Solsikkens-Sang

28. maj 2009

Strikkede katte & gåtur i Roskilde

Gemt under: Hverdagen, Strikning & Hækling — Solsikkens-Sang @ 20:28
Tags: , ,

Igår tog jeg lidt impulsivt hjem til min farmor, da det er sådan jeg bedst kan li at lave aftaler, jeg aner aldrig hvordan jeg har det flere dage forinden. Jeg ringede egentligt pga. at vi havde fået en ordre hos www.hedehusene-arbejdsgruppe.dk – og så spurgte min farmor om jeg ikke havde lyst til at kigge ud forbi hende i Hedehusene. Det ville jeg gerne – da jeg jo ikke havde nogen planer for dagen igår. Jeg tog mine små strikkede katte med, og så samlede farmor og jeg dem. Det var super at få dem samlet, nu mangler de kun at få ansigter, og så skal jeg have taget billeder af dem, så de kan komme på hjemmesiden.

Vi hyggede os rigtigt meget, vi fik handlet ind alt for sent, til at vi kunne nå ud og gå den aftentur som vi havde planlagt. Vi spiste nemlig først ved 19.30 tiden, men det var dejligt at være derude, og farmor var så sød at køre mig hjem senere på aftenen.

Idag prøvede jeg at stå tidligt op, men det gik ikke rigtigt, jeg stod op lidt over 10, og allerede da kl. var 12 var jeg træt igen, så jeg lagde mig og slappede lidt af og hørte lydbog. Min mor ringede så ved 14 tiden, og spurgte om jeg ikke ville med ud og gå en tur i Roskilde, hun skulle egentligt bare i matas, men vi kom vidt omkring og købte småt og stort.

Vi gik først i matas, hvor jeg fik købt en hårkur, det tror jeg mit hår vil have rigtigt godt af nemlig, prøvede det en dag jeg var hjemme hos min mor en dag, og det var så lækkert mit hår bagefter. Dernest gik vi i Bog & Ide, hvor jeg købte printerpatroner, det var nok den dyreste fornøjelse idag, det blev nemlig 480 kr. for farve og alm. patron. Vildt dyrt sådan noget, men nu har jeg levet uden printer siden før jeg flyttede til Roskilde, men har savnet det, og været irriteret over, at jeg altid måtte få mine forældre til at printe for mig, det var lidt surt, så nu ofrede jeg pengene, det koster for nye patroner.

Jeg fik også købt en “Far’s dag gave” som jo er d. 5. Juni (Grundlovsdag). Husk det nu derude :-) Senere gik vi hele vejen fra den ene ende af gågaden og ned igennem byen til den anden ende. På vejen faldt min mor over en slags “troldegren” som jo bruges til at hænge f.eks. påskepynt eller julepynt op i. Den kostede kun sølle 20 kr, sat ned fra 249 kr. det var noget gadeudsalg vi så på gågaden. Jeg fandt ligeledes en holder til bestik når jeg vasker op, så det kan stå og tørre i den.

Vi købte en bagel på vejen hjem, og så gik vi ellers hjemad, med alle vores indkøb i armene. Det er jo helt vildt hvad vi kunne komme til at bruge af penge, blot fordi vi skulle i Matas og købe noget på tilbud *GGG* Men det er måske blot en kvindeting?!?

I aften har jeg bare siddet og hæklet lidt på mit kæmpe blå oldemorsfirkant tæppe. Det er ved at være færdigt – jeg mangler kun ca. 10 nøgler garn, og så skal der hæftes ender, men eftersom at jeg har lavet det i en stor oldemorsfirkant – så skal det jo ikke syes sammen *weee* Det gør det meget lettere end det tæppe jeg lavede for 1 års tid siden.

Jeg glæder mig meget til det tæppe er færdigt, fordi jeg savnet at have et tæppe over mig i sofaen. Det tæppe jeg lavede for 1 år siden, har jeg nemlig lagt i sofaen så man sidder på det, og det ser utroligt godt ud på min hvide sofa.

