ”lærte mig” – så tænder julemanden aldrig lyset første gang når vi tæller ned, nej nej nej, man skal tælle højere og flere gange, før han vil tænde det. Og 3. gang var lykkens gang. Og så tændte han det, ser det ikke godt ud, næsten ligesom nytårs aften. 

Julemanden tænder det store træ på torvet

Jeg havde en kanon eftermiddag, og om aftenen tog jeg hjem og hyggede hos min moster, så alt i alt en god dag i familiens selskab.

Et kanon salg på julemarkedet :-)

Ja, det er ved at være noget tid siden jeg har fået skrevet, så nu vil jeg lige opridse hvad jeg har bedrevet nogle af de dage jeg har oplevet noget de sidste 3 uger.

5/11 – var jeg på tekstilkursus, det var rigtigt godt, og jeg lærte at ta ind efter hælen. Og har nu herhjemme, strikket efter hælen, og frem til tåen. Den anden sok mangler stadig hæl, men det har været min ide at strikke hæl næste gang, jeg kommer derind, desværre har jeg selv sprunget over og så har læren også været syg 1 gang, så det er lidt ærgerligt. Men glæder mig til torsdag, og håber at hun er rask til næste gang.

6/11 - sov jeg hjemme hos min mormor, da jeg skulle tidligt op næste dag og stille bod op nede på Hedehusene skole. Vi hyggede med pandekager, ligesom i gamle dage, og så “Vild med dans” om aftenen.

7/11 – stod vi op ved 9 tiden, og kom ned på skolen kl. 10 og stillede op til den loppebod, som min mormor og jeg skulle stå i dagen efter. Der var nemlig det STORE julemarked.

8/11 – Var den store dag, hvor “Byens største Julemarked” blev afholdt. Det endte med at blive en kanon dag, og en kanon salg :-) Vi tjente såmænd 1.200 kr. mere end sidste år, og endte på lige omkring 35.000 kr. Det må jeg sige at være ret godt, og jeg synes vi fortjener noget ros for, at vi år efter år, kan gøre det endnu bedre end sidste år. Min farmor som jo står for det, har også delt ufattelig mange sedler ud, i postkasser i år, f.eks. har hun været nede i Hedekæret (som kun er lejligheder) og dele omkring 400 sedler ud, og resten har hun delt ud i alm. postkasser ved huse, og hun mener hun har delt omkring 1.600 små sedler ud, som jeg har lavet som plakat størrelse også. Og de små A6 sedler, burde ha lokket en del flere mennesker derned, det er vi helt sikre på, så det hjælper altså ;-) Og vi er stolte over salget, og at vi havde sådan en god dag dernede.

11 + 12/11 havde jeg to mega off-dage, jeg havde ikke lyst til noget som helst, havde bare lyst til at være herhjemme, uden at lave noget som helst. Det var lidt trist til sidst, og bare det at jeg ikke engang kunne ta mig sammen til at ta i Drop In onsdag, eller på kursus torsdag, gjorde at jeg ikke så nogen mennesker i disse dage. Det eneste menneskelige kontakt jeg havde, var fra mine chat-venner, og det var også rart nok, bare ikke nok. Så var helt grædefærdig torsdag aften, og var mega trist til mode. Men heldigvis vendte det igen fredag, og jeg kom da lidt ud der.

13/11 – var jeg nemlig med min mor ude og købe vinterstøvler, vi havde besluttet os for en skobutik her i Roskilde som hedder Deichman sko, men da vi kom derned, var butikken lukket. Og vi måtte hjem igen, for at finde ud af via internettet, at den var flyttet til Hundige centeret. Så vi satte os ud i min mors bil igen, og kørte derud, fordi billige støvler, det ville vi altså ha. Og vi vidste vi kunne få det i den butik. Jeg vidste dog ikke helt hvad jeg gik efter, jeg ville gerne ha nogle der lignede dem jeg havde haft sidste år, og vidst nok også året før, men mine fødder var vokset én størrelse, så jeg kunne ikke passe en nr. 40 mere. Så de støvler jeg var så mega glad for, de havde jeg måtte forære til min moster. Nå men altså, vi kom ud til butikken, og min mor fandt ret hurtigt et par korte støvler med hæl, og var rigtigt glad, fordi de kostede vidst også kun 250 kr. rørende billigt. Jeg ledte og ledte, og efter jeg havde gået og valgt efter udseende, og så derefter finde ud af at nr. 41 ikke var der, begyndte jeg en ny taktik. Nemlig at gå og kigge på støvle-kasserne, med hvor der stod nr. 41, og så bare kigge i kassen om det var en støvle jeg kunne li´. Og efter 3-4 forsøg, hvad tror du så ligger lige foran mig?!? Støvlerne jeg har haft de sidste 2 år, bare et nr. større end dem jeg var vokset fra!!! Hvor heldig har man lige lov at være?!? Jeg løb over til min mor, og sagde, det her var “ment to be”, jeg skulle bare ha de støvler. Så nu fik jeg mig et par nye støvler, og min mor var skam også heldig, så det var det hele værd at køre lidt ekstra vej for at få dem billigt, og med et stor udvalg.

