Onsdag d. 23. Maj 2007 Kl. 19.31

Sikke meget som er sket siden I alle har hørt fra mig sidst. Jeg faktisk har jeg opgivet helt at opdatere fuldt ud siden jeg skrev sidst. Men lidt kan jeg da huske fra de sidste par uger.

Det som er sket i dag er nok det som jeg har mest brug for at skrive om, jeg er nemlig stoppet på jobbet i dag. Jeg har længe gået og haft det skidt, og ikke følt jeg kunne magte det flex-job jeg var blevet “kastet” ud i. Men alligevel har det været utroligt svært at indse dette. Jeg har vendt og drejet det med familie og venner og tak til alle jer som har lyttet og givet gode råd.

Faktum er at jeg har været sygemeldt de sidste 3 ugers tid ca. Og ikke har, kunne overskue / magte jobbet. Og desto længere tid der gik før jeg kom tilbage, desto sværere følte jeg også det blev.

Jeg var bla. oppe hos min psykiater forrige mandag, og han sagde at det var ok at melde sig syg 1½ uge endnu. Hvilket jeg så gjorde, efter at have gået hjemme og ikke vidste helt hvad jeg skulle stille op med at jeg havde det skidt og ikke følte at jeg helt slog til og overskuddet var der mm.

I dag var jeg så til møde med mine to kontaktpersoner, og det gik som jeg forventede, de støttede mig begge to (ligesom min psykiater gjorde) i at jeg ikke burde tilbage til jobbet. Og at jeg burde søge pension igen, hvilket gav mig en hvis ro i sjælen.

Så jeg gik hjem fra mødet og ringede direkte til min kontaktperson på jobbet. Og sagde det som det var, at jeg desværre ikke kunne komme tilbage, og at det bestemt ikke havde noget med jobbet som sådan at gøre, altså hverken det jeg lavede eller arbejdskollegaerne, men blot det faktum at jeg ikke kunne komme af sted om morgenen, ikke følte jeg nåede noget som helst herhjemme, og var dødtræt i det øjeblik jeg så HAVDE været af sted. Så derfor blev jeg nød til at melde “pas”.

Hvilket hun også godt forstod, og jeg fik en varm hilsen fra mine arbejdskollegaer, og hun sagde hun godt ville hilse dem alle sammen fra mig. Og det blev jeg utrolig glad for.

Så nu er der kun alt det papirarbejde tilbage, og så skal jeg finde ud af hvad der så skal ske, og hvornår jeg kan komme til at søge pension igen. Men hende fra “Job på særlige vilkår” ville hjælpe mig med det, og ellers ved jeg at Distriktscenteret også gerne vil.

Så det er ligesom der hvor jeg står lige nu. Ro i krop, sind og sjæl, efter jeg fik det afklaret, det kan jeg mærke allerede nu.

Det er også gjorde mig en stor forskel, var da jeg opdagede at jeg faktisk “kunne slappe af” hvis jeg bare kom lidt væk fra det hele. Laura og jeg ”flygtede nemlig fra hele omverdenen”, og tog over i hendes og hendes mands sommerhus, og det var så skønt at være af sted.

Både at vi kunne nyde hinandens selskab, og så det at vi kunne totalt koble af for det der foregår i vores hoved i hverdagen, det var så skønt at det ikke kan beskrives.

Vi havde ellers taget både bøger og en hulens masse strikketøj med derover, men det var ligesom om at vi mere havde brug for at slappe af, nyde vejret (når det tillod det), snakke om alt og intet, og bare være os selv, som man nu bedst gør når man er to…….

Alt i alt en skøn forlænget weekend, det må jeg sige. *Tusind tak Laura*

Ellers har jeg mest vimset rundt herhjemme, prøve at slappe af så godt som muligt, og prøve ikke at tænke over jobbet, hvilket har været utroligt svært.