25. juli 2006

~ Tirsdag d. 25. Juli 2006 ~ Kl. 20.37 ~ 16.000 Skridt i dag ~

Gemt under: Hverdagen — Solsikkens-Sang @ 20:37
Tags: , , ,

 I dag har jeg gået 16.000 skridt, først gik jeg en tur med skolen fra skolen ved Ellebjerg station, og over i Valby parken, der fik vi lidt køligt og drikke, og skulle egentligt have spillet ”Kubb” alle sammen, men ingen orkede noget i denne sommervarme. Så i stedet sad vi bare og snakkede lidt, og drak nogle kold isvand. Så sad vi der i 1½ time, og så gik vi hjemad igen, mange af de andre var på cykel, men jeg og en anden fra skolen gik tilbage til skolen.

 Da jeg kom hjem, sad jeg lidt foran computeren, og så ringede mor for at høre om vi skulle lave 3D kort sammen i dag, og det kunne vi da godt. Der havde jeg allerede ”optjent” 6.000 af mine daglige 10.000 skridt.

 Mor kom så kl. 15.30 ca. og så foreslog hun at vi gik en god rask tur i det gode sommervejr. Det synes jeg lød helt vildt godt, fordi jeg havde også sådan brug for at komme ud og røre mig lidt mere, efter en hel uge bag på en MC. Og ingen sådan videre motion.

 Vi gik så lidt rundt i byen, og mor fandt bla. en haveparasol til hendes nye altan, og den måtte vi bare have med hjem på hjemvejen. Så gik vi ned til Damhussøen, og fik en meget fedtfattig solero med 0% fedt. *mumZ*

 Så gik turen hjemad igen, og så købte vi så den parasol, og da vi kom forbi slagteren, foreslog mor at vi købte ind til at grille lidt sammen, så vi købte Kalkun-grillspyd, og ostepølser med soltørrede tomater. (IGEN *mumZ*)

 Så da vi kom hjem, sagde mor: ”Hvorfor invitere du ikke Lene på mad?” Og det gjorde vi så, og det blev hun ovenud lykkelig for, OG så donerede hun det vigtigste til en grillfest (som vi havde glemt) nemlig hvidløgsbrødet *SSS*

 Nå men tilbage til det med skridtene, da vi kom hjem stod den på 8.900 skridt min, og nu er jeg næsten nået de 10.000 inden jeg skal til og i seng om lidt.

 Så alt i alt, en rask gåtur i dag, jeg glemte dog at se hvor mange KM det er i alt, men mener jeg går 6 km, på 10.000 skridt. Så det kan man da også kalde lidt af en tur.

 Husk nu at læse mine andre 2 indlæg også fra i dag af.

 Knus fra Risle

7. januar 2006

~ Lørdag d. 7. Januar 2006 ~ Kl. 14.27 ~

Gemt under: Hverdagen — Solsikkens-Sang @ 14:27
Tags: , , , ,

Jeg har lige haft en skøn chat med Birgit, det var rart at tale med hende igen, det var også længe siden søde. Tak fordi du også gav dig tid til mig *S*

Jeg nåede ikke at få skrevet i går, det var nok mere forglemmelse end det var noget andet.

 I går hyggede vi hele eftermiddagen, bla. vi stod nemlig først sent op…. Til frokost lavede jeg omelet med grøntsager i og til. Det smagte himmelsk, men Kim gjorde mig så opmærksom på at det ikke var så godt for hans kolesteroltal. Så det er nok en ret jeg vil lave når jeg er alene hjemme her i fremtiden, fordi det var ganske nemt at lave :-)

 Så kørte vi ned og stillede vores cykler ved Føtex, og så gik vi en tur ned i parken. Bagefter handlede vi så ind i Føtex, jeg må indrømme at alt er lige et par kroner mere, men til gengæld kan man få ALT der, der er et meget større udvalg. Så jeg vil prøve at organisere mine indkøb bedre, så jeg kan handle i Netto en gang om ugen, og i Føtex en gang om ugen, så jeg hele tiden har nok af de basisvare man kan få i netto. (Dem vi dog stadig må få) og så købe resten i Føtex til hverdag. Fordi det er for dyrt at købe alt i Føtex, der holder vores madbudget på 3.000 kr./mdr. ikke til.

