Tag Archive | bog

Ny Teposefoldningsbog & Hygge-hækling

Idag har jeg hygget mig herhjemme. Dagen lagde jeg ud med at få ryddet lidt op så her kan være fint til Jul, så her ikke ser så utroligt rodet ud. Synes selv resultatet blev ret flot ;-)

 Kl. 14 ca. kom Linda forbi, jeg havde nemlig bla. købt en “Teposefoldningsbog” til hende. Som jeg så også har købt til mig selv, der var et super tilbud på QXL.dk hvor man kunne købe dem nemlig. Til kun 60 kr. + porto. Weeee – hvem kan stå for det, når bogen normalt koster op til 200 kr. Så der slog jeg i hvert fald lige til. Og sikke en lækker og udførlig bog jeg fik ud af det.

2007-12-20 - Bog Teposefoldning

 Jeg har også lært at lave et ny form for stjerner – ja faktisk ligner det mere firkanter. Dem har jeg selv luret i den første teposefoldningsbog jeg havde liggende.

2007-12-16 - Teposefoldning03

 Ud over dette, har jeg også lært at lave nedenstående – nemlig JULETRÆER *Smiler* Hva kan være mere oplagt i denne tid. Du finder opskriften på Juletræet – HER.

2007-12-16 - Teposefoldning02

Disse juletræer kan bla. laves så du limer noget fast bag på dem, men du kan også bruge dem blot til at hænge om som de er. Jeg synes de er utroligt dekorative, havde jeg haft overskud, så havde jeg lavet nogle flere, som min familie kunne hænge på juletræet i år.

Men tilbage til dagen idag, ud over Linda så skulle hente den teposefoldningsbog, jaaaa – så blev hun her og hæklede lidt. Og hold da helt op hvor fik hun lavet meget :-) En julegave fik hun gjort helt færdig. Og så fik hun lavet to halskæder af det flotteste guld-garn. Vildt flotte synes jeg.

Jeg fik hæklet lidt på et halstrørklæde, også en opskrift som Linda har lært mig. Og så fik jeg lavet lidt andre ting, da min kat Bella lå og sov pludselig ovenpå de garner jeg skulle bruge *Æv bæv* Og respekt har man vel for sine katte-sove-tider *Griner*

Anyway, tak for en hyggelig dag, som nu er ved at være slut. Det har været kanont at være sammen med dig igen idag Linda. Det var skønt at få hæklet lidt idag.

~ Fredag d. 18. August 2006 ~ Kl. 12. 28 ~ Chat Med ”Glaspigens” Forfatter I går ~

 Det var en storslået dag i går, via min bogklub på Mingler.dk – har jeg fået kontakt til en af de forfattere til disse to mdr´s bøger.

 Det drejer sig om Karin Dyrh som er den ene af de to forfattere til ”Glaspigen” i går var der chat med begge forfattere, den anden hedder Marianne Holmen.

 Det var utroligt interessant, godt nok skulle man tilmelde sig ”Bognørdernes Paradis” på MSN Groups. Men det gjorde jeg fluks i går, efter Maria fra ”Bognørdernes Paradis” havde gjort opmærksom på det, i min Bogklub på Mingler.dk.

 Det var skønt at kunne stille alle de ubesvarede spørgsmål, man kunne have haft i forbindelse med at man læste bogen, og for at komme med et kort resume, så handler bogen om ”Ida” (Karins Kaldenavn i bogen), som har ondt i sjælen, og skærer sig, pga. hun har været udsat for vedvarende Incest af sin far.

 Jeg og de andre 4-5 chattere, havde nogle gode men konkrete spørgsmål, at stille begge forfattere, som var på chatten i går aftes.

 Jeg havde mailet lidt kort med Karin forinden, men havde ikke følt for at stille alle de mange spørgsmål, så pressede sig på.

 Det gør det jo tit, især når man har læst en biografi, så tænker jeg tit når bogen slutter. Æv, hvorfor fik jeg ikke svar på det, eller det?!? Men det fik jeg i går. Og ja, jeg kun anbefale andre at melde sig ind i ”Bognørdenes Paradis” på MSN Grupups, som snart får sit eget domæne: www.bogmani.dk – Eller min gruppe på Mingler.dk – Bogklubben. Der kan man få meget god inspiration, hvis man elsker at læse bøger ligesom mig.

 Men en god oplevelse i går. Altid værd at overveje igen, næste gang der er chat på siden.

 Knus fra Risle

~ 6. Juli 2006 ~ Ny Gruppe: Bogklubben ~

Jeg vil lige gøre lidt reklame for min nye gruppe, nemlig. http://mingler.dk/group/bogklubben, formålet for denne gruppe er at man læser den samme bog over mdr. hvis man kan nå det, kan man læse begge bøger som har fået flest stemmer.

