Solsikkens-Sang

20. september 2009

Oldemorsfirkant opskrift {Nu med video – ENGELSK}

Flere har spurgt via min kommentar-funktion, om der ikke findes en video med hvordan man laver Oldemorsfirkanter.

Jeg har fundet en god én, som viser det godt, desværre kan jeg ikke finde den på Dansk, så her får i den på Engelsk.

Håber den kan bruges :-)
Se også hendes andre videoer, de til højre (på Youtube), i “Series” eller “More from this channel”. Hun laver meget flot indenfor hækling.

God fornøjelse derude.

Kreative hilsner fra Solsikken.

29. maj 2008

Oldemorsfirkanter Tæppe

Gemt under: Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 11:24
Tags: , ,

Laaaaaaaaaaangt om længe, er mit oldemorsfirkanter tæppe endeligt færdigt. Dette er hvad der har været mit hemmer-nemmer-lige-projekt i de sidste par uger.

Jeg begyndte at lave firkanter for godt og vel 1½-2 år siden. For et år siden ca. lagde Laura dem op og lagde et fint mønster af L’er – det kan være lidt svært at gennemskue på billederne, men prøv at kigge på billedet ovenover, der er et gult L og et rødt L i næstyderste række. Yderste række er nemlig blå hele vejen rundt. Ind mod midten er der så yderlige et grønt L og et brunligt L. Inde i selve midten er der 2 rækker rødt, som ikke forestiller L’er.

Men efter Laura havde lagt dem op, kom jeg til at opdage at der skulle en enkelt sort kant om alle ca. 144 lapper. Det har så taget mig en krig (med pauser) at få gjort dette. For nogle få uger siden, begyndte jeg så endelig på at hækle det sammen. Jeg har været flittig og fik det næsten samlet på 14 dage, der er 16 rækker sååååå…. det var lidt over 1 række om dagen. MEN – så kom helvede – ENDERNE skulle HÆFTES!!!! Got damit, det var mange ender at hæfte, og det har så taget mig yderlige 14 dage at nå igennem det (med velfortjente pauser naturligvis *B*).

Til sidst skulle der en elegant kant rundt om, som blev lavet i stangmasker – 4 omgange i alt. Pyha, og SÅ var det endligt færdigt.

Jeg er ikke helt sikker på om jeg har mod på endnu et projekt i denne størrelse – men sjovt var det da at lave det, og jeg er da bare en anelse stolt af det.

Det var fantastisk synes jeg. Har allerede prøvet at sove med det. Og det er skøøøønt og lækkert at ligge med.

HER – skulle der så have været en opskrift til dette flotte tæppe, men kan dælme ikke finde nogen på nettet, såååå ligger nogen inde med en opskrift som er nem at forstå og på dansk, kunne jeg egentligt godt tænke mig at have den i min blog. Så andre kunne have glæde af den.

Jeg har nemlig kun fået fortalt hvordan man laver oldemorsfirkanter, og har ingen opskrift på det – desværre.

UPDATE:
Jeg har fundet en video, godt nok på engelsk på Youtube.com – håber du vil kigge ind der, hvis du søger en opskrift. Se indlægget her, hvis du vil se vidoen på youtube.com

21. maj 2008

Hyggelig aften i ny strikkecafé

Gemt under: Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 09:09
Tags: , , ,

Igår var jeg hjemme hos Linda hele eftermiddagen, det var meninge vi skulle lave kort og så skulle Linda holde strikkeaften kl. 19. Så det passede jo fint. 

Vi brugte dog ikke eftermiddagen på at lave kort, vi brugte den på at kigge inde på www.garn.dk – jeg har nemlig vundet et gavekort på 200 kr. til samme internetbutik via www.rokken.dk :-) Men altså det var godt nok noget af en opgave at finde noget garn jeg ville kunne bruge til et bestemt projekt. Jeg kunne nemlig vildt godt tænke mig at lave min første trøje, men ak – der var ingen opskrifter på siden som jeg lige faldt for, plus at det er svært at regne om i opskrifterne inde fra www.garnstudio.dk – så jeg tror jeg vælger at købe en knagerækkestrikkebog, og bliver der penge til det, måske også en stor pind (måske 20) i glimmer plastik. Men ja, det brugte vi faktisk hele eftermiddagen på, og så serverede Linda mad, og efter vi havde spist, så satte vi os ind for at vente på at de andre 2 skulle komme kl. 19.

Men desværre blev de nød til at aflyse – og derfor kom Linda med en genial ide, at vi kunne jo gå ned i den strikkeklub som hun går i den modsatte tirsdag end hvor vi holder strikkeaften. Og det synes jeg jo var en genial ide, da det altid er spændende at møde nye mennesker.

Strikkecaféen blev holdt hos ‘Mariahønen, Værnedamsvej 5A, 1819 Frederiksberg C’ – vi var utroligt mange der kom den aften, og det var rigtigt hyggeligt at være med må jeg sige. Det var nogle utroligt søde mennesker jeg mødte :-) Tak fordi du tog mig med Linda.

Desværre har jeg ikke mulighed for at komme der fremover, fordi jeg går jo til strikkeaften hos min Farmor i lige uger, og i ulige uger holder vi jo strikkeaften med alle os strikketøser.

Men alt i alt en rigtig hyggelig dag igår – det må jeg sige, og jeg fik lavet en HEL del på mit hemmer-nemmer-lige-projekt. Nu mangler jeg ikke sååååå meget som jeg har gjort *Blink*

Måske jeg får lavet noget på projektet idag. Mine planer er at skulle høre lidt lydbog nemlig her til formiddag, og så vaske i eftermiddag, og så kigger min far muligvis forbi med nogle ting han havde af mine.

13. april 2008

2 Hyggelige Venindedage

Gemt under: Hverdagen, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 11:57
Tags: , , ,

Jeg har netop haft to rigtigt gode veninde dage. Først i fredags, hvor jeg var sammen med Laura i Frederiksberg Centeret. Hun skulle ind og købe nogle DVD’er i Axel Music. Og så gik vi lidt rundt og hyggede os, og bare osede i centeret. Bla. fik Laura også købt maling til malerier.

Og jeg fik købt nogle knæ-lange strømper (4 par) i H&M, plus nogle hårelastikker, og så købte jeg i Søstrene Grene, noget “English Breakfast Tea” fra Tea House, det var den som jeg ikke fik sidst jeg shoppede amok i Søstrene Grene på Strøget. Ud over det så fik jeg købt nogle stofposer til garnting, og “Godnat The” til Lene’s kat. Samt noget krydderi til mig selv.

Så det var en billig shoppingtur synes jeg. Men det var også mere for at komme lidt ud og røre mig, og få kigget lidt på butikker.

Bagefter tog Laura og jeg hjem til hende, og hyggede os med The og hækling. Senere gik vi ned og købte en rigtig lækker kyllinge sandwich. Den smagte bare ‘mums’.