18/11 – var jeg hjemme hos min farmor, og samle larver, vi havde nemlig fået en bestilling i Hedehusene-Arbejdsgruppe, på 6 larver, og jeg gruede lidt for den bestilling, da det tar jo noget tid at lave dem, men der blev desværre ikke solgt nogen larver på julemarkedet, så pludselig var der 4 larver med brede striber tilbage derfra, og jeg havde selv kæmpet mig igennem 2 mere, så var ordren jo i hus, så jeg samlede de to sidste hjemme hos farmor i onsdags, og nu mangler den ene kun et hoved, alt tilbehøret (følehorn, ansigt mm. er lavet) så den håber jeg måske min farmor har lavet til idag, så vil jeg nemlig ta billeder af dem, så jeg har billeder af alle de larver jeg laver.

19/11 – blev kurset desværre aflyst, da læren var syg, hun havde hold i ryggen, så jeg fik en uventet fridag, som jeg brugte på at gøre rent, vaske tøj, og rydde op, det var rigtigt rart når det var gjort. Jeg nåede bla.
~ at støvsuge
~ vaske 2 maskiner tøj + tørretumblet den ene maskine
~ taget opvasken
~ rydde op
~ skiftet sengetøj

Så det var en dejlig dag, at få foræret, jeg var færdig hen ad eftermiddagen, og satte en film på, nemlig “Sex and the city – the movie”, den varede 2½ time, og jeg nåede lige at blive færdig med at se den, til der kom “Forsvunde danskere”, og bagefter så jeg “Robinson – utopia” som var sidste afsnit, da der jo kommer fianle på mandag i Robinson.

Idag skal jeg så hjem til min farmor og fejre hendes fødselsdag, som er i morgen, det blir rigtigt godt. Jeg glæder mig rigtigt meget. Jeg købte jo gaver i tirsdags, og jeg håber sådan at hun kan li dem :-)

30 år’s fødselsdag, Julemarked & ny lejlighed

Sikke meget der er sket siden sidst, men vil prøve at skrive lidt om den sidste måned. Med bla. min 30 års fødselsdagsfest, Julemarkedet i Hedehusene og det at jeg skal til at flytte fra Vanløse til Roskilde.

Først vil jeg starte hvor jeg slap sidste gang. Det gik fint med optagelserne af Rokke-træffet, hvor vi optog noget omkring varmestuestrikkeriet til de hjemløse og krisecentrene. Det var en rigtig spændende dag, som tog 2 timer at optage ca. og derefter blev det sendt omkring 1½-2 min i den bedste sendetid. Så alt i alt en god dag, og ikke mindste utroligt livsbekræftende og indholdsrig.

D. 1. Nov. holdt jeg min 30 år’s fødselsdags fest, vi blev omkring 21 gæster, det var både venner og familie der var med, Kim var også med, og jeg var rigtig glad for hver en gæst der fejrede mig. Der blev holdt tale af min moster, og jeg fik en personlig sang, en sang hvor jeg fik gaver og skulle selv gætte hvad gaven var – efter hvert værs, og så fik jeg en sang var for sjov med “Hun blir’ TREDIVE i år” som faktisk var det eneste som stod i sangen. Hehe….. Jeg fik en masse skønne gaver, og jeg havde en KANON dag…… tusind tak for alle de skønne gaver fra alle jer skønne gæster.

Dagen efter var jeg til fødselsdag hos min moster – som sjovt nok fyldte 29 år *Thi hi* Hun bliver aldrig ældre. Det var en hyggelig dag, med brunch og skønt samværd.

Den sluttede dog lidt brat med at Kim ringede, og havde det utroligt skidt, og jeg hastede hjem, og fik ham indlagt på psykiatrisk afd. Det var en barsk omgang denne gang. Men jeg vil ikke nævne det så meget her, har skrevet det hele ned i min private dagbog. Men jeg kan sige at han kom hjem igen om onsdagen – 3 dage senere, og har det godt den dag idag.

D. 4. nov havde jeg en lidt stressende dag. Først i DPC og snakke med min kontaktperson, så med Laura på en kanon sjov strøgtur, jeg fik ikke shoppet så meget, men det må man sige Laura gjorde (as usual *Blink*). Senere tog jeg i strikkeklub, hvor jeg havde det rigtigt hyggeligt. Og efter strikkeklubben kom Klaudio herhjem, fra Kim’s band, han skulle aflevere en gave som Kim skulle have fra bandet. Jeg brød helt sammen da han kom, kunne slet ikke klare presset fra om søndagen længere, plus jeg havde haft en super stresende dag :-( Klaudio var dog god til at snakke med mig, og ikke mindst tale mig lidt til ro igen. Hvilket var rart, i en utrolig svær tid.

D. 7. nov. var jeg ude og se på en ny lejlighed, tæt på Roskilde station, det var super at se den, og jeg har fået dispensation til at have begge mine katte der. Hvilket er utroligt skønt. Jeg så ikke selve lejligheden da jeg var derude, men så 2 andre som var magen til. Og det så okay ud. 42 kvm. er lejligheden, og det er rigeligt til mig alene. Den koster heller ikke alverdens, så det bliver super at skulle bo der.