De to bøger vi skal læse i denne omgang er:

***
Glaspigen
af Karin Dyhr & Marianne Holmen
***
Lev livet langsomt
af Carl Honoré
***

Der er en ny afstemning i gang netop nu til næste omgang (1 September til 31. Oktober), da folk skal nå at låne den fra biblioteket. De bøger vi læser netop nu, skal læses fra d. 1. Juli – 31. August.

Du kan stadig nå at være med, ansøg blot om medlemskab, og du vil blive lukket ind med det “vuns”.

/Risle

~ Onsdag d. 1. Juni 2005 ~ Kl. 14.30 ~

 *Ponk, Ponk, Ponk* Ja hele 3 gange, så må jeg hellere skrive lidt *S* Havde simpelthen ikke overskud i går, læste i stedet for, men i dag skal det så være *S*

 I tirsdags i sidste uge, var jeg oppe hos Dorte igen, min nye psykolog, og det gik ganske fint, vi talte stadig baggrund. Bagefter tog jeg mig en rask cykeltur på 9,5km ud af Roskildevej og tilbage af Jyllingevej. Det var rart nok at komme ud og cykle lidt *S* Fik handlet ind, og vaskede tøj senere.

 Vi var jo startet på kur om mandagen, og indtil nu gik det så fint nok, men jeg havde mig selv mistænkt for at spise for lidt point, og derfor blive ekstremt træt, og oveni det havde jeg glemt at tage noget af min medicin, så jeg havde faktisk sove ad H til frem til onsdag, så jeg måtte desværre melde mig syg på arbejdet. Lena blev ret ked af det, men altså jeg kunne jo ikke gøre for det selv.

 I stedet lå jeg og dasede i sengen og halvsov lidt, og hørte lydbånd imens, jeg hørte bog 2 af ”Familien Gregersen” og så hørte jeg starten af ”Hun valgte døden” som er en Virkelighedens Verden bog.

 Torsdag brugte jeg dagen på at forberede mig til loppemarkedet, jeg skulle have sorteret det sidste af bøgerne og skrevet priser i dem, og så skulle jeg sætte priser på garntingene :-) Da det var forbi, læste jeg bogen ”På Rejse Med Sjælen” færdig, det var en bog som TV2 havde skrevet ud fra deres serie i 2004 af samme navn. Den var ret god og spændende, om reinkarnation som jeg jo selv tror på.

Om aftenen skulle vi så ud til Anja (Kims søster) og Peter og spise aftensmad, og det gik bare rigtigt godt, vi hyggede os som sædvanligt i deres selskab, og vi blev der vidst alt for længe – hehe, jeg var i hvert fald ikke meget værd dagen efter. Men det var så hyggeligt, at vi blev der til 22.30, og kørte så igennem byen på vej hjem, over Rådhuspladsen, der sad folk ude på Cafeerne og drak Kaffe og øl, og det hele så bare så hyggeligt ud :-)

Fredag skulle jeg så have været i skole, men som sagt kom jeg møj sent i seng, altså fik først mine sovepiller kl. 23, og plejer at tage dem kl. 21, så derfor sov jeg også det længere. ØV! Men altså jeg håber de har set EN film på EN gang denne fredag, fordi ellers kommer jeg og ser noget halvt næste gang :-( Men min far kom og hentede os kl. 12, og Kim havde meldt sig syg, fordi der ikke var så meget at lave på arb. så han var også hjemme, og det passede min far fint, fordi så kunne vi køre med det samme, vi fik pakket det sidste der skulle med til Hedehusene, og så kørte vi derud af *S*

Derude fik vi så frokost, og jeg måtte se at få brugt nogle af alle de opsparede point fra kuren, så jeg åd lidt usundt til at starte med, for at ikke ha for meget underskud i energien! Far og jeg fik pakket bilen, og det hele kunne næsten være der, på nær en stor flyttekasse, så var der 17 foldekasser i min fars bil, det må da sige sig at være en god stationcar – ikke? *G* Plus der var 5 banankasser med bøger.

Om aftenen fik vi Gisou, som er en af mine yndlingsretter, den får vi tit herhjemme også, som består af Hvidkål, gulerødder, løg og hakket oksekød, MUMS!!! Uden noget tilbehør, normalt får vi rødbeder til, men salat smager også godt til :-)

Jeg gik så i seng kl. 20.30 allerede, tog mine sovepiller kl. 19 fordi jeg skulle op kl. 6 næste morgen, sov dog til 6.30, og stod så op og fik noget morgenmad, og smurt en madpakke :-)
Vi kørte ned på hovedgaden, og mødtes med de andre, og fik stille og roligt stillet bordene op og sat tingene på plads :-) Far hjalp Michael i år i stedet for mig, og det passede mig helt fint, også at Kim var blevet hjemme, fordi så kunne jeg i fred og ro sætte tingene op som JEG ville ha det, fordi der var INGEN struktur på det overhovedet, selvom at det faktisk var delt op i kasser *G* Men altså, lidt hjælp var det dog. Men altså, der var for lidt bordplads, og for lidt gulvplads, nede foran. Så det var lidt surt, folk kunne ikke altid se det de ville på bordet, fordi der stod kasser nede foran :-( Men sådan var det bare, så måtte de spørge og række ind over *S*