Kim hentede mig kl. 19 ca. planen var at han skulle så have et lift over til en af hans venner, men det aflyste han, da han var godt træt stadigvæk. I stedet hyggede vi os derhjemme, med ‘Stepford Wives’ på TV. Den var ret god.

Lørdag ringede Lene og spurgte om jeg ville med til København for at købe nogle nye knagerækker. Hun strikker nemlig på min den ene i øjeblikket, og ville gerne have 2 nye selv. Så vi tog bussen ind til Værnedamsvej 5A Frederiksberg for at købe 2 knagerækker mere, hos Mariahønen. Ud over det så kiggede vi også på garn, og lene opdagede et vildt flot sjal som hun så købte ‘hjælpetråden’ til. Hun havde nemlig guld garnet derhjemme allerede.

Vi missede så bussen, og ville gå et stoppested, for at få tiden til at gå, og pludselig stod vi ude foran Wilferts Garn på Gammelkongevej 102 på Frederikberg. Den butik har jeg hørt en fra strikkeklubben tale utroligt meget om, og så måtte jeg lige derind, fordi hun anbefalede at man kunne købe rosentræ’s strikkepinde derinde. Jeg kan godt lide både rosentræ og ibenholt. Men hun havde også fortalt mig at str. 2½ nok ville være for skrøbeligt at strikke med, da man kunne være bange for at træpindende ville knække. Meeeeen jeg kunne jo ikke lade være med at prøve, nu jeg var derinde.

Så jeg købte for 95 kr. strømpepinde 2½. Og da jeg nu havde et sæt, så strikkede jeg videre på min katte-ordre hjemme hos Lene. Og hvor ærgerligt det end kan være – så efter 1½ kat, så knækkede den ene pind. Æv bæv. Så nu står jeg med 4 pinde, hvilket burde være nok i stedet for 5 pinde som hører til sættet, fordi man ikke bruger den sidste pind til de små katte jeg strikker.

Men men men – altså, ekspedienten i Wilferts, havde solgt mig et helt nyt sæt, som var utroligt svært at åbne, så jeg tvivler ikke på at det ikke har været åbent før. Men der var altså 4 x 25 pinde + 1 x 2,0 pinde. Såååå jeg kan ikke engang strikke videre på de 4 pinde jeg har tilbage. Æv altså, hvor uheldig kan man også være. Så nu har jeg blot ’spildt’ 95 kr. Men det var sjovt så længe det varede. Jeg sværger stadig til træpinde (Helst af god kvalitet) når strikketøjet tillader det. Men SÅ små pinde, må jeg nok desværre anbefale at man holder sig fra.

Ja ja – jeg skulle have lyttet til hende fra min strikkeklub. Men altså, jeg SKULLE jo bare liiiiige prøve ;-)

Men altså Lene og jeg havde en rigtig hyggelig aften igår, Lene lavede hvidløgsbrød, som bare smagte mums, og så fik hun hæftet ender på utrolig mange lapper hun skal lave til et tæppe til hendes kat Bastian kan ligge sig på.

Jeg kom igen først hjem hen ad aftens tid.

Idag står den på totalt afslapning herhjemme, Kim sover endnu, han kom også sent hjem fra hans forældre igår, og kom sent i seng. Jeg tror jeg vil lave noget frokost, og så rydde lidt op inde i stuen. Og ellers bare hygge mig og slappe lidt af. Og se hvad dagen bringer :-)

2. april 2008

Weekend med strikning & Hygge med X-Factor

Gemt under: Hverdagen, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 17:11
Tags: , , , ,

I weekenden var vi ude hos min far fra fredag til søndag. Vi skulle egentligt lave noget med min fars computer, hvor han gerne vil kunne spille musik trådløst fra computeren via anlægget i stuen, men da det endeligt kom til at virke, tog vi stikkene ud, og vupti så ville den bare ikke gå på igen. Æv bæv. Og der var vi på vej hjem igen, så lidt ærgerligt, når det nu ellers havde virket mens vi var der.

Fredag hyggede vi os og så X-Factor om aftenen. Det var et super SHOW. Det må jeg sige :-) Alt tiden værd at man har fulgt med i det program. Og Thump’s up for Martin, han klarede den sku godt. Selvom at Kim og jeg begge havde holdt med Heidi, fordi hun har sådan en vidunderlig stemme, så var det alligevel okay at Martin vandt. Da det var lidt underordnet for os om Laura eller Martin vandt. Men må indrømme at jeg bedst kunne lide “The 1″ med Martin og ikke så godt igen med Laura. Martin gjorde den mere sin egen synes jeg.

Men da det mest var Kim og min far der ordnede det med computeren, tog jeg hjem til min farmor om lørdagen. Jeg havde nemlig strikket en masse små katte som vi har fået en stor bestilling på. Dog har de ikke ansigter endnu, vi nået kun at fylde dem med vat, og sy dem sammen. Så billeder må vente lidt endnu :-)

 Men i stedet har jeg lagt 3 nye billeder ind af larver som jeg har lavet på det sidste.

2008-04-02 - Rygsaek01 

 Og jeg synes heller ikke i skal snydes for det nyeste hit på arbejdsgruppens hjemmeside – nemlig Rygsække – det er min farmor der laver dem. De er til børn – og så yndige.

 2008-04-02 - Rygsaek02

Lørdag blev hyggede vi os allesammen hjemme hos farmor og farfar. Far og Kim kom nemlig derhjem til madtid, og så lavede farmor og jeg håndarbejde, og mænderne spillede billiard. Kl. blev faktisk 00.30 inden vi kom derfra, og kl. 2, skulle urene jo stilles frem, så det var ikke møjt vi fik sovet den nat. 

Søndag hyggede vi os blot hjemme hos min far. Og tog hjem i løbet af eftermiddagen. Det var en rigtigt hyggelig weekend.

18. februar 2008

Ugen inkl. Hækling & Tebreve

Gemt under: Hverdagen, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 17:34
Tags: , , , ,

Jeg sidder lige og holder en velfortjent pause i mit halstørklæde hækling. Det er dette projekt som jeg har fortalt om flere gange, med halve stangmasker, og så hæklet på den lange led, det er mit evighedsprojekt *Thi hi* Linda har lært mig at lave det, og jeg nyder det skam, men hold op hvor tager det lang tid. Jeg begyndt 3 uger inden jul, og har hæklet på det jævnligt. Men der er lang vej endnu.

2007-12-31 - Hæklet Halstørklæde02

Ellers vil jeg lige komme med en update så godt  jeg kan, fordi en hvis skøn quinde kommer hjem idag, og jeg “skylder” hende en update at vende hjem til.

 Så here we go, så meget jeg kan huske.

I tirsdags var jeg i det nye DPC, som nu er flyttet til en anden by, da det gamle er lukket helt ned pga. nedskæringer. Det gik utroligt godt, og jeg synes min nye kontaktperson var utrolig sød og rar og jeg er sikker på at vi nok skal få nogle gode samtaler ud af det forløb jeg skal have der.

