Solsikkens-Sang

Ord fra en pige der elsker at skrive

Archive for the ‘Billeder i nuet’ Category

Solnedgang over Værløse

Skrevet af Solsikkens-Sang på 6. juli 2008

Igår eftermiddags tog vi ud til mine svigerforældre, og vi havde en rigtigt hyggelig eftermiddag, med strikning og hygge. Og senere grillede vi i deres have.

Da kl. blev omkring 21.30 gik vi over for at se solnedgangen – den er så smuk tæt på hvor de bor – og det første billede er taget oppe på en lille bakke som lå midt i noget nyt boligbyggeri.

Det andet billede er taget ud over golfbanen, og hvis man kigger godt efter kan man ligeledes se søen som ligger i midten af billedet. Jeg synes bare solnedgange er smukke, så jeg kan ikke lade være med at bare tage det ene billede efter det andet af den.

Med det resultat at kameraet (som vi jo har lånt af min far, da vores ikke “virkede”) – ligepludselig skrev “Hukommelse opbrugt” – se DET har jeg ikke prøvet før. Men igen, der ligger også temmelig mange billeder på det. Da vi jo har været til en del fester, som min far også skal have billeder af, så jeg har blot ladet dem ligge på kameraet, men altså, nu fik jeg tømt det, og slettet alt overflødigt. Så nu kan han få det retur inkl. de festbilleder han gerne vil have.

Det er lidt pinligt, men vores kamera virkede jo ikke – den kunne sagtens tage billeder, men digitalkameraet viste så ikke billedet bagefter, som jo ligesom er det sjove hvis man tager digitale billeder.

Anyway, vi fik tømt det, og troede det var problemet, men pludselig kommer Kim til at trykke på en knap der hed “display” og vupti så virkede skærmen igen. *Weeeee* Ja, jeg er lidt flov over det, fordi jeg ved det er mig der fik det i udu – men altså ja, nu virker det igen!!!  Og min far kan få hans retur nu ;-)

Idag har jeg været på loppemarked på “Cirkuspladsen” ved Bellahøj, det var rigtigt hyggeligt. Det var kun loppeboder, ikke alt det med nye ting, som man alligevel går lige forbi uden at købe noget.

Jeg købte 2 DVD’er til henholdsvis 10 kr. + 20 kr. 2 VHS og 1 bog for 1 kr. stk. Plus en taske som jeg længe har ledt efter, og fik den for kun 20 kr. Så alt i alt en god dag, og jeg cyklede derop, fordi jeg eeeeeeelsker jo min nye cykel, og den er stadig lige god at køre på, så det er jo bare super duper.

Lagt i Billeder i nuet, Hverdagen | Mærket: , , | 2 kommentarer »

Damhussøen

Skrevet af Solsikkens-Sang på 24. april 2008

Kim og jeg var en tur nede ved Damhussøen her til aften. Det var rigtigt skønt og smukt. Men hold da op hvor var det koldt ligeledes.

Denne svane lå midt ude på cykelstien, det så ikke ud til at genere den at der kom cykler og gående (& fotografer) forbi den.

Selvom det ikke helt var tid til solnedgang endnu, fangede jeg dette billede, som faktisk fik lidt silouet – fordi jeg tog mod solen.

Kim fangede også lige mig med solens stråler lige imod mig. Uhmmm det var skønt med lidt solskin.

Idag har jeg ellers brugt dagen på at vaske tøj herhjemme. Det gik faktisk forrygende godt, fordi jeg fik sat tøjet over, og satte mig ud i baghaven imens og nød solskin, med lydbog (Stieg Larsson’s ‘Pigen der legede med ilden’) samt hækletøj. Lavede et par rækker på mit evighedsprojekt.