Så jeg beder og håber på en nemmere hverdag nu, hvor der er kommet en afklaring på det hele.

Jeg har også begyndt på en masse nye strikkeprojekter, da jeg føler at det er noget der virkelig kan afstresse mig. Jeg ved ikke helt hvad det er med det, men det afleder mine tanker utroligt godt, det må jeg sige.

Puha, det var en lang smøre, jeg vil se om jeg kan opdatere lidt tigere nu hvor jeg ligesom har fået skrevet lidt nu igen. Ved at en “hvis person” har savnet det et stykke tid, ingen hint *Blink*

Knus fra
Solsikkens-Sang

Søndag d. 25. Februar 2007 Kl. 11.42

Der er sket en del siden sidst, og må hellere se at komme med en update inden jeg skal på Job igen imorgen.

Siden jeg skrev sidst, har jeg været sygemeldt med ondt i hoved, nakke og skuldre. Jeg har været hos lægen og fået konstateret at jeg har “myoser” i nakken. Og det er derfor det har gjort så ondt.

Det er dog i bedring nu, min kære mormor kom i onsdags, og gav mig en gevaldig omgang massage. Det hjalp helt himmelsk.

Og senere på dagen kom min mor. Og hende og mormor og Kim fik rigtigt cleanet hele hytten, det var så skønt – at man kunne holde ud at være her igen.

Jeg har nemlig ikke nået en dyt mens jeg har ligget syg. JOW – jeg har set en masse film, mens jeg har ligget med varmepude bla. i sengen og inde i lænestolen.  Sååååå – hjemmet lignede noget der var løgn….! Så det var jeg glad for at de ville hjælpe. Tusind tak søde familie.

Men så har det gået den rette vej siden torsdag sådan ca. Jeg har da kunnet sidde oppe, og har bla. lavet en del hjemmeside på www.risle.dk hvor jeg jo har min SHOP inde. Det var helt rart at komme “op” igen. Jeg var ved at blive sindssyg af at højst kunne tjekke mail og chatte i 5-10 min ad gangen, og ikke kunne lave noget som helst. Men altså, siden torsdag har jeg været oppe siddende. Og det har været rart *Smiler*

Ang. det med jobbet og min jobkonsulent. Så er der også sket nyt i den sag.

Jeg har fået arrangeret et møde med hende der har med mig at gøre på jobbet, og så min jobkonsulent. Så nu må vi se om der ikke kommer noget godt ud af det. Det håber jeg. Og min chef er indstillet på at jeg går ned i tid, så jeg har 16 timer, og møder 1 time senere om morgenen. Jeg har nemlig voldsomme problemer med at komme op om morgenen lige for tiden.

Dog satte min psykiater mig ned i medicin sidst jeg var der. Og det har hjulpet lidt. Håber at komme endnu længere ned, så jeg ikke føler mig så dopet længere.

Vil gerne helt over på Abilify, og ikke få Truxal længere.

Og så har jeg været til ressource profil samtale på Jobcenter, og det gik også fint nok, hun var vildt sød hende jeg talte med. Hun havde bla. selv en datter der havde samme diagnose som mig. Så det var jo rart nok, hun forstod i hvert fald hvordan jeg følte det og havde det lige nu.

Men meget skulle opdateres. Sidste gang den var blevet lavet var i 2004, i forbindelse med min ansøgning om pension, som jeg jo fik afslag på i efteråret 2005.

Så der var sket meget siden da, og må indrømme at det var fremskridt, men der var stadig ting som jeg kunne sige, det har jeg stadig, eller det har jeg slet ikke længere.

Så det var lidt nyt herfra. Håber det bliver godt at komme tilbage til jobbet, og jeg glæder mig til at få den samtale også. Plus at se min arb. kollegaer igen. Og ikke mindst, gøre alt hvad jeg kan for ikke at få ondt i nakken igen. Det vil jeg nemlig ikke ønske for selv min værste fjende. Det gør nemlig SÅ ondt.

