Kinesisk, Dyrlæge og stille weekend

I onsdags var jeg som sagt tidl. i min blog, ude og spise med min mor og hendes kæreste, vi tog på kineser restaurant, og vi fik deeejlig mad….. Jeg havde sat mig for at jeg ikke ville spise så meget hele dagen, for at det bedre kunen betale sig at få ta selv bord. Det endte med at jeg ikke havde spist de sidste 7  timer inden vi skulle derop, puha, jeg var godt nok sulten Men på den gode måde….. forventnings måde. Men alt i alt havde vi en god aften, og det blev en dejlig tur ud og spise.

Jeg tror også jeg har glemt at skrive om Bianca og hendes dyrlæge besøg, i hvert fald kan jeg ikke helt huske det, så nu skriver jeg om det. Da vi var til dyrlægen første gang, pga. hendes kløen på maven, sagde de jo at vi skulle få taget en blodprøve, for at ligesom se hvad det i så fald kunne være der ellers var galt med hende. Det fik vi så gjort, og hendes hvide blodlegmer’s tal så helt ad H til ud. De skulle lige omkring et 6 tal. Men lå på 2,8 første gang (17/7-2009), og 2,1 næste gang (7/8-2009), så kom vi igen en hel mdr. efter nemlig (11/9-2009), og der var tallet steget helt til 3,2. Og det er jo et fremskridt i den rigtige retning, det må man sige. Så det glæder os (min mor og jeg), nu håber vi så når vi skal derned igen til december, at de kan sige at tallet er steget yderligere…. Jeg håber på det bedste i hvert fald. Men det var lidt om dyrlæge besøget, som jeg tror jeg har glemt at skrive om.

Idag har jeg bare brug for en stille og rolig dag herhjemme, synes jeg har været på farten de sidste par uger, og ikke haft en eneste hjemmedag – hvor jeg bare kunne slappe af en hel dag….! Kan godt mærke at jeg lidt overbooker mine uger, og det er ikke godt for mig, for næsten hver 2-3 dage jeg er ude, trænger jeg til én Henriette dag, hvor jeg kan se tv, sidde ved computeren, læse, høre lydbog, eller være kreativ en hel dag, bare FORDI jeg IKKE skal noget!

Jeg kan mærke på mig selv nu at jeg er ved at kokse helt sammen, så idag måtte jeg takke nej tak, da min moster ellers så venligt spurgte om jeg ville derhjem og spise, og senere ringede min farmor for at høre om jeg ville ses i morgen, puha, måtte vente med at svare på det til i morgen sagde jeg. Har vitterlig brug for MIG tid, og alene tid. Ellers kan jeg ikke “lade op”.

Tænker også tit over, tænk hvis jeg rent faktisk havde haft et 37 timers job stadigvæk, hva så? Hvordan ville det ha gået, hvordan ville det ha påvirket mit hoved? Ja, jeg ved jo det ikke fungere dengang, jeg havde et fuldtidsjob, jeg knækkede jo også på det, og sygdommen brød ud, men altså…. damn det er svært. Jeg ved bare jeg må passe på mig selv, og det gør jeg bedst sådan her. Er egentligt glad for en weekend helt uden planer. Lige nu er det lørdag eftermiddag, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal finde på.

Jeg burde:
~ Støvsuge
~ Ta opvasken
~ Ta et bad
~ Rydde lidt op
~ Lytte til lydbøger, da jeg er håbløst bagud i dem jeg har hjemme fra biblo.
~ Hygge mig, slappe af, foran kuk-kassen med mit strikketøj.

Tror sku nummer chock vinder Har mest lyst til det nederste på listen

Ikke så stor en brøler alligevel :-)

Det viste sig at det ikke var så stor en brøler jeg havde lavet med min medicin i weekenden alligevel. Jeg fik snakket med min psykiater idag, godt nok var jeg ved at tro at hun slet ikke ville ringe, men omrking kl. 16.30 var hun i røret. Og jeg forklarede hende situationen, da min næste tid først er om over 1 uge – hun måtte jo vide hvordan det stod til med mig.

Jeg forklarede hende, at det var gået helt smertefrit at trappe ud af truxal, og at jeg nu på egen hånd (dog ikke med vijle) var på vej ud af Efexor, hun synes det lød fint at fortsætte, da jeg nu ikke havde taget efexor i 2 døgn nu, så kunne jeg lige så godt fortsætte.

Jeg spurgte hende til råds, om hvad hun mente om det, skulle hun udskrive en recept som jeg kunne afhente, og få nogle efexor hjem, som jeg så kunne ta hver 2.-3. dag som vi havde talt om, eller skulle hun blot sige at vi var kvit nu med det præperat?!?

Hun valgte den sidste løsning, hun synes det var godt at jeg ikke havde haft så mange bivirkninger ved at stoppe, kun det at jeg har kunnet mærke nogle små spjæt i mit hoved. Psykiateren forklarede at man i starten af udtrapning af efexor godt kunne ha nogle influenza lignende tegn, uden at det egentligt var influenza. Men det har jeg slet ikke haft noget som helst af.

Så jeg er glad for at hun tog det som hun gjorde, og ikke blev vred på mig over at jeg havde glemt at forny min recept i fredags – anyways, jeg er glad for at jeg nu kun er på Abilify. Og nu må vi se om jeg kan få en god snak med hende, omkring dette også i næste uge. Ikke at jeg tror jeg skal helt ud af medicinen, men vil hellere ha at de tar det seriøst, og at jeg får en diagnose som passer mere på mig.

Det er jo alligevel et stykke tid til 1. september hvor min psykiater holder op, så jeg tænker, måske der kan nåes noget sammen med hende alligevel, eller også er det måske bedste at lære den nye psykiater at kende, og så få lavet en psyktest der.

Nå men jeg vrøvler igen, jeg tror jeg vil slutte for idag. Det jeg blot ville skrive og opdatere var, at jeg nu er ude af efexor, og det går godt med det.

Tanker om livet

Jeg må indrømme at jeg har lavet lidt af en brøler i denne weekend, med min medicin. Jeg har simpelthen glemt at få lavet en ny recept på min antidepressive medicin, og tjah, det gør så at jeg ikke havde piller til mere end fredag aften +1 som buffer. Egentligt skal jeg alligevel trappe ud af det antidepressive medicin, jeg føler mig ikke spor deprimeret så ja, hvorfor ikke…. det er også efter eget ønske.

Men det er altså ikke spor med vilje – jeg opdagede blot fredag aften da jeg skulle pakke min medicin at jeg ikke havde mere end 2 piller tilbage, den ene tog jeg fredag aften, da jeg jo skulle til min mors fødselsdag, og jeg vidste det ville blive et helvede uden at jeg tog pillen.

Nå men i går nat var jeg alligevel så smadret ovenpå en ellers dejlig dag med hele familien, men jeg var udmattet og træt, så gik næsten direkte i seng da jeg kom hjem. Uden at ta’ min efexor. Fint nok – jeg var bevidst om det denne gang, og ikke ligesom sidst da jeg glemte min medicin for 1 mdr. siden…… Der havde jeg det jo skidt hele næste dag, uden at ane hvorfor.

Men idag har jeg vidst  og været mere opmærksom på hvis der skulle komme nogen forandringer, og det gjorde der egentlig ikke først på dagen. Men efter kl. 14-15 stykker begyndte jeg fysisk at kunne mærke i kroppen, at jeg manglede min medicin – jeg vil ikke sige at jeg hverken er mere eller mindre deprimeret, fordi det vil man slet ikke kunne mærke endnu, plus jeg får den aller laveste dosis 37,5 mg, og det siger lægeren stort set ingen virkning har alligevel, så jeg kan lige så godt trappe ud af det.

Og nu er det jo gået så fint med at trappe ud af truxal, jeg havde slet ingen bivirkninger what so ever….. Men dette bliver lidt sværere, at komme helt ud af efexor, men jeg har besluttet at lade min ‘buffer pille’ være til i morgen, og se hvordan to nætter uden efexor vil være, hvis det føles okay, og kun lidt fysisk afhænghed, som små pluserende spjæt inde i hovedet, så kan jeg godt klare det….. Så vil jeg ringe og forhøre mig hos min psykiater i morgen, og høre hvad hun siger, om det alligevel ikke er tid til at trappe helt ud, og nu hvor jeg så har været 2 dage foruden, hvorfor så ikke fortsætte…..

Det er også noget svært noget alt det med medicin, men jeg synes jeg har godt kontrol over den, og hvordan den virker på min krop, hvilket egentligt er en dejlig fornemmelse….. Før i tiden da jeg var lidt af en prøveklud for min tidl. psykiater hvad angår medicin (vi taler 9 år tilbage i tiden), der havde jeg igen som helst kontrol over bivirkninger eller hvad der virkerde hvordan og hvorfor, hvad der var godt for mig, og hvad der var skidt. Fordi hun skiftede præperat på mig hele tiden, og det var skide hamrende irriterende, når jeg tænker tilbage på det den dag idag, fordi jeg nåede jo aldrig at få et præperat til at virke, før jeg kom over på noget nyt. Måske det også forklarer hvorfor jeg havde det så skidt som jeg havde det, og hvorfor jeg ikke kunne holde mit liv ud.

Det kan jeg altså langt bedre den dag idag, og jeg elsker faktisk livet, jeg er ikke spor deprimeret længere (alle kan have enkelte dårlige dage), men det er slet ikke sådan at jeg er nede i længere tid mere…. hvilket egentligt er dejligt at ikke skulle bekymre sig om at være nedtrykt.

Ud over at jeg så er trappet ned i truxal (beroligende) og skal til at trappe ud af efexor (antidepressivt), så får jeg også Abilify (antipsykotisk). Og psykotisk har jeg nu aldrig været, jeg har været tæt på måske, men når jeg tænker på hvordan jeg har set andre mennesker være psykotiske, sådan rigtigt paranoide og den slags, så tænker jeg – hmm – det har jeg jo aldrig haft disse symptomer.