 Vi solgte alle sammen nogen lunde for det samme dernede – alle 4 boder, Lene (min nabo) Min moster Jane og min Onkel Michael. Jeg fik solgt lidt 3D kort også, dog hende som plejer at købe flest købte ikke så mange :-( *Snøft* Men jeg fik givet hende mit nummer, så måske hun ringer til mig når hun har brug for flere kort *S*

 Jeg opdagede dog dagen efter, at jeg ikke havde smurt mig ordentligt ind i solcreme, jeg var skoldet på hele bagsiden, altså på skulder og nakke, jeg havde smurt mig FORAN på armene, og slet ikke tænkt på at jeg havde solen i RYGGEN! *Fnis* Men sådan kan man jo altid være bagklog *G* Men altså mor smurte mig så ind i suncooler, som hjalp gevaldigt *S*

 Om aftenen grillede vi kylling og kyllingepølser og fik lækker salat til :-) Det smagte bare himmelsk. Søndag var vi igen hos mine forældre, vi blev der en dag mere og det var bare super, Kim og far havde været hjemme i lejligheden for at hente nogle ting til computeren, og havde så båret det hele på loftet, TUSIND tak :-) Det var bare super, også mest fordi så kunne vi være i en bil når vi skulle hjem søndag *S*

 Jeg startede på en ny bog, som en i min tagwall efterlyste for lidt tid siden, ”Smilenes Land” som handler om en ung pige som bliver taget for narkosmugling i Thailand, og kommer i et af de berygtede fængsler dernede. Godt nok er det en roman, men den er VILDT spændende, og der sker hele tiden noget nyt og interessant. Den minder lidt om Da Vinci mysteriet i det med at den har bitte små kapitler, måske 2-3 sider, og så sker der en anden handling et andet sted i bogen. Så man følger ret mange handlinger, og det kan jeg faktisk godt lide til en afveksling. De selvbiografiske jeg plejer at læse, de har en start og en slutning, og så har man bare at læse *G* Ikke så meget udfordring idet, selvom jeg også nyder at læse dem *S* Virkelighedens Verden bøgerne er jo hele min livssjæl *S*

 Mandag skulle jeg så have været til badminton, men min højre arm smertede så meget af solskoldning, at jeg måtte blive hjemme, Kim tog dog af sted selv! Og så ringede de og sagde at vores hold om eftermiddagen var aflyst også. Så altså en hel fridag, det var jo bare skønt. Jeg fik så endelig taget mig sammen og kørte ned i byen, og var på biblo, i Super Brugsen og i Netto. Og da jeg kom hjem, lå jeg bare og læste lidt *S*

 I går var jeg så oppe hos Dorte igen, og det gik godt deroppe. Vi talte stadig baggrund, og fik bare en kort snak, og så kørte jeg direkte hjem bagefter igen. Lå og læste hele dagen, fordi jeg bare ikke kunne slippe denne spændende bog *S*

 Senere på aftenen ringede jeg til CyberRaga, og så hørte jeg lidt lydbånd, ville gerne snart høre slutningen på ”Farvel Jessica” som er en bog jeg hører om et par adoptivforældre, der må give deres højt elskede datter tilbage efter kun 2½ år og en masse retssager. Den var bare SÅ rørende, og jeg sad næsten med en tåre i øjnene da jeg hørte den færdig her til morgen :-(

 Jeg fik nemlig en SMS om at jeg ikke behøvede at komme i dag, fordi der var ingen plads til mig i dag, så jeg blev hjemme, og nød en fridag til uden at vide det dagen før. Kim foreslog så at jeg tog med ham ind i klubben igen, og det ville jeg så gerne, så jeg sagde farvel til dem jeg lige sad og chattede med, og så hentede vi lige Kims Medicin – og jeg fik afleveret nogle biblobøger. Og så kørte vi direkte derind. De blev vildt glade for at se os derinde, og jeg fik hilst fra Laura *S* Vi blev der så og spiste, og så kørte vi hjem igen ved 14 tiden, de var lidt stressede derinde fordi de vidst skulle holde noget arrangement på fredag, så der var ikke så meget tid til snak, men vi hyggede os da derinde *S*

 Så handlede vi lidt ind på vej hjem, og vi kunne jo ikke lige lade være med at gå ind i dyrehandlen på vejen hjem, og kim sagde ”du køber ikke noget derinde” (jeg har købt Emil – min skildpadde derinde, og jeg kunne vildt godt tænke mig en til) Men hvem købte så noget, det gjorde Kim, han købte to fisk og nogle sten der ligesom lyste op når man havde lys i akvariet *S* Ser super sejt ud :-)

 Så vi jeg slutte for nu :-) Vi skrives ved!