 Til aften fik vi smoothies, fordi vi spiste så sent frokost, at vi ikke var ordentligt sultne, jeg har lånt en bog på biblo der hedder: ”Den store bog og Juicer og smoothies”. Den er genial til at give inspiration til at lave lækre drikke med min nye OBH Blænder. Den har jeg allerede fået en del glæde af. Så det er jo bare skønt. Den kan nemlig både knuse isterninger og frossen frugt, og vi købte en del frossen frugt i Føtex i går, og prøvede at lave nogle forskellige drikke. MUMS siger jeg bare…..

 I dag har jeg lavet Gisou, som der jo altid er RIGELIGT af, så det skal vi have både morgen og aften, det er revet hvidkål/Gulerødder og hakket oksekød blandet sammen og kogt i 45 min. Tilbehør rødbeder. Det smager vildt godt nemlig.

 Nu vil jeg hoppe ind foran kuk-kassen, har siddet her hele dagen, nu må det høre op *G*

Knus fra Henriette

11. juni 2005

~ Lørdag d. 11. Juni 2005 ~ Kl. 12.26 ~ Nyt Design ~ Hvad synes I?

Gemt under: Hverdagen — Solsikkens-Sang @ 12:26
Tags: , , , , , ,

 Så kom der nyt design langt om længe. Har egentligt kun ændret farverne, men det tog tid at rette det på alle undersiderne, men nu har jeg lavet en forbindelse, så alle sider skifter farver, hvis jeg blot ændre en. Så det er lidt smart :-) Kan I læsere li det eller hvad? Kommentarer i min kommentar modtages med kyshånd :-)

 Jeg har længe ville ændre på siden, men har ikke haft overskuddet til det :-( Men nu fik jeg det gjort, og for ikke så lang tid siden skiftede jeg også menuen ud, nu mangler jeg bare et topbanner, i nogle farver der passer og sådan. Men vil se om Kim kan hjælpe mig, ellers kan jeg måske få Ida-Tøsen til at hjælpe mig? *S* Hun er så fiks til sådan noget *S* Det skal bare være mindre end et alm. Topbanner, fordi min top skal være så ”smal” i forhold til at folk kan se TAG knappen i tagwallen, så jeg skal lige have fikset noget sammen *S* Fordi der mangler sku et flot banner – det synes jeg altså *S*

 Nå men giv din kommentar til siden, så vil jeg hoppe videre i dagbogen!

 Torsdag fik jeg skrevet dagbog *S* Og nåede lige at se slutningen af ”Da Vinci Mysteriet – Temaaften” som jeg manglede noget af da min far og jeg havde set det. Men det fik jeg set færdig, så jeg kunne aflevere båndet til min lærer på skolen, hun ville mægtigt gerne låne det nemlig *S*

 å kom Michael og CyberRaga, vi skulle ud til Laura, og Michael havde bare fulgt Sussi herud :-) Han tog så garnet med hjem, som Sussi gerne ville have til sin mor. Og så ville hun tage resten af tingene med hjem på vejen hjem fra Laura :-)

 Vi cyklede så ud til Laura med det samme, og jeg fik endeligt målt ruten, der var knap 4 km. Det var hyggeligt at være sammen med to af mine gode veninder, samtidigt :-) De havde aldrig mødt hinanden før, men det gik da meget godt til mødet, det kan du også læse på deres hjemmesider :-) Jeg er nemlig slet ikke først med denne nyhed *G*