Hvorfor får jeg så antipsykotisk medicin – jo ser du – det aner jeg faktisk heller ikke….. faktisk tror jeg ikke det har nogen virkning på mig, jeg tror at psykiaterne har toalt misfortolket mig. Jeg har tidl. fortalt om en mand der fulgte efter mig, og som en clairvoyant person fjernede fra mig. (og ja, hvis man er psykiater, og ikke tror på sådan noget, så diagnistisere man vel folk dybt psykotiske) Hmm…. det er bare ikke spor fair…. Den diagsnose (skizofreni) har fulgt mig nu i 9 år, og jeg har aldrig selv troet på den, ej heller har min kære veninde Laura….. hun tror jeg har en slags form for personlighsforstyrrelse, og jeg kan kun give hende ret….. Noget andet end skizofreni fejler jeg i hvert fald, fordi jeg er jo ustabil i perioder, og kan have svært ved at føre en normal hverdag med arbejde og den slags, ligeledes kan jeg være utrolig bange for uhyggelige ting, som spøgelser, og uhyre, og kan ikke se en gyserfilm uden den ‘hænger fast’ i mit indre i flere årtier bagefter…… Jeg så engang en rigtigt uhyggelig en, jeg husker jeg var barn dengang, og den kan stadig spøge i mit hoved den dag idag….. Min far skal lige have sig undskyldt – at han selvfølgelig troede jeg sov under dynen, mens jeg lå i stuen, men det gjorde jeg altså ikke….

Og fordi man er en skræmt sjæl, skal man så ha en diagnose klæmpret fast på én i så mange år? Tjah, jeg synes i hvert fald ikke det er spor fair….. Derfor kunne jeg vildt godt tænke mig at få en ny psyktest lavet. Især fordi jeg tror de kunne finde ud af hvad jeg så i virkeligheden fejlede, og kunne behandle mig ud fra den diagnose.

Men nu har jeg jo endelig fået en god ny psykiater, men hun stopper så til september, og ja, så må jeg pænt væbne mig med tålmodighed, til jeg får en ny, og kan spørge ham/hende, om de vil lave en psyktest på mig til den tid.

Det er bare svært, fordi jeg synes altid der er noget der kommer imod mig, først at jeg flyttede DPC fra Vanløse til Frederiksberg, så gik Kim og jeg fra hinanden, og psykiateren behandlede mig med fløjelsehansker, fordi hun troede jeg var ved at falde fra hinandne, hvilket jeg slet ikke var. Og nu er jeg så kommet til Roskilde, og de behandler mig sku stadig med fløjelshandsker, fordi jeg er jo ny i Roskilde by, jeg har lige været ude for et stort brud med min eks. osv osv. Ja OG!! Jeg er ligesom kommet videre – no offence Kim, men det er jeg. Og det forstår de bare ikke i Distriktscenteret. Jeg vil ha de behandler mig med repsekt, og giver mig den behandling jeg har brug for, også selvom at jeg tit giver udtryk for at jeg ikke har brug for den, og mere hyggesnakker deroppe med min kontaktperson. Men altså, det er fordi hun tar emner op, som slet ikke er relevante for min situation, og jeg tror hun har misforstået mig, i hvor jeg er i mit liv lige nu.

Nå men det korte af det lange er, at jeg må ha se at få forklaret min kontaktperson alt dette, og få talt med min psykiater når tid er efter september, og hørt om jeg kan få lavet en ny psyktest, det ville sku være dejligt.

Måske jeg bare skulle slutte her, inden jeg vrøvler for meget derud af, men det var rart at få læsset lidt af. Flot hvis du stadig læser med, jeg har skrevet hele 1294 ord, så klap lige dig selv på skulderen.

Stille dage & en tur i Boserup skov

Søndag var noget af en dovendag herhjemme, jeg lavede ikke meget andet end at sove, det var simpelthen for varmt til andet. Mandag skrev en jeg kender oppe fra “Drop-In” (et værested her i Roskilde) – om jeg havde lyst til at ta’  med ham, og hans kæreste og hendes bror, en tur i Boserup skov, og det ville jeg da ikke sige nej tak til.

Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi gik en lang tur, sammen med deres hund – der var f.eks. over 10 heste nede ved vandet, og det var lidt underligt, ligesom om der var heste-træf dernde. De badede med deres heste, det så altså lidt syrealistisk ud *G* Men det var en dejlig dag, og jeg var SÅ træt da jeg nåede aftenen. Og det var en dejlig følelse.

Jeg blev så vækket idag af min nye støtte-kontaktperson, hun ville aflyse vores aftale idag kl. 10, hvilket var meget godt, fordi jeg sov stadig, og kl. var 9.40 da hun ringede…. Jeg havde fuldstændig glemt vores aftale, så det passede mig fint.

Jeg satte mig i stedet for og strikkede lidt, og hørte radio, og senere tog jeg ned i byen, jeg fik bla. hentet en lydbog på biblo, og været i Netto og købte også en bagel med hjem. Så var der rigtigt dømt råhygge. Jeg har mest bare siddet herinde og slappet af hele dagen. Sovet lidt, og lyttet lydbog inden.

Nu er kl. 20. og jeg ved ikke helt hvad aftenen bringer.

Jeg vil forresten lige skrive lidt omkring det med min udtrapning af truxal, det er gået rigtigt godt, jeg er kommet helt ud af det, uden abstinenser. Jeg synes stadig jeg er en del træt, men altså ikke helt på samme måde, det er en anderledes træthed, og det er svært at forklare forskellen må jeg sige.

Men træt er jeg stadig, og f.eks. har jeg vildt dårlig samvittighed over at jeg ikke fik sagt hverken til eller fra til strikkeklubben’s pinsefrokost. Jeg ville super gerne have været med, men mit problem er jo altid at jeg ikke aner til eller fra om hvordan humøret og trætheden er – før dagen oprinder.

Jeg ville ønske jeg bare kunne sige, YES – jeg vil gerne med – og så overholde det. Men da jeg er bange for at melde afbud i sidste øjeblik, når folk venter en, så melder jeg hellere pas. Især hvis jeg er blevet inviteret i flere uger i forvejen. Min familie kender mig, og acceptere at jeg har det sådan, men altså det er ikke altid alle andre kan sætte sig ind i det

F.eks. har “Drop-In” også inviteret til bakken-tur om snart, og jeg vil super gerne med, men er igen bange for at jeg sætter for mange mål, og så ikke når dem, og dermed kommer ud af det med nederlag, hvilket ikke er godt for mig

What to do then – når man virkelig gerne vil ud og opleve noget !?!?!?
Nogen gode forslag?

Thor holdt mig vågen i nat

3 timer måtte jeg ligge vågen før jeg igen faldt i søvn, ovenpå at Thor havde vækket mig i nat. Nu er der jo her ikke tale om en hvilken som helst Thor, men netop ham der kommer med tordenvejret…. Det var nemlig et skrækkeligt vejr over Roskilde i nat. Jeg blev vækket kl. 2.45 af nogle ordenlige brag. Og et regnvejr jeg næppe har hørt så vildt før.

Jeg skyndte mig først op og hæv stikket ud af begge computere, så lagde jeg mig igen for at sove, men ak, det var ikke sådan lige til. Lå så bare og lyttede til torden og regnvejr, hvilket egentligt var hyggeligt nok, bare ikke kl. 3 om natten, hvor jeg ‘plejer at sove skønhedssøvn’ *hehe*

Nå men, da tordenvejret var drevet over, kunne jeg selvfølgelig ikke falde i søvn igen. Og i stedet for at ligge og vende og dreje mig, tænkte jeg at jeg kunne da lige ligge lidt i sengen med den bærbare computer, med trådløst internet. Men nej, den ville nemlig ikke gå på nettet – og min tanke var straks – (efter adskillige genstart af både router og computer) at tordenvejret havde påvirket mit internet, så jeg ikke kunne komme online. Hmm…. så satte jeg nogle serier på DVD’en, og lå og stenede dem i 2 timer yderligere. Så 3 timer var jeg vågen i nat, og hvor er jeg træt igen idag, pga. det.

Jeg stoppede jo ellers på truxal igår, men hvad hjælper det at prøve at være udhvilet, når man så ligger vågen 3 timer om natten Btw, indtil videre går det fint med nedtrapningen….

Nå men jeg faldt så omkuld igen ved 6 tiden ca. og sov så til kl. 11.30, nu sidder jeg her på den stationære computer, og ja, det var altså lidt ’sjovt’ i morges da jeg stod op, fordi – du kan godt huske mit trådløse netværk var blevet påvirket af Thor i nat – ikk´?

Nope, det var blevet påvirket af MIG selv, jeg havde jo netop hævet stikket ud til den stationære, helt ud af kontakten, med det resultat, at der sidder routen jo til det trådløse netværk, og den var der selvfølgelig heller ingen strøm til, ergo derfor kunne min bærbar ikke komme på nettet i nat…. hmmm…. fjollede mig !!!

Men sådan kan det jo gå, man kan ikke huske på alt her i verden – vel? Og jeg må indrømme at jeg også bare var så træt i nat, men blot ikke kunne sove, at jeg nok ikke havde kunnet lave andet end at stene lidt tv.

Ærgelser & nedtrapning

Nu sidder jeg her for 2. aften i træk, og ærgre mig over at jeg ikke kan klare at ta til de ting som jeg egentligt brænder for. Ihhh pis osse   Det er hverken pga. angst eller lignende, jeg er simpelthen bare SÅ fandens træt konstant og hele tiden.

Derfor synes jeg også at det var et godt valg jeg tog sammen med min psykiater idag, at laaaangt om længe trappe ud af Truxal ‘for good’…..!!!  Det var jo planen allerede da jeg boede sammen med Kim, og jeg var også kommet helt ned på 15 mg. som er laveste dosis, men så gik vi fra hinandne, og jeg flyttede Distriktscenter, og tjah, de turde så ikke røre ved min medicin før de kendte mig lidt, og vidste det var okay for mig at gøre det.