 /Henriette

~ Tirsdag d. 17. Maj 2005 ~

 I dag kan jeg faktisk huske hvilken dato det er, uden at kigge nede ved uret – det gør jeg nemlig hver gang jeg skal skrive dagbog. Jeg kan bar aldrig datoen.

 Men i dag, skulle jeg aflevere mappe 2 af ”Nordkraft” og har bare frygtet den dag, fordi jeg ikke havde fået mappe 1+3 endnu, og derfor ikke har kunnet høre historien!?!? Lyder måske lidt ånsvagt at huske sådan en dato ud fra dette? Men altså, jeg har bare gået og gloet på min mail om ventet på at jeg kunne hente mappe 1 i det mindste?! Og hvornår var det så lige mailen om at den var klar kom med ”posten”? (E-mail) Det var lørdag 5 min. Før lukketid på biblo, og det nåede jeg jo selvføli ikke, og hvad så? Så kunne de hentes i dag!!! Men ak, jeg har indset at jeg blot vælger at høre den på en uge, og betale de skaldede 12 kr. det koster i bøde, for noget JEG IKKE er skyld i?! Nå men biblioteker… de er ikke altid lige kloge, jeg kan hilse Laura og sige at jeg har klaget over lydbøger eller generelt bøger i serier, at de burde hæftes sammen så de kun kan leveres SAMLET!!!! Og ikke i forkert rækkefølge. Eller også burde man lave en prioriteringsliste når man låner? Men hende der var der i dag, var vidst kun afløser for frokostpausen (var der også omkring kl. 13) Men altså, hun var skide sur og ubehøvlet, så det fik jeg ikke meget ud af og klage over, og når jeg så fortalte hende, at jeg agtede skam at tage min mappe 2 med mig igen, for at modtage en bøde (så de kunne blive lidt rigere) så var det pludseligt også galt, og så vendte jeg mig om og gik!!!! Hmfr…….!!!!

 Nå men det var dagens sure opstød, der er også sket gode ting i dag, men det når vi nok til.

 Efter jeg havde skrevet dagbog i lørdags, så Kim og jeg noget fra 60 års befrielsesdagen, det der omkring ”Hitlers vej til magten del 1+2” tror jeg nok det hed, det var ret godt må jeg ærligt sige, men resten som jeg havde optaget fra Tema tirsdag, det synes jeg til gengæld ikke sådan om? Men altså, det var skræmmende at se hvordan han kom til magten, og jeg lærte mange nye ting, så det var godt jeg fik set det program. Bagefter så jeg en film, og så gik jeg ud i haven og læste lidt, senere lidt mere tv, noget om DR´s Gave til Kronprinseparret og dyreprogram. Og så skrev jeg en del Virkelighedens Verden bøger ind, hvor Lene havde skrevet mange af teksterne, så jeg bare skulle ligge dem ind.

 Søndag var det så brandgodt vejr, og jeg valgte at tage ud til Laura der, og vi gik en rigtig lang tur på lidt over 6 km, rundt om Utterslev Mose, og det var bare en rigtig god tur, vi gik ikke vildt stærkt men heller ikke vildt langsomt. Men altså alt i alt fik jeg gået 10.000 skridt den dag, og det er det som Dr. Phil skriver at der er sundt for en, men det er altså også 7 km i alt, det er jo en hel del!!!! Men jeg vil stadig gå med min skridttæller, og se hvor meget jeg kan nå op på hver dag. Tror dog ikke jeg hver dag kan slå Lauras og min rekord, men jeg håber da hun er frisk på turen en dag i fremtiden igen :-)

 Da vi kom hjem fik vi så pandekager, det ville Laura gerne lave, og dem nød vi, vi havde jo også lige forbrændt en masse, så det gik jo nok, anyways, bagefter hyggede vi lidt med håndarbejde, lidt fletning og sådan, og det var ganske hyggeligt, og så kørte jeg hjem senere, efter at have haft en kanon dag sammen med Laura :-) Da jeg kom hjem ringede Australiafan, og senere så jeg noget om kongehuset i TVét :-)

 Mandag havde jeg så lyst til at komme ud igen, men regnen stod og skulede til mig, lidt regn og ikke regn og så regn igen, og da det endeligt blev godt vejr om eftermiddagen, opgav jeg :-( Men jeg har intentioner om at komme ud igen, nu har jeg lånt en masse lydbøger, og dem kunne jeg godt tænke mig at høre mens jeg går rundt omkring ude i det gode vejr :-)

 I stedet for i går, stenede jeg en hel del TV, først noget om skizofreni, og senere en film der hedder ”Stegte Grønne Tomater” som faktisk er vildt god. Om aftenen kørte vi ned på ”Kreta” og spiste, det var skøn mad som sædvanlig, og vi havde intet i huset, så det var rart at komme ned og få noget lækkert :-) Der var bare så mange mennesker og ventetiden var lang, men vi havde ikke spor travlt, så det gjorde ikke spor.