Jeg vil også gerne takke for de søde og gode kommentarer jeg fik på forrige indlæg i min dagbog. Læs dem i gæstebogen, det er der folk kommenterer min dagbog, hvis DU skulle være i tvivl.

Knus fra
Solsikkens-Sang

Onsdag d. 14. februar 207 Kl. 15.14

Det går meget op og ned for tiden. Det er også derfor jeg ikke har været så god til at få skrevet herinde, fordi jeg simpelthen ikke har haft overskud til at skrive når jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg har nu været der ca. 1 mdr. og det er kanon hårdt. Jeg aner ikke helt om jeg kan klare det eller om jeg ikke kan. Det er så svært at finde en løsning på det.

Men det som er mine problemer, er at de ikke helt ved hvor skrøbelig jeg er, og at jeg ikke selv melder ud, at jeg synes der er for mange forskellige og udfordrende opgaver. Jeg burde sige det jo, og så ville det nok løses….

Men i dag har jeg så været oppe hos min psykiater, og han er ret bekymret for mig. Han har aldrig ville have at jeg fik et flex-job, da han kender min skrøbelighed. Men nu er jeg blevet kastet ud i det af det offentlige (Jobcenter). Og så må jeg enten “bevise” at jeg kan, eller ikke kan.

Det der kan ske hvis jeg ikke kan klare det, er at jeg kan søge pension igen. Og det vil min psykiater til hver en tid støtte mig i, det ved jeg.

Men men men – det er altså ikke der vi er endnu. Han nævnte bare i dag, at jeg skulle passe på mig selv, og snakke ordentligt med min Jobkonsulent fra Job på særlige vilkår, og finde en løsning på det her.

Fordi i går måtte jeg melde mig syg, pga. jeg virkelig havde det skidt, mit hoved dunkede, og jeg havde spændinger i hele kroppen, og følte mig bare sløj som aldrig før. Sådan har jeg haft det i dag også. Men mandede mig dog op og tog til min psykiater, og det er jeg glad for at jeg gjorde, fordi jeg havde ventet i 1 mdr. på denne samtale.

Jeg var egentligt nervøs for at tage derop, fordi jeg selv havde trappet lidt ud af mit anti-psykotiske medicin, fordi det sløver mig så meget, så jeg tog 100mg. mindre, og det havde min kontaktperson blevet utrolig bekymret over, men alligevel fik jeg først en tid en hel måned efter.

Men jeg tog altså Kim med derop, og han har så flexet i dag, så han kunne tage med her fra 13-14.

Min psykiater nævnte at han altså ikke følte jeg burde være bekymret for hverken at se ham, eller min kontaktperson, fordi de ville mig kun det bedste, og det ved jeg jo godt inderst inde, men igen, det var bare så svært at tro på da jeg kom hjem derfra for 1 mdr. siden, med en utrolig dårlig smag i munden, over min kontaktperson havde været “vred” over jeg havde trappet ned i min medicin af mig selv. Men hva dælen skulle jeg gøre. Jeg var både naturlig træt, og så fik jeg 300mg. Truxal oveni hatten, som gjorde jeg slet ikke kunne komme op og passe mit arbejde.

Så jeg føler jeg gjorde det rigtige. Og min psykiater skældte mig heller ikke ud i dag, en anden gang ville han dog bare gerne have jeg ringede og spurgte ham om det inden jeg gjorde det, og det forstod jeg udmærket godt.

Han sagde så at han ville anbefale mig at jeg ringede til JSV (Job på særlige vilkår) i eftermiddag, og fik nogle gode råd derfra. Men de er til internet møde hele dagen !!?!?!?! Æv bæv.

Så nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg vil se tiden an til i morgen, om jeg stadig føler mit hoved føles som en kæmpe bombe, der er ved at springe….!! Og hvis mine spændinger heller ikke er gået væk, så tror jeg desværre ikke jeg kan klare at sidde og knokle på jobbet.