Så fra og med idag, skal jeg ikke ta truxal længere. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Som hun sagde ville det nok være bedste bare at ta en kold tyrker, jeg burde ikke få bivirkninger af det, og jeg burde kunne komme ud af dem utroligt let, som hun sagde.

En dårlig ting hun kom med, var dog at hun havde fået job tæt på sin bopæl, og derfor stoppede d. 1/9-2009. ÆV!!! Fordi hun virker utrolig sød og symptatisk, og jeg kan rigtigt godt lide hende. Men altså – ihhh – hver gang der sker noget godt for mig, så forsvinder de ud af mit liv igen… Nu vil jeg prøve at holde mit straight til medicinen, og se at komme så langt ud af Truxal og Efexor inden hun stopper, som det hele tiden har været planen, er på laveste dosis på begge præperater pt. Og det har jo hele tiden været planen, som bare nu blev udsat i 8 mdr.

Men nu føler jeg at jeg er faldet godt til i Roskilde, og jeg føler det kunne være et godt sted at ta fat med det psykiske lige nu. Og så håber jeg altså at jeg får noget mere energi, når truxalen er totalt ude af min krop, jeg er sikker på at det er den som sløver mig til at sove 12 timer i døgnet, og til at sove til middag også….. Jeg har nemlig rigeligt at se til, så det er ikke fordi jeg keder mig….

I aften skulle jeg f.eks. have været i strikkeklub, og jeg havde glædet mig helt vildt, og havde ting jeg skulle have haft med til Linda, men jeg vågnede først her 18.15 ca. og skulle have været der kl. 19, det er kun for et par timer, så hvis jeg virkelig skulle have haft noget ud af det, skulle jeg været taget afsted kl. 17. Hmm – men hvad lavede jeg der? Sov!

Igår ville jeg også vildt gerne have været med Drop-In ud og bowle, set nogle nye mennesker, men ak nej, det blev det heller ikke til. Nu skal jeg ikke noget i nogle dage, hvilket måske også er rart nok når nu jeg skal ud af truxal, hvis jeg skulle blive skidt tilpas.

Min mor kigger dog lige forbi i morgen, og vi skal ordne nogle ting, men ellers mener jeg resten af ugen ser fri ud, hvilket jeg glæder mig megt til. Bare at være mig selv herhjemme, og slappe af – læse bøger, opbygge mere energi, og bare lade op til næste gang jeg skal noget.

Tandlæge, venindebesøg & Melodi Grand Prix

Her kommer en lille update på de sidste 5 dage, jeg er lidt bagud, så det bliver et lidt blandet indlæg dette her. Efter jeg havde været hjemme hos Laura i tirsdags, og netop havde siddet og pralet af at jeg aldrig sov til middag længere….. ja, så har jeg stort set været SÅ træt hele tiden, og føler bare at det hele har været lidt uoverskueligt pga. trætheden. Utroligt som det kan vende på et split sekund.

Anyways, onsdag og torsdag havde jeg blot hjemmedage, hvor jeg ikke rigtigt lavede det store. Stenede tv, var på nettet, strikkede, og sov.

Fredag var jeg så til min årlige tandlæge eftersyn inde ved Kongens Nytorv i København. Jeg havde en halv aftale med Laura da jeg tog hjemmefra, og det holdt også, hun havde taget en veninde med – som jeg ikke havde mødt før, men hun var utrolig sød og nem at tale med. Så jeg faldt hurtig ind i deres veninde-snak Vi tog ud og spiste, på Laura’s stamsted, nemlig der hvor vi spiste sidste gang vi var i KBH på strøgtur, og hvor hun har været nogle flere gange også. Vi satte så Laura’s veninde af ved toget på hovedbanen kl. 14.45, og så stod vi der, med håret i postkassen – fordi, som mine læsere nok ved, har både Laura og jeg jo mimre-kort. Og må derfor ikke rejse på togkortet mellem kl. 15-17 hver dag. Så vi måtte pænt vende tilbage til strøget, og der var altså heller ikke noget ‘problem’, vi gik ned til Rådhuspladsen, fik kigget en del efter en jakke til Laura, men fandt ikke den helt rigtige. Så endte vi i Anold Busk boghandel. Der var bla. nogle utroligt flotte notesbøger, som jeg nu ærgre mig over at jeg ikke købte. Og i dette øjeblik, får jeg lige pludselig en tanke om, om der mon findes en sådan butik her i Roskilde, måske ude i Centeret? Hmm…. må undersøges, og så skal der købes en notesbog til MIG! *Weee* fordi de var så skønne og flotte….. utroligt unikke, gammeldags stil og det hele. *Smukt smukt*

Lørdag var jeg på biblo og hente nogle bøger, og bagefter på loppemarked i Roskilde Domkirke, det var drengekoret som holdt det, det var meget godt, men synd for dem at det regnede stort set hele dagen. Senere om lørdagen, var jeg hjemme hos min far og hans kæreste, sammen med min farmor og farfar. Det var rigtigt hyggeligt, og det var skønt at se Melodi Grand Prix, jeg holdt personligt med Portugal, det var nr. 06, og det var en flower power sang efter min mening. Men som alle ved var det jo Norge som vandt melodi grand prix’et. Og den var altså også god den sang, ingen tvivl om det

Da jeg skulle til at hjemad, havde jeg det bare SÅ skidt, jeg havde jo kikset med min medicin her for 14 dage siden, hvor jeg havde helt glemt at ta’ den i et helt døgn, nu her natten mellem fredag og lørdag, tog jeg den først kl. 4, da det først var der – efter et par timers søvn, at jeg kom i tanke om den. ÆV osse, tænkte jeg – fordi jeg havde en lang dag foran mig, og når jeg tar det så meget senere, så påvirker det mig længe efter. Døgnrytmen bliver simpelthen forskudt. Men jeg tog den, fordi ellers vidste jeg at min dag ville blive et helvede, som for 14 dage siden. Men jeg havde så vildt træng efter min medicin lørdag aften, men nægtede at ta den før jeg var hjemme, og det melodi grand prix sluttede jo først efter midnat, og ihh – jeg ville bare hjem. Men de andre ville jo se det færdigt, og jeg måtte pænt vente, hvis jeg ville ha et lift. Og det ville jeg gerne, da jeg havde totalt tegn på influenza, jeg frøs, svedte, havde kvalme, var radbrækket i alle led og lemmer, hovedpine, og ja, bare totalt skidt. Min farmor kørte mig så hjem, og jeg var vel hjemme ved 1 tiden. Og jeg frøs så meget, at jeg sov med tøjet på, og bare tog tog min medicin, og så på hovedet i seng.  Gudskelov havde jeg det langt bedre da jeg vågnede dagen efter, alle tegn på influenza var væk (det var jo heller ikke influenza, men blot medicin trang, det vidste jeg inderst inde også godt).

Så søndag tog jeg ud til Linda, selvom at trætheden stadig var der, så tog jeg mig sammen, og tog afsted, det var utroligt svært, og jeg udsatte det flere gange inde i mit hoved, men jeg er glad for at jeg tog afsted, fordi Linda og jeg havde en dejlig eftermiddag sammen. Bla. hjalp jeg hende med at sætte sin nye blog op, nemlig ‘Linda’s Netsted‘ – ta et kig ind forbi, der vil komme en masse om hendes rejser, strikning & hækling og hvad hun ellers finder på at skrive om. Bagefter lavede vi teposefoldninger, jeg fik bla, lavet 9 rigtigt flotte, og Linda fik lavet et bryllupskort, og nogle alm. kort. Senere spiste vi lidt mad sammen, og bagefter tog jeg hjem, var hjemme ved 20 tiden.

Idag måtte jeg en tur ned i Fakta, for at overhovedet få morgenmad, jeg havde bare intet i huset. Jeg var flittig, fordi jeg tog både glas-konserves med til glas-containeren på vejen, og flasker med til fakta’s flaskeautomat, og tøj med til genbrugsbutikken som ligger lige ved siden af fakta. Så fik jeg handlet ind, og kunne komme hjem, og få lidt af spise.

Ellers har jeg sovet til middag idag (igen!! æv), og så har jeg siddet og kigget lidt på nettet, har dog også fået støvsuget, men det er vidst også det. Jeg burde have været ude og bowle i aften, men havde ikke helt overskuddet – så er ikke taget afsted, det var Drop-In som bød på bowling.

Anyways, det var lidt om de sidste 5 dage. Vildt hvis du stadig læser med, så skal du sku ha’ et klap på skulderen, fordi dettte indlæg rundede 1.002 ord.

Tanker og følelser

Det går nogenlunde med at bo alene i lejligheden, jeg må dog indrømme at jeg somme tider savner alt det jeg havde tidligere i mit liv. Men man kan ikke få alt hvad man ønsker sig i denne verden. Og nu må ja ta’ og leve livet som det former sig lige nu, og det er jo i Roskilde, og alene i en 1 værelses lejlighed.

Jeg må indrømme at jeg savner livet i Vanløse. Jeg savner hverdagen, at der er en der kommer hjem i løbet af dagen, jeg savner hverdagen, hvor vi var to om alting, bare det at handle ind, tage ud og spise med nogen, ned i kiosken sent om aftenen og købe slik, baaare fordi der var noget godt i tv.

Jeg savner tosomheden, og alligevel må jeg også indrømme at jeg nyder at være alene. Jeg nyder at det kun er mit eget rod jeg skal rydde op efter, min egen opvask som begge dele er langt mere overkommeligt nu, og kan gøres på under 5 min. hver dag, hvis man holder det nede.