 I dag har jeg så været på skrivehold oppe på Lilleskolen, først var jeg en tur på biblo og så kørte jeg direkte op i skolen. Vi skulle hver især komme med et ord eller en sætning, og så kunne man vælge at skrive ud fra den, eller også kunne man skrive ud fra 6 punkter hun også havde med. Jeg valgte så at skrive en mindre novelle på kun 2 sider håndskrevet om Dyrehavsbakken, den blev ret sød synes jeg selv. Så alt i alt en god dag, og i aften tror jeg bare jeg vil slappe af og nyde at jeg skal noget, måske hører jeg lidt lydbånd, for at blive færdig med den :-)

 Knuzzer fra Henriette

~ Søndag d. 8. Maj 2005 ~ Kl. 12.53 ~

 Efter jeg havde skrevet sidst, blev det kun til lidt tv kikkeri, Kim ville gerne hentes i Vanløse, så det gjorde jeg, og vi fik grillmad på vejen hjem.

 Mandag skulle vi egentligt have været i skole, men pjækkede fra begge fag, fordi vi stadig var i Hedehusene. Bonnie kom hjem til mig, og vi hyggede os gevaldigt, det var skønt at se hende og lille Natali igen :-) Hun er stadig lige nuzzer hendes lille baby. Vi gik en tur mens hun var her, og ellers så hygge snakkede vi bare og nød hinandens selskab.

 Om aftenen var vi hjemme hos Jane, fordi hendes hund pjuske havde fået hundehvalpe, og de var bare såååå søde. 3 små hvalpe lå der, og de var bare såååå små…..! Vi blev der en times tid, så kørte vi hjem igen og så ”Gamle mænd i nye biler” den var ganske god, den havde jeg aldrig set, så den nød jeg.

 Tirsdag morgen hørte jeg Maria Hirses bog ”Få lidt stil” færdig, og stod op bagefter :-) Så kørte vi ned og handlede lidt ind, så vi havde lidt mad når vi kom hjem til os selv også. Da vi skulle hjem, så havde Bianca bare gemt sig, og vi kunne bare slet ikke finde hende, men da vi tog dåsen med mad frem, så kom hun frem, men jeg havde ringet og vrælet til min far over at hun sku nok var stukket af og det hele!!! Men altså det var hun slet ikke, men vi nåede da ud på gaden og lede efter hende og sådan. Men fundet blev hun, og vi dog hjemad.

 Lige inden vi kørte hjem, kom Bonnies lillebror lige forbi, han havde nemlig en Samsung E700 i sølv som han gerne ville sælge for 400 kr. og den synes jeg var ret fed, så jeg købte den sku. Juuubiihuuu – nu fik jeg endelig sådan en tlf. som jeg så gerne ville have *S* Har ledt efter den utroligt længe, men har ikke kunnet finde den, uden man bandt sig til et nyt nr. og en hulens masse abonnement.

 Onsdag var jeg rigtigt længe på arbejde, der var meget at lave, og nu hvor jeg ikke var der i sidste uge, så var Lena endnu mere bagud, så jeg blev der og hjalp godt til. Jeg var godt stresset da jeg kom hjem, men tog et langt bad og slappede af, og det hjalp, om aftenen så jeg ”Rabatten” & ”Rent Hjem”.

 Torsdag bruge vi hele dagen på at købe og bytte rulleskøjter, det tog næsten hele dagen, fordi vi kom hjem med nogle, som så var for stive i det, så dem byttede vi igen lidt senere, og det endte med at Kim købte nogle et helt andet sted, og så brugte jeg bare mine gamle fra min konfirmationstid, dem kunne jeg skam stadig passe endnu.

 I skolen om fredagen skulle vi se slutningen på ”Den forsvundne fuldmægtig” med Ove Sprogø, den var ret så god synes jeg. Om aftenen så vi ”Scenen er din” semifinale.

 Lørdag slappede jeg af, mens jeg hørte Mads og monopolet. Det elsker jeg jo at høre om lørdagen om formiddagen på P3. Senere var vi ude og prøve de nye rulleskøjter, de var okay mine, og Kim så ud til at hans var rigtig gode også *S*

 Ved 17 tiden tog jeg ind mod hovedbanen, fordi jeg skulle til noget oplæsning på Lauras skole, hvor hun og de andre på hendes hold, skulle læse nogle tekster op som de havde skrevet. Det var rigtigt godt, og det var nogle kanon tekster må jeg sige. Jeg nød at være der, og det var skønt at se Lauras skole, der så rigtigt hyggeligt ud. Og det var slet ikke svært at finde derud selv, fordi Laura var blevet forsinket med generalprøven, så hun kunne ikke hente mig på hovedbanen alligevel. Men jeg fandt derud, og havde alt i alt en god aften *S*

 Søndag læste jeg i ”Frederik og Marys bryllups bog” og nød bare ikke at skulle noget i dag. Kim spurgte så senere om jeg ville med i fælledparken, fordi det var jo 1. maj, og det ville jeg faktisk gerne, så det gjorde vi, vi tog motorcyklen og holdte den inde ved Klub Fontana, og gik resten af vejen, fandt også scenen for talerne, men altså vi var der først kl. 14 ca. så derfor var talerne næsten slut, men vi sad og hyggede os, og hørte også lidt Peter Belli bagefter. Så gik vi lidt rundt og så på de forskellige boder, og snakkede lidt med folk, og så købte vi en pandekage hver, og så kørte vi hjem bagefter, der var kl. også over seks, så vi var ved at være trætte af at gå rundt. Men alt i alt en rigtig god dag.