 Men vi hyggede os i en to-3 timers tid, og så foreslog jeg at vi gik en tur, men Laura var for træt, hun havde vidst været længe oppe dagen før. Så det endte med at det kun var CyberRaga og jeg som var ude og gå :-) Det er så hyggeligt at gå rundt om Utterslev Mose, ude hvor Laura bor. Så vi gik en 6-7 km, som der var rundt om mosen :-)

 Bagefter kørte vi hjem til mig, og hyggede os ude i haven, Kim gik med ud og sad, og vi spiste en masse frugt, vi havde bla. købt ærter på vejen, og de smagte bare skønt :-)

 å kørte CyberRaga hjem, hun skulle have en pose bamser, nogle tomme CD covers, plasticlommer osv. med hjem, så hun havde nok at slæbe på *S*

Om aftenen så vi ”Lykkevej” den var meget god, men vi nåede ikke at se slutningen færdig desværre, så faldt vi i søvn, ser den en anden dag – men indtil nu var filmen meget god, det var en CyberRaga havde anbefalet mig nemlig :-)

 Fredag skulle jeg så lidt tidl. op, fordi jeg skulle i skole, og jeg havde båndet vi skulle se, så jeg havde bare at møde op *G* Men det gjorde jeg også, og vi fik så set slutningen på filmen ”Angelas Ashes” som handlede om en fattig dreng i Irland i 30´40´erne. Den var ret god, men også ret barsk. Så talte vi lidt om den, og så begyndte vi på en ny film. ”Æblemostregementet” den er bare cool, vildt god… Så den glæder jeg mig til at se en masse af næste gang :-) Vi har kun 2 gange tilbage, så vi når ikke rigtigt flere film i denne omgang, men jeg fortsætter helt klart til næste sæson!

 Da jeg kom hjem, havde Ida sendt mig farvekoderne fra hendes HP af, som jeg havde sagt til hende at jeg gerne ville låne, da hun gerne ville have et nyt design, og jeg var bare vild med farverne, men det viste sig at jeg kun kunne bruge en af farverne, de andre var simpelthen for mørke, og hvis jeg skulle kunne bruge den samme skriftfarve på min side, så måtte jeg vælge en meget lys en til midtersiden. Så den i ser her rundt om siden, altså de fire sider uden om denne dagbog, de er fra Idas side, men resten er mine egne farver *S*

 Men det tog en del af eftermiddagen i går at komme igennem alle siderne, men nu er det så gjort så meget lettere hvis jeg igen vil skifte farver *S*

 Så begyndte jeg på en ny bog om en Pige der blev brændt levende, fordi hun var muslim, og havde nogle fucked up forældre. Hun har skrevet bogen efter hun blevet reddet ud af landet, og til Europa. Bogen hedder bare ”Levende Brændt” – ret god, og ganske nem at læse *S*

 Senere på aftenen kom der ”Endelig Fredag” vi troede egentligt at det var nye programmer, men det viste det sig at det ikke var, alligevel så vi det færdigt, og så læste jeg lidt mere. Og chattede resten af aftenen, bla. med min gode ven Sergio fra Mexico, vi fik os en meget god snak – både for alvor og for sjov. Fordi han var virkelig god til at lytte til mig *S* Og jeg havde virkeligt savnet hans selskab, men nu er han oftere og oftere på MSN, så det er jo bare super cool.

 Så har jeg ligget og hørt ”Mads og monopolet” her til formiddag, og så har jeg fået renset Emils bur, han havde fået lopper eller nogle andre små underlige dyr, så jeg havde ringet til dyrlægen, hun sagde at jeg skule duppe ham med noget ”loppemiddel til katte”, og det købte Kim så, og det virkede fint. Nu har jeg bare to tilbage, måske jeg kommer dem på mine egne katte, eller hvis du mor (hvis du altså stadig læser min dagbog) vil ha en til misser, der var nemlig 3 i pakken, og de var ret dyre – så vil ikke bare at de går til spilde…..!

 I dag skal vi så ud til Kims forældre, det havde Kim lyst til, og det synes jeg lød som en god ide *S* Så det skal vi snart!