Men alligevel kan det godt blive ensomt at bo alene, selvom at jeg har en super god familie, som kommer forbi flere gange om ugen, og liiiiige kigger til hvordan jeg mon har det. Og om jeg skulle sidde og kede mig. Hvilket jeg jo sjælendt gør, jeg hygger mig jo ekstremt meget med TV, strikning, mine tebreve, som jeg folder af til kort. Og tjah, det er ikke hobbies jeg mangler. Men jeg mangler selskab. Jeg savner også bare det at få et KRAM – noget så simpelt som et kram. Er det for meget at forlange? Èn der vil nusse mig, en der vil holde om mig, og sige “Du er god nok som du er!” Én som vil vil elske mig for lige præcis den jeg er. Og ikke være tilbageholdende med at vise det.

Er jeg klar til en ny kæreste i mit liv?!? Egentligt tror jeg det ikke. Men altså jeg savner nærheden, jeg savner at have en at dele mit liv med. Men skal det være liiiiiige nu?!? Nej, jeg tror det ikke. Jeg tror og bilder mig selv ind at det vil være super sundt for mig, hvis jeg boede alene i noget tid. Altså f.eks. at sætte mig et mål at jeg SKAL være single det næste år! Men hvad så hvis Mr. Right dukker op? What to do then?

For at få nogle facts på bordet, som kan få dig som læser til at forstå, hvorfor single tiden kunne være vigtig for mig. Siden jeg var 15 år ca. har jeg haft en kæreste. Som 19 årig flyttede jeg sammen med ham jeg blev kæreste med som 15 årig. Og har siden da boet mere eller mindre sammen med nogen hele tiden. Jeg har sammenlagt været single i 8 mdr. ca. på 15 år GISP!!! Det ser vildt ud, når man stiller det op på den måde. Plus jeg så nu har været single i knap 4 ½ mdr. Det giver ca. et års singletid ialt, på 15 år. Det er altså ikke meget tid, hvor jeg har haft tid til at lære “Hvem er jeg som person ?!?” Hvem er personen bag min identitet, jeg har altid “spejlet mig” i et andet menneske som jeg havde tæt på mig. Det kan ikke være sundt tænker jeg. Det må være godt at skulle lære sig selv bedre at kende.

F.eks. har jeg altid skrevet dagbog. Ligesom jeg gør nu, men også privat. Og jeg kunne vildt godt tænke mig at læse den igennem, fra ende til anden, og se hvem der gemmer sig i den. Altså ting om mig….. som jeg f.eks. har “overset” eller glemt. Ting som ville hjælpe mig med at skabe mit JEG….! Problemet er bare, at for at skulle kunne læse min dagbog både den offentlige og private, skal jeg sætte mig ned og få styr på den, den er både i hådnskrevet versioner og forskellige word dokumenter på computeren, og jeg skulle gerne samle det år for år, og derefter printe det ud, så det kan sættes i mapper, og tjah, det er måske bare en lidt uoverkommelig opgave, men jeg kunne vildt godt tænke mig at få styr på det, det vil betyde meget for mig, at jeg havde styr på den del af mit liv…..!

Laura og jeg har snakket meget om at “rydde op i sit liv”. Og det kan man gøre på mange måder, dette kunne være en som hjalp mig med at få styr på mit mentale rod, fordi det har fyldt meget i mit hoved på det sidste, at der ikke er styr på den del – at dagbøgere flyder.

Ang. at rydde op mentalt, så ryddede jeg op igår i min adressebog på Hotmail. Det var en rar fornemmelse, at blot rykke dem sammen der var dubletter af (til hjem, arbejde og MSN), og så slette dem som jeg ikke har kontakt til længere. Tror jeg vil gøre mere af den slags, jeg kom da fra 100 kontakter ned på 65 kontakter. Det synes jeg da var meget godt *Smiler stolt*

Jeg tror at det er sundt at jeg rydder op i mit liv. Og at Laura gør det samtidigt, det kan godt være at det ikke er de samme ting vi vil rydde op i, men bare det at vi er igang, det gør at vi motivere hinanden til hele tiden at holde gejsten oppe.

Nå men det blev et meget rodet indlæg – med masser af tanker som fyldte sig på. Jeg håber du har holdt ud, og læst med til slutningen

Vaskedag – inkl. tur i IKEA

Idag valgte jeg ubevidst at sove ret længe. Jeg tror jeg har trængt til det ovenpå de to dage hvor jeg har skulle været op tidligt. Jeg ved godt at det måske ikke er tidligt for andre ‘normale’ mennesker. Men det er tidligt for mig når vækkeuret ringer 8.15 for at jeg kan være i Gruppen kl. 10. Så mon ikke jeg har haft godt af at sove længe idag, og jeg kan gentage det igen i morgen. Det skal jeg først ind og snakke med min kontaktperson kl. 13.30.

Ellers har jeg brugt dagen på at vaske idag. Der var lige til 2 store maskiner, og 1 lille. Men én af de store maskiner var ude af drift, så den kunne ikke bruges. Æv bæv. Så måtte vaske og tørretumble af to omgange. Men det gik lige. Jeg klarede det hele på 2½ time.

Bagefter gik jeg op og lagde tøjet på plads med det samme, hvilket jeg aldrig når før flere dage efter. Så jow jow, der er sket STORE ting og sager idag *Hehe*

Lene skrev så og spurgte om jeg havde lyst til en tur med i IKEA når hun havde vasket det hun skulle idag. Det sagde jeg så ja til. Og kl. 18.30 tog vi ud mod den i Genfofte – tror jeg det er den ligger.

Lene skulle have nogle foldekasser i stof, som kunne lynes op i bunden, og så kunne de fylde ingenting når man ikke brugte dem. Se DET synes jeg var smart, så dem hoppede jeg også lige på. Problemet var bare at vi ikke kunne finde dem i “æske-afdelingen”, i de store pakninger, hvor der var flere str. i. Men Lene havde en ide om, at man kunne få dem oppe på 1. sal. Så der gik vi så op, og ledte og ledte. Men da vi kom igennem næsten hele 1. sal, så var de der pludselig, i nogle sam-pakninger.

FEDT – så drog vi ned mod kasserne, men vi kunne dælme ikke finde ud af hvor de havde alt 2. sorterings varene henne. Sådan et rum har de i den IKEA ved Tåstrup. Hvor man kan se på nedsatte ting og sager. Hmmm…… så det blev vi snydt for

Jeg er så lige kommet hjem, og tror jeg vil sætte mig ind til Kim, og slappe lidt af med mit strikketøj, er igang med de pulsvarmere med snoninger

Strikning, strikning og atter strikning

….. og en anelse hækling er det blevet til siden sidst. Jeg deltager jo i en strikkedyst via www.rokken.dk – hvor jeg har sat mig det mål at lave 2 point (F.eks. et halstørklæde) hver 3. dag. Og indtil den 18, strikkede jeg halstrøklæder på livet – der blev det til 6 halstørklæder, alle i målene 20 x 150 cm.

Hvilket er ret meget synes jeg. Men igen, kan godt se at de må varme meget mere, end de bitte små nogle jeg ellers har lavet – så vil nok fortsætte i de store mål fremover, selvom at man hurtigt bliver træt af at strikke på det, når det skal være så langt og bredt.

Ellers er jeg så startet på at lave pulsvarmere, ud fra det point-system vi har på rokken, giver de godt nok kun 1 point. Men jeg kan vidst godt nok at lave 2 på 3 dage. Men om jeg holder mit point system frem til d. 30 ved jeg ikke helt. men ellers så går det nok også.

Jeg har jo stadig også den store bestilling på larver. Jeg er igang med den sidste nu. Så det går da. Men ja, det var godt at jeg fandt nogle som kunne bruges i min farmors kælder, som blot manglede at blive syet sammen. Og så har en anden fra arbejdsgruppen hæklet 2 stk. Juuuubiii – hvor heldig kan man være.

Jeg har også langt om længe fået færdig gjort dette sjal. Jeg har endnu ikke bestemt mig til om det skal være til mig selv, sælges, eller om det skal være en gave til en jeg kender? Men fedt er det synes jeg. Og det har taget en ‘krig’ at lave på hæklenål 3.

Basuna gjorde mig omærksom på denne side idag: http://www.yearbookyourself.com/ - inde på siden kan du se hvordan du selv ville se ud fra 1950-2000. Dette billede er af mig anno 1960. Synes selv det var ret sjovt at prøve.

Ellers har jeg været til to fødselsdage – en i min mors familie, og en i Kim’s familie. Begge var gevaldigt hyggelige.

Forrige tirsdag sov jeg ude ved min farmor, det var måske sidste gang i et stykke tid at jeg kunne sove der fra tirsdag til onsdag. Fordi nu er jeg startet i noget ‘gruppe-terapi’ hver mandag og onsdag i Distriktscentetet. Hvilket jeg er rigtig glad for, er sikker på at det nok skal blive godt at være der, selvom at det har været svært at være ‘ny’ i denne uge, som var den første.

Igår var jeg til strikkeklub på Frederiksberg, og det var også ganske hyggeligt, at komme ud og ’skvadre’ lidt med de andre strikke-tøser. Jeg nød det i hvert fald gevaldigt, men hold da op hvor var det hårdt at komme op i morges.

I morgen har jeg vasketid igen, men ikke lige så meget vasketøj som sidst, så mon ikke det kan gøres med bare 3 maskiner ca.

Ellers sker der ikke så meget spændende herhjemme. Jeg slapper af og nyder livet, så meget jeg nu kan. Lige nu kan jeg godt mærke at det begynder at blive efterår. På den ene side, nyder jeg det, at der snart er brune blade på træerne. Og at luften er kold i mit ansigt når jeg går udenfor. Men på den anden side – så hader jeg det. Fordi jeg plejer at gå og blive lidt små-trist når efteråret kommer

Men lad os nu se, om jeg mon ikke kan komme igennem det dette år. Jeg vil så forforærdeligt gerne, men nogle kan kan man ikke klare alt her i livet.