I løbet af ugen, fik jeg også en mail fra en sød dame fra bladet www.familie-liv.dk - som udkommer i Dagli´ og Lokal Brugsen 1 gang om mdr. Hun spurgte om jeg ville deltage i en artikel omkring samlere. Og som mine læsere nok har opfattet *G* så samler jeg på teposer.

 Og jeg ringede fluks tilbage til hende, og sagde ja tak, det medførte en masse spørgsmål, som jeg svarede på så godt jeg kunne, og derefter skulle jeg så tage nogle billeder dagen efter, og maile til hende, så det har jeg så gjort. Jeg skulle gerne komme i bladet omkring midten af marts måned.

2008-01-20 - Tebreve

Ellers så har min far været her den ene dag, og han, Kim og jeg snakkede om muligheden for at vi evt. fik lavet et helt nyt køkken. Ja – det er altså stadig på tegnebræts-basis, men det kune virkelig være min store drøm, at få gjort noget ved det. Og få en vaskemaskine, og hvis det ikke er for meget frås, så også en opvaskemaskine, da det er 2 ting jeg hader at lave i det daglige.
~ At gå i vaskekælderen, og bruge 3 timer dernede
~ At vaske op hver dag

Plus vi kunne få skabe på begge sider af køkkenet, lige nu har vi kun på den ene side, og køleskab + div. rod på den anden side. Æv bæv. Så lidt mere struktureret kunne vi godt tænke os det. Så min far ville komme imorgen og måle op med os, og så kunne vi evt. tage ud og tale med nogle køkkenfirmaer, og høre hvad de har af tilbud. Så kender du et godt og billigt sted man kan få en okay kvalitetskøkken, så skriv gerne en kommentar.

I lørdags var vi på loppemarked i FORUM, som var ret hyggeligt, det var skønt at være ude og røre ved en masse ting, og få set en masse mennesker, jeg nyder jo at gå og ose alle de ting ind, og få ideér mm. Jeg købte 3 Virkelighedens Verden bøger, 1 hæklet taske, 1 DVD: Det Forsømte Forår. Og kim Købte en bog + en lampe til vores fjernsyn. Så alt i alt en god dag.

Søndag orkede jeg ikke rigtigt noget, så Kim gjrode det hele herhjemme, og hvor var det fedt at han orkede det. Jeg lå bare og slappede af og halvsov, men da jeg vågnede igen, var huset helt clean, jeg skulle kun lige fjerne mine egne garnting, plus tage opvasken, så kunne det ligefrem kaldes et hjem igen ;-)

Ud over det så kom der en fra www.rokken.dk og hentede varmestuestrik, jeg havde en del fra min farmor af, desværre havde jeg kun 3 halstørklæder jeg selv havde lavet, men det blev alligevel til en lille sækfuld i alt, inkl. det fra farmor af.

Idag har hun så været her – Farmor, og det har været rigtigt hyggeligt, vi har hygget os med at  hun har lavet 2 larver færdigt, og jeg har lavet et sjal færdigt som var på bestilling. Vi håber hende der skal have det, er tilfreds med resultatet. Desuden nåede vi at ligge 7 nye sæt dukketøj ind på hjemmesiden for velgørenhed, samt nye larver. Så kig ind forbi, og nyd synes af min farmors hæklede og stikkede dukketøj mm.

Så nu er vi så nået til nu, og der vil jeg slappe af her foran computeren, og nyde at jeg ikke skal noget resten af dagen, ud over at se “Anna Pihl” i aften på TV2. Og måske hækle lidt videre på halstørklædet imens.

6. februar 2008

Flere Larver

Gemt under: Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 17:12
Tags: , ,

Vil gerne have at du som læser bliver opmærksom på denne side. Så derfor skriver jeg lige et kort indlæg, med håber om at du vil besøge min nye underside.

Larve01-03 Samlet01

Jeg er ret stolt af mine larver, så derfor har jeg valgt at udstille dem alle på siden. Det du ser skal du lægge 5 stk. til, da jeg desværre ikke nået at få taget billeder inden de blev afsendt. Så i skrivende stund har jeg lavet 15 larver til fordel for fattige børn i Indien. Skriv gerne en kommentar på larvesiden, hvis du skulle have lyst til at bestille én eller blot har noget at sige omkring dem :-)

4. februar 2008

En Hyggelig Hækle Dag

Gemt under: Bøger & Film, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 19:52
Tags: , , ,

Det har været en rigtig hyggelig hækle dag idag, er nået rigtigt langt på min larve, som jeg skrev om i mit indlæg igår. Mangler ikke særligt meget af kroppen, og har næsten også lavet et helt hoved idag. Startede en smugle på det igår, men har nået det meste idag.

 Jeg har selvfølgelig også nået mine daglige gøremål, som at rydde op, tage opvask mm. Men efter det satte jeg mig og så 2 film, og hæklede imens. Først så jeg ‘Den Lille Prins’ -

Bog Den Lille Prins

- og bagefter ‘Mathilda’, som er en børnefilm. Men ganske sjov og underholdende alligevel. Den lille prins er måske også en børnefilm, men alligevel synes jeg den var god. Den jeg har afbilledet er dog bogversionen.

Men alt i alt en kanon dag – dog har jeg ondt i håndledet nu, da jeg har siddet stille i nogle timer. Lige nu ser vi sidste uges ‘Anna Pihl’ fordi om lidt kommer fortsættelsen.

Jeg glæder mig over at jeg kan hækle så meget for tiden, og bare nyde at slappe af igen. Jeg nyder min frihed, og nyder at jeg ikke har nogen planer. Dog glæder jeg mig til mødet i mit nye DPC d. 12/2.

Men det er skønt at have dage som idag, som kan vies totalt til hækling & strikning (når de almindelige gøremål vel og mærker er overstået med god samvittighed *S*)

Jeg satser på at lave endnu flere larver, og skal nok vise dem frem når de er helt færdige. Skal dog lige mødes med min farmor først, da det er hende der ligger inde med pladevattet, det som skal ind i krop og hoved af laven…… Men mon ikke vi snart finder en dag. Pt. har jeg 1½ larvekrop og næsten 1 hoved færdigt. Jeg kæmper videre, og ser om jeg kan nå min. 3 hele larver inden jeg mødes med min farmor og får dem samlet.

2. februar 2008

En Effektiv Dag

Gemt under: Hverdagen, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 20:52
Tags: , ,

Det har været en rigtig effektiv dag idag – det går en smugle bedre, og jeg føler at jeg faktisk havde overskuddet til at gå i krig med hjemmet idag – og ikke bare lade stå til, som jeg har gjort de sidste mange dage.

