Nu er flytningen vel overstået, og jeg er super glad for den dejlige hjælp som hele min skønne familie gav mig igår. Vi mødtes kl. 10 i min lejlighed i Roskilde, min onkel havde lånt en mellem-stor flyttebil, så vi ikke var så afhængige af vejret, om det regnede eller ej, og det var super, selvom at vejret dog holdt tørt hele dagen.

Soveværelse med vindue ud mod altanen
Det tog vel 1 times tid, at flytte det hele ud af lejligheden, samt ta det med fra kælderen som skulle med. Jeg lader loppetingene stå, da jeg jo skal på loppemarked i Hedehusene d. 4. september, og skal først aflevere lejligheden 30. september.
Vi havde dog planlagt at vi liiiige skulle svinge om Daells bolighus, og hente min nye sofa, men der var slet ikke plads til den med det store flyttelæs, utrolig hvad man kan ha i en 1 værelses lejlighed – hehe
Så vi kørte direkte mod Rødovre, og kørte lastbilen ind foran blokken, og så læssede vi det af der skulle i kælderen først, og så fik jeg stablet det godt og grundigt derinde. Det er langt mindre det kælderum jeg har nu, så det er med at organisere det ordentligt.
Imens fik alle de andre båret en masse ting op i lejligheden, og jeg hjalp til da jeg var færdig med kælderrummet. Det tog måske en times tid at læsse af her også, og mine 2 kusiner og den enes kæreste kom også og hjalp her i Rødovre, så vi var pludselig mange. Hvilket var dejligt nok. Da bilen var tom, kørte vi så ud og hentede sofaen, det var hurtigt overstået med betalingen, men vi måtte vente lidt på den ude i vareudleveringen, men den kom da langt om længe, og så kørte vi hjemad igen. De fik båret den op, og jeg sidder i den nu, og den er bare super lækker
Det er sådan en med chaiselong, det har jeg længe ønsket mig, og nu har jeg pladsen til det *Weee*
Da vi havde pakket lidt ud og sådan, kørte min mor ned og købte nogle pizzaer, og det var rigtigt rart med noget mad, jeg havde ikke spist så meget til morgenmad, jeg var død spændt på at flytte nemlig.
Da vi havde spist, hjalp de lidt mere til med at pakke bogreolen, og tøjskabet ud af kasser. Og så tog de fleste hjem, men min mor og mormor blev og min mor satte bla. mit tv, dvd osv. til, og mit internet, så jeg lige kunne klare mig. Mormor hjalp mig med at pakke de sidste kasser ud. Og kl. 19.30 ca. tog vi og bar de sidste tomme flyttekasser i kælderen, utroligt at jeg allerede var færdig med at pakke dem alle ud der. 26 stk.’s har der været ialt af flyttekasser, så det er meget godt klaret, plus alt det løse, i blå IKEA poser osv. Puha, jeg var også godt kvæstet da jeg lagde mig på sofaen og slappede af.
Snakkede lidt over en time med kæresten, det var rart at snakke med ham, og jeg glæder mig helt vildt til at vise lejligheden frem til ham i aften, hvor han kommer herhjem. Tror også han glæder sig, til at se mit nye hjem.
Så nu bor jeg her så, og er utrolig tilfreds, det må jeg sige. Den er så dejlig og stor og rummelig lejligheden, og bare det at man føler man får mere luft imellem møblerne, det er jo bare rart. Og så er her altan, det har jeg nok nævnt før, men hold da op hvor er det bare lækkert