Vaskedag igår & Kommune Samtale

Jeg fik vasket igår, hvilket var okay, jeg havde også til 4 store maskiner i vaskekælderen, og det er jo industrimaskiner, så jow jow, der trængte gevaldigt *G* Det var dejligt da det var overstået – så det var jo bare super

Ellers så fik jeg ringet til kommunen, og hørt hvordan og hvorledes med mine sygedagpenge, som jeg nu har været på 1 år nu, de ophører normalt efter 52 uger. Men min (nye) sagsbehandler lovede at de ville forlænge mine sygedagpenge, da de jo lidt sylter min pensionssag. Der er i hvert fald ikke sket en dyt siden juletid, og min tidl. sagsbehandler stoppede, siden da har jeg haft min. 1 anden sagsbehandler, end den jeg så har nu.

Anyway, han sagde at han ville forlænge sygedagpengene med det samme, og så ville han kigge på min sag om nogle få uger, så det kan jeg forholde mig til, at det endnu engang ikke bare ligger og ligger, uden at blive kigget på. Men han anede slet ikke han var min sagsbehandler, det måtte jeg gøre ham opmærksom på. Og så er der jo ligesom ikke noget at sige til at der ikke sker noget i ens pensionssag.

Men nu håber jeg inderligt at der sker noget snart, så vi kan få afsluttet den sag, og jeg kan få en afklaring. Jeg vil egentligt gerne vide om jeg er ‘købt eller solgt’ !

Nå nok om pensionssagen, der er jo ikke meget nyt at skrive om desværre. Håber jeg kan skrive noget mere om nogle uger igen når jeg har hørt fra min sagsbehandler.

Efter jeg havde vasket igår, kom min far forbi, det var rigtigt hyggeligt, og vi fik os en god sludder, bla. om at han havde været ude og se på nogle huse i Tåstrup igen. Og der var helt sikkert nogle som var meget interessante.

Da han gik, så havde Lene ringet og spurgt om jeg kiggede over, og det gjorde jeg så, skulle hjælpe med nogle billeder, men kunne desværre ikke hjælpe, da de var lagt ind helt vildt underligt i mailen, jeg prøvede alt, men intet virkede. I stedet for satte vi os ind og strikkede lidt, og hyggede os en times tid eller to.

Da jeg kom ind i min egen lejlighed igen, så fik jeg endeligt lavet lidt på ‘hemmer-nemmerlig-projektet’ og tjah, det tager nok nogle dage endnu før det er færdigt, meeeeeen jeg er forhåbningsfuld, nu er jeg på sidste fase. *B*

Idag har jeg ingen planer, og i weekenden, skal jeg ikke andet end at en af dagene tage på Bellahøj Marked med Laura. Og så om lørdagen vil jeg gerne se ‘Kongeligt Bryllup’ – lidt royalist har man vel lov at være

Nogen rigtige øv dage :-(

De sidste 3 dage har været nogen rigtige øv dage, psykisk har jeg været meget stresset og forvirret. Og ikke rigtigt haft overskud til noget, men har alligevel “hanket op i mig selv” og fået “taget mig sammen” til at gøre dagens gøremål! Men det har ikke været med min gode vilje.

 I mandags f.eks. skulle jeg partout ned i byen, da jeg ’skulle’ på apoteket, fordi min medicin bevilling af en eller anden grund ikke virkede længere. OG psykiatrisk medicin er meget dyrt at købe selv, så jeg afslog da den venlige apoteker dame spurgte om jeg selv ville betale i denne omgang. Desværre havde kontordamen ferie hele sidste uge, og heldgivis havde jeg lidt medicin tilbage, så jeg kunne klare mig en uge endnu. Dog havde kontordamen på apoteket, forklaret mig at alt kørte som det skulle, og jeg bare kunne finde ud af det med betalingen, når mit tilgodehavende var opbrugt (de skyldte mig 1.000 kr. i følge den medicin-ordning jeg har på apoteket) – jeg betaler nemlig 300 kr. om mdr. for at det udjævner sig lidt igennem året, men tilsyneladende, havde jeg ikke opbrugt de 12 x 300 kr. som jeg har indbetalt i årets løb. Anyway – ingenting kørte så som det skulle, og jeg blev nød til at tage derned igår for at få styr på det hele, og hente min medicin.

Da jeg så kom ned på apoteket, som er mit hadested lige for tiden, da der altid er en evig-lang-kø dernede, efter de har lavet regler om – og laver alle ordre på stedet, så man kommer altid til at vente omkring 20-25 numre, når man kommer derned. Hvilket jeg ikke orkede, så jeg gik ind og spurgte om man kunne tale med kontordamen uden at stå i kø, når man nu ikke skulle hente medicin. Ja – det kunne man så godt, men hun var lige til frokost. ÆV!!!! Jeg havde ellers planlagt at gå på apoteket, bibliotetet, føtex, superbrugsen og så kunne jeg daffe hjem – men nej, planen blev ændret, og det hylede mig temmelig meget ud af det.

Jeg valgte så at starte på biblioteket, og hente 1 bog der var kommet hjem til mig, så gik jeg i Føtex for at købe det box-sæt jeg længe havde ønsket mig, og som var på tilbud “Sex and the City” – som er en genial serie. Besluttede mig så for, at jegkunne ligeså godt bruge tiden fornuftigt, mens jeg ventede på at den halve time skulle gå. Så jeg handlede også ind (kun de få vigtigste ting) – og så i regnvejr igen igen, over i Super Brugsen, for at købe 1 pose kattegrus, som vi akut også manglede, og som man kun kan få i Super Brugesen. Endnu en lang kø at stå i!

Så tilbage på apoteket, og spurgte igen damen om jeg måtte tale med hende fra kontoret, da jeg igen havde trukket endnu et sindsygt højt nummer, i forhold til hvad de var nået til. Kontordamen kom så ud, og forklarede at alt burde da være i orden, men nej det var det jo så ikke. Så jeg gav hende mit kontonummer, og hun sagde at nu burde det så virke fra nu af. Jeg X fingre for at det virker næste gang jeg skal hente medicin.

Men så cyklede jeg hjem, ret sølle og i regnvejr……!! Var godt sur og gnaven hele dagen, pga. alle de ting jeg skulle nå, plus at jeg var i sindsygt skidt psykisk humør. Følte det som alt bare modarbejdede mig, og det gjorde mig skidt tilpas

 Tirsdag gik det ikke bedre, jeg lavede en liste om morgenen, over alt hva jeg burde nå i løbet af dagen, og det var ikke ligefrem lysten der drev mig, bla. skulle jeg, rydde op, tage opvasken, ordne gave til en fra www.rokken.dk , skrive kort, komme på posthuset, lave teposekort, sende svarkuverter til nogle fra www.mingler.dk som ville sende mig teposer mod jeg sendte en svarkuvert til dem. (Glæder mig til at der kommer breve fra søde med-minglere).

Jeg nåede det meste – selvom at jeg havde sovet så skidt, at jeg følte jeg var ved at gå amok, over at ikke at kunne sove i løbet af dagen, og ikke kunne overskue det hele. Det eneste jeg ikke nåede var at komme på posthuset igår.

Jeg skulle også have været i strikkeklub, men da jeg endelig fik lagt mig, var kl. 17 og kl. 18.30 måtte jeg aflyse at komme afsted, da jeg følte mit hoved var ved at eksplodere, mine tindinger føltes som om de bankede derud af, i min døs af at prøve at slappe af. Intet virkede tilsyneladende

Jeg er virkelig ked af at jeg blev nød til at aflyse at skulle have været til strikkeaften, da jeg virkelig havde glædet mig, men jeg kunne intet gøre. Faktisk faldt jeg i søvn allerede ved 21 tiden, da jeg var helt smadret ovenpå endnu en hård dag.

Idag skulle jeg egentligt så ikke nå meget andet end at skulle på posthuset inden kl. 17. Og alligevel endte det med at jeg sad og stortudede fordi jeg bare ikke kunne overskue ta komme ud af døren alene.  Kim var så utrolig sød ved mig, at han hankede op i mig, og fik mig til at køre med ham op i byen, og fik gået på posthuset. Fik sendt de pakker/breve jeg skulle, hvilket er fint – så er det også ude af verden, og hende der har fødselsdag på rokken, kan få sin gave til tiden (hvis ikke stormvejret i nat forsinker pakken yderligere).

Så 3 dage hvor jeg bare synes alt har været ØV!! Rigtigt ØV!!! – Synes ikke jeg har mødt andet end modgang, fordi jeg oveni at være stresset og trist, så har jeg bare ikke haft overskud til noget som helst.

Jeg håber de næste par dage bliver bedre….. Jeg trænger i hvert fald til nogle succes oplevelser lige nu…..!

 Knus fra en fortvivlet Henriette

Psyken – En Svær Ting

Fysisk går det bedre. Jeg lyder stadig snottet, men føler mig ikke helt sådan længere, næsen løber ikke. Men kroppen er kun lidt utilpas stadigvæk. Dvs. at jeg har det som om jeg stadig er lidt forkølet, på den måde, at kroppen føles sløv i det.

 Men igår aftes var jeg alene hjemme, Kim tog op til sine forældre, og da jeg ikke var helt ovenpå valgte jeg at blive hjemme. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det gik fint de første par timer – men sent på aftenen, både sms’ede og ringede jeg til Kim, for at høre om han ikke snart kom hjem. Jo jo – det gjorde han da. Men han skulle liiiigeee….

Jeg tror ikke han forstod at jeg havde det skidt psykisk. Men han ringede dog alligevel hjem da han var ved at køre på motorvejen. Og vil talte sammen indtil han holdt herude foran døren.

Indan da, nåede jeg at ligge i en ½ time, med totalt tankemylder. Ja, der var sku ikke DÉN tanke jeg ikke fik igennem hovedet på den ½ time dér. Jeg følte virkelig at hele verdenssituationen blev vedt i mit hoved, og det føltes ret ubehageligt.

