~ Fredag d. 31. Marts 2006 ~ Kl. 22.26 ~ Familien, Garn & Kræftens Bekæmpelse ~
Skrevet af Solsikkens-Sang på 31. marts 2006
I eftermiddag kørte vi ud til min fætter Danni, som skulle have lidt hjælp til noget trådløst netværk til hans computer. Og min Kusine Line var allerede derude, for at få hjælp til at lave matematik lektier – ja – vi hjælper hinanden meget i min familie
Senere kom så mine to mostre og deres mænd og mine 2 andre kusiner derind, de havde nemlig besluttet vi skulle have pizza alle sammen, og så havde de købt jordbærkage til dessert – *MumZ* (Jeg kom vidst til at spise lidt for meget af det hele – hehe)
Jeg fik også lavet mit store sjal færdigt, der skulle frynser på, og det lavede jeg færdigt ude ved Danni. Det er brunt og det er kæmpe stort, det har taget 14 dage at hækle det. Det glæder jeg mig til at få brugt. Jeg har jo også lavet to sjaler til mine to ældre kusiner, og i morgen skal jeg hjem til min farmor og rydde op i alt hendes garn i hendes kæmpe kælder, der skal nok ryge en masse ud som ikke kan bruges, og så skal der nok også falde noget garn af til mig.
Det jeg ville frem til – med mine kusiner – det var at de nok også kommer derhjem i morgen, og kigger på noget garn jeg kan hækle sjaler af til dem for. Fordi det ville de vildt gerne have
Helst noget i nogle skrigende farver, det jeg har lavet til dem nu, var brunt, men det var også bare noget rest garn, min farmor havde rigeligt af.
Jeg glæder mig sådan til i morgen, fordi jeg skal hjælpe med at sortere alt det garn i hendes kælder. Hun får jo garnet fra alle mulige, fordi hun strikker og hækler af dem, og laver mest nisser, som hun sælger til ære for fattige børn i Indien. Det er et godt stykke hjælpearbejde, som jeg er glad for at være en del af, via at jeg hjælper med at lave ting som de så sælger på det årlige julemarked.
Søndag skal Kim og jeg ud og samle ind for Kræftens Bekæmpelse, skal i andre også det eller hva? Vi glæder os, vi har allerede fået 50 kr. af min moster, og 80 kr. af vores egne penge, har vi lagt til side som skal i bøssen.