 Efter mit indlæg tidl. på ugen, der har jeg bare prøvet at slappe af – og lave absolut intet – men det i sig selv har også været svært. Men hver aften og morgen ligger jeg i sengen, og tænker på ALT det jeg gerne ville nå. Jeg lever vidst i min egen lille fantasi drømmeverden, om at det kunne være nice at leve helt vildt fint, rent og pænt, men jeg tror ikke det bliver en realitet lige pt. Ikke når humøret ikke helt vil med mig :-(

 Men idag følte jeg energien komme til mig, jeg vækkede Kim og vi gik stille og roligt igang, fik taget opvasken, som havde taget lidt overhånd, da jeg ikke lige havde fået taget den de sidste par dage. Så tog vi hver især vores ting og fjernede fra stuen, og lagde på plads. Kim fik ordnet det lille akvarie, som nu ser rigtigt fint ud. Og jeg fik ryddet lidt op inde på kontoret.

Bagefter samlede vi alle flasker, og smed skraldet som vi havde samlet ud. Og så kørte vi ned i byen for at handle ind. Det nåede vi lige før kl. 17 hvor Netto lukkede. Det var helt vildt rart at få flaskerne ud af køkkenet. Mange af dåserne, var fra Kim’s nytårsaften, og jeg har bare ikke orket at få dem ned til butikkerne og få det afleveret, så nu gjorde vi det i bil.

2007-11-10 - Larve03

Da vi kom hjem, tog jeg et dejligt langt bad, for at kompencere for alt det jeg havde knoklet med idag. Og nu sidder vi så og ser Melodi Grand Prix – og jeg hygger mig med at hækle en larve. Vi har nemlig ikke flere på lager i Arbejdsgruppen, så det er med at få lavet nogle flere.

Så alt i alt synes jeg det har været en god og ikke mindst effektiv dag. Hvilket har været rart, ovenpå en lidt øv uge.

22. januar 2008

Støt et godt formål

Gemt under: Kreativ, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 17:13
Tags: , ,

Jeg vil gerne lige nævne en god hjemmeside, med hjemmestrikkede/hæklede/syede ting og sager. Det gode ved siden er, at alt hvad du køber der går til velgørenhed. 

Hedehusene-Arbejdsgruppe.dk

Hvordan kan man det tænker du så måske?

Jo – ser du – vi er en række quinder som sidder og strikker/hækler/syer i vores fritid, og alt hvad vi strikker til fordel for Terre des hommes og for vores undergruppe Hedehusene Arbejdsgruppe. Det går til vores over 30 fadderskaber, som vi har i bla. Indien og Thailand. Det koster omkring 50-75 kr. pr. måned at sponsorere et barn. Så det er mange penge vi skal have samlet ind.  

Vi holdet årligt et julemarked på Hedehusene skole, men i årets løb strikker vi videre, og dette sælger vi så via hjemmesiden, som du finder ved at klikke på banneret, eller klikke her.

Jeg håber du vil se indenfor, og blive inspireret måske til at købe noget. Og husk – det koster intet at kigge ;-)

15. januar 2008

Strikkeklub i aften

Gemt under: Hverdagen, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 11:00
Tags: , ,

Jeg synes helt klart det går bedre. Hvilket gør mig i bedre humør. Solen har tittet lidt frem igår og idag, det gør mig også glad.

Jeg er glad for alle de kommentarer jeg fik på mit sidste indlæg. Det varmer altid når nogen reagere på at man har det skidt, og det er rart at vide at jeg har mine veninder (out there).

 Forkølelsen har lagt sig – så jeg har besluttet mig for at tage med i strikkeklubben i aften. Det er på Frederiksberg i aften, hvilket ikke er så langt væk fra mig, så jeg kan liiiige overskue at tage med. *Smiler*

Føler mig nemlig stadig meget doven i kroppen, men tror ikke på at jeg er fysisk syg længere, da jeg synes jeg virker mere klar i hovedet, som slet ikke er fyldt med snot længere. Men tror dovenskaben stammer fra da jeg var rigtigt syg i sidste uge, der gjorde jeg alt i slowmotion. Nu må jeg se at hanke op i mig selv, og se at få ordnet noget herhjemme igen.

 Jeg glæder mig også super meget til at komme i strikkeklub i aften, det er jo kun hver 14. dag. Og sidste gang var tirsdagen inden jul, sååååå det er læææææænge siden, og jeg savner de andre rigtigt meget.

Ja i det hele taget savner jeg blot at se andre mennesker. Det er ikke blevet til mange siden 1. Januar, hvor jeg kom hjem fra min juleferie hos min far.

Jeg tror jeg skal hækle på mit halstørklæde, hæklet på den lange led. Det bliver spændende når det engang er færdigt, jeg startede jo på det til sidste strikkeaften, men hold da op det tager lang tid at lave. Hæklet på pind 2½ og på den lange led, man føler ikke man når nogen vegne, når hver pind tager en ½ time til 3 kvarter. *hehe*

I må alle derude, have en fortsat god dag *Smiler Sødt*

28. december 2007

Dovendag

Gemt under: Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 16:59
Tags: ,

Sikke en dag vi har ført os herhjemme idag. Jeg kom i seng kl. 1 i nat ca. og tænkte – nååå men du sover nok til kl. 10 ca.

Ak nej, kl. 13.15 tikkede der en sms ind fra Linda. Fair nok, vi skulle da helt sikkert også op, så det gjorde ikke spor hun sms’ede – meeeen vi blev vidst lidt chokeret da vi opdagede hvor meget klokken egentligt var. Men har man ikke lov til at dovne den når det blot er ferie *Smiler*

Så har jeg siddet og hæklet lidt på mit evighedsprojekt – et halstørklæde der er hæklet på den lange led, med halve stangmasker. Det bliver faktisk utroligt flot synes jeg, eneste ulempe er blot at det tager en krig at få det færdigt, jeg har hæklet meget på det nu føler jeg (tidsmæssigt) – og er ikke nået forfærdeligt langt. Men skal nok vise billeder når det hele er færdigt – men hav tålmodighed, det kan godt tage et stykke tid endnu :-/

Ellers har jeg slappet af idag, sidder faktisk stadig i nattøj, og overvejer kraftigt et langt bad, måske det kan kvikke mig lidt op, men vi skal ikke spor idag, og vi skal ikke nå noget i aften, så hvorfor dog alt det hastværk *hehe*

Jeg tager det med ro – også resten af dagen ;-)

21. december 2007

Ny Teposefoldningsbog & Hygge-hækling

Gemt under: Kreativ, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 22:09
Tags: , , ,

Idag har jeg hygget mig herhjemme. Dagen lagde jeg ud med at få ryddet lidt op så her kan være fint til Jul, så her ikke ser så utroligt rodet ud. Synes selv resultatet blev ret flot ;-)

 Kl. 14 ca. kom Linda forbi, jeg havde nemlig bla. købt en “Teposefoldningsbog” til hende. Som jeg så også har købt til mig selv, der var et super tilbud på QXL.dk hvor man kunne købe dem nemlig. Til kun 60 kr. + porto. Weeee – hvem kan stå for det, når bogen normalt koster op til 200 kr. Så der slog jeg i hvert fald lige til. Og sikke en lækker og udførlig bog jeg fik ud af det.