Det var både ting der var sket for nyligt, men pludselig dukkede hele mit liv op – i korte bidder – hist og her! Det var virkeligt ubehageligt. Jeg fik en slags døds-angst, og følte virkelig at der var ‘noget/noget’ i rummet omkring mig som ville mig det ondt. Jeg lå og talte til mig selv, i beroligende vendinger (inde i hovedet dog). Og fik virkelig beroliget mig selv, og da tlf. så ringede, så tænkte jeg – gid det er Kim, fordi jeg trængte virkelig til at have et menneske jeg holdt af i den anden ende af røret. Og ikke bare alle mine egne tanker, som nu var ved at drive mig til vanvid.

Han spurgte lidt ind til hvad der var galt, men jeg kunne ikke forklare ham det over tlf. jeg var simpelthen for bange for det. Bange for at dem  i rummet, kunne høre hvad jeg sagde (selvom min fornuft sagde mig der ikke var nogen, var jeg alligevel bange!). Og da han kom hjem, jamen så var jeg så udmattet og træt, at jeg ikke fik talt med ham om det, jeg havde også taget min medicin, og det gjorde godt, at få sovet lidt synes jeg.

Jeg er nu netop stået op for 1 times tid siden. Og vil se om jeg kan få noget ud af dagen, selvom at jeg har svært ved at ligge det igår bag mig. Det var det vildeste tankemylder jeg nogensinde har haft. Også fordi der var så mange aspekter i det.

F.eks. at min barndom, mine tidl. kærester og det hele kom op i mig. Jeg analyserede og kom til konklutioner, men alligevel kom der ikke nogen fast beslutning på noget af det. Altså!!! Det er svært at have en psyke som mig. Jeg er træt af den somme tider. Og ønsker bare at jeg kunne være ‘normal’ – whatever that means!!

kaos

Ihhh ved snart igen ikke hvor jeg skal slutte og ende. Men vil bare gøre dem jeg holder af og som læser min blog, at der altså er kaos i min familie lige nu, og det kan være derfor at jeg er svær at få fat i, eller svær at tale med for tiden. Jeg skal nok komme ovenpå igen – det ved jeg.

Og jeg vil ikke gå i detaljer her, men lover at alt nok skal gå i orden. Jeg skal nok prøve at holde dagbogen up to date. Men synes det er omsons at skrive om ‘ligegyldige’ hverdagsting, når der er så meget kaos i familien.

 Jeg har så meget jeg gerne vil skrive om, især også i denne søde juletid. Men det er så svært…..

 Men jeg glemmer ikke jer derude, og skal nok prøve at opdatere noget mere….. ved godt sidste indlæg blev lidt hurtigt skøjtet over. Men igen, der var allerede godt kaos på det tidspunkt.

 Jeg håber inderligt at vi klare os igennem julen – og kan være en støtte for hinanden, selvom at det kan virke uoverskueligt lige nu.

Håber I bærer over med mig…. vender snart tilbage.

 Knus fra Henriette

Distrikscenteret Lukker

Det er utroligt ærgerligt, men pga. besparelser, så lukker det distriktcenter jeg er tilknyttet. Jeg skal nu flytte til Frederiksberg Distriktscenter + Alm. Sygehus + Psykiatrisk afdeling. Hmmm….!!! Hva tænker jeg så om det.

 Jow altså. Jeg kommer til at savne min kontaktperson og især også min psykiater som jeg nu har haft siden december 2003, hvilket er næsten 4 år. Det er lang tid at have den samme. Kim som har været tilknyttet Vesterbro Distriktscenter inden vi flyttede sammen, har på et tidspunkt været ude for, at hver gang han kom derind, der fik han en ny psykiater. Så jeg er meget taknemmelig for at jeg har haft en god psykiater så lang tid som jeg har nu.

Kontaktpersonerne har været skiftet en del ud, mest pga. at folk holdt op, eller flyttede videre i systemet, nogen gik på barsel osv osv. Men nu er det hele så slut….!! Jeg skal starte på en frisk, og det glæder jeg mig på sin vis til.

 Som min kære moder ville sige – “Henriette – du skal tænke positivt, i stedet for at se det negative altid”. Og hun har så evigt ret. Ingen tvivl om det. Så det vil jeg prøve at gøre nu. Jeg vil tænke på at jeg kan se det som en frisk start. Dvs. at jeg kan få muligheden for at lære nye mennsker at kende. Jeg kan måske blive reduceret yderlige i min medicin, så jeg ikke behøver have så høje doser.

Måske de vil se anderledes på den sygdom jeg har (Paranoid Skizofren), og finde ud af at den måske ikke er så fremtræden længere, eller at jeg måske kun har den i mildere grad end tidligere – osv. osv. Der er mange aspekter i det. Og jeg kan ligesom godt trænge til en frisk start.

Jeg føler faktisk jeg har været groet fast i mit distriktscenter i lang tid nu. Det er de samme vi taler om, de samme problemstillinger. Og det kunne være rart at få nogle nye øjne på sagenerne.

Så jeg prøver at tænke positivt nu

/Henriette

Onsdag d. 23. Maj 2007 Kl. 19.31

Sikke meget som er sket siden I alle har hørt fra mig sidst. Jeg faktisk har jeg opgivet helt at opdatere fuldt ud siden jeg skrev sidst. Men lidt kan jeg da huske fra de sidste par uger.

Det som er sket i dag er nok det som jeg har mest brug for at skrive om, jeg er nemlig stoppet på jobbet i dag. Jeg har længe gået og haft det skidt, og ikke følt jeg kunne magte det flex-job jeg var blevet “kastet” ud i. Men alligevel har det været utroligt svært at indse dette. Jeg har vendt og drejet det med familie og venner og tak til alle jer som har lyttet og givet gode råd.

Faktum er at jeg har været sygemeldt de sidste 3 ugers tid ca. Og ikke har, kunne overskue / magte jobbet. Og desto længere tid der gik før jeg kom tilbage, desto sværere følte jeg også det blev.

Jeg var bla. oppe hos min psykiater forrige mandag, og han sagde at det var ok at melde sig syg 1½ uge endnu. Hvilket jeg så gjorde, efter at have gået hjemme og ikke vidste helt hvad jeg skulle stille op med at jeg havde det skidt og ikke følte at jeg helt slog til og overskuddet var der mm.

I dag var jeg så til møde med mine to kontaktpersoner, og det gik som jeg forventede, de støttede mig begge to (ligesom min psykiater gjorde) i at jeg ikke burde tilbage til jobbet. Og at jeg burde søge pension igen, hvilket gav mig en hvis ro i sjælen.

Så jeg gik hjem fra mødet og ringede direkte til min kontaktperson på jobbet. Og sagde det som det var, at jeg desværre ikke kunne komme tilbage, og at det bestemt ikke havde noget med jobbet som sådan at gøre, altså hverken det jeg lavede eller arbejdskollegaerne, men blot det faktum at jeg ikke kunne komme af sted om morgenen, ikke følte jeg nåede noget som helst herhjemme, og var dødtræt i det øjeblik jeg så HAVDE været af sted. Så derfor blev jeg nød til at melde “pas”.

Hvilket hun også godt forstod, og jeg fik en varm hilsen fra mine arbejdskollegaer, og hun sagde hun godt ville hilse dem alle sammen fra mig. Og det blev jeg utrolig glad for.

Så nu er der kun alt det papirarbejde tilbage, og så skal jeg finde ud af hvad der så skal ske, og hvornår jeg kan komme til at søge pension igen. Men hende fra “Job på særlige vilkår” ville hjælpe mig med det, og ellers ved jeg at Distriktscenteret også gerne vil.

Så det er ligesom der hvor jeg står lige nu. Ro i krop, sind og sjæl, efter jeg fik det afklaret, det kan jeg mærke allerede nu.

Det er også gjorde mig en stor forskel, var da jeg opdagede at jeg faktisk “kunne slappe af” hvis jeg bare kom lidt væk fra det hele. Laura og jeg ”flygtede nemlig fra hele omverdenen”, og tog over i hendes og hendes mands sommerhus, og det var så skønt at være af sted.

Både at vi kunne nyde hinandens selskab, og så det at vi kunne totalt koble af for det der foregår i vores hoved i hverdagen, det var så skønt at det ikke kan beskrives.

Vi havde ellers taget både bøger og en hulens masse strikketøj med derover, men det var ligesom om at vi mere havde brug for at slappe af, nyde vejret (når det tillod det), snakke om alt og intet, og bare være os selv, som man nu bedst gør når man er to…….

Alt i alt en skøn forlænget weekend, det må jeg sige. *Tusind tak Laura*

Ellers har jeg mest vimset rundt herhjemme, prøve at slappe af så godt som muligt, og prøve ikke at tænke over jobbet, hvilket har været utroligt svært.

Så jeg beder og håber på en nemmere hverdag nu, hvor der er kommet en afklaring på det hele.

Jeg har også begyndt på en masse nye strikkeprojekter, da jeg føler at det er noget der virkelig kan afstresse mig. Jeg ved ikke helt hvad det er med det, men det afleder mine tanker utroligt godt, det må jeg sige.

Puha, det var en lang smøre, jeg vil se om jeg kan opdatere lidt tigere nu hvor jeg ligesom har fået skrevet lidt nu igen. Ved at en “hvis person” har savnet det et stykke tid, ingen hint *Blink*

Knus fra
Solsikkens-Sang

Søndag d. 25. Februar 2007 Kl. 11.42

Der er sket en del siden sidst, og må hellere se at komme med en update inden jeg skal på Job igen imorgen.

Siden jeg skrev sidst, har jeg været sygemeldt med ondt i hoved, nakke og skuldre. Jeg har været hos lægen og fået konstateret at jeg har “myoser” i nakken. Og det er derfor det har gjort så ondt.

Det er dog i bedring nu, min kære mormor kom i onsdags, og gav mig en gevaldig omgang massage. Det hjalp helt himmelsk.