 HUSK nu at skrive din kommentar om designet, og hvad du ellers har at sige, også alle jer ”anonyme” læsere *Smiler sødt* Glæder mig hver gang jeg hører fra nogle jeg ikke helt var klar over læste med *S*

Knus og Kram fra
/Henriette

3. juni 2005

~ Fredag d. 3. Juni 2005 ~ Kl. 8.02 ~

Gemt under: slankekur — Solsikkens-Sang @ 08:02
Tags: , , ,

 Der er nu ikke gået så mange dage, men har alligevel lige lyst til en kort opdatering :-) Jeg har skam været tidligt oppe i dag, gik også møj tidligt i seng i går, så jeg vågnede allerede kl. 3.30 i nat, og har så ligget og set alt hvad der skulle ses på DVDén, så nu er den tom, og så har jeg lavet lidt hjemmeside. Har lige sendt nyhedsbrev ud fra 20 marts og frem til i går, der kommer nok endnu flere opdateringer på siden i dag *S* Så måske der kommer lidt flere nyhedsbreve så *G*

 Efter jeg havde skrevet i onsdags, der satte jeg mig og lavede det med tællerne, de skulle enten slettes, eller opdateres, så jeg valgte at slette dem fra under, undersiderne, så der ikke var så mange….!!!

 Det brugte jeg næsten hele aftenen på, og gik først i seng kl. 23 ca. puha, jeg var træt. Men jeg opdagede en ting, selvom at jeg havde fået aftensmad tidligt, og ikke havde spist noget hele aften, var jeg ikke engang sulten da jeg skulle i seng, spiste 2 knækbrød og så var det det, hvor jeg plejer at fråde helt vildt meget indenbords, men fordi jeg havde været så intens koncentreret så var jeg ikke sulten, eller rettere havde ikke ”tid” til at tænke på mad. Så det er også en måde at komme ud over sulten, sætte sig for store projekter foran computeren, eller være ude og lave noget der ikke involvere mad. Fordi mit største problem er nok, at jeg ELSKER at hygge. Især hvis jeg skal se TV, skal der helst noget indenbords de første 10 min. Jeg sidder der, og vælger jeg bare at gå ind og se at halv times TV, så ryger der havregryn, yoghurt, knækbrød – you name it. Indenbords!!!! Og det er ikke godt. Samtidigt kan jeg godt lide at læse dagbøger mens jeg skovler indenbords. OGSÅ et dilemma, som jeg gerne vil ud over. I stedet er jeg nu begyndt at drikke the, det ”mætter” faktisk på min mave. Så det er så min løsning, og jeg drikker det ”straight” uden sukker…..! Så det kan vel ikke skade?!?

 Men mine ting hvor jeg spiser, burde jeg nok lave om, og spise oppe ved spisebordet igen, men det er jo bare så hyyyyyggeligt at spise og se TV; det ved jeg at mange af jer læsere derude, sikkert også synes? Men altså…! Basta, det skal laves om, lidt ad gangen, det er mit mål…! Fordi, skal man sidde ved spisebordet, så gufler man ikke så meget indenbords, som hvis det hang sammen med hygge og computer/TV?! See what I mean?!?

 I går havde jeg så en fantastisk dag i selskab med CyberRaga, godt nok regnede det, men det slog os ikke ud! Vi havde nemlig aftalt at gå rundt om Damhussøen, der er vel en 4,5-5 km hele vejen rundt. Og engen som ligger ved siden af – er vel godt og vel det samme. Men den gik vi altså ikke rundt om i går. Bare søen.

 Vi aftalte at mødes ved 14 tiden nede ved Damhuskroen, hvor vi så holdt vores cykler, og så begik vi os ud i det våde regnvejr, jeg havde regntøj på, så jeg gik uden paraply, men CyberRaga måtte bruge hendes nogle gange, for ikke at blive helt gennemblødt, hun havde nemlig kun en alm. Jakke på.