2007-12-20 - Bog Teposefoldning

 Jeg har også lært at lave et ny form for stjerner – ja faktisk ligner det mere firkanter. Dem har jeg selv luret i den første teposefoldningsbog jeg havde liggende.

2007-12-16 - Teposefoldning03

 Ud over dette, har jeg også lært at lave nedenstående – nemlig JULETRÆER *Smiler* Hva kan være mere oplagt i denne tid. Du finder opskriften på Juletræet – HER.

2007-12-16 - Teposefoldning02

Disse juletræer kan bla. laves så du limer noget fast bag på dem, men du kan også bruge dem blot til at hænge om som de er. Jeg synes de er utroligt dekorative, havde jeg haft overskud, så havde jeg lavet nogle flere, som min familie kunne hænge på juletræet i år.

Men tilbage til dagen idag, ud over Linda så skulle hente den teposefoldningsbog, jaaaa – så blev hun her og hæklede lidt. Og hold da helt op hvor fik hun lavet meget :-) En julegave fik hun gjort helt færdig. Og så fik hun lavet to halskæder af det flotteste guld-garn. Vildt flotte synes jeg.

Jeg fik hæklet lidt på et halstrørklæde, også en opskrift som Linda har lært mig. Og så fik jeg lavet lidt andre ting, da min kat Bella lå og sov pludselig ovenpå de garner jeg skulle bruge *Æv bæv* Og respekt har man vel for sine katte-sove-tider *Griner*

Anyway, tak for en hyggelig dag, som nu er ved at være slut. Det har været kanont at være sammen med dig igen idag Linda. Det var skønt at få hæklet lidt idag.

14. december 2007

Oldemorsfirkant-Lærling {Nu med billede}

Gemt under: Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 19:42
Tags: , ,

Min kære veninde Laura har været på besøg idag – egentligt skulle vi ordne noget med julegaver, som skulle pakkes ind og leveres på modtager-adressen, men da Laura havde en speciel måde at pakke gaver ind på i år, ‘duede mit gave-papir ikke’ – anyway, i stedet hyggede vi os med at jeg skulle lære Laura at strikke oldemorsfirkanter.

Oldermorsfirkanter
Billedet venligst lånt fra Laura’s strikkeblog
Den øverste = Henriette ~ Den nederste = Laura

 Laura har netop lært at hækle, og ville nu gerne lære noget andet end blot fastmasker. Og spurgte selv til oldemorsfikanterne. Jeg skulle dog lige lave en prøve – inden jeg gik igang med at instruere – da jeg lige skulle genopfriske opskriften – da det er ved at være lidt tid siden at jeg har lavet dem.

 Hun er i hvert fald blevet så ivrig, at hun er gået igang med at hækle endnu flere, end de prøver vi begge lavede hjemme hos mig. Hvad det mon skal blive til – tjah – det glæder jeg mig også til at høre mere om. Noget stort – er jeg helt sikkert på at det bliver *Blink* Tak for en rigtig hyggelig eftermiddag Laura.

 Igår brugte jeg dagen på at rydde lidt op herhjemme, det gjorde jeg også onsdag. Senere torsdag tog jeg ud til Linda, hvor jeg bla. skulle lære at lave teposefoldning. Jeg samler på på tebreve, og har længe ønsket mig at lave teposefoldning. Og når jeg har færdige kort klar, skal jeg nok vise dem frem her. Det går simpelthen ud på at man har 8 ens teposer, som man skal klippe ud, folde, og sætte sammen f.eks. til en stjerne. Det bliver utroligt flot, og man kan lave sindsygt mange mønstre, alt efter hvilket tebrev man bruger.

Jeg tror jeg måske vil kigge lidt mere, på det med foldningen af tebrevene, her i weekenden. Fordi det var godt nok sjovt at prøve. Ud over det, så lavede Linda den lækreste lasagne til mig, hvor jeg endda fik rester med hjem *Smiler forlegent*

Iaften har jeg ikke rigtigt nogen planer, Kim skal ud og optræde med bandet. Og jeg skal nok bare hygge og nyde at være alene hjemme, med en god film eller noget. Nu må vi se hvad tiden bringer.

/Henriette

31. oktober 2007

Fremvisning af håndarbejde

Gemt under: Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 20:12
Tags: , , ,

Jeg vil gerne vise noget af mit håndarbejde frem her på siden.  Jeg både strikker og hækler meget – og jeg holder utroligt meget af det.  Jeg har strikket siden jeg var 15 år ca. dvs. omkring halvdelen af mit liv.

 Bla. har jeg lavet mange tæpper, det var sådan jeg startede med at lære at strikke, nemlig firkanter som kunne blive til et tæppe når jeg syede dem alle sammen.

Senere blev det til hæklede grydelapper til hele familien. Som jeg kan se stadig bliver brugt den dag idag. Jeg hæklede og strikkede meget til familien i starten. Men nu er jeg så begyndt at lave håndarbejde, til fordel for velgørenhed. Jeg både strikker halstørklæder til de hjemløse via www.rokken.dk og så til min farmors håndarbejdsgruppe www.hedehusene-arbejdsgruppe.dk

larve02-buet.jpg

Jeg nyder meget at lave larver som vi så sælger via hjemmesiden. Dem tror jeg snart jeg har lavet en 15 stykker af. De er virkelig sjove at lave, fordi der er ikke 2 der er ens.  

Selvfølgelig strikker jeg også ting til mig selv. Og dem vil jeg også gerne vise frem her i min blog. Jeg har så meget jeg gerne vil vise jer.

Brunt Halstørklæde

Dette er et halstørklæde som jeg købte garn til i Netto, vidst nok til 10 kr. pr. nøgle. Jeg fik både et sjal og et halstørklæde af det. Og det er sindsygt blødt – lige noget for mig. Lige nu hvor det er koldt udenfor, bruger jeg det hvergang jeg gå ud, det varmer godt – og ja fik jeg nævnt det var blødt *Smiler*

10. juli 2005

~ Søndag d. 10. Juli 2005 ~ Sommerferie ~

Gemt under: Hverdagen — Solsikkens-Sang @ 12:00
Tags: , , , ,

 Så vil jeg starte på denne nye dagbog, som er en blomster dagbog med 12 blomster udenpå. Jeg skriver til dig i hånden, fordi det endnu engang er blevet SOMMERFERIE!