Og senere på dagen kom min mor. Og hende og mormor og Kim fik rigtigt cleanet hele hytten, det var så skønt – at man kunne holde ud at være her igen.

Jeg har nemlig ikke nået en dyt mens jeg har ligget syg. JOW – jeg har set en masse film, mens jeg har ligget med varmepude bla. i sengen og inde i lænestolen.  Sååååå – hjemmet lignede noget der var løgn….! Så det var jeg glad for at de ville hjælpe. Tusind tak søde familie.

Men så har det gået den rette vej siden torsdag sådan ca. Jeg har da kunnet sidde oppe, og har bla. lavet en del hjemmeside på www.risle.dk hvor jeg jo har min SHOP inde. Det var helt rart at komme “op” igen. Jeg var ved at blive sindssyg af at højst kunne tjekke mail og chatte i 5-10 min ad gangen, og ikke kunne lave noget som helst. Men altså, siden torsdag har jeg været oppe siddende. Og det har været rart *Smiler*

Ang. det med jobbet og min jobkonsulent. Så er der også sket nyt i den sag.

Jeg har fået arrangeret et møde med hende der har med mig at gøre på jobbet, og så min jobkonsulent. Så nu må vi se om der ikke kommer noget godt ud af det. Det håber jeg. Og min chef er indstillet på at jeg går ned i tid, så jeg har 16 timer, og møder 1 time senere om morgenen. Jeg har nemlig voldsomme problemer med at komme op om morgenen lige for tiden.

Dog satte min psykiater mig ned i medicin sidst jeg var der. Og det har hjulpet lidt. Håber at komme endnu længere ned, så jeg ikke føler mig så dopet længere.

Vil gerne helt over på Abilify, og ikke få Truxal længere.

Og så har jeg været til ressource profil samtale på Jobcenter, og det gik også fint nok, hun var vildt sød hende jeg talte med. Hun havde bla. selv en datter der havde samme diagnose som mig. Så det var jo rart nok, hun forstod i hvert fald hvordan jeg følte det og havde det lige nu.

Men meget skulle opdateres. Sidste gang den var blevet lavet var i 2004, i forbindelse med min ansøgning om pension, som jeg jo fik afslag på i efteråret 2005.

Så der var sket meget siden da, og må indrømme at det var fremskridt, men der var stadig ting som jeg kunne sige, det har jeg stadig, eller det har jeg slet ikke længere.

Så det var lidt nyt herfra. Håber det bliver godt at komme tilbage til jobbet, og jeg glæder mig til at få den samtale også. Plus at se min arb. kollegaer igen. Og ikke mindst, gøre alt hvad jeg kan for ikke at få ondt i nakken igen. Det vil jeg nemlig ikke ønske for selv min værste fjende. Det gør nemlig SÅ ondt.

Jeg vil også gerne takke for de søde og gode kommentarer jeg fik på forrige indlæg i min dagbog. Læs dem i gæstebogen, det er der folk kommenterer min dagbog, hvis DU skulle være i tvivl.

Knus fra
Solsikkens-Sang

Onsdag d. 14. februar 207 Kl. 15.14

Det går meget op og ned for tiden. Det er også derfor jeg ikke har været så god til at få skrevet herinde, fordi jeg simpelthen ikke har haft overskud til at skrive når jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg har nu været der ca. 1 mdr. og det er kanon hårdt. Jeg aner ikke helt om jeg kan klare det eller om jeg ikke kan. Det er så svært at finde en løsning på det.

Men det som er mine problemer, er at de ikke helt ved hvor skrøbelig jeg er, og at jeg ikke selv melder ud, at jeg synes der er for mange forskellige og udfordrende opgaver. Jeg burde sige det jo, og så ville det nok løses….

Men i dag har jeg så været oppe hos min psykiater, og han er ret bekymret for mig. Han har aldrig ville have at jeg fik et flex-job, da han kender min skrøbelighed. Men nu er jeg blevet kastet ud i det af det offentlige (Jobcenter). Og så må jeg enten “bevise” at jeg kan, eller ikke kan.

Det der kan ske hvis jeg ikke kan klare det, er at jeg kan søge pension igen. Og det vil min psykiater til hver en tid støtte mig i, det ved jeg.

Men men men – det er altså ikke der vi er endnu. Han nævnte bare i dag, at jeg skulle passe på mig selv, og snakke ordentligt med min Jobkonsulent fra Job på særlige vilkår, og finde en løsning på det her.

Fordi i går måtte jeg melde mig syg, pga. jeg virkelig havde det skidt, mit hoved dunkede, og jeg havde spændinger i hele kroppen, og følte mig bare sløj som aldrig før. Sådan har jeg haft det i dag også. Men mandede mig dog op og tog til min psykiater, og det er jeg glad for at jeg gjorde, fordi jeg havde ventet i 1 mdr. på denne samtale.

Jeg var egentligt nervøs for at tage derop, fordi jeg selv havde trappet lidt ud af mit anti-psykotiske medicin, fordi det sløver mig så meget, så jeg tog 100mg. mindre, og det havde min kontaktperson blevet utrolig bekymret over, men alligevel fik jeg først en tid en hel måned efter.

Men jeg tog altså Kim med derop, og han har så flexet i dag, så han kunne tage med her fra 13-14.

Min psykiater nævnte at han altså ikke følte jeg burde være bekymret for hverken at se ham, eller min kontaktperson, fordi de ville mig kun det bedste, og det ved jeg jo godt inderst inde, men igen, det var bare så svært at tro på da jeg kom hjem derfra for 1 mdr. siden, med en utrolig dårlig smag i munden, over min kontaktperson havde været “vred” over jeg havde trappet ned i min medicin af mig selv. Men hva dælen skulle jeg gøre. Jeg var både naturlig træt, og så fik jeg 300mg. Truxal oveni hatten, som gjorde jeg slet ikke kunne komme op og passe mit arbejde.

Så jeg føler jeg gjorde det rigtige. Og min psykiater skældte mig heller ikke ud i dag, en anden gang ville han dog bare gerne have jeg ringede og spurgte ham om det inden jeg gjorde det, og det forstod jeg udmærket godt.

Han sagde så at han ville anbefale mig at jeg ringede til JSV (Job på særlige vilkår) i eftermiddag, og fik nogle gode råd derfra. Men de er til internet møde hele dagen !!?!?!?! Æv bæv.

Så nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg vil se tiden an til i morgen, om jeg stadig føler mit hoved føles som en kæmpe bombe, der er ved at springe….!! Og hvis mine spændinger heller ikke er gået væk, så tror jeg desværre ikke jeg kan klare at sidde og knokle på jobbet.

Gode råd modtages med kyshånd…..

Mvh.
Solsikkens-Sang

~ Lørdag d. 10. December 2005 ~ Kl. 21.27 ~

 Så er jeg tilbage igen, kun kort, fordi jeg er på vej i seng snart. Jeg fik jo ændret lidt på farverne siden sidst, fordi der var mange der sagde at sort var for svær at læse på den mørkerøde. Var ellers vild med farven, men hvis folk ikke kan læse hvad jeg skriver, er det jo omsonst at have en HP. Så jeg valgte en lidt mere rød farve, nogen siger den ”skriger” til en, men altså. Rød skal den jo være når det er jul, og det blev den så – take it or leave it *GGG*

 Mandag i sidste uge var jeg oppe og se en der hedder Anika oppe i DPC, hun var fra Hvidovre hospital, og hun og en anden skulle lave en rapport/test omkring mig, for at se om jeg er sådan kommet videre efter min første indlæggelse i 2000. Det tager 3 gange i alt, og så får jeg svar på hvad de synes. Det er lidt spændende men jeg ved stadig ikke så meget, men skriver noget mere omkring det efter konklusionen. Om aftenen var der Robinson finale, og ja – ud af de 3 der var tilbage, synes jeg at det var fint at Mogens vandt.

 Tirsdag var jeg oppe hos Dorte, det var 2. sidste gang, og det var skønt at få talt lidt med psykologen.

 Onsdag var Kim og jeg oppe i DPC til at lave julehygge, og vi flettede julehjerter på livet løs, som skulle pynte på juletræet, nogle lavede konfekt og andre lavede juledekorationer. Og til sidst spiste vi risengrød – og gæt hvem der fik den ene af de 2 mandler? MIG MIG MIG!!!! Jeg vandt en sød lille porcelæns nisse……

 Torsdag var jeg med Farmor i Jyllinge, Kim og jeg havde sovet hos Farmor og farfar, og det var vildt hyggeligt, vi var oppe til kl.22. og gik så i seng, og tidligt næste morgen kørte vi ud mod Jyllinge, hvor Farmor og jeg skulle stå i en julebod, og sælge nisser. Vi solgte alligevel for 6.000 kr. bare om torsdagen, men der var også mange mennesker i centeret. Men fredag/lørdag var folk nok til julefrokoster fordi der solgte de ”kun” for 3.000 kr. og 2.000 kr. så 11.000 kr. i alt tjent til Terre Des Hommes, som egentligt kun var ”rester (nisser) fra de riges bord”. Altså rester fra det store julemarked i Hedehusene.

 Fredag kom Vibeke – min nye hjemmevejleder. Hun skal komme 2 timer om ugen, og hjælpe mig med rengøring og madlavning. Indtil videre har hun været her 2 gange, og vi har mest ordnet køkken. Køleskab, skraldspandrummet, 3 køkkenskabe og den lille fryser. Måske vi bliver færdige næste gang – det håber jeg virkelig, så skal vi i gang med det vi har i stuen og soveværelset, det bliver hårdt at rydde op der….. Fordi der er så meget ”lort” at tage stilling til, skal det på loftet, skal det gemmes eller hvad? Men jeg er rigtig glad for hende indtil videre.