Gode råd modtages med kyshånd…..

Mvh.
Solsikkens-Sang

Lørdag d. 3. Februar 2007 Kl. 13.53

Jeg har haft en udmærket uge. Men den er gået stærkt, og nu er det allerede weekend igen.

Jeg havde jo fri fra arbejde man-ons. Og skulle først starte rigtigt op på mit nye job torsdag kl. 9.30.

Det var hyggeligt at gå hjemme nogle dage, og ligesom få en forlænget weekend. Jeg brugte mest fridagene på at ligge hele min teposesamling ud på nettet. Men det kan I jo læse om i mit tidligere indlæg.

Ud over det fik jeg hæklet og strikket en hel masse, og set noget på DVDén. Det var skønt bare at kunne slappe af en hel dag. Uden at skulle tænke på at skulle udenfor en dør.

Jeg droppede endda min vasketid, da jeg tænkte, det gør jeg bare i weekenden, fordi der var ikke meget vasketøj i onsdags, og nu er der selvfølgelig meget, og så er jeg død træt, og orker ingenting. Æv bæv.

Men må ned og bestille en ny vasketid i morgen, og se om jeg evt. kan få onsdag i næste uge. Hmm…. nu får vi se.

I morgen skal jeg være sammen med Linda fra Strikkeklubben, egentligt skulle Trine også være kommet. men hun er måske blevet syg. Så hun ville skåne Linda og jeg, hun var nemlig bange for at smitte os. Så derfor valgte hun at blive hjemme.

Ihhh det er bare så ærgerligt, fordi jeg havde virkelig glæder mig til at se hende også, vi har nemlig ikke set hinanden i flere uger. Nå, men når hun evt. bliver rask igen, må vi finde en dag. Ikk´ – søde?

Men nu glæder jeg mig bare over at Linda kommer i morgen, og så skal der strikkes på livet løs. Jeg ved bla. at hun er begyndt på en ny trøje, og den glæder jeg mig til at se hvordan udarter sig……

Knus fra
Solsikkens-Sang

Torsdag d. 25. Januar 2007 Kl. 20.06

1 god og 1 “dårlig” nyhed *S*

Den dårlige først, fordi så har i noget at glæde jer til længere nede.

Jeg havde en rigtig alternativ eftermiddag/aften i går. Hva gør man nemlig når der ikke er Internet i huset?

Kim var taget ud til nogle og lave computer, og så havde han taget vores Router med, og glemt at sætte alle stik tilbage på plads, så jeg kunne komme på nettet, og det opdager jeg først da han var taget af sted ved 14 tiden, og han var først hjemme kl. 21 om aftenen. Puha, det var godt nok svært at være mig.

Jeg er total internet-narkoman, og minglo-man.

Flere gange “glemte” jeg det, og gik ind for at tjekke e-mail mm. og så husker jeg det – nå ja, det er der jo ikke.

Så hentede jeg den bærbare, fordi jeg tænkte, så kan jeg da hygge mig med det, imens jeg ser tv, blot for at tænde den, og igen opdage – INGEN INTERNET!!!

Hvor er man dog afhængig, og et vanedyr. Faktisk gad jeg slet ikke sidde ved min computer, fordi hva kunne jeg lave. Jeg skulle jo bruge nettet hele tiden tænkte jeg.

Men jeg kunne have:
~ Skrevet kladde til min dagbog
~ Skrevet ting til min HP
~ Lyttet til CDér
~ Ryddet op (Hvilket der godt kunne trænge til på PCén)

Ja, man kan faktisk gøre mange ting, men hva gider man – hvis der ikke er NET! *G*

Nå, men nu til noget bedre, og langt mere opmuntrende.