 Men vi gik og vi gik, og blev mere og mere våde, og vores fødder var plask våde, vi burde nok have haft nogle andre sko på begge to, læder måske, mine var af stof og det var CyberRagas også :-(

 Men da vi var færdige med at gå, var der gået 50 min. Så næsten en times gågang, i rask trav. Vi cyklede så ned til Damhus Kiosken, og fik en kop VARM the….! Det trængte vi til, og jeg fik en lækker toast med tomater i. Der sad vi så og hyggede os, og snakkede, og fik en kop the mere. Men vi var godt våde, og klamme i tøjet. Så vi kunne ikke sidde der for evigt men to timer vel. Så kørte vi hvert til sit kl. 17 ca. og jeg havde jo ikke så langt hjem, og jeg hoppede i et varmt bad, og satte the vand over imens, fordi jeg FRØS!!! Såååå meget!

 Så satte jeg mig ind ved puteren og hyggede mig resten af dagen/aftenen. Har lavet en del på hjemmesiden (Se opslagstavlen). Og da kl. var 20 ca. fik vi aftensmad, vi havde taget noget laks ud af fryseren, og lavede grøntsager og sovs til. Det smagte himmelsk.

 Men så havde jeg også taget min medicin, og måtte gå til køjs allerede kl. 21 ca. og jeg sov som en sten med det samme. Dog med det dilemma, at går man for tidligt i seng, vågner man også for tidligt, så jeg stod op igen kl. 3.30 i nat! *ØV* Men jeg har hygget mig, og er faktisk ikke spor træt, så det går jo nok.

 Jeg har også lavet lidt om på dagbogens udseende? Men det har du jo nok bemærket allerede, vil enhver snu læser ikke gøre det? Jeg er faktisk selv ret tilfreds med resultatet. Jeg legede mig bare lidt frem til hvad der mon kunne se bedre ud, og jeg trænger sådan til fornyelse her på siden. Så derfor jeg har rykket lidt rundt og sådan :-) Måske der kommer flere nye tiltag i fremtiden. Hvem ved *Smiler*

 Knus fra Henriette

17. maj 2005

~ Tirsdag d. 17. Maj 2005 ~

Gemt under: Hverdagen — Solsikkens-Sang @ 12:00
Tags: , , , , , ,

 I dag kan jeg faktisk huske hvilken dato det er, uden at kigge nede ved uret – det gør jeg nemlig hver gang jeg skal skrive dagbog. Jeg kan bar aldrig datoen.

 Men i dag, skulle jeg aflevere mappe 2 af ”Nordkraft” og har bare frygtet den dag, fordi jeg ikke havde fået mappe 1+3 endnu, og derfor ikke har kunnet høre historien!?!? Lyder måske lidt ånsvagt at huske sådan en dato ud fra dette? Men altså, jeg har bare gået og gloet på min mail om ventet på at jeg kunne hente mappe 1 i det mindste?! Og hvornår var det så lige mailen om at den var klar kom med ”posten”? (E-mail) Det var lørdag 5 min. Før lukketid på biblo, og det nåede jeg jo selvføli ikke, og hvad så? Så kunne de hentes i dag!!! Men ak, jeg har indset at jeg blot vælger at høre den på en uge, og betale de skaldede 12 kr. det koster i bøde, for noget JEG IKKE er skyld i?! Nå men biblioteker… de er ikke altid lige kloge, jeg kan hilse Laura og sige at jeg har klaget over lydbøger eller generelt bøger i serier, at de burde hæftes sammen så de kun kan leveres SAMLET!!!! Og ikke i forkert rækkefølge. Eller også burde man lave en prioriteringsliste når man låner? Men hende der var der i dag, var vidst kun afløser for frokostpausen (var der også omkring kl. 13) Men altså, hun var skide sur og ubehøvlet, så det fik jeg ikke meget ud af og klage over, og når jeg så fortalte hende, at jeg agtede skam at tage min mappe 2 med mig igen, for at modtage en bøde (så de kunne blive lidt rigere) så var det pludseligt også galt, og så vendte jeg mig om og gik!!!! Hmfr…….!!!!