 I år har vi valgt at den billige løsning, nemlig at campere ude i min faster Nasidas baghave, på Storkevej 38A (A står for baghave = campingvogn). Som Farmor har gjort i stand til at vi kom herud. Det er ganske okay her. Men der er kun et ”men” her er stegende hedt i campingvognen. Hehe. Men det skal man vidst ikke klage over, det er SOMMER og SOL. Det nyder vi bare. Vi har taget fri fra arbejdet til og med uge 32. Nu holder vi så en uges ferie i campingvognen, og så tager vi hjem i en uge, og så skal vi måske passe mors og fars hus hvis/når de tager på ferie. Mor har det ikke særligt godt for tiden! ØV! Men hvis de tager af sted på ferie, så tager vi derhjem og passer Misser.

 I dag stod vi op ved 10 tiden, fik pakket det mest af det sidste der skulle med, som ikke kunne blive pakket i går. Så spiste vi frokost, og ringede efter min far, som kom og hentede os, og så kørte vi hjem til mor og far for at aflevere kattene & Emil. Bianca hyperventilerede hele vejen hjem og Bella havde kastet op. Så vi ordnede kasserne, og så kørte vi videre ud mod Nasida.

 Vi kom derud ved 14 tiden ca. og så startede vi med at hygge med noget koldt at drikke, kaffe til dem som trængte, og så en smugle kage røg der også indenbords. Men jeg havde også guflet nogle gulerodsboller og en masse æbler til frokost.

 Nasida skulle jo til Jylland i 5 dage, og Lily og hendes forlovede Jimmy og hendes Datter Rebekka var der også i dag. Og de skal spise med til aften. Det er vildt hyggeligt, at de også er her. Vi har været ude og gå en tur ned til den lille lystbådehavn, og det var rigtigt hygsomt. Så kom Farmor og Farfar herud, og nu er de ved at lave aftensmad.

 Kl. 21.42

Så fik vi spist noget lækkert mad, med masser af hvidløg i. Det smagte himmelsk. Ungerne legede udenfor med cyklerne her til aften. Her var både Nicki og Nadja (Fætter og kusine) Victor (Nickis ven) Rebekka (Lilys Datter) og Fay og Andreas (Naboer).

 Og pludselig råbte de at Nadja havde slået sig, og de bar hende herind, og så kunne hun ikke bevæge sin højre fod, så nu er Farmor og Nasida kørt på skadestuen med hende, og Kim og jeg sidder ude i Campingvognen.

  ~ Mandag d. 11. Juli 2005 ~

 Så blev det mandag, og jeg sov helt til kl. 11 i dag, det var godt nok varmt at sove ude i campingvognen, men aldeles også ganske hyggeligt. Det var nemt nok at falde i søvn i går.

 Nadja kom hjem fra skadestuen i går kl. 23, og  havde altså ”kun” forstuvet foden. Heldigt ikke, så har hun fået strækbind på og plaster på det åbne sår på det andet ben.

Fik Koldskål, et æble og en bolle til morgenmad. Og så har vi lige været med Farfar nede og handle ind, fik købt ind til to dage. Grøntsager til kalkunkødet i dag (rester fra i går) og Spaghetti til i morgen. MUMS!

  ~ Tirsdag d. 12. Juli 2005 ~

 Så blev det tirsdag og det blev ikke meget jeg fik skrevet i går hva? Men altså Nasida havde været til Jobsamtale og havde næsten fået jobbet, men hun ville komme til at tjene for meget og det var jo ikke så godt, så måske kunne de ikke bruge hende alligevel.

 Så pakkede de, de ting de skulle have med, og Lily og Rebekka kom og hentede dem, og vi spiste frokost imens, det smagte rigtigt godt.

 Så tog de af sted, og vi satte os ud i haven og hyggede os sammen med Farmor og Farfar. Jeg gjorde to larvehoveder færdig og så startede jeg på et nyt hoved. Farmor lovede at hun ville tage rester af udstyret med herud, så jeg evt. kunne lave dem færdige mens jeg var herude. Det ville være rart, fordi at jeg vil gerne prøve at sælge dem, nede på loppemarkedet til August.

 Jeg sagde til Farmor at jeg gerne ville lave ting for dem i Terre Des Hommes (Hjælpeorganisation) hvis det var muligt. I stedet for at lave til mig selv. Det lød hun meget glad for, så nu må vi se hvad hun sætter mig til?!

Senere spiste vi rester fra forgårds, der var kalkun tilbage og tsasiki, og så lavede vi grønsager og kartofler til, det smagte rigtigt godt.

 Så hyggede vi lidt med at hækle ude i haven, og så kørte Farfar og Farmor hjem, så satte vi en film på. ”Humørkorts sælgerens søn”, som var meget sjov, det var en dansk film. Men vi så kun den halve, så gik Kim i seng, og jeg satte ”Lady og Vagabonden 2 – Vaks på eventyr” på videoen, den var rigtig god og rigtig sød. Og så faldt jeg i søvn og vaklede ud i seng. Vågnede kl. 4 og Kim var væk, han sad inde i huset og vi gik så ud i seng sammen igen. Og hørte lydbånd, vågnede kl. 11 i dag, og så resten af filmen færdig fra i går, sammen med Kim, og så gik jeg i bad, skønt i denne hede!

 Kl. 17.30

Vi er lige kommet hjem fra vores bytur. Det var ganske rart at komme lidt ud og cykle, vi kørte af ”strandvejen” derop til Jyllinge centeret, og stoppede ved en bænk og fik set lidt vand. Farmor siger at der bare er den flotteste solnedgang deroppe fra. Det vil jeg også gerne tro der er!

Så cyklede vi videre op til centeret, og var i Matas, Apoteket at købe Suncoler, plaster, hovedpinepiller og alverdens andre ting vi pludseligt manglede, plus en masse myggeskræmmer og til når man havde fået bid af myggene.

 Bagefter gik jeg ind i genbrugen for at kigge efter shorts, og jeg fandt også et par, + en ret flippet bruse, som jeg bare synes så sej ud. 65 kr. i alt. Så fik vi noget koldt at drikke, en Ice Tea hver, og satte os og nød den udenfor Kvickly, og spiste også et æble hver.

 På posthuset købte jeg nogle rigtig gode tusser til at skrive dagbog og kalender med, de er dem som Laura også har, bare tynde, fordi jeg havde kommet til at købe dem i tykke ved et uheld. Men nu har jeg de rigtige og dem er jeg rigtig glad for, selvom at de ikke havde den store pakke.

 I Kvickly købte vi bla. ”The Butterfly Effect” for 99 kr. Vi havde lånt den af CyberRaga efter vi havde givet hende den i hendes 30 års fødselsdagsgave. Og den var vildt fed, så da vi så den så billigt, måtte vi bare have den, så den skal vi måske se i aften!

 Om lidt skal vi lave spaghetti med kødsovs, det smager nok super, i sær i denne varme!!! Hehe!

 ~ Onsdag d. 13. Juli 2005 ~

 Så blev det onsdag og vi bor stadig alene ude på Storkevej 38A. Farmor var her i morges for at hente Nicki og hans ven Victor, fordi de skulle hjem til Farmor og lege et par dage, så kommer Farmor og Farfar herud i morgen eftermiddag, og så skal vi ud og spise oppe på Kineseren i centeret. Det skal nok blive godt.