Jeg har jo her i morgen overstået 14 dages praktik på mit nye arbejde, og uden at vide om det blev i dag, eller i morgen, skulle jeg så til samtale omkring hvordan det gik og sådan. Og ikke mindst om de ville beholde mig et ½ år ud i fremtiden.

Og jeg kom til samtale omkring kl. 13, og jeg fik bare af vide at de var utrolig glade for at have mig, og de ville rigtigt gerne beholde mig. Og så spurgte hun om hvordan jeg synes det gik, og det sagde jeg bare – at det synes jeg også, altså at det gik godt og sådan.

Jamen så ville de ansætte mig fast. Så jeg er bare ovenud glad nu, det er helt vildt. Kan slet ikke få armene ned igen.

Dette er mit første “rigtige job” siden jeg blev syg for 7 år siden. Det er en stor ting, også selvom at det “kun” er 20 timer om ugen, og ikke fuldtid, så er det “mange” timer for sådan en som mig, som har været vant til at gå hjemme og underholde mig selv.

Jeg er så stolt af mig selv at jeg har klaret den de første 14 dage, og med mødetid kl. 9 hver dag, undtagen onsdag hvor jeg har fri.

Dog sagde jeg at jeg havde det lidt svært ved det med at komme op om morgenen, og jeg fik så lavet min mødetid om fra 9-14 til 9.30-.14.30, og det starter jeg så med på torsdag.

Jeg har nemlig fået lov at holde fri mandag-tirsdag i næste uge, fordi ansættelsen lyder først fra d. 1. og det er en torsdag, og onsdag har jeg jo fri. Så jow jow. 1 dag i morgen og så 5 dage fri, puha, der skal slappes af og hviles ud. Men der skal også ryddes totalt op herhjemme, det har jeg slet ikke nået den sidste mdr.

Så alt i alt, en lidt “sjov skidt nyhed” og en rigtig GOD NYHED!!!!

Knus fra Henriette

Mandag d. 22. januar 2007

Det første jeg tænkte i morges da jeg vågnede, var at “Ihh det regner ikke – Jubiii” – grunden til at jeg vidste det, var fordi jeg ikke kunne høre det dryppede ned fra bygningens defekte tagrende.

Så vendte jeg mig om, for at kigge ud om solen så skinnede. Men ak nej, store snefnug dalede ned fra himlen. Skønt syn – ingen tvivl om det. Men jeg orkede bare ikke at skulle ud i det.

Hvor var det nemt da man gik hjemme, og bare kunne tænke – jeg bliver inde i dag *S*

Men altså, nu arbejder jeg, og må gøre min pligt, og tage på job. Og det gjorde jeg så. Jeg var faktisk gået forholdsvis okay tid i seng i går. Og vågnede vildt tidligt, og lå bare og hørte et vildt spændende lydbånd {Grønt Støv – af Sara Blædel}, som bare fangede mig vildt, så tænkte slet ikke over det moment, at jeg faktisk ikke havde sovet så vildt længe.

Men en god dag på jobbet, jeg tastede igen i dag, og det var egentligt rart bare at kunne sidde og slappe af, og lave det samme som jeg havde gjort de andre dage. Det skal jeg nok også i morgen, da de skal nå at blive færdig med de bogføringer der vedrøre det gamle år (2006). Men det jeg tastede i dag var d. 28/12, så jeg mangler endnu en vild dag, nemlig 29/12, og den er ret tyk den stak. Men det skal nok gå, jeg når det nok i løbet af i morgen eller torsdag.

Jeg har jo fri onsdag. og der skal jeg i DPC og først have samtale med Karin og bagefter Jakob. Det skal nok gå.

I går fik jeg en “uventet vasketid”, hvis man kan kalde det det. Nemlig Lene – min nabo, hun ringede og sagde hun ikke magtede hendes tur, og jeg fløj ned og vaskede hele 3 maskiner, det tog 3 timer i alt, og det var så skønt da det var ovre. Kl. var 19.55 og jeg gik direkte op og så “Forbrydelsen”. Som var ret god synes jeg, dog kan jeg snart ikke finde ud af hvem jeg tror, er morderen, fordi det er jo næppe altid den DE vil have man skal tro det er.