 Mandag var badminton så aflyst så det tog vi ikke til, og næste gang skal vi så i Nørrebrohallen, fordi Grøndals centeret skal have nyt tag. Bella & Bianca havde 7 års fødselsdag d. 2. Maj, så de fik lækkerier som makrel og torskerogn fordi de var så søde. Jeg læste Mary og Frederiks bog færdig, og lavede boganmeldelse på den og en hulens masse andre bøger, kig forbi siden.

 Tirsdag skulle jeg så til forsamtale på DPC hos deres nye psykolog Dorte. Og det gik faktisk meget godt, jeg fik fortalt hende lidt om de ting jeg godt kunne tænke mig at snakke mere med hende om, og vi aftalte at til næste gang skulle jeg finde nogle af de ting jeg tidl. har arb. med i Opus hos min tidl. psykolog Allan. Og det ville jeg så finde frem, og vise hende, fordi hun ville nemlig gerne se mig igen.

 Onsdag var jeg på arbejde, havde været vågen midt om natten, hvor Kim også var vågen, og så var jeg alligevel faldt i søvn igen, jeg drømmer meget for tiden, og vågner som regel kl. 3-4 stykker og tænker lidt over drømmen, og ligger mig så til at sove igen.

 På arbejdet skulle jeg lave nogle reg. Af nye øremærkninger – men denne gang var de fra Internettet af, så dem havde jeg ikke prøvet før, men det gik fint nok, og jeg fik tjekket dem alle, og bagefter lavede jeg lidt andre ting, og så var det tid til at tage hjem.

 Ringede til min faster Nasida da jeg kom hjem, da hun havde fødselsdag i onsdags d. 4. Maj. STORT TILLYKKE!!!! Om aftenen så jeg ”Anne Franks Dagbog fra 1959” som jeg netop havde købt på DVD over QXL. Men hva skete der så, den kom selvføli i tv´et dagen efter *G* Men altså, jeg ville jo gerne eje den, det var bare et pudsigt sammentræf vil jeg sige. Den var bestemt ikke lige så god som den fra 2001 er, som jeg låner på Biblo somme tider.

 Torsdag kørte vi et smut til Brønshøj og var ude og fodre ænder ved Utterslev Mose, det var ret hyggeligt, bagefter kørte vi hjem, og jeg chattede med CyberRaga om, om de ville med på Bellahøj hvor der var loppemarked, og det ville de gerne, så de cyklede herud, og vi kørte sammen derop, det var rigtigt hyggeligt at være med hende og Michael på kræmmermarked. Vi købte nu ikke alverdens ting, bare lidt småting vi lige faldt for, og så nød vi lidt øl og sodavand deroppe *S*

 Kørte sammen hjem og købte grillmad og det var også ganske hyggeligt, bagefter fik vi the og kaffe, og senere kørte de så på cykel hjem igen. Alt i alt en rigtig god dag, hvor vi også fik en masse frisk luft.

 Fredag skulle jeg så i skole, og vi skulle se og læse noget om Karen Blixen denne gang, og de næste par gange skal vi så se ”Mit Afrika” som jeg glæder mig meget til at se. Men jeg kørte desværre op til skolen i det værste regnvejr, så jeg var sjask våd da jeg skulle sidde deroppe i 2 timer, det var lidt nedtur.

 Handlede på vejen hjem, og det var bare en kanon dag, jeg var i super humør, og det var jo bare skønt.

 Var stadig i godt humør i går lørdag, da vi stod op, og chattede lidt med Laura. Og så tog vi af sted kl. 10.15, vi skulle lige op og købe en blomst til mor, fordi (HUSK DET NU) det er MORS DAG I DAG søndag. Så derfor købte jeg en blomst til hende i går, fordi vi nemlig skulle ses oppe hos min Faster til hendes 35 års fødselsdag. Så hun fik altså sin blomst i går. Og vi var så til fødselsdag alle sammen, og det var bare kanon hyggeligt, det må jeg sige, Nasida er jo fra Bangladesh, og de havde så lavet Bengalsk mad til os, og det smagte bare himmelsk – det gjorde det virkelig, der var flere forskellige slags kød, og lækre ris og salat til, MUMS!!! Bagefter måtte vi altså ud og gå en tur, fordi vi var alle godt mætte *Smiler* Så vi gik en tur alle sammen. Og da vi kom tilbage, trak jeg mig lidt ned i Nasidas soveværelse, for at slappe lidt af, jeg skrev lidt videre på min Novelle ”Stedet” og så kørte vi hjem ved 20.30 tiden, og da vi kom hjem, så skrev jeg et ind som jeg havde skrevet og mailede til Laura, som så ville kigge på den i dag.