 I går lavede vi spaghetti med kødsovs, og senere skrev jeg nogle breve, og så lidt Sporløs, jeg fik skrevet en de til de nærmeste venner, håber ikke at jeg har glemt nogen. Farmor tog postkortene med i dag, så de er fremme i morgen.

 I dag bager solen ikke lige så meget, det er lidt overskyet, men solen titter frem lidt alligevel engang imellem, og det er faktisk mere til at holde ud i dag.

 Kim er ved at skrive sine postkort i dag, så dem kører vi nok op med senere. Farmor er kørt igen, og de kommer først igen i morgen og bliver her til fredag hvor Nasida kommer hjem.

 I morgen tager Farmor larvefyld og garnet med, så jeg kan lære at lave larverne færdige, jeg er nået halvvejs på de 3. hoved, har nemlig 3 kroppe, så det bliver meget skægt, at se det færdige resultat.

 Nu vil jeg sætte mig og læse lidt i komedien ”God i sengen”. Jeg købte også Sirene hvor der fulgte en bog med ”4 Blondiner” af Candace Bushnelle, som også har skrevet ”Sex and the city”.

 Kl. 17.30

 Jeg vil lige fortælle lidt om den komedie af en roman jeg er i gang med at læse: ”God i sengen” hedder den. Og den handler om en pige der hedder Cannie. Hun har en ekskæreste som omtaler hende som erotisk buttet og mange andre onde skavanker i hans klumme som hedder: god i sengen, under hendes forbogstav C. I månedsbladet Moxie hvor han har en fast klumme. Det er ikke småting han skriver om hende, og sikke ting hun dog skal stå model til. PUHA, godt jeg ikke er hende! Den er simpelthen bare så HYLENDE morsom, og der er så mange sjove ting i den.

 Kl. 18.00

 Jeg sidder ude i haven, har gjort det det meste af dagen. Har læst over 100 sider af min bog, men den er også på over 475 sider, så der er nok at tage af. Mangler 150 sider nu ca. det burde jeg nok kunne nå herude inden søndag.

Det er så stille og fredsfuldt at sidde herude i haven, når der ikke er nogen hjemme. Kim ligger og hviler sig og hører musik, og jeg har siddet lidt i campingvognen og læst og nu 2 timer ude i solen. Sommer kommet frem på en skyfri himmel her til eftermiddag. I formiddags så det mere overskyet ud, og ikke særligt sommerligt, men nu, se bare – kanon flot SOL!!!

 Kl. 21.37

 Vi fik spist aftensmad – WW-lasagne og salat til og bagefter satte vi ”The Butterfly Effect” på DVDén. VI så Directors cut, som var rigtig god.

 Bagefter tog vi cyklerne ned til kiosken og købte en is, og så kørte vi ned til vandet og så solnedgangen, den var rigtig flot, og vi tog en masse billeder. Vi hyggede os rigtigt og nyder bare så meget at være af sted på ferie, vi nyder så meget hinandens selskab, og elsker at være sammen, at ligge så tæt ude i campingvognen, næsten under den åbne himmel, det er bare lykken. Love You Kim – Forever!!!

 ~ Fredag d. 15. Juli 2005 ~ Kl. 11.30 ~

 Jeg nåede slet ikke at få skrevet i går, så det vil jeg gøre nu. Jeg brugte det mest af dagen på at læse ”God i sengen” færdig. Jeg manglede ”kun” 150 sider, og nåede dem inden kl. 16 hvor jeg troede farmor kom?! Den endte godt bogen, men jeg vil ikke skrive om den her, da det kan være at nogle af mine læsere er blevet inspireret til at læse den?!?! Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den, hvis nogen kan lide at læse komedier.

Så kørte jeg ned og handlede ind fordi vi lige manglede nogle småting, så kom de herhjem kl. 17 først, og jeg sad lidt ude i haven og bare nød solen lidt sammen med Kim. Da de kom, havde farmor alt udstyret med til at lave laverne! Der fyldte en del, og jeg gik straks i gang med at samle den ene. Men kl. 18 ca. kørte vi ned for at spise på Kineseren nede i Jyllinge centeret. Det smagte bare himmelsk maden, det var et stort ta selv bord, som bare var lækkert, og vi fik alle de, plus der hørte en suppe med til ta selv bordet.

Bagefter kørte vi ned til havnen og gik en tur, og så solnedgangen, og senere kørte vi ned og fik en is, og så kørte vi hjem og de andre fik kaffe, og jeg lavede kroppen til min lave færdig.

 Bagefter gik jeg i seng, og i nat har det haft regnet, men vi har sovet godt alligevel. Har lige spist morgenmad, og nu skal vi til Stenløse Centeret og shoppe med Farmor.

 Kl. 17.55

 Det var kun Kim, Farmor og jeg som kørte til Stenløse Centeret. Vi købte ikke rigtigt noget vildt, bare nogle småting. Hos Tiger købte jeg nogle klistermærker, en nøglesnor i blå der står Tiger på (Så kan folk også se at jeg handler i Tiger, for at spare penge *G*) Nogle kuverter 50 stk. for 10 kr. det tror jeg er billigt og noget Tsasiki krydderi, det smager nemlig godt. 40 kr. i alt, hehe, det er lige til at overkomme.

Så skulle Farmor handle i Kvickly, og jeg osede lidt inde i boghandlen og fandt ud af at Jennifer Weiner som havde skrevet ”God i sengen” kommer med 2 nye bøger til August og September, så det vil jeg glæde mig til. Godt nok tager det så nok længere tid inden biblo har dem. Men jeg venter gerne. Der er jo andre sjove romaner at læse i mellemtiden. Hehe! Bla. kunne jeg godt tænke mig at læse den med ”Shopaholic” serien, kan ikke lige huske forfatteren. Og så også Marian Keys, som også skriver nogle sjove romaner, og så er der Candace Bushnelle, som jeg lige har købt en bog med. Ja, så det kan i godt se – ikke?!? Jeg har nok at læse i *G*

 Men vi fik handlet og der var udsalg i Kvickly, så der fandt jeg en sort firkantet kuglepensholder til 5 kr. og en lille lineal som Kim mangler til at male for 5 kr. også.

Så kørte vi hjem til Jyllinge igen go spiste noget frokost. Bagefter satte vi os ud i haven og jeg gik i gang med at lave alle de små læse dele til larven, som jeg syede sammen i går. Den er faktisk ganske flot, og jeg er blevet færdig med at samle nr. 1 ud af 3 laver. Og den ser rigtig sød ud, det må jeg sige, skal nok sørge for at der kommer billeder online af dem når jeg kommer hjem.