I lørdags var vi jo til min kusines fødselsdag, og det gik rigtigt godt, vi tog ud til min far og spiste rester. Og så kørte vi derned i hver sin bil kl. 19. Det var hyggeligt at være der, men det var ikke særligt mange jeg fik snakket med desværre. Men jeg havde en kanon hyggelig aften, som jeg havde forudset.

I næste weekend der holder min mormor fødselsdag. Der skal vi nok ud om lørdagen. Kim har dog ikke besluttet sig endnu, da han måske skal hjem og besøge en af hans kammerater. Men nu får vi se, jeg må ringe til mormor og sige vi bare ikke helt ved det endnu.

Knus fra Henriette

Onsdag d. 10. Januar 2007 Kl. 21.08

Sikke et smukt billede, til sådan en råkold Januar aften. Jeg sidder her og hundefryser, og vinden suser i træerne udenfor.

Jeg har nok at fortælle siden sidst, men altså, ja – hvor skal jeg starte.

Sidst jeg skrev, var vi jo i gang med at købe bil, og det er så gået helt i orden nu. Vi købte den d. 2. Januar, og den er super cool. Der var lidt småskavanker ved den, så vi fik et nedslag i prisen på 2.000 Kr. Som vi så bla. har brugt nu til at sætte nye viskere på foran og bagved. De LARMEDE konstant når man kørte, og ja – det har jo regnet siden vi købte den næsten, så det er faktisk ikke helt til at holde ud.

Kim fik delene hjem i går, og han siger han vil sætte dem på så snart vejret er bedre. Det skal lige siges at vi altså ikke har givet 2.000 kr. for 4 viskere, hehe – det er med motor og det hele som skulle skiftes, det blev 1.700 i alt ca. for begge dele.

Det er dyrt at have bil, ja, men det var også Kim som ikke kunne forlis sig med at der kun var båndoptager i den, OG at jeg havde i tidernes morgen slettet alle hans ROCK Kassettebånd, og optaget stille og Pop musik på *GGG*

Anyway, løsningen blev en ny radio/cd/mp3 afspiller. Hvor man selvfølgelig kan tage fronten af, så ingen gider stjæle den. Hurra for god musik, når man kører bil.

Jo, så til noget helt andet. Jeg var jo til jobsamtale her i mandags, og i går ringede de så og sagde at de gerne vil have mig. Det er hos en hjælpeorganisation, hvor jeg bla. skal lave noget med timesedler, bogføring, indtastning af bidrag mm. Alt sammen lyder rigtigt spændende. Og det som vi gør nu, hvor det er et flex-job det drejer sig om. Er, at vi tager 14 dage hvor jeg er der gratis på prøve, for at se om det er noget for begge parter, og så snakker vi fastansættelse i min. 6 mdr. derefter. Det er ikke en form for vikariat, men mere at de ikke ved om de evt. har brug for mere hjælp efter jeg har været der i 6 mdr. især når det gælder indbetalingerne. Hvilket jo ikke er skidt, det er jo rart at kære Hr. og Fru. Danmark indbetaler penge til hjælpeorganisationen, men spørgsmålet er om jeg og nogle andre kan klare den sag alene. Eller hvad der så skal ske?!?

Jow jow, så kom ikke her og sig der ikke sker noget lige for tiden.

Ud over det svinger humøret lidt for tiden, men det vil dem som kender mig IRL kende alt til. Det er bla. også årstiden som påvirker mig meget, plus et par andre problemer jeg har at slås med. Men nok om det.

2 Gode nyheder i denne omgang, så kan dagens dagbog vist ikke klare mere.

Jeg løber igen.

Knus fra
Henriette