 Og det havde hun så også, og havde lige nogle flere kommentarer til, og det er utroligt godt at jeg har hende til at give mig respons på det jeg skriver, fordi jeg må da indrømme at jeg ikke er helt proff til det her *G* Men jeg prøver mig frem, og Laura hjælper mig så lidt *S*

Nå men det var så de sidste 14 dage. Jeg håber alle i andre også nyder det gode vejr *Smiler sødt* Nyd det, og være noget mere ude end i plejer, det er så rart.

Sommerknus Fra Henriette

~ Tirsdag d. 29. Marts 2005 ~ Kl. 13.39 ~

 Bagud – men det er ingen nyhed. Men jeg har det faktisk bedre med at skrive grundigt ned i min kalender hver dag hvad jeg har lavet, go så opdatere en gang om ugen ca. så det må i ligesom leve lidt med pt. Mine indlæg bliver dog lidt lange, men sådan er det bare!

 Om aftenen i mandags, så jeg slutningen af ”Rejseholdet” og så begyndte jeg på Dr. Phils ”Aldrig Mere Vægtproblemer” som faktisk er ret god, jeg har købt den, fordi jeg virkelig gerne vil eje den. Og jeg er lang tid om at læse hans bøger, så jeg vil ikke kun låne dem på biblo.

 Tirsdag skulle jeg have været sammen med CyberRaga men hun meldte fra dagen før, fordi hun ikke havde det så godt….! Hvilket var fint nok med mig, havde dog bare glæder mig til at være sammen med hende. Men jeg lavede lidt 3D kort alene i stedet for, fordi nogle skulle der samles, da mapperne skulle ud til folk nu her inden det er konfirmation og sådan. Jeg hørte Christiane F færdig imens og begyndte på 1éren af Bridget Jones. Hele eftermiddagen brugte jeg på at lave Gisou, som også er en slankeret, jeg skal have lagt ind her på siden *S*

 Læste lidt i en bog jeg fik fra en på QXL. Nemlig Anne Franks Liv, om hendes liv før og efter dagbogen også, den er ret god, og nem at læse, da jeg egentligt ved det meste af det i forvejen. Om aftenen så jeg ”Ryd op i dit liv” og ”købt eller solgt”. Senere fik Kim og jeg en alvorlig snak, og det var rart at få talt tingene igennem, og det løsnede ligesom op for en masse andre ting *Love you*

 Onsdag var jeg på arbejde, jeg cyklede derud, fordi det bare var så kanon godt vejr :-) Jeg mødte derude allerede 19.30 fordi jeg var så tidligt oppe. Jeg lavede det som jeg plejer derude. Og blev der til kl. 15, MEN da jeg kom ud til min cykel så var den piv flad, og det var bare intet at gøre end at ringe efter mor og høre om hun ville komme og hente mig, og det ville hun mægtigt gerne. Så hun kom 3 kvarter efter, jeg satte mig bare ud på bænken og læste i min nye bog, og hyggede mig, vejret var nemlig okay og blev dejlig frisk i hovedet af at få alt den friske luft.

 På vejen hjem fik vi lige handlet ind til påsken, hvor butikkerne jo har lukket. Far var også herhjemme da vi kom hjem, og de blev der til kl. 17, og så kørte de hjem og vi fik rester fra dagen før. Om aftenen brugte jeg tiden på at lære Trine/Dina bedre at kende, og jeg sad oppe helt til kl. 2 om natten og bare chattede, puha, det var længe, og så kunne jeg slet ikke sove – så faldt først i søvn kl. 3 ca.

 Torsdag havde vi planlagt at tage op til Kims forældre, om eftermiddagen så jeg lidt film og noget af ”Anne Fra Grønnebakken” men optog det mest, og vil se det en anden dag. Kl. 16 ca. kørte vi vores første tur på motorcykel i denne sæson, og det var super at køre derop, Kim kørte derop, fordi så kunne jeg jo køre hjem. Det var kanon hyggeligt at være deroppe, jeg snakkede mest med hans mor, og hæklede lidt, og Kim og hans far lavede mest computer ting! Men da vi skulle hjem var det så blevet mørkt, og jeg brød mig egentlig ikke om at køre, men gjorde det alligevel, men det var også vildt tåget, så jeg kørte virkelig langsomt og det var også fint nok, men hold da kæft hvor var det ubehageligt, men hjem kom vi da!

 Fredag skulle vi så ikke noget her i påsken, så jeg lå og læste lidt da jeg vågnede. Stod op og læste lidt. Og senere lokkede jeg Kim med ud og gå en tur, vi gik først ned til grønthandleren og købte pærer som jeg vildt godt kan lide, og så gik vi ned i Grøndalsparken og satte os på en bænk og hyggede os :-) Det var stadig kanon vejr, og helt vindstille.