Da jeg lige var blevet færdig med vasketøjet, ringede bastian (eller en kopi af samme) og miaaaavede kraftigt i mit tlf. rør, og spurgte om jeg ville med ud i haven. Som sagt så gjort. Så Lene, Bastian, Bella og jeg, sad en times tid ude i haven igen idag. Skøøønt med lidt solskin, kan mærke det har god indvirking på mig og mit humør ;-)

Så alt i alt en kanon dag. Og så endda på en vaskedag (!)

Lagt i Billeder i nuet, Hverdagen | Mærket: , , , , | 3 kommentarer »

Strikkeklub & Hyggelig Havetur

Skrevet af Solsikkens-Sang på 23. april 2008

Idag har jeg været en tur nede i byen og handle lidt. Og senere har jeg siddet og hæklet lidt indendørs. Da jeg vidste at Lene var hjemme fra arbejde. Gik Bella og jeg over for at høre om Bastian og hende ville med ud. Det ville de godt.

Så vi har lige siddet en times tid ude i haven, og hold da op hvor er det varmt udenfor idag. Især når man sidder i læ. Jeg fik hæklet lidt på et sæt grydelapper til min mors kæreste. Og fik snigtaget et par billeder derude også.

Bla. var der en venlig sjæl der havde hængt denne fodder-tingest op – hvor de har kommet nødder i. Det må fuglene virkelig blive glade for ;-)

Det var rigtigt skønt at være nede i byen idag, hvor jeg købte garn til mit hemmer-nemmer-lige-projekt. (Ikke sladre Lene, om hvad jeg lavede igår i strikkeklubben *G*) Jeg købte 10 nøgler, så tror jeg godt at jeg kan nå at blive færdig. Nu får vi se, ellers må jeg ned og supplere op :-)

Igår var jeg i strikkeklub – vi skulle helt ud til Dragør, så det var lidt langt med metro, bus osv. Så Lene kørte derud, og det endte med at var en hel ’strikkebus’ der kom der ud, med 5 strikkeglade kvinder. Det var en rigtig hyggelig aften, det er det jo altid når man er i godt selskab. Hvilket jeg virkelig føler mig når jeg er i strikkeklubben. Vi får rigtigt grint så tårene næsten triller ned af kinderne.

Det var første gang vi var hos hende vi var hos igår, og hendes mand havde ikke mødt os andre før. Og gad vide hva’  han tænkte om os 5 nye skvadretanter der dukkede op i deres hus *GGG*

Jeg var først hjemme ved 23 tiden, godt gennemgrint og i godt humør, så den blev over midnat før jeg kom til køjs.

Lagt i Billeder i nuet, Hverdagen, Strikning & Hækling | Mærket: , , , | 3 kommentarer »

Danmarksindsamlingen på DR1

Skrevet af Solsikkens-Sang på 26. januar 2008

Har du husket at donere penge til Danmarksindsamlingen?!?

Hjælp børn i Afrika til at overleve!!

Logo Afrika

http://www.danmarksindsamling.dk/

Du kan nå det endnu – programmet kører på DR1 i aften frem til kl. 22.30

Det du kan gøre er:

RING til 90 56 50 56
{Du donere automatisk 150 kr. når en person har sagt – Vi takker for dit opkald}

SMS DI (D som Dorthe / I som Inge) til 1212
{Du donere automatisk 150 kr. når du har modtaget en sms retur hvori de bekræfter din sms}

Større beløb kan indtelefoneres på tlf.: 70 12 50 56

Lagt i Billeder i nuet | Mærket: , , , | Leave a Comment »

Stemningsbilleder

Skrevet af Solsikkens-Sang på 14. november 2007

Disse billeder er taget til Kims fødselsdag d. 6. November. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi var ude hos hans forældre og spise om aftenen. Og der fik jeg taget følgende billeder.

___________________________________________ 

 En smuk fyrfadsstage med en flamme i

Fyrfadslys

___________________________________________

 En kop the er ved at blive lavet i lyset skær

The & Fyrfadslys

 ___________________________________________

Lagt i Billeder i nuet | Mærket: , | Leave a Comment »