D. 8. nov. var jeg nede og stille op til Julemarkedet på Hedehusene skole, det tog ca. 2 timer at stille op. Bagefter tog jeg hjem til min mor igen, og lavede frikadeller til hende og hendes kæreste. (Med hjælp selvføli’).

D. 9. nov. holdt vi så det store 30 år’s jubilæum at julemarked på Hedehusene Skole. Det var kanont at være dernede, og vi solgte for næsten 34.000 kr. Hvilket er rekord igen i år. Sidste år var rekorden 31.000 kr. så det er bare super at det er gået endnu bedre i år. Det var en kanon dag, med masser af mennesker, og bare i loppeboden hvor jeg stod, der solgte jeg og mormor for 2.300 kr. hvor vi normalt sælger for under 1.000 kr. og sidste år for 1.300 kr. FEDT, at slå rekoreden igen i år!!!

D. 10. nov. ringede jeg ind til ejendomsadminstrationen, og hørte om nogle af de 4 par som havdde kigget på lejligheden, havde meldt sig på vores 3. vær. lejlighed, men ak nej, det var der desværre ikke. Så nu prøver vi at sælge den privat.

D. 11. nov. var jeg ude og besøge en jeg har været indlagt med i 2001, han hedder Rune, og vi har så ikke set hinanden måske i 5 år. Men hold da op hvor snakken gik, selvom at vi ikke havde set hinanden i lang tid. Og hvor han dog bare lignede sig selv *smiler* Det var en rigtig god aften – så tak for hyggeligt selskab.

D. 13. nov. stod jeg i Julebod i Jyllinge, sammen med Farmor, det var en lidt sløv dag, da vi “kun” solgte for 1.910 kr. de næste par dage gik lidt bedre, men mener ikke vi rundede de “normale” 10.000 kr. for Jyllinge salget, torsdag til lørdag, i 1 weekend i November. Men lidt har vel også sin ret.

D. 14. nov. var jeg oppe hos mor fra mogenstunden af, vi hyggede os om formiddagen, og lige over middag, tog jeg lige en middagslur, og sov i 2 timer, var mega træt. Senere hentede Far mig, og vi tog hjem til ham og spiste aftensmad. Senere tog jeg ned på PUB 40 i Hedehusene, der blev afholdt noget gammel elevfest for alle 3 skoler i byen, og det var kanon sjovt. Jeg havde en dejlig aften, mødte mennesker jeg ikke har set længe, og lærte endda nye at kende. Så jow jow, en kanon bytur, hvor jeg var hjemme kl. 5 om morgenen, da værtshuset lukkede.

D. 15. nov. tog jeg hjem til Vanløse, og stillede borde og stole op til KREA-Hafnia dag, om søndagen. Sov bla. også 3 timer til middag, var totalt i søvnunderskud efter dagen før.

D. 16 nov. holdt Lene og jeg så KREA-Hafnia dag, med en masse skønne Rokke-Kvinder. Det var en kanon dag, hvor vi lavede teposefoldning. Jeg fik lavet 7 julekort.

Igår tog jeg en slapperdag herhjemme, sov til kl. 11, og det var nok også fint jeg sov for længe til gruppen, fordi Kim har fået sig en ny kat – som hedder Oscar, og som han skal have med sig når han flytter. Han klarer den fint nok med mine katte. Men altså, man skal helst være hjemme hos dem, lige her i starten. Oscar er ca. 1 år gammel. En flot sort hankat. Utrolig kælen, men kun når han selv vil. Knurrer han lidt, og vifter med halen, så er han sur, og vil IKKE kæles. Det skal man lige lærer, Kim har lært det på den “hårde måde”, med kradsemærker og sådan.

Idag har jeg ikke rigtigt lavet så meget, bare været herhjemme, og senere skal jeg ud til Linda fra strikkeklubben, hun holder strikkeaften, og jeg har lovet at komme derud lidt tidligere.

Ang. lejligheden i Roskilde, kan jeg fortælle at jeg altså FIK DEN – så nu skal jeg flytte ind omkring d. 1. Januar 2009. Det bliver SÅ kanon at få mit eget sted, et jeg kan kalde mig, et jeg kan dekorere som JEG vil – og som JEG ønsker det. Så fra midten af december begynder jeg nok at pakke lejligheden ned, det som jeg skal have med. Så må vi se hvor mange der vil hjælpe mig med at flytte d. 1. Jan *G* EJ, tror kun jeg henter nøglen der, og så flytter d. 2-3 Januar. Hvilket vidst også en er lørdag – søndag.

Så lyt lige til mig, når jeg siger at jeg er SUPER GLAD for at skulle flytte til Roskilde. Det er tæt på min familie, og tæt på stationen, hvor man kan komme ind og besøge mine skønne venner i København. Det eneste minus er tog-billet priserne.

Nå – men vil løbe igen, vil lige rose dig hvis du har læst med indtil nu, her er over 1.300 ord skrevet i dette indlæg. TAK for din tålmodighed, over at jeg har skrevet så meget, men har også været utroligt langt bagud.