 Om eftermiddagen da vi kom hjem, bagte vi slankekage. En som jeg har fået af en fra DDV, som hedder Tryllekage, den smagte vildt godt, og vi fik lidt om eftermiddagen og lidt om aftenen, hvor vi så ”The Butterfly Effect” en gang til, inden vi skulle aflevere den til CyberRaga!

 Lørdag skulle jeg så ud til mine forældre, vi skulle derud rimeligt tidligt, så derfor stod vi tidligt op, og fik frokost herhjemme og så hentede far os kl. 12 ca. og vi nåede op i Panduro mor og jeg inden kl. 13, men så lukkede de først k. 15. Vi skulle have lidt småting deroppe, og så kørte vi videre på loppemarked i Roskilde Hallerne, men det var nu mest opkøbere, så altså der var ikke så meget at kigge efter, men vi skulle også bare have EN 3D bod, og det var der også. Så vi købte nogle flere ting der for 130 kr. og så kiggede vi resten af markedet igennem, men gik lidt slukørede hjem igen.

 Om eftermiddagen lavede vi en hel del 3D kort, og spiste så Gisou til aftensmad igen. Det smagte igen godt, og bagefter hyggede vi videre med kortene. Men altså Farmor kiggede også lige forbi med et påskeæg til mig, og jeg havde nu først gættet på at det var Nasida som havde sendt mig et gækkebrev, men det var altså ikke hende, og så ringede jeg til Farmor, og det viste sig så at være hende, så hun kom lige ned forbi med det :-) Og så fik vi set ”Aha” og ”Olsenbanden på Spanden” om aftenen.

 Om søndagen fik jeg taget et super langt bad hjemme hos mine forældre, det var helt rart at komme i bad, og IKKE bare stå og tænke, hvornår løber det over kanten, og er det lorteafløb nu tilstoppet igen :-( Men altså, så fik jeg tøj på, og vi gik op til Mormor og skulle have suppe, det smagte virkelig godt :-) Jeg spiste nok 4-5 portioner, og jeg som troede at jeg slet ikke kunne lide suppe *G* Senere til kaffe og the fik vi kage og slik, og Kim og jeg holdte os med IKKE at spise noget som helst slik hele tiden mens vi var både hos hans forældre og hos mine. Og jeg har også tabt 1½ kg. I den sidste uge. Skal nok opdatere vægtskemaet med det :-)

 Da vi kom hjem til mine forældre spiste vi rester fra dagen før, og så lige ”Hvem vil være millionær?” med hende den 95 årige dame der vandt sammen med hendes barnebarn, det så jeg nemlig ikke mandag i sidste uge nemlig. Bagefter kørte far os hjem.

 Mandag havde vi jo stadig fri, og jeg skulle have været samme med kawaii men hendes kat havde fået en kæmpe byld, som hun måtte til dyrlægen med, så derfor aflyste hun, så Kim tog og kørte ud til hans forældre i stedet for, og jeg satte mig ud på bænken i stedet for sammen med Lene i en times tid, og så gik jeg ind og læste lidt i en novelle bog, men den var ret så underlig og lidt skræmmende, så jeg gik ind i sengen hvor der kom lidt sollys ind stadig, og satte mig og læste i Dr. Phils bog. Så ringede CyberRaga og fortalte om hendes Berlin tur, og det var altså gået rigtigt godt, så det var bare super. Senere ringede Kawaii og sagde hvad der var sket i dag, og hvorfor hun havde måtte aflyse, og det var bare skønt at høre fra hende.

 Så gik jeg i seng og hørte lidt lydbånd, og faldt i søvn før Kim nåede hjem, var også bare dødtræt.

 Sov til kl. 9 i morges, og stod så op, fordi jeg skulle ud til hudlægen og have plaster på ryggen i de næste 2 dage. Så skal jeg derud igen torsdag og have det af, og de skal så se om jeg var allergisk overfor noget af det, og især om jeg er allergisk overfor det der bedøvelsesmiddel jeg fik af den læge jeg var hos, lige umiddelbart inden at jeg fik alle disse underlige knopper!!! Så det bliver spændende, om de finder noget ved det! Fredag skal jeg så derud og have lavet nogle prik-prøver – hvad det så end er, men glæder mig til at det er overstået, fordi jeg er nu lidt træt af at komme derude, men håber bare at de måske finder ud af hvad de underlige knopper kom sig af!?!

 Jeg havde cyklet derud og hjem, og der var godt nok meget vind i dag. Kørte ned i Super Brugsen for at kigge på vej hjem, og fandt et ret lækkert sæt fleze tøj, som jeg købte. Og så kørte jeg til grønthandleren og købte det sidste jeg manglede på vej hjem.

 Nu er jeg i gang med at vaske, og senere skal jeg forberede maden til aften. Der skal jeg ikke noget – nok bare slappe af med en god bog :-)

 Knus fra Henriette