 Fredag var også dagen hvor vi hentede vores nye MC. Det var skønt at få den hjem, men der har været en del småproblemer med den, den skal ligesom køres til, så vi har købt et par smådele til den indtil videre, nu må vi se – Kim låner den pt. Ud til og fra Sankt hans, og det er fint nok, jeg orker ikke at køre på noget der kan risikere at gå ud, (Fordi det f.eks. er koldt udenfor) og så ikke kunne starte den igen, så indtil den er kørt til er det mest Kim der kører. *S*

 Lørdag var vi ude i T-Hansen og købe en ny god lås til den, der fulgte kun en lille skivelås med, og den så ret bette ud, så vi købte en ordentlig metal-lås til den….

Søndag skulle vi ud og gå med Disney, det er en i Kims familie (lidt langt ude i familien) som arb. for Disney, og der kunne man gå 5 km. Til ære for julemærkehjemmene, og det støttede vi så med et beløb for hver km vi gik….. Senere kørte vi lige op og besøgte Laura, fordi hun boede lige ved siden af hvor vi gik…..

Mandag skulle jeg op og se Karin, men igen havde de glemt at melde afbud, så i stedet for kom jeg tidl. ind til Jakob som jeg skulle have set bagefter. Jeg gik ned i Zeldox til 40 mg. Og efter nytår skal jeg af mig selv gå ned til 20mg zeldox, og så blive på normal dosis Truxal og Efexor.

Om aftenen lavede Lene og jeg lys som vi selv støbte ud af lyserester som vi har gemt hele året igennem, så du må ENDELIG ikke smide lysestumper ud kære læser, så hellere give dem til os. Vi laver dem i dåser og gamle mælkekartoner, det er ret sjovt må jeg sige, men det tager bare tid *G* Men så længe man har det sjovt med det.

Tirsdag i denne uge, var Vibeke her igen, det har jeg jo skrevet om, vi nåede lidt mere af køkkenet.

Om aftenen var jeg i Tivoli med http://www.sindnet.dk  som jeg er begyndt at komme på chatten hos. Der er en chat ligesom på #depression.dk  og så har folk profiler derinde, hvor man kan møde andre mennesker, og Nej det er ikke kun en datingside, men en side især for psykisk syge mennesker, men der er dog også raske mennesker. Jeg har allerede fået en del nye venner derinde. Kig ind forbi – du vil ikke fortryde det *S* Jeg er i hvert fald glad for det.

Onsdag var jeg ikke på arb. de havde vidst ikke plads til mig, havde jeg forstået, så jeg tog ikke derud, men jeg havde nok misforstået det :-/

Torsdag havde jeg møde med Anika og Anne som begge er psykiatere. De skulle færdiggøre det projekt ang. 801, det var ret hårdt, fordi denne gang varede det næsten 4 timer, og jeg var helt ør bagefter.

Fredag havde jeg bare vasketid, og om aftenen var Kim og jeg bare herhjemme og stenede en masse tv.

I dag lørdag stod Janusz og ringede på da vi lige var stået op, så ham og Kim var lige ude og prøve den nye MC, og så kørte de ud og fik en øl, og så har Kim og jeg ellers bare set film i dag.

- Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
- Fars fede Las Vegas Ferie
- Monas Verden
Så en rigtig film stener dag i dag igen.

 I morgen skal jeg med Farmor og ungerne I Tivoli. Det bliver rigtigt sjovt, det glæder jeg mig meget til. Kim tager tidligt ud til Michael (min onkel) og laver lidt på MC´en.

 På tirsdag skal jeg ud og købe alle de julegaver sammen med mor. Det bliver også hygsomt….

 Julesmil fra Henriette

~ Onsdag d. 16. November 2005 ~ Kl. 15.33 ~

 Jeg vil lige sætte mig og skrive lidt dagbog igen, jeg har på fornemmelsen at ”nogle” læser min dagbog, selvom at det er sølle med kommentarer man får for tiden *G* Anyway, jeg vil skrive lidt *S*

 Fødselsdagen for Kim og jeg forløb fint nok, vi fik 2 afbud – et nogle timer før og et kort før. Så vi endte med kun at blive 5 i alt. Men det var vildt hyggeligt alligevel. Og vi fik nogle skønne gaver.

 Af CyberRaga og Michael fik vi en fælles gave, nemlig en Fiona bakke fra Trip Trap som vi allerede har taget i brug.

 Af Jakob fik jeg:
Dr. Phil – Livsstradigier, som sandsynligvis er lige så god som hans andre bøger, hvis jeg kender ham ret *S*
Kim fra af Jakob:
Et computer spil der hedder Half-Life 2

 Så det var jo skønt at have gæster, jeg havde købt kanel stang, og købt småkager, og så fik vi ellers spandevis af Kaffe og the. Alt i alt en kanon eftermiddag, og ja, Jakob han troppede op helt fra Herning af, det må jeg nok sige, det var utroligt flot *S* Og CyberRaga var møj træt, så jeg var lidt stolt af hende og Michael også havde cyklet her – Flot klaret tøz *S*

 Tirsdag i sidste uge var Lene, Kim og jeg inde og se ”Nynnes Dagbog” som jo er CULT at den bog er blevet filmatiseret. Den er vildt godt, og det er dog kun nr. 1 som den skulle bygge over. Men der var lavet en del om, i forhold til bogen. Men stadigvæk var den ganske god. Klart en film jeg skal eje når den kommer på DVD. Håber den kommer inden jul, så jeg kan ønske mig den i julegave *S* Kim synes sågar også at den var god, så det var jo bare skønt at han tog med…..

 I fredags var Far, Kim og jeg på frimærker messe. Jeg er jo begyndt at samle på Katte-frimærker, det ved jeg ikke om jeg har fortalt jer? Men det er jeg altså, og jeg har allerede vildt mange, har bare ikke sat dem i orden endnu, så jeg ved ikke om der er nogle der er byttere eller hvad? Men det er der nok.

Det kan godt være at nogle vil sige at det er nørdet at samle på frimærker men jeg synes altså det er skønt. Fordi det er så afslappende, at bare sidde og sætte på plads *S* Jeg glæder mig til at far og jeg får tid til at sætte mit på plads, men far har også meget at se til med sine egne frimærker *S* Og nu har vi lige fået Jakob / Australiafan´s frimærker og sætte til salg. Og det håber jeg lykkes for os at sælge dem også for ham. Hehe…. Fordi der var nogle far var int. i måske, og resten var motiver som vi så har sat til salg på QXL.dk

 I søndags var det store Jule-nisse-marked-dag….. Farmor holdt igen julemarked for hele Hedehusene arb. gruppe. Der blev solgt for 19.000 kr. i alt, og vi solgte i Loppeboden ca. for 600 kr. Hvilket ikke var meget, men når man tænker over at det meste solgte vi for sølle 5 kr. pr. handel, så er det vel okay *S* Normalt hat vi tjent for omkring 1.000 kr. men der var ingen dyre ting i år rigtigt desværre…..

 Men det gik godt, og vi hyggede os dernede, og havde også en skøn dag/aften/morgen ude ved mine forældre, det var skønt at være derude en dag igen og sove.

 Mandag havde jeg en total slapper dag herhjemme, jeg var SÅ bombet efter søndagens arbejde, at jeg bare lå med nattøj på og under dynen inde i stuen hele dagen. Det var lige hvad jeg trængte til *S* Bla. så jeg ”Harry Potter og de vise sten”, som jeg havde optaget om søndagen, og nu er jeg helt vild for at se de næste 2 og nu kommer 4éren jo i biffen. Hmm…. Men vil først se den, når jeg har set de to andre foregående….

 I går var jeg oppe ved Karin min nye kontaktperson. Det gik godt, vi talte lidt om målet med at skulle have samtaler. Hun ville gerne veje mig, og hun talte også om at jeg muligvis kunne komme med i en motions/mad gruppe i det nye år, hun ville i hvert fald ligge et godt ord ind for mig, men der var allerede venteliste til det.

 Men så igen sagde jeg, helt ærligt, GIIIIIDER jeg lige være på kur hele næste år igen. Her er lidt facts.

1. januar 2005 vejede jeg 88,1 KG
Nu. 16. november 2005 vejer jeg 90,8 KG

 Så er det så lige jeg tænker helt ærligt, hvor længe at det lige jeg har været på kur i år? Næsten hele 2005 har jeg ikke måtte spise søde sager, dog her på det sidste, har maden været meget fast food, men dog ikke junk food.

 Jeg har ikke gidet lave mad til mig selv alene, og har levet meget af hvad man lige kunne få til frost. Men har holdt vægten på omkring de 90 KG, og det har jeg gjort ”flot” men dog uden at tabe mig (Det gir jo sig selv lidt *G*)

Anyway, gider jeg igen næste år kæmpe, når det er lige gyldigt hvad jeg gør, så kommer jeg ingen vegne, siden den lorte ZYPREXA jeg fik for snart 5 år siden? Jeg kan bare ikke komme af med den lorte-overvægt, og det med slankekure, og alt det man ikke MÅ!!!!!! Jeg hader at ikke måtte noget…..

 Jeg vil overveje fordele og ulemper til jeg ser Karin næste gang. Hun lød som om det var en god ide, og igen, hvis jeg nu faktisk kommer med i den gruppe, hvor alle der deltager er fra Vanløse, så kunne jeg måske også finde nogen at komme ud og gå nogle lange ture med og sådan *S*

 Jeg prøver at være optimist ang. det – men det er svært. Nok om vægt, det kan jeg tale om for evigt, fordi så meget plager det mig….

 I dag har jeg så været på arbejde, jeg nåede næsten alt hvad jeg skulle derude, på nær lige en lille omgang indbetalinger, så nu har jeg helt god samvittighed over jeg tog derud, i morges var lysten nemlig ikke så stor, jeg var nemlig møj træt. Men har det godt med nu at jeg tog derud. I næste uge skal jeg måske have min kusine Nadja med derud, så nu må vi se hvilken dag vi finder på *S* Måske onsdag.

 Nå jeg vil løbe igen.

 Knus fra Henriette