 Nå men det var dagens sure opstød, der er også sket gode ting i dag, men det når vi nok til.

 Efter jeg havde skrevet dagbog i lørdags, så Kim og jeg noget fra 60 års befrielsesdagen, det der omkring ”Hitlers vej til magten del 1+2” tror jeg nok det hed, det var ret godt må jeg ærligt sige, men resten som jeg havde optaget fra Tema tirsdag, det synes jeg til gengæld ikke sådan om? Men altså, det var skræmmende at se hvordan han kom til magten, og jeg lærte mange nye ting, så det var godt jeg fik set det program. Bagefter så jeg en film, og så gik jeg ud i haven og læste lidt, senere lidt mere tv, noget om DR´s Gave til Kronprinseparret og dyreprogram. Og så skrev jeg en del Virkelighedens Verden bøger ind, hvor Lene havde skrevet mange af teksterne, så jeg bare skulle ligge dem ind.

 Søndag var det så brandgodt vejr, og jeg valgte at tage ud til Laura der, og vi gik en rigtig lang tur på lidt over 6 km, rundt om Utterslev Mose, og det var bare en rigtig god tur, vi gik ikke vildt stærkt men heller ikke vildt langsomt. Men altså alt i alt fik jeg gået 10.000 skridt den dag, og det er det som Dr. Phil skriver at der er sundt for en, men det er altså også 7 km i alt, det er jo en hel del!!!! Men jeg vil stadig gå med min skridttæller, og se hvor meget jeg kan nå op på hver dag. Tror dog ikke jeg hver dag kan slå Lauras og min rekord, men jeg håber da hun er frisk på turen en dag i fremtiden igen :-)

 Da vi kom hjem fik vi så pandekager, det ville Laura gerne lave, og dem nød vi, vi havde jo også lige forbrændt en masse, så det gik jo nok, anyways, bagefter hyggede vi lidt med håndarbejde, lidt fletning og sådan, og det var ganske hyggeligt, og så kørte jeg hjem senere, efter at have haft en kanon dag sammen med Laura :-) Da jeg kom hjem ringede Australiafan, og senere så jeg noget om kongehuset i TVét :-)

 Mandag havde jeg så lyst til at komme ud igen, men regnen stod og skulede til mig, lidt regn og ikke regn og så regn igen, og da det endeligt blev godt vejr om eftermiddagen, opgav jeg :-( Men jeg har intentioner om at komme ud igen, nu har jeg lånt en masse lydbøger, og dem kunne jeg godt tænke mig at høre mens jeg går rundt omkring ude i det gode vejr :-)

 I stedet for i går, stenede jeg en hel del TV, først noget om skizofreni, og senere en film der hedder ”Stegte Grønne Tomater” som faktisk er vildt god. Om aftenen kørte vi ned på ”Kreta” og spiste, det var skøn mad som sædvanlig, og vi havde intet i huset, så det var rart at komme ned og få noget lækkert :-) Der var bare så mange mennesker og ventetiden var lang, men vi havde ikke spor travlt, så det gjorde ikke spor.

 I dag har jeg så været på skrivehold oppe på Lilleskolen, først var jeg en tur på biblo og så kørte jeg direkte op i skolen. Vi skulle hver især komme med et ord eller en sætning, og så kunne man vælge at skrive ud fra den, eller også kunne man skrive ud fra 6 punkter hun også havde med. Jeg valgte så at skrive en mindre novelle på kun 2 sider håndskrevet om Dyrehavsbakken, den blev ret sød synes jeg selv. Så alt i alt en god dag, og i aften tror jeg bare jeg vil slappe af og nyde at jeg skal noget, måske hører jeg lidt lydbånd, for at blive færdig med den :-)

 Knuzzer fra Henriette

Blog på WordPress.com.