 ~ Lørdag d. 16. Juli 2005 ~ Kl. 19.25 ~

 I dag sov hele huset længe, jeg og Kim var dog vågne i nat, og det regnede i nat, så jeg lå og hørte lidt på mit lydbånd ”Dobbeltliv” som handler om en Jehovas Vidne som bliver udstødt. Meget god indtil videre.

 Kl. 10.30 ca. stod jeg op, og Nasida stod først op senere, og Kim var allerede oppe, vi sad lidt inde i stuen med Nasidas nabo, som er rigtig sød. Jeg hæklede videre på tilbehøret til de to laver jeg manglede.

 Så kørte vi ned i byen, og gik i Kvickly, der skulle Nasida have lidt småting, og Kim købte nogle høretelefoner, så kan jeg få hans igen. Så gik vi i Netto der købte jeg en tegnefilm, som både Ida og CyberRaga har, nemlig ”Chihiro”, den satte vi så på her til eftermiddag, naboens pige Fay og Nadja gad ikke se den, fordi de havde set den. Men Nasida, hendes Nabo, og hendes søn Andreas og Nicki og jeg, så den. Dvs. Nasida sov til den *Hehe* Men hun ville måske se den i aften. Den var kanon god, og jeg er virkelig glad for at CyberRaga anbefalede mig den. Jeg fik lavet den sidste laver krop syet færdig, plus syet hovederne på de sidste 2 laver, nu mangler jeg bare at sætte ansigtet (Øjne, kinder og mund) på dem, og følehorn. Men følehornene driller, så jeg kan vidst ikke komme videre, ØV! Men måske far kan hente mig tidligt i morgen og at jeg så kan køre kort hjem til Farmor, fordi jeg mangler også alle 3 at få sat halerne på, men de skal nok snart blive færdige.

 Ellers har det været en stille og rolig dag, solen har ikke skinnet så meget , det har været overskyet, og en smugle regn. I går lagde torden buldren op til regn hele dagen, men det kom først i nat. Såååå – vi sad ude i går eftermiddags, indtil Nasida og Nadja kom hjem, og så satte vi os ind om aftenen.

 De andre dage i ferien har det nu været sommer og ALT for meget sol hvis man kan sige det?!? Der kan selvfølgelig aldrig blive for meget sol. Men det bagte bare sådan mandag-onsdag,s å faldt temperaturen igen, og det var faktisk helt behageligt.

 Og så sad jeg faktisk bare udendørs i 2 hele dage, da solen forsvandt, og bare læste 300 sider i min bog. Juuubiihuuu…

 ~ Søndag d. 17. Juli 2005 ~ Kl. 10.52 ~

 I dag sov vi også længe, ungerne og Nasida sover stadig. Vi har været inde og spise morgenmad. Og jeg har lige færdiggjort et 14 siders (A5 papir) brev til Larry fra USA. Det skal han nok blive glad for. Vi er begyndt at skrive mere sammen med hinanden, og nu vil han gerne at jeg gør ham en tjeneste og sætter nogle annoncer i nogle blade eller på nettet, hvor han på den måde kan få nogle flere pennevenner. Så hvis i kære læsere enten hvil ha en penneven fra Texas som sidder i fængsel (Ikke livstid og ikke dødsgang) eller hvis i kender et sted ud over Den Blå Avis jeg kan sætte hans annonce i, så hører jeg gerne fra jer *Smiler*

 Jeg vil nemlig mægtigt gerne hjælpe ham med at finde nogle flere at skrive snail mail med. De er jo så underudviklede i fængsler i USA at de indsatte ikke ved hvad en computer og ikke mindst Internet er. Larry kender dårligt til computere, og slet ikke Internettet, da han har siddet inde i 7 år, og mangler vidst også 7 år.

 Han er rigtig sød og venlig, og han tænker meget på andre mennesker, og hader sig selv hvis han ikke lige får tid at skrive tilbage samme dag eller uge. Hmmm… Jeg er nogle gange også lidt tid om det, men så længe vi holder kontakten ved lige.

 Noget andet er at jeg godt kunne tænke mig at sende ham nogle på pocket bøger, hvis jeg får lov af fængslet. Lige nu må jeg kun sende breve, postkort der er skrevet på, og det samme gælder billeder, der skal også være skrevet bag på de. Så bøger er nok udelukket. Men jeg vil prøve alligevel at spørge ham.

Så er mit spørgsmål til jer kære læsere, kender jo en billig måde at sende bøger eller andre ting til USA? Ud over Post Danmark? Eller kan man sende det pr. fragt billigere, og undgå import afgift i hans land? Muligheden er at jeg kan sende bøgerne til hans forældre, og så giver de ham dem, men hans forældre har det ikke super, og derfor kæmper de kun for at få ham ud af ”max security” og har ikke overskud eller råd til sådan noget som bøger og fornøjelser. Lidt ærgerligt, fordi bøger derinde er god underholdning når man er i fængsel. Jeg bruger det i hvert fald meget til tidsfordriv at bare læse noget *S*

 Min far kommer og henter os her over middag, og så skal jeg lige ned til min farmor og lave haler på alle 3 laver. Og så sætte det sidste af ansigtet på de to sidste larver som drillede mig. Nasida og jeg kunne slet ikke få det til at passe nemlig *G*

 Så kan jeg jo nok være hos Farmor og lave det, og så kan Far køre os helt hjem når vi her færdige hos farmor.

 Jeg må sige at jeg glæder mig til at komme hjem og få tjekket mail og chatte lidt i aften. Men altså jeg har sagtens kunne undvære det her i ferien, jeg har kun tjekket min Henriette mail og HP 2 gange kort. Det var jo ikke meget på en uge. Kim har dog siddet en del derinde *G*

Så nu vil jeg gå i gang med at pakke og hoppe ud af mit nattøj, det er det gode ved at være på ferie, at man bare render rundt i nattøj hele dagen. Det eeeeeeeeeelsker jeg jo *G*

 ~ Kl. 22.07  ~ Home Sweet Home ~

 Så kom vi hjem, og nogle få har hørt over MSN lidt om vores ferie, men nu vil jeg lige ligge dagbogen online, og så kan alle se hvad der er sket i ugens løb. Det har du jo nok allerede læst ovenfor.

OG jeg nåede skam at lave larverne færdig, og har også taget billeder af dem, og lagt online, du finder dem under ”Interesser og Udstilling Larver”. I morgen ligger jeg så billederne fra ferien online. Så tjek senere ”Diverse Billeder under Mine…” Er bare blevet for træt nu, og vil hellere chatte resten af aftenen nu *S*

 Efter jeg havde lavet larverne færdige, kørte jeg hjem til Mor og far, og far kørte os hjem til Vanløse, der fik jeg pakket ud, og så fik vi noget aftensmad, og jeg fik chattet lidt. Og nu har jeg siddet og kæmpet med denne dagbog lidt, og nu vil jeg slappe af resten af aftenen *Smiler*

~ TUSIND TAK FOR EN KANON FERIE ~

Blog på WordPress.com.